Hvad var projekt Energiparcel?

Energiparcel var et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af fire parcelhuse, som blev gennemført af Realdania By og Byg A/S (Videncentret Bolius' søsterselskab). Formålet var at undersøge den reelle energibesparelse, man som husejer kan opnå med et givent budget, hvis der sættes ind de steder, hvor det bedst kan betale sig. Energirenoveringerne havde budgetter på henholdsvis 200.000 kr., 400.000 kr. og 2 mio. kr.

Husene, der ligger i Tilst ved Århus, er repræsentative for den næsten halve million enfamiliehuse, der blev opført i de to årtier 1960'erne og 1970'erne, og som hører til landets mest energikrævende boliger. Husene fra perioden er fortrinsvis typehuse, og de udgør op mod halvdelen af alle landets parcelhuse. Det høje varmeforbrug skyldes to faktorer:

  • Husene er i deres oprindelige form dårligt isoleret efter vore dages målestok. Der er ringe isoleringstykkelse i tag og ydervægge, problemer med kuldebroer og gammeldags termovinduer med dårlig isoleringsevne i de ofte ret store vinduesarealer. Husene fra perioden er ofte af middelmådig byggeteknisk kvalitet.
  • Et parcelhus mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, altså både mod jorden, fra facaderne og fra taget. Problemet forstærkes, når huset er i ét plan, som det er typisk for huse fra den tid.

Fire testfamilier har boet i husene både før og efter energirenoveringen, og deres indeklima og forbrug af varme, varmt vand og el blev målt af forskere fra Aalborg Universitet både før og efter renoveringen.

Prioritering af energisparende tiltag
For hvert af husene lavede de ansvarlige arkitekter og ingeniører en liste over de mulige energibesparende tiltag. Herefter blev der regnet på, hvad hvert enkelt tiltag, fx ekstra loftsisolering, ville koste, og hvor meget energi det ville spare. Baseret på listen gennemførte man de mest effektive tiltag i prioriteret rækkefølge, så langt budgettet tillod.

Fakta om de fire parcelhuse

Projekt Energiparcel – ny energi til dit hus løb alt i alt fra 2007-2011. I perioden istandsatte og testede Realdania By & Byg fire eksisterende parcelhuse i Tilst uden for Aarhus. 

Mejløvænget 9:  

  • Budget: 200.000 kr. inkl. momsberegnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 30 %
  • Forventelig årlig besparelse: 3.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 2.800 kr.

Farøvænget 4:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms beregnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 52 %
  • Forventelig årlig besparelse: 5.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr. 

Langøvænget 1:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 26 %
  • Forventelig årlig besparelse: 2.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr.

Langøvænget 8:

  • Budget: 2.000.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 69 %
  • Forventelig årlig besparelse: 10.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 27.800 kr.

Kilde: Realdania, Energiparcel  4 eksempler på renovering af danskernes yndlingsbolig

Hvordan blev huset energirenoveret?

Langøvænget 8 er et hus i to etager på 176 kvadratmeter fra 1974. Før ombygningen havde det en tagbeklædning af sort bølgeeternit og skalmure af hvide kalksandsten. Taget har høj rejsning, og de bærende bagmure er af letbeton. Huset var indrettet med en række mindre rum uden den store sammenhæng eller kontakt til hinanden.

Huset var i dårlig stand og havde stadig de oprindelige døre og vinduer. Med minimal isolering i ydervægge og tag var energimærket nede i den lave kategori; "E".

Energirenovering med tre hovedtiltag 
Langøvænget 8 er udnævnt som såkaldt prototypehus. Med prototypehuset var målet at se, hvor langt man kunne komme ned i energiforbrug i et almindeligt 70'er-parcelhus med et budget for energirenoveringen, der lå lige under, hvad det ville koste at rive huset ned og bygget et helt nyt, der lever op til lavenergiklasse 1.

Til forskel fra de tre andre huse i projektet Energiparcel var meningen her ikke at renovere på en måde, som var realistisk for den almindelige parcelhusejer at gennemføre, men tværtimod at gå helt til grænsen med forbedringerne.

Samtidig blev der lagt stor vægt på, at boligforholdene for beboerne og det arkitektoniske udtryk skulle gå op i en højere enhed med hensynet til energi. Huset fremstod bagefter med et opdateret arkitektonisk udtryk, bedre udnyttelse af rummene, mere dagslys og et væsentligt bedre indeklima uden gener fra træk. 

De tre hovedtiltag i projektet var:

  • Totalrenoveret klimaskærm 
    For at minimere kuldebroer og sikre størst mulig tæthed blev facaderne efterisoleret og beklædt udefra. Taget blev efterisoleret, tætnet og fik ny beklædning. Døre og vinduer blev udskiftet med nye 3-lags-lavenergivinduer og -døre.
  • Integreret ventilations- og varmeanlæg 
    Der blev installeret et automatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som giver alle rum i huset frisk luft og et stabilt og sundt indeklima.
  • Forbedret dagslysudnyttelse
    Huset blev åbnet op med bl.a. en række tagvinduer og større vinduespartier i sydgavlen. Dermed optimeres brugen af passiv solvarme, og det større dagslysindfald mindsker behovet for kunstig belysning.

Ombygningen forandrede huset både udvendigt og indvendigt, og det blev gjort, så de nye energibesparende tiltag går hånd i hånd med arkitekturen og en forbedret rumoplevelse og funktionalitet i det daglige. Energirenoveringen lykkedes så godt, at huset opfyldte det dengang gældende bygningsreglements krav til nye huse i lavenergiklasse 1.

Markante elementer er bl.a. solcellerne på taget og den nye "solskorsten" af orangefarvet glas, der bidrager til ventilation af huset og gør det muligt at lufte ud selv i regnvejr. Solens opvarmning af luften i "skorstenen" får den til at udvide sig, så der opstår et sug, der giver en mere effektiv udluftning.

Hvad kostede energirenoveringen?

Energirenoveringen og ombygningen af Langøvænget 8 havde et budget på 2.000.000 kr. inklusiv moms. For det beløb blev huset dels energiforbedret, dels næsten komplet ombygget udvendigt og indvendigt.

Budgettet var beregnet til at ligge lige under det beløb, det ville koste at rive det gamle hus ned og bygge et nyt lavenergihus i samme størrelse.

Hvor meget sparede beboerne i varmeudgifter efter renoveringen?

Energirenoveringen af Langøvænget 8 medførte betydelige energibesparelser.

Det samlede energibehov før renovering var beregnet til 197,3 kWh pr. kvadratmeter pr. år, mens energibehovet efter renovering var 40,9 kWh pr. kvadratmeter pr. år, svarende til en besparelse på 78 procent.

Forskernes bud på det reelle årlige forbrug før og efter renoveringen lå lidt under de beregnede værdier, formentlig fordi beboerne opførte sig lidt anderledes end forventet. Ikke desto mindre landede man på en energibesparelse på 69 procent svarende til 10.500 kr. pr. år.

En så omfattende energirenovering kunne altså ikke isoleret set tjene sig ind, men skulle også ses i sammenhæng med, at der var tale om en totalrenovering af huset.

Hvordan ændrede energirenoveringen huset?

Udvendigt skete der betydelige ændringer af huset, selvom man tilstræbte at bevare dets grundlæggende materialevalg og proportioner. Således blev det oprindelige hus' store tagudhæng, taghældningen og fordelingen af åbninger mod haven bevaret.

Huset har ligesom tidligere et tag beklædt med sorte eternitplader, dog med tilføjelser i form af flere tagvinduer, solceller og den karakteristiske orange solskorsten, der matcher det nye orange glasværn på den sydvendte balkon. Gavlene er nu beklædt med sorte eternitplader i stedet for grå brædder.

De nye lyse skærmtegl på facaderne er beslægtet med de oprindelige hvide kalksandsten, og med deres matte overflader skiller de sig heller ikke væsentligt ud fra det omgivende kvarters murstensfacader. Skærmtegl er en beklædning af teglplader, som kan bruges som alternativ til fx træbeklædning eller eternitplader.

Da både tag og ydervægge på grund af den ekstra isolering blev gjort tykkere, bevarede huset nogenlunde sine oprindelige proportioner.

Indvendige ændringer
Indvendigt blev trappen til 1. sal blevet flyttet for at give plads til en badeniche på gæstetoilettet, et lille nyt depot og en større entré. Den nye trappe fungerer som rumdeler i opholdsstuen, hvor en del af loftet er skåret væk, så rummet nu er dobbbelthøjt og strækker sig helt op til kip. Flere tagvinduer og store vinduespartier åbner huset mere op mod haven og giver meget mere dagslys.

Hvordan blev huset efterisoleret?

Hele klimaskærmen, altså husets ydre, blev totalrenoveret, efterisoleret og tætnet effektivt. Der blev også isoleret langs fundamentet. Isolering mod jorden under terrændækket blev der dog ikke plads til i budgettet, bortset fra ved gulvet under det renoverede badeværelse.

Huset blev bl.a. efterisoleret følgende steder:

  1. Tag
  2. Gavlvægge
  3. Ydervægge
  4. Fundament
  5. Terrændæk i gæstebadeværelse.

Efterisolering af tag
Da huset er et 1½-plans-hus, ligger tagets isolering ikke på loftet som på et 1-plans-hus, men under tagfladerne, og det gør det mere kompliceret at efterisolere. På Langøvænget 8 skulle tagbelægningen imidlertid udskiftes, og det gjorde det muligt at totalrenovere taget.

For at få plads til mere isolerering blev tagspærene hævet, så der i alt blev plads til 425 mm isolering i taget. Taget blev tætnet omhyggeligt med en ny dampspærre. Også skunkvæggene og lofterne over værelserne på 1. sal blev efterisoleret.

Efterisolering af ydervægge
Den mest effektive efterisolering af facader sker udefra, da det her er muligt at pakke huset helt ind i isolering og samtidig minimere kuldebroer og sikre tætheden. For at undgå alt for tykke ydervægge fjernede man den yderste skalmur, der ikke havde nogen bærende funktion. I den forbindelse opdagede man, at der slet ikke var nogen isolering mellem for- og bagmur.

For at opnå størst mulig tæthed i de nye facader blev de fremstillet som en slags præfabrikerede elementer på tømrerens værksted. Elementerne blev opbygget med et lag OSB-plader med dampspærre ind mod den eksisterende bagmur. OSB-plade består af sammenpressede finérstumper og bruges som et billigere alternativ til krydsfinér der, hvor udseendet ikke betyder noget. Pladerne er tapet sammen for at opnå en tæthed, som svarer til standarden for passivhuse.

Dernæst er der et træskelet med 310 mm isolering, cementspånplade og yderst en beklædning af skærmtegl i varierende størrelser, der er ophængt på et skinnesystem. Cementspånplader er fugtbestandige plader, der kan bruges som vindtæt afdækning af isolering i lette ydervægskonstruktioner.

Isoleringen på facaderne fortsætter helt op til tagfoden, så tagremmen, der ligger øverst på muren og bærer tagkonstruktionen, også er helt pakket ind i isolering.

På grund af tagets høje rejsning er gavlpartierne ret store. Der er tale om lette konstruktioner, der tidligere var beklædt med træ. I gavlfacaden mod syd er der nu isoleret med i alt 320 mm, og træbeklædningen er erstattet med en gennemfarvet eternitbeklædning.

Isolering af fundament
Det var ikke muligt inden for budgettet at efterisolere ned mod jorden. Det ville betyde, at alle gulve skulle brydes op, så der kunne graves ud til et tykkere lag isolering. Der er dog isoleret under det renoverede badeværelse.

Til gengæld blev der isoleret udvendigt langs fundamentet med et 220 mm tykt lag polystyren efter monteringen af de nye facadeelementer. Udvendig isolering af fundamentet har den virkning, at jordtemperaturen under bygningen bliver væsentlig højere hele året. Det giver et mærkbart mindre varmetab gennem terrændækket, hvilket mindsker træk og gør det mindre fodkoldt i stueetagen. 

Hvordan blev husets vinduer energiforbedret?

Alle husets vinduer og døre blev udskiftet med nye super lavenergivinduer og -døre med tre lag glas. Der blev anvendt nogle af markedets bedste lavenergivinduer, som havde en markant bedre isoleringsevne end standardvinduer, der ofte kun lige akkurat overholdte bygningsreglementets mindstekrav til nye vinduer. Vinduerne kostede kun omkring 20 procent mere end standardvinduer.

De anvendte lavenergivinduer har en indre del af træ, mens den ydre ramme og karm er lavet af glasfiberarmeret polyester. Dette kompositmateriale isolerer særdeles godt, og det imødegår de problemer med kulde og indvendig kondens, der kan opstå på nogle typer træ/aluvinduer.

Hvordan blev husets varmesystem forbedret?

Jo tættere et hus er, desto bedre vil det holde på varmen, da der ikke siver kold luft ind gennem sprækker og utætheder. Til gengæld stiller det større krav til udluftning, da det bliver endnu vigtigere at transportere fugten væk fra den varme indeluft og sikre et godt indeklima.

Derfor blev der installeret et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det skulle sikre en jævn udluftning, uden at beboerne skulle gøre noget. Systemet fungerer sådan, at den gamle luft afgiver sin varme til den friske luft, der suges ind i huset udefra, før den suges ud. Systemet dækker alle rum og kan slås fra, når det er varmt i vejret. Dermed spares der strøm til ventilatoren. I stedet åbnes de øverste tagvinduer, og da den varme luft af sig selv stiger til vejrs, sikres naturlig udluftning i huset.

Optimeret varmeanlæg
Huset kan stadigvæk varmes op med fjernvarme via radiatorer i det meste af huset og gulvvarme i badeværelset. Fjernevarmeinstallationerne og produktionen af det varme brugsvand blev imidlertid flyttet fra deres tidligere placering i den opvarmede garage og ind i bryggerset. Der var et stort varmetab her, ikke mindst fordi både varmeveksleren og rørføringen var næsten uisoleret. Enkelte radiatorer blev sløjfet, og de tilbageværende fik termostatventiler. Radiatorerne bruges kun som supplerende varmekilde i meget kolde perioder, fordi den varme, husets beboere og deres aktiviteter, fx madlavning, afgiver, bliver inde i huset.

Hvordan blev husets elsystem forbedret?

På husets tag blev der installeret en række solcellepaneler, som producerer strøm til bl.a. ventilationssystemet og dets styringsystem.

Desuden blev der installeret nye stikkontakter med bevægelsessensorer og lysdæmpere i de rum, hvor det kunne betale sig. Der blev valgt energieffektiv belysning og A-mærkede hårde hvidevarer, ligesom der bruges elspareskinner. Alt sammen bidrager til at spare på strømforbruget.