Hvad var projekt Energiparcel?

Energiparcel var et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af fire parcelhuse, som blev gennemført af Realdania By og Byg A/S (Videncentret Bolius' søsterselskab). Formålet var at undersøge den reelle energibesparelse, man som husejer kan opnå med et givent budget, hvis der sættes ind de steder, hvor det bedst kan betale sig. Energirenoveringerne har haft budgetter på henholdsvis 200.000 kr., 400.000 kr. og 2 mio. kr.

Husene, der ligger i Tilst ved Århus, er repræsentative for den næsten halve million enfamiliehuse, der blev opført i de to årtier 1960'erne og 1970'erne, og som hører til landets mest energikrævende boliger.

Husene fra perioden er fortrinsvis typehuse, og de udgør op mod halvdelen af alle landets parcelhuse. Det høje varmeforbrug skyldes to faktorer:  

  • Husene er i deres oprindelige form dårligt isoleret efter vore dages målestok. Der er ringe isoleringstykkelse i tag og ydervægge, problemer med kuldebroer og gammeldags termovinduer med dårlig isoleringsevne i de ofte ret store vinduesarealer. Husene fra perioden er ofte af middelmådig byggeteknisk kvalitet. 
  • Et parcelhus mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, altså både mod jorden, fra facaderne og fra taget. Problemet forstærkes, når huset er i ét plan, som det er typisk for huse fra den tid. 

Fire testfamilier har boet i husene både før og efter energirenoveringen, og deres indeklima og forbrug af varme, varmt vand og el blev målt af forskere fra Aalborg Universitet både før og efter renoveringen.

Prioritering af energisparende tiltag 

For hvert af husene lavede de ansvarlige arkitekter og ingeniører en liste over de mulige energibesparende tiltag. Herefter regnede de på, hvad hvert enkelt tiltag, fx ekstra loftsisolering, ville koste, og hvor meget energi det ville spare. Baseret på listen gennemførte man de mest effektive tiltag i prioriteret rækkefølge, så langt budgettet tillod. 

Fakta om de fire parcelhuse

Projekt Energiparcel – ny energi til dit hus løb alt i alt fra 2007-2011. I perioden istandsatte og testede Realdania By & Byg fire eksisterende parcelhuse i Tilst uden for Aarhus. 

Mejløvænget 9:  

  • Budget: 200.000 kr. inkl. momsberegnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 30 %
  • Forventelig årlig besparelse: 3.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 2.800 kr.

Farøvænget 4:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms beregnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 52 %
  • Forventelig årlig besparelse: 5.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr. 

Langøvænget 1:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 26 %
  • Forventelig årlig besparelse: 2.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr.

Langøvænget 8:

  • Budget: 2.000.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 69 %
  • Forventelig årlig besparelse: 10.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 27.800 kr.

Kilde: Realdania: Energiparcel - 4 eksempler på renovering af danskernes yndlingsbolig

Hvordan blev huset energirenoveret?

Parcelhuset på Mejløvænget 9 er på 157 kvadratmeter i en etage, og det er opført i 1973 med skalmur i gule mursten og en bærende bagmur i letbeton. Det er et længehus med en tidstypisk grundplan med pistolgang, vinkelstue og åbent køkken-alrum samt fire værelser.

Med renoveringen af huset tænkte man på seniorer; altså ældre mennesker, som er gået på pension og derfor må formodes at tilbringe en del tid hjemme. Renoveringen havde derfor fokus på at fremtidssikre huset for beboerne ved at nedsætte udgifterne til energi samt øge komforten og dermed husets brugsværdi.

Da renoveringen samtidig havde et ret beskedent budget, gik man efter de forbedringer, der kunne give de største gevinster i det aktuelle hus:

  • Efterisolering af loft
  • Isolering af rem
  • Udskiftning til 3-lags-lavenergivinduer på vestfacade og dele af sydfacade
  • Udskiftning til lavenergihoveddør
  • Isolering af vinduernes false
  • Automatisk styring af varmeanlæg

Vinkelstue med kulde og træk
Ud over den store gevinst ved at lægge væsentlig mere isolering på loftet samt isolere remmen øverst på muren, som bærer taget, blev indsatsen koncentreret om den store vinkelstue, hvor testfamilien opholder sig meget.

Stuen har et stort skydedørsparti af glas mod syd, som gav problemer med træk og kuldenedfald. Problemet blev forstærket af den store gamle brændeovn, der stod over for, og som både blev meget varm og samtidig sugede kold luft ind fra det gamle utætte vinduesparti og andre utætheder. Det gav trækgener. Resultatet var, at hele denne del af stuen var næsten uanvendelig i den kolde sæson.

Et nyt højisolerende vinduesparti løste problemet og gjorde både brændeovnen og den radiator, der stod foran vinduespartiet, unødvendig. Familien har dermed fået næsten 30 ekstra kvadratmeter, der kan møbleres og bruges i det daglige.

Også stuens to almindelige vinduer mod vest og syd blev udskiftet til højisolerende energivinduer.

Andre tiltag
Den nordvendte hoveddør, der også har store glaspartier, blev udskiftet med en ny, tæt og bredere lavenergidør uden dørtrin, som giver mere dagslys i entreen.

Dørtrinene inde i huset blev fjernet, hvilket på langt sigt gør huset anvendeligt for gangbesværede og kørestolsbrugere, men også gør huset mere tilgængeligt for den småbørnsfamilie, som aktuelt bor der.

Hvad kostede energirenoveringen?

Huset på Mejløvænget 9 var det af de fire huse, som havde det mindste budget. I alt blev der brugt 200.000 kr. inklusive moms på energiforbedringer og de andre tiltag, som fremtidssikrer huset for ældre beboere.

Hvor meget sparede beboerne i varmeudgifter efter renoveringen?

Det samlede energibehov før renovering blev beregnet til 198,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Energibehovet efter renovering blev beregnet til 135,6 kWh pr. kvadratmeter pr. år.

Forskernes bud på det reelle årlige forbrug efter renoveringen var 107,6 kWh pr. kvadratmeter pr. år, men det reelle forbrug var også før renoveringen lavere end det beregnede.

Det vil sige, at selvom de beregnede værdier ikke passer helt med de målte, opnåede man den forholdsmæssigt forventede besparelse efter energirenoveringen. Besparelsen svarer til 32 procent eller 3.700 kr. på fjernvarmeregningen årligt.

Dertil kommer de mærkbare forbedringer af husets komfort og brug, som ikke umiddelbart kan opgøres i penge.

Det samlede energibehov dækker både varme, varmt brugsvand og el, men i det aktuelle hus opnåede man hovedsageligt besparelsen i form af en lavere varmeregning.

Ændrede energirenoveringen huset på andre måder?

Energirenoveringen var ikke gennemgribende, så der blev stort set ikke ændret på det arkitekttegnede hus' ydre. Efterisolering af rem og loft er gennemført indefra.

I forhold til de nye vinduer (og den nye hoveddør) valgte man bevidst en type, som ligner husets oprindelige vinduer, således at det ikke er påfaldende, at der sidder en blanding af gamle og nye vinduer på enkelte facader.

Dermed kan man også udskifte resten af vinduerne over tid, så den økonomiske belastning jævnes ud.

Hvordan blev huset efterisoleret?

Huset blev efterisoleret på følgende steder:

  1. Loft
  2. Rem
  3. False ved nye vinduer.

Efterisolering af loftet
Husets loft, der oprindelig kun havde 100 mm isolering, blev efterisoleret, så den samlede isoleringstykkelse nu er 400 mm. 

Loft og tag er de konstruktioner, det som udgangspunkt bedst kan betale sig at efterisolere, da det udgør en meget stor flade, og da varmen i husets rum som bekendt stiger opad.

Efterisolering af rem
Remmen, også kaldet murremmen eller tagremmen, er det vandretliggende stykke limtræ, som ligger øverst på muren, og som bærer tagkonstruktionen ovenover. Husets rem var tidligere uisoleret, og det betød, at den fungerede som en stor kuldebro, der trak varme ud af huset.

Remmen blev isoleret på indersiden med 125 mm isolering og indvendig beklædning af gipsplade.

Hvordan blev husets vinduer energiforbedret?

Vinkelstuens store skydedørsparti med glas mod syd samt stuens to almindelige vinduer mod syd og vest blev udskiftet med 3-lags-energivinduer med en meget høj isoleringsevne. De nye vinduer er også meget mere behagelige at opholde sig tæt ved, da de er tætte og fri for træk og kuldenedfald. Den nye dør (sidehængslet, dvs. en traditionel dør), som erstattede den gamle skydedør, er også meget nemmere at åbne og lukke.

De nye lavenergivinduer og -døre har en indre del af træ, mens den ydre ramme og karm er lavet af glasfiberarmeret polyester. Dette kompositmateriale isolerer særdeles godt, og det imødegår de problemer med kulde og indvendig kondens, der kan opstå på nogle typer træ/aluvinduer.

Husets hoveddør mod nord blev også udskiftet med et dørparti med tre lag glas. Den er bredere end den gamle, så der lukkes mere dagslys ind i entreen. På sigt giver det også plads til fx en rollator eller kørestol.

Husets tæthed er en væsentlig faktor for energiforbruget. Ud over dårlig komfort i form af træk betyder utætheder fra fx døre og vinduer, at der hele tiden siver kold luft ind, som skal varmes op. Renoveringen af huset forbedrede dets tæthed med 15 procent.

Isolering af false i vinduer
Direkte kontakt mellem for- og bagmur, fordi murene har direkte kontakt, eller fordi mellemrummet er delvist fyldt med mørtel, er ensbetydende med en massiv kuldebro hele vejen rundt om det enkelte vindue eller dør, som trækker varme ud af rummet.

De steder, hvor vindues- og dørpartier blev udskiftet med nye, blev vinduesfalsen skåret op, så der kom et mellemrum på 30 mm mellem for- og bagmur. Hulrummet blev derefter udfyldt med isolerende polystyren, inden vindue eller dør blev monteret.

Hvordan blev husets varmesystem forbedret?

Husets fjernvarmeanlæg blev forbedret med automatisk styring, som sikrer en bedre udnyttelse af fjernvarmevandet de dage i fyringssæsonen, hvor det er lidt lunere i vejret.

En føler registrerer den udvendige temperatur, og systemet blander om nødvendigt lidt af det køligere returvand i det vand, der sendes ud i radiatorerne. Herved opnås en lidt lavere fremløbstemperatur. Det betyder, at der bliver større temperaturforskel på det fjernvarmevand, som kommer ind i huset, og det, som sendes retur til fjernvarmeværket. Den højere udnyttelsesgrad giver bonus på varmeregningen.

Beboerne mærker ingen forskel, da gulvvarme og radiatorer er termostatstyrede, og der holdes dermed en konstant temperatur i rummene.