Hvorfor kan vandet være lang tid om at blive varmt?

Hvis du bor i et parcelhus, en villa eller et byggeforeningshus på 2-3 etager og oplever, at det tager lang tid, før vandet bliver varmt, når du har åbnet for vandhane eller bruser, kan der være flere årsager:

  1. Din installation med brugsvandscirkulation er defekt. Hvis du har cirkulation på det varme vand, kan cirkulationen være defekt. Du kan tjekke, om du har cirkulation på det varme vand ved at se, om der er to cirkulationspumper ved fyret. Hvis der kun er en, er der ikke cirkulation på det varme vand.
  2. Reguleringsventilen er defekt. Regulationsventilen fra fjernvarmen eller fyret til din vandvarmer er defekt. Hvis du har mistanke om dette, skal du have en vvs'er til at tjekke reguleringsventilen.
  3. Perlatoren er kalket til. Perlatoren er en dyse, der kan sidde på en vandhane, og som blander vandstrålen med luft, så man bruger mindre vand. Perlatoren kan være kalket til, så vandet ikke løber frit fra hanen, og dermed tager det længere tid, før det varme vand når frem. Det har dog kun en lille indvirkning.
  4. Der er kalk og rust i dele af vandrørene. Tiden for vandgennemstrømningen fra det sted, hvor det varme vand bliver produceret (fyret, varmtvandsbeholderen eller varmeveksleren) til den hane, hvor vandet kommer ud fra – fx en vandhane i køkkenet, badeværelset, på toilettet, gæstetoilettet, eller i bryggerset – er blevet for lang, fordi dine vandrør er gamle, og fordi de er fyldt med kalk og rust visse steder med mindre gennemgang . Det kan du relativt nemt tjekke ved at åbne for dit blandingsbatteri og flytte din temperaturvælger helt mod det kolde og derefter mod det varme. Hvis der er forskel i strålens styrke, er det sandsynligt, at den med mindst styrke (oftest den varme) er kalket til.

Hvis du bor i en etageejendom med et centralt fyr og oplever, at vandet er for lang tid om at blive varmt, er der formentlig noget galt med ejendommens cirkulationspumpe. Tag fat i viceværten eller administratoren.

10 sekunders reglen - hvor hurtigt bør vand blive varmt?

Der findes ingen faste regler for, hvor lang tid der må gå, før det varme brugsvand, der kommer ud af hanen, er varmt nok. Ifølge Bygningsreglementet og Vandnormen DS 439 skal det varme vand nå frem til tapningsstedet ”uden besværende ventetid”.

Mange vvs-installatører arbejder dog som tommelfingerregel med, at der maksimalt må gå ti sekunder.

Hvad kan du gøre for at få varmt vand hurtigere frem – og hvad koster det?

Hvis du gerne vil have, at det varme vand løber hurtigere til et eller flere tapningssteder, kan du gøre flere ting:

1) Mekanisk brugsvandscirkulation

Få en vvs’er til at installere en brugsvandscirkulation med en pumpe på. Det kræver også, at du får installeret et returrør – en ringforbindelse – så det afkølede vand kan føres tilbage til varmtvandsbeholderen. Husk, at alle rør i en installation med brugsvandscirkulation skal være isoleret. Hvis der ikke er cirkulation til det varme vand, skal det først etableres. Det betyder, at der skal være et ekstra rør frem til tappestedet, hvorigennem det varme vand cirkulerer.

En cirkulationspumpe kan du få fra 3.500 kr. og op, men det er selve installationen, der koster penge, og som kan tage fra få timer til flere dage, alt efter hvordan forholdene er i dit hus. Anslået kan det koste mellem 6.000 kr. og 30.000 kr. Kontakt en eller flere vvs’ere for et tilbud. 

For ikke at supplere vandspild med energispild ved at vente på, at vandet bliver varmt, skal du sørge for at minimere både energiforbruget til pumpen og varmetabet fra rørene ved at købe en pumpe med pumpestyring og termostat. På den måde slukkes pumpen, når den ikke er nødvendig, eller når det varme vand er fremme, hvor det skal bruges.

2) Decentrale varmebeholdere eller varmevekslere

Hvis vandet ikke når hurtigt nok ud til et tapningssted fra den centrale varmtvandsbeholder/veksler – fx til et gæstetoilet, som ligger langt fra fyret/varmebeholderen – kan du overveje at få installeret en lille eldreven varmtvandsbeholder på 5 liter eller en gennemstrømsvandvarmer, som kan sidde over eller under håndvasken. 

En varmtvandsbeholder koster typisk fra 2.500 kr. for en lille 5 liters beholder og op. En 4 personers familie vil normalt have brug for mellem 60 og 110 liter, altså en væsentlig større beholder der tilsvarende koster mellem kr. 6.000 og 8.000 kroner. Hertil kommer rør og installation, hvilket koster yderligere ca. 4.000 - 6.000 kr. I alt kommer prisen således op på mellem 6.500 kr. og 15.000 kr.

En gennemstrømsvandvarmer, der varmer vandet op, samtidig med at du bruger det, er lidt dyrere og koster typisk omkring 6.000 kr. eller mere. Derudover kommer rør og installation, hvilket yderligere er omkring 3.000 kr. – i alt ca. 10.000kr.

3) En kogende vandhane

Du kan også få installeret en kogende vandhane, der både kan levere kogende vand og almindeligt varmt vand fra 50-55 grader og lavere.

Vandhanen består af et særligt aggregat og en vandbeholder på fx 3 eller 7 liter. Regn med en udgift på minimum 11.000 kr. + 2.500 kr. i vvs- og elinstallation, i alt minimum 13.500 kr.

4) Installation af nye vandrør

Hvis dit problem med at få det varme vand hurtigt nok frem skyldes, at dine rør er tilstoppede som følge af kalk, rust og slam, skal rørene – og dermed din eksisterende vandinstallation – udskiftes. 

Det er klart den dyreste løsning, og en pris på dette er afhængig af forholdene i dit hus – om det er et stort hus eller et lille hus, hvor mange tappesteder du har, og hvor stor en afstand der er imellem dem. Her bliver du nødt til at kontakte en vvs’er for at få et tilbud. 

Hvor varmt bør varmt vand være?

Varmt vand bør være mindst 55 grader i varmtvandsbeholderen og mindst 50 grader, når det kommer ud af din vandhane – både fordi det her er i stand til at vaske fedt af, og fordi bakterier ved denne temperatur har svært ved at vokse. Her tænkes især på legionella-bakterien, der kan medføre den såkaldte legionærsyge, som er en meget alvorlig infektion, der giver lungebetændelse og i nogle tilfælde også er dødelig.

Pas på vand under 50 °C

Legionellabakterier forekommer naturligt i overfladevand og findes ofte i større vandinstallationer. 

Vækst af legionella i brugsvandssystemer skyldes ofte lav driftstemperatur, ’døde ender’ med stillestående vand, eller at vandets cirkulation hindres af kalk, slam og rust. Bakterien trives og formerer sig i temperaturområdet 20-50 °C – især 35-46 °C er optimalt.

Legionella-smitte sker ved, at man indånder inficerede vandaerosoler (vandtåge) – hvilket du nemt kan gøre, når du tager et bad. 

Vand ved 60 °C danner mere kalk end 55 °C

Ifølge vandnormen skal vandet i en varmtvandsbeholder og varmeveksler være omkring 60 grader. Men 55 grader er effektivt nok og har den fordel, at både beholder og rør ikke kalker lige så hurtigt til, som når vandet er 60 °C. For jo højere temperatur, jo mere kalk dannes der. Især de sidste 5 grader mellem 55 °C og 60 °C danner forholdsmæssigt meget mere kalk end ved en temperatur på 50-55 °C.

3 gode råd til at minimere risikoen for legionella

•    Brug jævnligt vand fra alle haner, så vandet ikke står stille for længe.
•    Skyl alle haner – både varme og kolde – godt igennem efter længere tids fravær (fx efter en ferie).
•    Gennemskyl jævnligt bruseslange og brusehoved med kun varmt vand (50 °C eller mere).

Kilder: Bedre installationer – Tekniqs håndbog om vand og Christian Hansen, TH. Hansen's Eftf. ApS