Hvad er et undertag?

Et undertag er et ekstra tag neden under den udvendige tagbelægning. Der findes mange forskellige typer undertag, som kan kombineres med lige så mange typer tagbelægning.

Hvad er undertagets funktion?

Undertagets funktion er at skabe ekstra tæthed. Ved nogle tagbelægninger har undertaget stor betydning for hele tagets tæthed, mens det ved andre tagbelægninger udgør en ekstra sikring, hvis der skulle komme regnvand ind. Undertaget skal sikre den samlede tagkonstruktions tæthed over for al slags fugtpåvirkning udefra.

Det kan være almindelig regn, slagregn, sne og fygesne, men også vand fra kondens, som kan opstå på den kolde underside af nogle typer tagbelægning.

Undertagets placering

Undertaget placeres som regel omkring 6-8 cm under tagbelægningen. Normalt vil dette være på oversiden af spærene. Afstandslister oven på spærene og undertaget sikrer ventilation og afstand til lægter, samtidig med at de fastholder undertaget yderligere.

Typer af undertage

Undertaget kan være fast, middelfast eller let.

  • Fast undertag er lavet af hårde og ofte tunge plader som fx krydsfinérplader eller ru tagbrædder. Der kan være en større risiko for skimmel ved at anvende krydsfinerplader. Oven på det hårde underlag påsvejses tagpap.

  • Middelfast/hårdt undertag er lavet af gipsplader eller tynde træplader (masonit eller huntonit). Man anvender sjældent gipsplader i dag.

  • Let undertag er en løs tagdug lavet af et plastmateriale og fås som banevare, dvs. i ruller. Let undertag kaldes også banevare undertag.

Hvad er åbne undertag og tætte undertag?

Der skelnes generelt mellem åbne undertagsmaterialer (diffusionsåbne, skal ikke ventileres) og tætte undertagsmaterialer (diffusionstætte, der skal ventileres).

Når man taler om et undertagsmateriales tæthed, drejer det sig ikke om tætheden over for påvirkninger udefra som regn og sne, men derimod om tætheden over for gennemtrængning (diffusion) af vanddamp. Vanddamp er lidt forenklet sagt fugtig luft. Den opstår for det meste, fordi fugtig og varm luft fra fx bad og madlavning samt menneskers og dyrs udåndingsluft, strømmer fra selve boligen op i taget. Den fugtige, varme luft hober sig op på indersiden af taget (i tagrummet) og kan gøre skade, hvis den ikke fjernes, dvs. ventileres væk.

Desværre kan vanddamp, hvis der er tilstrækkelig meget af den, nedbryde især træet i en tagkonstruktion, og der kan opstå råd og svamp. Det er derfor meget vigtigt at få denne vanddamp ledt væk fra indersiden af taget. Det kan enten gøres med en effektiv ventilation eller med et diffusionsåbent undertag, som tillader den fugtige luft (vanddampen) at trænge igennem.

Det er et dårligt tegn, hvis der er for meget fugtig luft oppe under taget. Det kan skyldes, at der ikke er ventilation nok under taget, og/eller at den fugtige luft har for let adgang fra boligen. Sidstnævnte problem kan normalt løses ved både at isolere grundigt og etablere en effektiv dampspærre, som forhindrer fugtig luft i boligen i at trænge op i taget.

Det er dog ikke altid, at loftrummet bare kan ventileres effektivt. Mange huse er bygget med en overetage (1. sal), som udnyttes til beboelse, og derfor normalt er isoleret helt oppe under tagbelægningen. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at bruge et undertag med en åben struktur, som netop tillader eventuel vanddamp indefra i at trænge ud igennem undertaget, så den ikke gør skade inde i tagkonstruktionen.

I sådanne tilfælde er det ekstra vigtigt med en helt tæt dampspærre, som ligger nederst i konstruktionen.

Hvornår begyndte man at bygge huse med undertag?

Undertag har været anvendt i husbyggeri i mange år. Forløberen for det undertag, vi kender i dag, er understrygning, hvor der er påført mørtel (fuget) på undersiden af teglstenene. Denne form for ekstra tætning af taget indefra har været udført gennem stort set hele tegltagets mere end hundredårige historie. I begyndelsen af 1900-tallet fandtes der stort set kun huse med enten stråtag eller tegltag, og i mindre omfang huse med zink- og skifertag.

Op igennem 1900-tallet udviklede byggeriet sig kraftigt, især fra industrialiseringen af byggeriet i 1960'erne og frem til i dag. Denne udvikling medførte, at huse blev bygget i helt nye varianter, og nye tagtyper som fibercementplader (eternit, Cembrit) betontagsten og tagpaptage blev taget i brug.

Brugen af undertag slog for alvor igennem i sidste del af 1970'erne med den moderne lette udgave i et plastagtigt materiale, dvs. en plastdug. Det faste undertag af brædder blev allerede brugt i starten af 1900-tallet under tegltage. I dag er faste undertage ofte lavet af tagpap, som lægges på et underlag af tagbrædder eller krydsfinérplader under tagbelægningen. Fast undertag kræver normalt også en del plads, da undertagets samlede tykkelse (indbygningshøjden) er relativt stor. Der skal være tilstrækkelig fri afstand mellem undertag og isolering, for at det lukkede undertag kan blive ventileret (en afstand på minimum 50 mm). Men det faste undertag har en meget lang holdbarhed.

Af samme årsager er det moderne undertag, som er lavet af tagdug af plast eller fiberdug, langt det nemmeste og hurtigste at montere, og derfor også det billigste. De diffusionsåbne tagdugsmaterialer gør det også muligt at udnytte en beboet 1. sal bedre. 1. salen kan få højere lofthøjde, fordi tagets samlede tykkelse bliver væsentligt mindre, da disse undertage ikke kræver samme plads som de faste og mere omstændelige undertage.

Et let undertag af tagdug kan monteres direkte på isoleringen. Desuden er tagdugsmaterialet meget tyndere end faste plader. Et fast traditionelt undertag vil ofte være omkring 7 cm tykkere (5 cm luft til ventilation og 2 cm tykke plader) end undertag lavet af tagdug.

Hvilke tagbelægninger kræver undertag?

I hovedreglen kræver alle tegltage undertag. Dog kan særligt stejle tegltage, dvs. med mere end 40 graders hældning, godt undvære undertag. I stedet skal de understryges som ekstra sikring mod indtrængende fugt. Bemærk, at understrygningen ikke holder så længe som teglene og derfor kræver løbende vedligeholdelse. Hvis tagetagen er udnyttet til beboelse, kan vi ikke anbefale understrygning af et nyt tegltag, da det ikke kan lade sig gøre at vedligeholde det indefra. Du kan læse mere om valg af undertag hos DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS).

Oversigt over tagtyper og hvorvidt de kræver undertag

 Kræver undertagKræver ikke undertagKræver specielt underlag
Kobbertag  x
Naturskiffertagx  
Zinktag  x
Stråtag x 
Trætagx  
Tegltag (vingesten)x  
Tegltag (falstagsten)x  
Betontagstenx1  
Skifereternittagx2  
Stålpladetagx  
Bølgeeternittag x 
Tagpaptag  x
Gummi- og græstag x 
Plastiktag x 
Glastag x 

 x1) Nogle betontagsten kan lægges uden undertag. Det er typen, som har en slags velcro til at "lime" dem sammen.

 x2) Skifereternittag, der er stejlere end 34 grader, kan monteres uden undertag (i stedet bruges tagkit som tætning).

Det anbefales at følge de enkelte producenters anvisninger, da forskellige forhold som hældning, isoleringstykkelser, udnyttet eller uudnyttet loftrum har stor betydning for, hvordan konstruktionen skal være.

Hvilke undertagstyper findes på markedet, og hvilke fordele og ulemper er der?

Der findes et hav af undertagstyper, der dog lidt forenklet kan deles op i tre hovedgrupper.

Lette undertage (tagduge af plast/fiberdug, banevarer)

I dag er de fleste lette undertage diffusionsåbne og skal ikke ventileres, men der findes også lukkede og diffusionstætte tagduge.

FordeleUlemper
Fylder ikke meget, og indbygningshøjden
(samlet tykkelse) er derfor lille
Kan ved forkert montage have betragteligt kortere levetid og har typisk kortere levetid end fast undertag.
Nemme at tilpasse omkring
gennemføringer i taget (fx rør og tagvinduer)
Er mere skrøbelige under byggeriet.
BilligeEr ikke sikre at gå på (trådsikre).
Lette at arbejde medVed forkert montage kan taget blafre
(dvs. larme ved vindstød)

Middeltunge undertage (gipsplader og tynde træplader)

Normalt er de fleste middeltunge undertage diffusionsåbne.

FordeleUlemper
Relativt billigeDenne type undertag frarådes, hvis tagets udformning er meget speciel (mange spring og vinkler), da det er svært at tilpasse.
Rimeligt lette at arbejde medEr ikke trådsikre
Blafrer normalt ikke i vindenKan være besværlige at få tætte omkring gennemføringer i taget
Fylder ikke meget og har en relativt lille indbygningshøjde (samlet tykkelse) 

Tunge undertage (brædder eller krydsfinér med tagpap)

Normalt er et fast undertag diffusionstæt og lukket, og det kræver derfor meget ventilation.

FordeleUlemper
Er meget robuste under og efter byggerietRelativt dyre
Medvirker til den generelle afstivning af husetKræver en del arbejde
Har meget lang levetidKan ved forkert montage give problemer med ophobning af fugt på grund af dårlig ventilation
Er et egentligt ekstra tag og er meget tætKonstruktionen har en relativt stor indbygningshøjde (samlet tykkelse)
Kan tåle at man træder på det 

Hvilke undertage passer til hvilke tagbelægninger?

Det er altid en god idé først at undersøge, hvad den tagbelægning, du gerne vil have, kræver (undertagstype og hældning), og herefter krydstjekke med de typer undertag, som ifølge tagproducenten passer til tagbelægningen. Producenter af tagbelægninger og undertage er nsom regel meget gode til at oplyse om, hvordan produkterne kan bruges og monteres. Er du i tvivl, eller er taget specielt udfordrende i sin form eller størrelse, kan det være nyttigt at konsultere en uvildig byggeteknisk rådgiver. Han eller hun kan hjælpe dig med at vurdere, hvordan dit nye tag konstrueres bedst muligt.

Generelt kan man sige, at hvis du udnytter din 1. sal til beboelse, vil et diffusionsåbent undertag normalt være at foretrække, da det ikke fylder så meget. Er pladsen derimod ikke et problem, og vil du gerne have en god og langtidsholdbar løsning, skal du vælge det dyrere faste undertag. De middeltunge undertage af gips- eller træplader er et godt valg, hvis taget har store ensartede flader, og hvis du gerne vil have en relativt billig løsning.

Typiske problemer med undertage

Der har siden midten af 1990'erne været meget fokus på undertage, da især de første 'moderne' lette undertage (tagduge) har voldt mange problemer på tegltage fra sidst i 1970'erne helt frem til i dag.

Byggefejlene og de efterfølgende skader er meget forskellige, men her nævnes et par af de mest almindelige byggetekniske fejl og skader i forbindelse med lette undertage:

  • Manglende eller dårlig ventilation - kan skabe skimmelsvamp og råd.
  • Løst undertag - blafrer, når det blæser.
  • Manglende afstandslister under taglægterne - taglægterne bliver fugtige og kan rådne.
  • Dårlig opklodsning/opretning af eksisterende spær - kan svække tagkonstruktionen.
  • Dårlig eller upræcis fastgørelse af lægter ned mod undertaget - laver huller og utætheder i undertaget.
  • For stor afstand mellem eksisterende spær - mere end 1 meter kan betyde, at tagdugen bliver slap.
  • Dårlig udførelse omkring gennemføringer - undertaget kan blive utæt omkring fx rør og tagvinduer.

Generelt bliver en del tage og især undertage lavet med for lille fokus på detaljen og grundigheden. Det er ekstremt vigtigt for tagets holdbarhed, at alle detaljer i hele tagets opbygning bliver udført korrekt.

Herudover er der et andet meget generelt problem med især nye huse, og det er den fugt, som opstår under og lige efter, at byggeriet er færdigt. Denne fugt kaldes også byggefugt og opstår som oftest kun kortvarigt, men kan sagtens gøre skade. Det er et ret omfattende problem, da mange især murede byggerier enten bygges hurtigt og derfor har for korte tørre perioder eller med for dårlig afdækning mod vejret undervejs. Byggefugt er ofte medvirkende til angreb af skimmelsvamp, som i svære tilfælde kan blive et problem for husets beboere.

Få mere viden om undertage hos BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. Dette udmønter sig i en lang række erfaringsblade fra BYG-ERFA, som anvendes af professionelle i byggeriet. Bladene er del af 'Alment teknisk fælleseje', som er et sæt hjælpemidler inden for god kvalitetssikringsskik i byggeriet.

Hvis du vil dykke dybere ned i emnet undertage, kan du på BYG-ERFAs hjemmeside købe erfaringsbladet "Undertage – projektering", som giver en mere detaljeret beskrivelse af bl.a. undertagstyper, undertagsmaterialer og kvalitetssikringspunkter ved projektering.

Klik her for at komme til bladet