Hvad er de mest almindelige danske vejnavne?

Lærkevej er det almindeligste vejnavn i Danmark. Se de 100 mest populære gadenavne, og læs, hvordan de har fået deres navn.

Lærkevej på vejskilt

Lærkevej er det mest populære danske vejnavn, 208 danske veje har navnet. Foto: Heine Pedersen

Danmarkshistorien hænger på de danske vejskilte landet over. I alt 110.691 danske vej- og gadenavne, hvor 52.100 er unikke, vidner om, hvad der er hændt netop her for flere hundrede år siden, og hvilket stof vi kulturhistorisk er gjort af.

Hvem bestemmer vejnavne?

I dag er det kommunernes vejnavneudvalg, der som regel hører under teknik- og miljøafdelingen, som bestemmer navnene på nye veje og gader, men sådan har det ikke altid været. 

I 1600-tallet blev gaderne opkaldt efter deres funktion. De københavnske vej- og gadenavne spredte sig dengang fra byen og ud i den danske provins i takt med opståede behov for flere navne. Selv i dag lægger vejnavne tendenser i Aarhus, Aalborg og andre provinsbyer sig i slipstrømmen af hovedstadens tendenser i takt med, at de bliver udbygget, fortæller Bent Jørgensen, professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Danske vejnavne inspireret af gadenavne i Amsterdam

– Derfor begynder historien om vejnavne i København. Før kommunerne overtog vejnavnemagten, blev gaderne kaldt det, befolkningen fandt konsensus om – som regel ud fra det, vejen eller gaden blev brugt til. Men i 1631 bygger kong Christian IV Nyboder, og det skaber et behov for en mere struktureret navngivning af de 25 veje og gader. Nogle opkaldes efter dyr, andre efter planter, kraftigt inspireret af Amsterdam, der også oplever et massivt byggeboom i samme periode, fortæller Bent Jørgensen.

Hvorfor er vejnavnene i København sådan?

Voldene brydes ned, og ud over Nyboder inddrages bl.a. Frederiksstaden, hvor gaderne navngives efter dem, der skal bo her, dvs. folk med magt og adelige titler, og mange nikker i dag genkendende til gader som Dronningens Tværgade og Adelgade. 

Lige i nærheden ligger Gothersgade, der henviser til Valdemar Atterdag, som kaldte sig goternes konge efter erobringen af Gotland. Bredgade hed tidligere Norgesgade, der var en vigtig del af det danske kongerige på den tid. Herefter går byudviklingen i stå i hele landet, og kun få nye vejnavne kommer til. Først op igennem 1800-tallets massive industrialisering af det danske samfund får i første omgang københavnerne igen brug for en masse nye gade- og vejnavne, idet Vesterbro, Nørrebro og Østerbro bliver til.

Historiske gadenavne på Vesterbro

– På Vesterbro navngives gaderne efter en national tematik, fordi de slesvig-holstenske krige på denne tid er definerende for Danmark som nation, da størstedelen af Sønderjylland må afgives til Tyskland i 1864. Her hedder gaderne derfor Istedgade, der refererer til slaget ved Isted, Dannebrogsgade og Saxogade med reference til Saxos Danmarkskrønike. Med tiden bliver Vesterbro udvidet med Haderslevgade og Tøndergade. Alle disse navne er klare symboler på, at man ønsker at bevare mindet om mistede områder for eftertiden, siger Bent Jørgensen.

På Nørrebro navngives gaderne omkring i 1870’erne efter flora og fauna. Her får vi fuglekvarteret med Ørnevej og Hejrevej og trægaderne på indre Nørrebro, Elme-, Ege-, Ahorns- og Birkegade.

Veje opkaldes efter nordiske guder

– Længere ude navngives efter den nordiske mytologi. Her ligger Thorsgade, Ydunsgade, Mimersgade og Mjølnerparken, der refererer til Thors hammer, Mjølner. På Østerbro navngives gaderne efter danske byer som Odense, Faxe, Aarhus og Svendborg, og denne tematik spreder sig videre til provinsbyerne og holder ved i dag. 

I 1901 udvides København igen med omkringliggende sogne som Valby, Brønshøj og Sundbyerne. Her kommer nye navnetemaer til – fx sjællandske landsbyer som Sonnerupvej, danske herregårde med Gaunøvej, professionsbetegnelser som Oldermandsvej og frem for alt mange gamle marknavne som Bavnevangen, Mesterlodden, Dyssevænget og andre.

– Gader i de nye dele af København opkaldes også efter udenlandske byer, fx Frankrigsgade, Sverrigsgade (datidens stavemåde, red.) og Englandsvej. Stiller du dig i krydset mellem Holmbladsgade og Amagerbrogade, ligger landegaderne geografisk korrekt i forhold til verdenshjørnerne, forklarer Bent Jørgensen.

Færre borgmesternavne – mere jazz

Generelt efterlyser vejnavneeksperten Bent Jørgensen en mere opfindsom og klar navngivning.

– I dag navngives mange gader efter borgmestre og lokalpolitikere, som ofte kun dem, der sidder i navngivningsudvalget i en kommune, kender. Værre er det, at kommunerne i dag har lange lister over navne, der skal have en gade opkaldt efter sig. Tilmed er der gået ligestilling i navnedebatten, så i Københavns Kommune er der en konkret restriktion om, at mængden af kvindelige vejnavne skal opprioriteres, siger Bent Jørgensen. 

Han roser dog et af Københavns nye kvarterer, Sluseholmen i Sydhavnen, hvor der er navne på jazzmusikere som gadenavne, fx Dexter Gordonsvej og Ernie Wilkinsvej. Knap så imponeret er han over vejnavnene i det nye boligområde i Nordhavn.

– Her opkalder man gaderne efter havnebyer omkring Østersøen, men det er svært at bo på en gade med et polsk navn. 

Tegning med gadenavnet Medisterpølsegade med medisterpølser hængende på vejskiltet

Hvorfor kan man fx ikke bo på Medisterpølsegade eller på Elskerindens Allé, spurgte forfatteren Dan Turèll.

Dan Turèll: Lav mere spændende vejnavne

Dan Turèll skrev en klumme i Politiken omkring 1980, hvori han foreslår mere spændende vejnavne, fx efter sygdomme og legemsdele, og det er stadig en god pointe. Det samme med mad og relationer. Hvorfor kan man fx ikke bo på Medisterpølsegade eller på Elskerindens Allé?

De 10 længste danske vejnavne

  1. Bitten og Aage Damgaards Plads
  2. Borgmester Jakob Jensens Gade
  3. Richard Møller Nielsens Plads
  4. Hans Hartvig Seedorffs Stræde
  5. August Bournonvilles Passage
  6. Lilly Helveg Petersens Plads
  7. Hilmar Baunsgaards Boulevard
  8. Palle Juul-Jensens Boulevard
  9. Hendrik Pontoppidans Gade 
  10. Klokkestøbergadens Vandgyde

Kilde: Finn Jordal, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 

De 10 korteste gadenavne i Danmark

  1. My 
  2. Pi 
  3. Åen
  4. Rho
  5. Øen
  6. Rue
  7. Pøl
  8. Siø
  9. Bro
  10. Bæk

Kilde: Finn Jordal, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 

Hvad siger lovgivningen om navne på veje, gader og stræder?

I nogle kommuner er der et særligt vejnævn, hvor nye gade- og vejnavne besluttes. I andre er det i teknisk forvaltning. 

Du kan selv foreslå vejnavne til vejnavneudvalget i kommunen. I sidste ende er det typisk vejudvalget, hvis kommunen har et sådan udvalg, eller Teknisk Udvalg, der afgør vejnavnene.

Stednavneudvalget under Kulturministeriet foreskriver, at en person ikke må være nulevende eller nyligt afdød, når de opkalder veje efter personer. Man anbefaler en karensperiode på fem til ti år.

Kommunernes navneudvalg er tvunget til at følge reglerne for dansk retskrivning.

Alle fremtidige vejnavne skal godkendes af SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, red.)

Kilde: Peder Gammeltoft, formand for Stednavneudvalget under Kulturministeriet 

Bo på Bertel Haarders Vej og Morten Olsens Allé

Stednavneudvalget anbefaler, at en person hverken må være nulevende eller nyligt afdød, når en vej opkaldes. Men den regel følges ikke i alle kommuner.

Folketingsmedlem og tidligere minister, Bertel Haarder (V), har fx fået en vej i Allinge på Bornholm opkaldt efter sig som tak for hans store andel i Folkemødets tilblivelse.

Også andre steder i landet opkaldes veje efter nulevende. I Vordingborg er Morten Olsens Allé opkaldt efter den tidligere landstræner og professionelle fodboldspiller. I Thyborøn kan man gå på Johnny Madsens Vej og tænke på musikeren og sangskriveren, som stammer herfra, og i Hobro er en lille vej opkaldt efter racerkøreren Tom Kristensen. 

Senest hædrede Struer sit bysbarn, den tidligere NFL-spiller (amerikansk fodbold, red.) Morten Andersen med en Morten Andersen Passage.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab