Du skal ikke vente tålmodigt som nummer 57 i køen til forsikrings- eller skadeservicefirmaet, når din kælder driver af fugt efter det seneste skybrud.

Faktisk har du både ret og pligt til at gøre, hvad du kan, for at mindske skadens omfang på egen hånd, indtil du kan komme i kontakt med forsikringsselskabet og få iværksat en professionel indsats.

Først og fremmest skal vand og våde materialer fjernes. Derefter er affugtnig er en vigtig del af at mindske skadens omfang, og bør sættes i gang hurtigst muligt. En våd kælder kan give skimmelsvamp på bare en uge, så her følger 8 gode råd til, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

1. Sæt selv affugtningen i gang

Først og fremmest skal alt vand tørres op. Er der tale om kloakvand skal du passe på dig selv, da der er tale om forurenet vand. Dereter skal du naturligvis fjerne våd isolering, gulvtæpper, gennemblødt inventar og den slags. Herefter skal du, - hvis du kan skaffe dem, - sætte én eller flere affugtere i drift, så luftfugtigheden kan komme ned på 35-40 procent, hvilket er nødvendigt for at iværksætte en egentlig tørring af de våde bygningsmaterialer.

2. Luk vinduerne 

Når du har sat tørringen i gang, vil affugterne holde luftfugtigheden så langt nede, at bygningskontruktionerne - altså gulve, vægge og lofter - kan begynde at tørre. Ofte er luftfugtigheden betydeligt højere udenfor end inde i det rum, du er ved at tørre. Så modstå fristelsen til at åbne for vinduerne, da affugterne i så fald blot vil bruge kræfterne på at affugte udeluften.

3. Lad affugteren køre - men ikke for meget

Affugterne skal køre, indtil der kun er 12-15 procent fugt i gulve og vægge. Det må ikke kommer længere ned, da udtørring kan give nye skader. Derfor er det vigtigt, at få forsikringsselskabet ind over hurtigst muligt, så de kan overtage ansvaret med afugtning. De har specialister på området.

4. Affugtning tager tid - hav tålmpdighed

Det tager i de fleste tilfælde 3-4 uger at nå i mål, hvis affugternes kapacitet svarer til skadens omfang og rummets størrelse, og netop det kan være svært at vurdere uden særlig ekspertise. Derfor skal du, så snart du kan få fat i skadesserviceselskabet få dem til at vurdere, hvor store affugtere du skal bruge, og hvor længe du skal blive ved at affugte.

6. Hvem skal betale for dine affugtere?

Du kan som udgangspunkt godt gå ud fra, at dit forsikringsselskab vil betale for både anskaffelse og eludgift til drift af affugterne. Også selvom det er uden forudgående aftale med selskabet. Affugtningen er trods alt afgørende, hvis du skal forhindre fugtskaden i at udvikle sig til svamp, skimmel eller råd. Forsøg så vidt muligt at leje affugteren. Hvis du køber affugteren og lader forsikringsselskabet dække udgiften, er affugteren i princippet forsikringsselskabets ejensdom.

7. Få styr på dit elforbrug

Affugtere kan bruge meget strøm, og det kan være en kostbar affære at have en eller flere affugtere kørende. Det er fx ikke ualmindeligt at sætte modeller i sving med effekt på 1 eller 2 kilowatt, hvis større kælderarealer på 100 kvadratmeter eller mere skal tørres. Dén indsats kan også ses på elregningen.

Derfor er det en god idé at bruge et par minutter på at regne sig frem til forbruget, så du kan anskueliggøre udgiften over for dit forsikringsselskab.

8. Sådan udregner du elforbruget

Det er let at regne sig frem til, hvad det koster at have en affugter kørende.

Du skal bare kende dens effekt i watt, - det står typisk på maskinen, - samt den pris, du betaler pr. kilowatttime inkl. moms og afgifter. I eksemplet regnes med 2,3 kroner pr. kilowattime, som er gennemsnitsprisen på landsplan inkl. abonnement, transport, afgifter mv.

Regnestykket for et døgn ser således ud: Effekt (watt) / 1.000 x 24 (antal timer) x 2,3 (pris pr. kWh).

En affugter med en effekt på 2.000 watt koster derfor: 2.000/1.000 x 24 x 2,3 = 110,4 kr. at have kørende i døgnet. Eller over 3.000 kr. for en måned.

LÆS OGSÅ:Husforsikring

Flere slags affugtere - og i alle størrelser

Affugtere findes i alle tænkelige størrelser. De helt små modeller med en effekt på 250-500 watt koster fra 1.000-1.500 kr. og kan sænke luftfugtigheden i mellemstore kælderrum med naturlig fugtighed, man gerne vil anvende til beboelse.

De større modeller med en effekt på 1, 2,4 eller 8 kW anvendes professionelt til målrettet affugtning af større lokaler, der har været ramt af betydelige vandskader.

Den mest udbredte (og ofte billigste) type er kondensaffugteren, der fungerer ved at køle luft ned til under dugpunktet, hvorefter luftens indhold af vanddampe kondenseres til vand. Vandet samles i en skuffe, som jævnligt skal tømmes, eller render direkte i afløb. Kondensaffugteren fungerer bedst ved temperaturer over 15 grader og kan ikke drive luftfugtigheden meget længere ned end 40 procent.

Desuden findes de såkaldte adsorpsionsaffugtere, der er mere avancerede og kostbare. En adsorpsionsaffugter fungerer ved at trække fugten ud af luften via en kombination af en særlig rotor og et varmelegeme. Den fugtige luft blæses ud af rummet via en slange.

En sådan affugter kan få luftfugtigheden meget længere ned end kondensaffugteren og fungerer også ved lavere temperaturer.

10. Er din kælder gammel? Så luft godt ud

Er din kælder af den "gammeldags" slags med et højt, naturligt fugtighedsniveau, er det imidlertid ikke afgørende at tørre materialerne helt i bund.

En uisoleret kælder med råt betongulv eller klinker på gulvet kan sagtens klare en smule vand. Her er sædvanligvis en ret høj naturlig fugtighed, så med mindre vandet har stået langt op ad væggen, er det sjældent nødvendigt at sætte affugtere op, når først vandet er væk.

Her kan du ofte nøjes med at lufte grundigt ud i nogle uger, indtil kælderen har nået sit sædvanlige fugtniveau.

Faktisk er det slet ingen fordel at tørre dén slags naturligt fugtige kælderrum helt i bund, da det kan medføre, at der dannes grimme mineraludtræk på væggen. Eller at affugterne på et tidspunkt begynder at trække grundfugt ude fra jorden ind i byggematerialerne.

Dette problem behøver du dog kun at bekymre dig om, hvis du har sat store affugtere af den såkaldte "adsorpsionstype" i drift (se boks). Derimod kan affugtere af den mere almindelige kondenserende type slet ikke drive luftfugtigheden så langt ned, at det bliver et problem.

LÆS OGSÅ: Fugt i kælderen