I dag er elmåleren fjernaflæst, men du kan stadig følge dit forbrug på måleren derhjemme. Foto: Radius
Hvor tit får du tilsendt elregning?
Som elkunde får du normalt fire regninger om året (kvartalsregninger). Beløbet på regningen er et såkaldt acontobeløb – det vil sige elselskabets estimering af dit forbrug per kvartal.
Siden udgangen af 2020 har alle haft fjernaflæste elmålere. Du skal altså ikke aflæse din måler en gang om året som tidligere, da dit forbrug automatisk aflæses, og din afregning justeres i forhold til det.
Herunder gennemgår vi de punkter, du som regel finder på en elregning. Elregningen kan variere fra selskab til selskab.
Dine stamdata
Her angiver elselskabet data som: Dit kundenummer, den periode årsopgørelsen dækker, målerens nummer osv.
Opgørelsen
Her får du det overordnede overblik over dit elforbrug i den pågældende periode. Hvis du har betalt for meget i aconto, bliver det modregnet i opkrævningen. Ligeledes hvis du har betalt for lidt, bliver beløbet lagt oveni.
Gode råd
Elselskaber er forpligtede til at give elspareråd. Nogle af dem vælger at gøre det direkte på regningen.
Hvad er en kilowatttime?
Dit forbrug gøres op i kWh (kilowatttimer).
KWh angiver, hvor mange kilowatt strøm et elektrisk apparat bruger på en time. 1 kWh svarer til 1.000 watttimer.
For eksempel bruger en 60 watts elpære 60 watttimer eller 0,06 kilowatttimer, hvis den er tændt i en time. Med en kWh-pris på 2,20 kr. koster den tændte pære altså knap 14 øre i timen – 0,06 kWh x 2,20 kr.
Det aflæste forbrug
Øverst på årsopgørelsen kan du se, hvad din elmålers watt-tæller viser ved opgørelsesperiodens udløb, og hvad den viste på samme tidspunkt året før. Differencen mellem disse to tal er dit kWh-forbrug det seneste år.
Som regel registreres tallene, ved at forbrugeren selv foretager en aflæsning af elmåleren. Elselskaberne har indført målere, som selskabet selv kan aflæse via en internetforbindelse. Det er tilfældet i dette eksempel.
Forbrug og gennemsnitspris for 1 kWh
Her kan du se, hvad du i gennemsnit har betalt i løbet af perioden for 1 kWh.
Du betaler både til elleverandøren og til det netselskab, som transporterer strømmen frem til din bolig. Derfor er der angivet to kWh-priser – for elleverandøren alene og for begge tilsammen.
Betaling til elleverandøren
Her specificeres din betaling til elleverandøren. Du betaler for kWh-forbruget, men også et beløb for at have abonnement på ydelsen.
Betaling til netselskabet
Her specificeres din betaling til netselskabet, der er opdelt i en abonnementsdel og en kWh-del.
Dit samlede forbrug i kroner og øre
Den samlede pris fås ved at lægge betalingen til elleverandøren sammen med betalingen til netselskabet.
Gebyr ved for sen betaling
Hvis du betaler din elregning for sent, vil din regning blive pålagt gebyr og renter. Typisk betaler du ca. 90 kr. i gebyr og nationalbankens rentesats plus 7 procent i renter.
Udviklingen i dit elforbrug
Bruger du mere eller mindre strøm, end du plejer? Nogle selskaber giver et overblik over udviklingen over elforbruget i din bolig hen over flere år.
Næste års acontobetaling
Hvad anslås dit acontoforbrug i kWh til næste periode, og hvor stor bliver din acontobetaling?
Nettariffen
De selskaber, der står for transporten af strøm til din bolig, opkræver en afgift kaldet nettariffen eller transporttariffen.
Fra 1. januar 2023 indfører en del selskaber en ny model, der gør det dyrere at bruge strøm i perioder med et højt elforbrug.
Nettariffen er fx højest i tidsrummet 17-21 i perioden fra 1. oktober til udgangen af marts, uanset om du har en fast eller en variabel elpris. I sommerhalvåret ligger den højeste nettarif i samme tidsrum, men er halvt så stor som i vinterhalvåret.
Det meste er afgifter
Nogle elselskaber anskueliggør, hvor stor en del af din betaling der går til afgifter, bidrag og moms.
Den mindste del af det beløb, du betaler, går til elleverandøren og netselskabet. Størstedelen af betalingen ender i statskassen.
Det skal du vide om din el-regning
Her kan du se et eksempel på en elregning samt baggrunden er for de forskellige poster derpå. Regningerne fra de forskellige elselskaber varierer, og din regning vil muligvis også indeholde nogle andre poster end denne.
Ofte stillede spørgsmål om elpris og CO2-udledning
Hvad består elprisen af?remove
Når du betaler for din el, er din regning sammensat af flere forskellige priser og afgifter.
- Den rene elpris pr. kWh, som den koster på markedet, hvor elselskabet køber strøm.
- En elafgift til staten.
- En afgift for at få transporteret strøm hen til din bolig. Afgiften bliver kaldt nettariffen eller transporttariffen og går til det netselskab, der står for elnettet i dit område. Transporttariffen varierer over døgnet og sæsonen.
- En afgift til Energinet, der driver det overordnede elnet.
- Et abonnement til elselskabet. Det gælder de fleste selskaber.
- Et evt. spottillæg, som bliver beregnet af de fleste selskaber. Det er et gebyr, som elselskabet lægger oven i den rene elpris.
- Et eventuelt gebyr for at viderefakturere penge til netselskabet og Energinet. Det gælder nogle selskaber.
- Et gebyr for betaling af regningen via Betalingsservice. Det gælder de fleste selskaber. Hos nogle selskaber bortfalder gebyret ved kortbetaling eller via Mobile Pay.
- Alle beløb tillægges moms på 25 procent.
Læs også: Forstå din elregning
Hvordan er elprisen sammensat ved variabel timeafregning?remove
Elprisen består af de ovennævnte priser og afgifter, men det særlige ved variabel eller fleksibel timeafregning er, at den rene elpris svinger hen over døgnet. Det kan derfor godt betale sig at bruge strømmen på de tidspunkter, hvor den er billigst.
Derudover beregner de fleste selskaber et såkaldt tillæg til den rene elpris, det såkaldte spottillæg.
Læs mere: Hvordan finder jeg det billigste elselskab med flex-afregning?
Hvordan er elprisen sammensat ved en fastprisaftale?remove
Ved en fastprisaftale betaler du den samme pris på kWh, uanset hvornår på døgnet du bruger strøm. Derudover betaler du de samme skatter og afgifter som ved variabel timeafregning.
Elselskabet fastlægger prisen pr. kWh, og fortjenesten er indeholdt i salgsprisen, og der optræder derfor ikke noget spottillæg.
Du betaler også nettariffen for at få transporteret støm hen til din bolig. Denne afgift varierer hen over både døgnet og året, uagtet at du har en fastprisaftale.
Hvornår er elprisen lavest?remove
Elprisen er normalt lavest eller lavere:
- Mellem kl. 11-14 og kl. 01-04.
- I weekenden, særligt søndag.
- Om natten om vinteren.
- Om dagen om sommeren.
Det er dog kun tommelfingerregler. Priserne kan variere meget dag fra dag og time for time. Se de aktuelle elpriser i graferne ovenfor.
Prisen på el er lavere, når det blæser meget, så der bliver produceret meget strøm fra vindenergi, eller når solen skinner meget og producerer strøm fra solenergi.
Hvorfor svinger prisen på el?remove
Prisen på el bliver fastsat efter den dyreste produktionspris. Hvis der ikke bliver produceret (nok) strøm fra vind-, vand- eller solenergi, kommer strømproduktionen fx fra kraftværker, der bruger gas og har lavere effektivitet og/eller dyrere produktion. Når det sker, stiger prisen på strøm fra billigere energikilder til den dyreste pris.
Derudover påvirker afgifterne også elprisen. Prisen på at få transporteret strøm til din bolig vil svinge i løbet af døgnet. Der er desuden forskel på sommer og vinter.
Hvad er dunkelflaute, og hvordan påvirker det elprisen?remove
Dunkelflaute er et tysk begreb, som beskriver vejrforhold uden vind og sol. I en periode med dunkelflaute er der meget lav produktion af strøm fra vindmøller og solceller. Det påvirker elprisen, fordi strømmen i stedet bliver produceret fra kraftværker med fossile brændstoffer som kul og naturgas, hvilket er dyrere.
Hvad er elprisen om natten?remove
Elprisen er som regel lavere om natten, men det kan variere meget fra dag til dag og time til time. Du kan se de aktuelle elpriser i graferne ovenfor.
Hvorfor er det dyrere at bruge strøm kl. 17.00?remove
Fra kl. 17 stiger behovet for el, da mange laver mad, bruger lys, ser TV, vasker tøj osv. Elnettet er belastet mest i tidsrummet 17-21, da der skal transporteres meget strøm. Derfor kaldes det også ‘spidsbelastningen’ eller ‘kogespidsen’.
Hvorfor er der forskel på elpriserne i Østdanmark og Vestdanmark?remove
Prisforskellene skyldes begrænsninger i kabelforbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark. I området vest for Storebælt er priserne tæt forbundet med Tyskland, hvor priserne typisk er højere end i Norden. Området øst for Storebælt er tættere forbundet med Sverige, hvor produktionsomkostningerne typisk er lavere.
Hvad er nettariffen?remove
Nettariffen udgør et tillæg til kWh-prisen og dækker netselskabets udgifter til transport af strømmen. Udgiften dækker vedligeholdelse og udbygning af elnettet samt nettab.
Det er forskelligt, hvad vi betaler for at få transporteret vores el afhængigt af tidspunktet på døgnet. Døgnet er inddelt i tre zoner, også kaldet lastperioder:
- Lavlast: Kl. 00-06
- Højlast: Kl. 07-17 og 21-24
- Spidslast: Kl. 17-21.
Hvad er elafgiften?remove
Elafgiften er en skat på el til staten. Elafgiften er i andet halvår 2024 på 95,13 øre pr. kWh inkl. moms.
Hvad er spottillægget?remove
Spottillægget udgør en del af elselskabets indtjening. Det er elselskabet, som lægger gebyret oven i den rene elpris, de betaler for at købe strøm på markedet.
Tillægget svinger mellem 0 og 32,5 øre pr. KWh. Typisk optræder gebyret hverken på selskabets hjemmeside eller på regningen.
Hvorfor betaler jeg afgift til Energinet?remove
Energinet, der driver det overordnede elnet skal også have sine udgifter dækket. Det sker gennem tre tariffer på i alt 17 øre pr. kWh.
Hvad er CO2?remove
CO2 er en naturlig gas med en kemisk formel. Gasarten udledes blandt andet, når vi forbrænder fossile brændstoffer. Det fører til en forøgelse af CO2 i atmosfæren, hvilket forstærker drivhuseffekten og medfører klimaforandringer på jorden.
Når der produceres energi til både varme og strøm, sker det fra vedvarende energiformer som vind og sol, men stadig også fra afbrænding af kul, olie og naturgas.
Et reduceret forbrug af strøm medfører altså en reduceret udledning af CO2, som har en positiv indvirkning for både miljø og klima.
Hvordan skal jeg bruge informationen om CO2-udledning?remove
Informationen om CO2-udledningen skal ses som et tillæg til prisen. Så når du skal bruge strøm, kan du enten vælge den time, hvor den er billigst, eller hvor CO2-udledningen lavest, eller du kan vælge den time, hvor strømmen stadig er billig, men lavest på CO2-udledningen.
Jeg har aftale med mit selskab om, at min strøm kommer fra vedvarende energikilder. Så mit forbrug bidrager ikke til CO2-udledningen – eller?remove
Selvom dit elhandelsselskab tilbyder strøm fra vedvarende energikilder, er den strøm, du får ud af stikkontakten en blandingsstrøm. Og selvom den strøm, du køber, kommer fra vedvarende energiformer, er det stadig med en CO2-udledning - dog minimal. Selskaberne kan også købe grønne certifikater som supplement til CO2-udledningen, så en anden måde at tilbyde ”grøn strøm”. Den største CO2-besparelse er dog i at skære ned i forbruget.
Hvad betyder det, når der fx udledes 158 g CO2 i timen?remove
Det oplyste tal viser den mængde CO2, der udledes til produktionen af 1 kWh strøm. Jo lavere tallet er, jo større en del af strømmen er produceret af vedvarende energiformer. Strøm fra vedvarende energikilder udleder minimale mængder CO2.
Hvor kommer jeres årlige CO2-e gennemsnit fra?remove
Vi henter CO2-e data fra Electricity Maps.
Du kan se de årlige gennemsnit her:
Østdanmark | App | Electricity Maps
Vestdanmark | App | Electricity Maps
