Landhuset

Et bondehus bygget på landet fra 1700 til 1950. Huset har som regel sorttjæret bindingsværk, kalkede facader, stråtag og pikstensbelægning på gårdspladsen. De senere landhuse fra 1800-tallet havde ofte murstensvægge og tegltag. Landhuset var den mest almindelige boligform i Danmark indtil 1950.

Byhuset

Byhusene blev bygget fra 1800 til 1920. De blev udsmykket med et lystigt miks af græske søjler, romerske statuer, store gesimser, blomsterranker og tårne. De blev bygget i de nye villakvarterer, som opstod omkring København, og i de store stationsbyer, der opstod i takt med jernbanens udbredelse.

Patriciervillaen

En stor herskabelig villa bygget fra 1860 til 1930 med enkle linjer og streng symmetri. Huset er gerne hvidpudset og har sort tegltag. Patriciervillaerne blev bygget til det bedre borgerskab for at imponere og demonstrere ejerens betydning og rigdom.

Murermestervillaen

Et enkelt og stilfærdigt enfamiliehus bygget fra 1915 til 1930 til middelklassen. Murermestervillaerne blev typisk opført med rødt tegltag og røde murstensfacader med eller uden puds og uden overflødig pynt.

Funkisvillaen

Et rendyrket funktionalistisk hus bygget i 1920'erne og 1930'erne. Huset har en forenklet, stram form, gerne med hvide facader og store vinduer med spinkle sprosser. Funktionalismen brød med de tidligere normer for husbyggeri ved at tage afsæt i husets daglige brug. Fx blev vinduerne placeret efter lyset i stedet for efter symmetri. Funkisvillaen er typisk bygget i to fulde etager og har fladt tag.

Bungalowen

Et lille sparsommeligt og funktionalistisk familiehus bygget i 1920'erne og 1930'erne med en kvadratisk grundplan, store hjørnevinduer og et pyramideformet tag med lav hældning. Det er som regel bygget med murstensfacade med eller uden puds og har ofte eternittag eller tagpap.

Den funktionelle villa

En enkel og solid villa fra 1930'erne, som blander den funktionalistiske stil med dansk håndværkstradition. Huset har gerne rødt tegltag og gule murstensfacader med eller uden puds. Ofte består huset af to bygninger, der er sat sammen lidt forskudt fra hinanden eller i en vinkel.

Statslånshuset

Et lille, nøgternt og billigt hus, der er bygget efter kravene i statslånsordningen fra 1938 til 1958. Huset er lille, typisk i ét plan, og bygget af mursten eller gasbeton. Det har lette facadepartier af træ og gerne store vinduer og havedør mod haven.

1950'ernes murermestervilla

En bundsolid og velbygget murstensvilla bygget i 1950'erne. Husets stil er afdæmpet. Som regel er det bygget i røde mursten og har saddeltag med stejl hældning i røde teglsten og hvidmalet træværk. Mange huse har også hvidmalede skodder, som dog mest er til pynt.

Den modernistiske villa

En kasseformet, rektangulær villa med fladt tag og store glaspartier bygget i 1950'erne. Husets bærende konstruktioner er som noget nyt trukket ind i huset, hvor de ses som synlige søjler og bjælker af træ og enkeltstående stykker af murstensmur. Indretningen er fleksibel og åben efter japansk forbillede.

Typehuset 1960-1980

Et typisk parcelhus fra 1960'erne og 1970'erne opført af et typehusfirma. Huset er som regel bygget af industrielt fremstillede bygningselementer af letbeton med en skalmur af gule, røde eller hvide mursten og med et eternittag med lav hældning og stort tagudhæng. Huset har store termovinduer og skydedøre mod haven.

Nye huse fra 1990'erne og frem

Mange huse fra 1990'erne og frem gør op med tidligere tiders ensrettede parcelhuse. Nu sættes der fokus på individualitet og fleksibilitet. Der bliver brugt andre materialer end tegl. Fx var ca. hvert femte nyopførte enfamiliehus bygget af træ i starten af 2000. Indretningen af husene er også blevet mere utraditionel. Rummene har ikke nødvendigvis fire vægge, men er åbnet op i en mere åben indretning.