Hvorfor har nogle huse en krybekælder?

Mange af husene fra århundredeskiftet og frem til omkring 1960 har en krybekælder. Krybekælderens oprindelige funktion var at hæve huset fra den fugtige jord - hovedsageligt med det formål at beskytte de bærende træbjælker under gulvet i stueetagen mod jordfugt og dermed mindske risikoen for råd.

Hvad er definitionen af en krybekælder?

En krybekælder er en lav kælder under et hus. Højden på en krybekælder er normalt mellem 60 cm og 1 meter. Der er med andre ord oftest kun lige plads til at krybe sig frem og inspicere undersiden af gulvet i stueetagen - også kaldet etageadskillelsen.  

Der kan være adgang til en krybekælder fra stueetagen via en lem, hvilket gør, at der ikke er de store muligheder for opbevaring i en krybekælder. Men der er mange krybekældre, som man ikke nødvendigvis kan komme ned i. Nogle krybekældere har en langt mindre frihøjde på mellem 20-40 cm, og her er det reelt ikke muligt at krybe dernede. Krybekældere kan derfor også defineres som en gulvkonstruktion, der ventileres med udeluften.

En krybekælder kan, i forhold til en normal kælder, kendetegnes ved, at den anvendes til rørføringer. Desuden bør den være ventileret ved hjælp af ventilationsriste, hvor der i en traditionel kælder ville være vinduer. 

En anden grund til at bygge krybekælder var at kunne føre vand- og varmerør skjult under gulvet i stueetagen, da man begyndte at have centralvarme -  samtidig med at man kunne inspicere og reparere dem, hvis det var nødvendigt. 

Hvis der er gode adgangsforhold og støbt betongulv, og krybekælderen ellers er tør og godt ventileret, kan du muligvis bruge den til begrænset opbevaring. Det anbefales dog ikke, da der altid vil være risiko for fugtskader af indboet. Men lukkede plastkasser eller lignende kan eventuelt bruges. 

Det er dog altafgørende, at den opstigende fugt fra jorden ventileres væk, for at husets konstruktion kan fungere i længden og ikke nedbrydes i løbet af en kort årrække. Derfor skal man igen begrænse hvad der stilles på gulvet. 

For mange opmagasineret ting kan dog nedsætte ventilationen, så begræns hvad der opbevares derinde.

I dag er der derfor en række krav til udformning, størrelse og placering af ventilationsriste i husets sokkel. 

Hvilke problemer kan der være med en krybekælder?

Mangelfuld ventilation af krybekældre er den hyppigste årsag til, at luftfugtigheden i krybekælderen stiger og skaber et miljø, der kan danne grobund for råd og svamp i konstruktionen, samt ikke mindst vækst af skimmelsvampe.

Årsager til at fugtproblemer kan opstå i en krybekælder er:

  • Utilstrækkelig ventilation i form af lukkede, tilstoppede og/eller underdimensionerede ventilationsriste eller blot manglende etablering af disse. 
  • Sommerkondens: Kondens når varm, fugtig udeluft om sommeren afkøles på de kolde overflader i krybekælderen.
  • Manglende fugtsikring af bunddæk i krybekældre.
  • Lav sokkelhøjde eller manglende fugtspærre som opfugter fundament og sokkel.
  • Manglende terrænfald væk fra huset.
  • Efterisolering af krybekælderdækket, som gør krybekælderen mere kold og dermed mere fugtig.
  • Utætte vandrør eller varmerør der løber gennem krybekælderen. 
  • Utætte tagnedløbsbrønde og kloakledninger.
  • Isolering af rør med varmt vand, som ændrer temperaturen i krybekælderen; og dermed også på fugtforholdene.

Der er flest problemer med opstigende fugt fra jorden til kælderen i de tilfælde, hvor huset er bygget på lerjord. 

Fugt fra bunddækket

Bunddæk i krybekældre er oftest uisolerede, men der findes flere forskellige typer af bunde, og nogle er mere kolde og fugtige end andre. 

I nogle tilfælde udgør bunddækket blot den bare jord, og er evt. dækket med en plastmembran eller asfaltpap; (se forrige billede). I andre tilfælde kan der være støbt et tyndt uarmeret betonlag direkte på jorden.

Såfremt der er et støbt bunddæk på jord uden et kapillarbrydende lag nedenunder (som oftest er et grus-/stenlag, hvis funktion er at forhindre, at jordfugt bliver suget op i konstruktionen), vil bunden være fugtig.

Fugten kan stige op igennem murværk, piller eller opklodsninger, der bærer bjælkelaget under gulvet i stueetagen, og dermed skabe grobund for råd, svamp eller besøg af borebiller i træet i kælderen. 

Hvis der er risiko for opstigende fugt, bør der derfor altid lægges et lag murpap under bjælkerne der, hvor de hviler på underlaget, så fugten ikke kan trænge op til bjælkerne. 

Fugt fra fundament og sokkel

Fundamentet eller soklen kan også optage fugt fra jorden. Årsagen til en sådan opfugtning kan også være overfladevand, som skyldes forkert fald rundt om huset eller revnede eller defekte tagbrønde 

Selv små ændringer i isoleringen kan ændre fugtforholdene i en krybekælder. Derfor kan det som udgangspunkt ikke anbefales at efterisolere en krybekælder. Efterisolering af krybekælderdækket eller varmerør i krybekælderen, vil ofte føre til lavere temperatur, og dermed højere luftfugtighed, som kan føre til skader på huset, hvis ikke ventilationen øges.

Dækket, eller gulvet ned mod krybekælderen bør derfor som tommelfingerregel, højst have en samlet varmeisolering på 150 mm.

Om vinteren kan den varme fugtmættede luft fra stueetagen kondensere på de kolde overflader i krybekælderen. Duggen kan give grobund for svamp og råd. Det er derfor vigtigt, at krybekælderen er ventileret tilstrækkeligt, så den fugt, som vil opstå, kan tørre ud. Konsekvensen af en dårlig ventileret krybekælder kan være råd og svamp. 

Tilstrækkelig ventilation af krybekælderen vil også betyde, at der sker mindre radonindtrængning til beboelsen, da radonindholdet reduceres ved ventilation. 

Træk og kulde

Et udbredt problem med krybekældere eller rettere gulvet over disse er, at de ikke er særligt godt isoleret, eller tætte. Mange oplever derfor meget kolde gulve om vinteren, og så ikke mindst betydelige problemer med træk og kulde fra selve gulvet eller langs med fodpaneler eller lignende.

Af den årsag, er der også mange husejere der desværre fejlagtigt, men forståeligt nok, lukker ventilationsristene til over vinteren. Men som nævnt ovenfor, giver dette kun problemer med fugt, og øget radonniveauer.

Hvilke fordele er der ved en krybekælder? 

I dag bygger man sjældent huse med krybekælder. Krybekælderens funktion, nemlig at holde stueetagen tør, er overtaget af det ”moderne” terrændæk som er velisoleret og fugtsikker.

Hvis nye boliger bygges i et område, hvor jorden hyppigt opfugtes, vil man etablere et omgangsdræn til at bortlede vandet. 

Krybekældre med god højde giver også god mulighed for at reparere og ændre installationer. I modsætning til rørskader under terrændæk, vil et brud på eksempelvis et vandrør i en krybekælder ikke medføre omfattende skader.

Hvordan konstateres, at krybekælderen er dårligt ventileret?

Mangelfuld ventilation af krybekældre medfører, at luftfugtigheden i krybekælderen stiger og skaber et miljø, der kan danne grobund for råd og svamp i konstruktionerne. 

De første tegn vil typisk være, at der kommer lugtgener i form af lugten af jordslåethed. Den er et tegn på svamp. Det er dog ikke alle mennesker, der kan opfange lugten af skimmelsvampe. 

Begynder gulve i stueetagen at knirke mere end normalt eller giver gulvet mere efter, kan det være tegn på at de bærende elementer er ved at blive nedbrudt. Det kan være svamp og råd eller det kan være angreb af insekter - typisk borebiller. 

Bulende brædder, også kendt som ”vaskebræts gulve” kan være et sikkert tegn på fugt nedefra.

Ægte hussvamp

Ægte hussvamp er en af de svampetyper, der angriber en fugtig krybekælder. Det ses dog heldigvis sjældent. Men er huset inficeret af ægte hussvamp, er det alvorligt, da svampen vokser med stor hast og nedbryder alt organisk materiale på sin vej. 

Sløjfede ventilationsveje

Man kan se, at der i flere huse er lukket for krybekælderens ventilationsriste. Det skyldes som regel, at beboerne har ønsket at begrænse træk- og kuldegener, gennem et uisoleret gulv over krybekælderen. 

En anden årsag kan være, at der er foretaget en tilbygning af huset eller en terrænændring langs facaden, hvorved en eller flere af ventilationsristene i soklen er blevet lukket til. 

Enhver form for lukning eller sløjfning af eksisterende ventilationsriste vil give fugt i krybekælderen. Hvis man er nødsaget til at lukke riste i forbindelse med tilbygninger, skal der etableres nye, hvor det er hensigtsmæssig for at opnå den samme ventilation.   

Endelig kan ventilationsåbningerne blot være utilstrækkelige i forhold til de anbefalede retningslinjer. Når det er tilfældet, kan det være svært at vurdere, om det er selve dimensionerne på ventilationsåbningerne, om det er antallet eller om det er placeringen af ventilationsristene. 

Hvordan sikrer du en ordentlig ventilation af din krybekælder?

For at sikre tilstrækkelig ventilation af krybekælderen, skal følgende retningslinjer, være opfyldt:

  • Krybekælderen skal ventileres til det fri.
  • Ved gulvkonstruktion af træ, (organisk materiale) skal du sørge for, at der er 150 cm2 ventilationsåbning pr. påbegyndte 6 meter sokkel. 
  • Er krybekælderen inddelt i flere rum, bør der være en ventilationsåbning for hvert rum.
  • Krybekælderen må ikke være opdelt, så der kan opstå uventilerede lommer/eller hjørner, hvor luften bliver stillestående.
  • Ved uorganisk gulvkonstruktion (betondæk), kan ventilationskravet reduceres til det halve. 
  • Som minimum skal der placeres en ventilationsrist i nærheden af hvert udadgående hjørne.
  • Ventilationsriste skal være placeret minimum 100 mm over terræn og må ikke stoppes eller lukkes til. Der skal dog være en rist for, så rotter og andre skadedyr ikke kan komme ind. 
  • Er der knæk i ventilationskanalen skal åbningernes tværsnit øges med mindst 50 procent.
  • Det er ikke nogen god idé at fylde krybekælderen op med isolerende leca-nødder, polystyrenkugler, eller anden form for granulatisolering, for det betyder samtidig, at ventilationen af krybekælderen forsvinder.

Sokkelriste i en størrelse af 7 x 22 cm (svarende til en mursten) har netop en størrelse, der svarer til 150 cm2. 

Bruger man andre typer riste skal man være opmærksom på at kravet på 150 cm2 skal svare til ristens frie areal. Det vil sige, at evt. gitre eller lignende skal fratrækkes. 

Bygger man krybekældre i nye huse? 

I dag bygges de fleste huse uden krybekældre. Det skyldes, at nye huse i dag ofte bygges med et isoleret gulv af beton og ofte med gulvvarme. Soklen, fundamentet og terrændækket er så tæt, at der ikke er fare for opstigende grundfugt og at der er tætnet for indtrængning af radon.

De eneste steder man finder ”krybekældere” i dag er ved ”kasse”- eller pavillonbyggerier, hvor færdige bygninger i kasser stilles på punktfundamenter og lukkes til med skørter omkring. 

Der er ofte tale om midlertidige bygninger, og der stor fokus på ventilationen under.

Ønsker du ikke længere en krybekælder, er der to muligheder. Enten etablerer du et isoleret terrændæk med et drænlag under, eller også graver du kælderen ud og får en fuld kælder. Begge løsninger kræver professionel hjælp og er temmelig dyre.

Bygger man krybekældre i nye huse?

I dag bygges de fleste huse uden krybekældre. Det skyldes, at nye huse i dag ofte bygges med et isoleret gulv af beton og ofte med gulvvarme. Soklen, fundamentet og terrændækket er så tæt, at der ikke er fare for opstigende grundfugt og at der er tætnet for indtrængning af radon.

De eneste steder man finder "krybekældre" i nybyggeri er ved "kasse"- eller pavillonbyggerier, hvor færdige bygninger i kasser stilles på punktfundamenter og lukkes med skørter omkring. Der er tale om midlertidige bygninger, og der er stor fokus på ventilationen under bygningerne.

LÆS OGSÅ: Husets Kalender