Materialer til isolering af et uudnyttet loft kan overordnet inddeles i to grupper: mineralsk baserede materialer som stenuld og glasuld, og biobaserede materialer som papirisolering og træfiberisolering. De biobaserede har ofte et lavere klimaaftryk, og flere af dem har stort set samme isoleringsegenskaber.
Uanset hvilket materiale, du vælger, er efterisolering af boligen i mange tilfælde godt for både din egen økonomi og for vores klima, fordi du mindsker mængden af varme, der går til spilde.
I denne artikel giver vi gode råd om at vælge materialer til efterisolering af et loft. Til andre isoleringsprojekter kan andre materialer og forhold være i spil.
Bæredygtige byggematerialer
Vi er vant til at tænke over pris, æstetik og funktion, når vi vælger materialer til vores byggeprojekter. Men i dag er der også kommet øget fokus på bæredygtige byggematerialer.
30 procent af vores samlede CO2-udledning knytter sig til vores bygninger. Både dem, vi allerede har, og dem, vi bygger. Derfor skal vi være bevidste om, hvilke materialer vi bruger, uanset om der er tale om renovering eller nybyg. Der er nemlig forskel på, hvor meget det belaster klimaet at producere forskellige materialer.
Vi giver her nogle overordnede råd til dig, der gerne vil vide mere om, hvordan du tager hensyn til klimaet, når du vælger byggematerialer.
- Mineraluld dækker over stenuld og glasuld, og det er et udbredt isoleringsmateriale, som blandt andet kan anvendes til efterisolering af loftet. I mange boliger vil der i forvejen ligge et lag mineraluld på loftet, hvor der vil være brug for et tykkere lag for at opnå en bedre isolering. Mineraluld er ikke en fornybar ressource, og der sker en høj belastning af klimaet ved produktionen af mineraluld, da det kræver meget høj varme. Foretrækker du at bruge mineraluld, og vil du samtidig gerne have klimaet med på anden række, så undersøg grundigt de forskellige produkter. Hvis der fx er brugt vedvarende energi under produktionen, er klimaaftrykket lavere, end hvis der er brugt olie eller kul.
Pst! Husk dampspærren/dampbremsen ved efterisolering, så du undgår skader med fugt, råd og skimmelsvamp.
Efterisolering med papirisolering. Foto: Per Morten Abrahamsen
- Papirisolering bliver lavet af genbrugspapir, og det bliver typisk anvendt i granulatform. Da papiret kommer fra træer, der har optaget CO2 under væksten, vil papirisoleringen lagre kulstof, så længe det bliver brugt som isolering og ikke brændes af. Derfor er det et mere klimavenligt alternativ, når du skal efterisolere et loft, det isolerer lige så godt som mineralske isoleringsmaterialer og kan også konkurrere på prisen. Vær opmærksom på, at papirisolering sætter sig lidt, når det blæses ind som løs isolering på fx et loft, og du skal formentlig bruge lidt større mængder for at kompensere for dette.
- Træfiberisolering er et af de mere klimavenlige isoleringsmaterialer, fordi træ optager CO2. Træfiberisolering er fremstillet af grene og resttræ, og derfor sikrer det en fuld udnyttelse af en naturlig og fornybar ressource. Klimaaftrykket for træfiberisolering er negativt, hvilket betyder, at materialet gavner klimaet indtil den dag, det bliver brændt af. Du kan godt blæse træfiberisolering ind over et lag mineraluld på loftet, men husk at tage højde for, at træfiberisoleringen er tungere.
Klimaaftryk
Klimaaftryk er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere fx byggematerialer.
Det dækker blandt andet over den CO2, der bliver udledt, lige fra udvinding af råstoffer, transport og den energi, der bliver brugt, når materialet bliver bearbejdet og produceret på fabrikken.
Det er desuden værd at forholde sig til et materiales levetid, når det handler om klimaaftryk. Jo længere et materiale kan holde, desto mindre skal vi bruge af et nyt tilsvarende materiale.
Denne guide forholder sig generelt til forskellige materialers klimaaftryk. Specifikke produkter kan have et mindre klimaaftryk, hvis der fx er brugt vindenergi i stedet for gas under produktionen på fabrikken.
