Hvad var projekt Energiparcel?

Energiparcel var et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af fire parcelhuse, som blev gennemført af Realdania By og Byg A/S (Videncentret Bolius' søsterselskab). Formålet var at undersøge den reelle energibesparelse, man som husejer kan opnå med et givent budget, hvis der sættes ind de steder, hvor det bedst kan betale sig. Energirenoveringerne havde budgetter på henholdsvis 200.000 kr., 400.000 kr. og 2 mio. kr.

Husene, der ligger i Tilst ved Århus, er repræsentative for den næsten halve million enfamiliehuse, der blev opført i de to årtier 1960'erne og 1970'erne, og som hører til landets mest energikrævende boliger. Husene fra perioden er fortrinsvis typehuse, og de udgør op mod halvdelen af alle landets parcelhuse. Det høje varmeforbrug skyldes to faktorer: 

  • Husene er i deres oprindelige form dårligt isoleret efter vore dages målestok. Der er ringe isoleringstykkelse i tag og ydervægge, problemer med kuldebroer og gammeldags termovinduer med dårlig isoleringsevne i de ofte ret store vinduesarealer. Husene fra perioden er ofte af middelmådig byggeteknisk kvalitet. 
  • Et parcelhus mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, altså både mod jorden, fra facaderne og fra taget. Problemet forstærkes, når huset er i ét plan, som det er typisk for huse fra den tid. 

Fire testfamilier har boet i husene både før og efter energirenoveringen, og deres indeklima og forbrug af varme, varmt vand og el blev målt af forskere fra Aalborg Universitet både før og efter renoveringen.

Prioritering af energisparende tiltag 

For hvert af husene lavede de ansvarlige arkitekter og ingeniører en liste over de mulige energibesparende tiltag. Herefter blev der regnet på, hvad hvert enkelt tiltag, fx ekstra loftisolering, ville koste, og hvor meget energi det ville spare. Baseret på listen gennemførte man de mest effektive tiltag i prioriteret rækkefølge, så langt budgettet tillod.

Fakta om de fire parcelhuse

Projekt Energiparcel – ny energi til dit hus løb alt i alt fra 2007-2011. I perioden istandsatte og testede Realdania By & Byg fire eksisterende parcelhuse i Tilst uden for Aarhus. 

Mejløvænget 9:  

  • Budget: 200.000 kr. inkl. momsberegnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 30 %
  • Forventelig årlig besparelse: 3.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 2.800 kr.

Farøvænget 4:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms beregnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 52 %
  • Forventelig årlig besparelse: 5.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr. 

Langøvænget 1:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 26 %
  • Forventelig årlig besparelse: 2.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr.

Langøvænget 8:

  • Budget: 2.000.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 69 %
  • Forventelig årlig besparelse: 10.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 27.800 kr.

Kilde: Realdania: Energiparcel - 4 eksempler på renovering af danskernes yndlingsbolig

Hvordan blev huset energirenoveret?

Langøvænget 1 er et smalt længehus på 130 kvadratmeter fra 1973, hvor de lange facader vender mod henholdsvis øst og vest. Huset er i et plan. Opholdsrum og soveværelser vender mod haven mod vest, mens køkken-alrum, badeværelse og bryggers vender mod øst. Den integrerede garage er på et tidspunkt ombygget til to ekstra rum, som dog havde besværlig adgang gennem bryggerset.

Huset er grundlæggende en let konstruktion med ydervægge, hvor den bærende del er et indvendigt træskelet. Det har en udvendig skalmur af gule teglsten på facaderne mod nord, syd og øst og med en lav brystningsmur mod vest, tilføjet engang i 80'erne. Taget har lav hældning og er beklædt med eternitbølgeplader. 

Tiltænkt børnefamilier

Med renoveringen af Langøvænget 1 blev der især tænkt på den store gruppe af unge familier med børn, som flytter ud i parcelhuskvarterer.

I stedet for at udskifte køkken og bad og andre mere kosmetiske tiltag for at gøre op med den upopulære 70'er-stil pegede projektet på, at det var en bedre idé at energirenovere huset. Resultatet blev ikke alene en mærkbart lavere varmeregning, men også langt større komfort, fordi fodkulde og træk fra dårlige vinduer blev fjernet.

Renoveringen havde et større budget end "Seniorhuset", og der var råd til at gå grundigere til værks med renoveringen. Man gik dog efter de forbedringer, som ville give de største gevinster i det aktuelle hus:

  • Efterisolering af loft
  • Isolering af tagrem
  • Udskiftning til 3-lags-lavenergivinduer på vestfacade
  • Isolering af vinduesfalse på vestfacade
  • Isolering af krybekælder
  • Automatisk styring af varmeanlæg

Totaludskiftning af vestfacade

Ud over efterisolering af loft og krybekælder samt forbedring af varmestyringen blev der især brugt kræfter på vestfacaden, der havde en lav brystningsmur og store vinduespartier ud mod haven. Vinduerne var så utætte og dårligt isolerende, at det ikke var praktisk muligt at møblere op ad dem, hvilket var uheldigt, da både opholdsrum og børns og voksnes soverum er placeret her.

Det var klart, at de vestvendte vinduer skulle udskiftes. Men da den lave brystningsmur under det sammenhængende vinduesparti blev revet ned, dukkede et alvorligt problem op. Det viste sig, at det var vinduespartierne, der direkte bar taget. Den slags konstruktion ville man aldrig lave i dag, men den var ikke ualmindelig tidligere.

Det var derfor nødvendigt at opsætte stålsøjler med en ny limtræsrem øverst til at bære taget. Søjlerne sidder mellem de nye højisolerende 3-lags-vinduespartier, som går fra gulv til loft.

Andre tiltag

Energiforbedringerne gjorde det muligt at fjerne brændeovnen i opholdsstuen, hvilket ikke bare giver bedre luft, men også bedre muligheder for at møblere.

En mindre ombygning af bryggerset gjorde det desuden muligt at ændre den langsgående midtergang. Der er nu direkte adgang til rummene i den tidligere garage, og der kan lukkes af for støj fra vaske- og tørremaskinerne i bryggerset.

Hvad kostede energirenoveringen?

Forbedringerne af Langøvænget 1 havde et budget på 400.000 kr. inklusive moms. De uventede ekstra foranstaltninger på vestfacaden slugte en del penge i budgettet. Det er et godt eksempel på, at man altid skal afsætte midler til det uventede, når man renoverer og ombygger ældre huse. Man kan ikke med sikkerhed vide, hvad der gemmer sig, når man begynder at pille konstruktionerne fra hinanden.

Hvor meget sparede beboerne i varmeudgifter efter renoveringen?

Det samlede energibehov før renovering blev beregnet til 220,7 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Energibehovet efter renovering blev beregnet til 125,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år svarende til en besparelse på 43 procent eller 7.950 kr. i årlig besparelse.

Forskernes bud på den reelle besparelse var dog knap så høj. Energibehovet før renovering blev målt til 118,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år og til 83,5 kWh pr. kvadratmeter pr. år efter renovering, svarende til en årlig besparelse på 31 % eller 2.500 kr.

Den store forskel på det beregnede og det målte forbrug, både før og efter renovering, tilskrives beboernes meget energibevidste adfærd. De slukker bl.a. for gulvvarmen i sommermånederne. Før renoveringen opvarmede de desuden ikke de to bagerste værelser, fordi de ikke blev brugt. Med den nemmere adgang og ændret behov på grund af en nyfødt søn er disse værelser nu taget i brug og opvarmede.

Ændrede energirenoveringen huset på andre måder?

Den væsentligste ændring skete på vestfacaden, der før renoveringen havde en lav, uoriginal brystningsmur med et bånd ovenover bestående af vinduer afbrudt af blændpartier. Med de nye vinduespartier kom der flere vinduer og færre blændpartier i det øverste vinduesbånd, hvilket giver mere dagslys i rummene.

Den nederste del af facaden havde oprindelig blændpartier af tynde træplader, og de nye blændpartier er højisolerende 3-lags-vinduer. Således blev facaden ført tilbage til det oprindelige japanskinspirerede udtryk.

Hvordan blev huset efterisoleret?

Huset blev efterisoleret følgende steder:

  1. Loft
  2. Tagrem
  3. False ved nye vinduer
  4. Krybekælder

Efterisolering af loftet
Husets loft, der oprindelig havde 200 mm isolering, blev blevet efterisoleret, så den samlede isoleringstykkelse nu er 400 mm. 

Efterisoleringen blev foretaget med indblæst granulat. Det gør det nemmere for en kommende ejer at montere et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, end hvis isoleringen var udført med isoleringsbatts. Før indblæsning blev gangbroen hævet (de brædder, der er lagt ud, så man kan gå i loftrummet). Der blev også sat vindstop op langs tagfoden, så den ekstra isolering ikke spærrer for den nødvendige ventilation af taget.

Efterisolering af rem 

Remmen, også kaldet murremmen eller tagremmen, er det vandretliggende stykke limtræ, som ligger øverst på muren, og som bærer tagkonstruktionen ovenover. Husets rem var tidligere uisoleret, og det betød, at den fungerede som en stor kuldebro, der trak varme ud af huset.

Efterisolering af krybekælder
Huset har krybekælder i stedet for terrændæk, hvilket ikke er typisk for huse bygget i den periode. Med terrændæk er det kostbart og besværligt at isolere ned mod jorden, men med en krybekælder med tilstrækkelig frihøjde er det muligt at isolere gulvet nedefra uden at skulle bryde gulvbelægningen op.

Der blev sat den maksimale tykkelse ekstra isolering, 200 mm, op under gulvet i tillæg til de 95 mm, der allerede var i gulvkonstruktionen. Isoleringen gjorde gulvene i hele huset varme og fjernede fodkulde.

For at den ekstra isolering ikke skulle skabe problemer med fugt på grund af nedsat luftgennemstrømning i krybekælderen, blev der skråt ned gennem soklen skåret nye friskluftsåbninger i kælderydervæggen, lige over jordniveau.

Hvordan blev husets vinduer energiforbedret?

Vinduerne blev kun skiftet ud på vestfacaden, men her var der tale om en kæmpe forbedring. Ikke alene var vinduerne utætte og dårligt isolerende; det var blændpartierne (af tynde træplader) imellem dem også. Vinduer og blændpartier er nu opbygget af 3-lags-energiruder og højisolerende ramme og karme.

De nye lavenergivinduer har en indre del af træ, mens den ydre ramme og karm er lavet af glasfiberarmeret polyester. Dette kompositmateriale isolerer særdeles godt, og det imødegår de problemer med kulde og indvendig kondens, der kan opstå på nogle typer træ/aluvinduer.

Isolering af vinduesfalse 

Effekten af selv de mest højisolerende vinduer udhules, hvis der er kuldebroer rundt om dem, altså i vinduesfalsen. Hele vestfacaden inklusive tagremmen er ny, men de nye vinduer møder de oprindelige mure i gavlene. Så for at modvirke kuldebroer er der fræset ud i gavlmuren og isoleret med minimum 30 mm polystyren.

Hvordan blev husets varmesystem forbedret?

Husets fjernvarmeanlæg blev forbedret med automatisk styring, som sikrer en bedre udnyttelse af fjernvarmevandet de dage i fyringssæsonen, hvor det er lidt lunere i vejret.

En føler registrerer den udvendige temperatur, og systemet blander om nødvendigt lidt af det køligere returvand i det vand, der sendes ud i radiatorerne. Herved opnås en lidt lavere fremløbstemperatur. Det betyder, at der bliver større temperaturforskel på det fjernvarmevand, som kommer ind i huset, og det, som sendes retur til fjernvarmeværket. Den højere udnyttelsesgrad giver bonus på varmeregningen.

Beboerne mærker ingen forskel, da gulvvarme og radiatorer er termostatstyrede, og der holdes dermed en konstant temperatur i rummene.