Hvordan blev huset energirenoveret?

Huset er en typisk murermestervilla fra 1927 på 161 kvadratmeter i halvandet plan, dvs. at huset har fuld kælder, stueetage og første sal, delvist med skråvægge under taget. Murermestervillaen ligger i Køge.

Energirenoveringen blev udført på en måneds tid i efteråret 2004 og bestod af følgende:

  • Efterisolering af hanebåndsloft
  • Efterisolering af vægge og gulve i skunke på første sal
  • Efterisolering af skråvægge på første sal
  • Nye forsatsruder med energiglas
  • Nye radiatorer i vinduesnicher (for at få plads til isolering)
    Nye termostater på alle radiatorer
  • Ny ventilator i køkkenvindue og badeværelse

Andre energirenoverede huse

Før energirenoveringen var huset så dårligt isoleret, at det fik det ringeste energimærke i energimærkningen.

Beboerne fik byggefaglig rådgivning af isoleringsproducenten Rockwool, som også ledede arbejdet.

Energirenoveringen blev gennemført som et demonstrationsprojekt, der havde til formål at vise, hvor meget der kan spares på varmen ved at energirenovere en typisk murermestervilla fra 1920'erne. Villaen er bygget i en stil, som er typisk for mange murermestervillaer fra samme periode, og derfor kan mange af løsningerne helt eller delvist overføres til tilsvarende villaer.

Demonstrationsprojektet blev gennemført af Rockwool i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danfoss og Energimærkesekretariatet.

Hvor meget sparede beboerne i varmeudgifter efter renoveringen?

Før renoveringen brugte beboerne ca. 34.000 kr. om året på olie. Efter renoveringen forventede Rockwool, at regningen ville blive på ca. 18.000 kr. om året. Det viste sig imidlertid, at den reelle besparelse blev endnu større, idet familien sparede 22.250 kr. om året på varmeregningen det første år.

Hvis huset ikke havde været efterisoleret, ville olieregningen have været på 39.050 kr. om året på grund af højere oliepriser. Imidlertid slap familien med 16.800 kr. det første år. Det svarede på daværende tidspunkt til 3.050 liter fyringsolie. Den ekstra besparelse skyldtes altså to ting: større varmebesparelse og højere oliepris.

Energirenoveringens betydning for miljøet
Husets store olieforbrug blev nedsat til under halvdelen. Det betyder, at CO2-udslippet også er blevet mere end halveret. Før renoveringen havde huset et årligt CO2-udslip på 17 tons.

Energirenoveringen har sparet miljøet for knap 10 tons CO2 årligt, idet huset nu udleder lidt over 7 tons om året.

Hvad kostede energirenoveringen?

Energirenoveringen af murermestervillaen kostede i alt 157.000 kr. i 2004-2005. Hvis denne investering skulle tilbagebetales med den årlige varmebesparelse på 22.500 kr., ville det kun tage ca. 7 år, før investeringen var tjent ind.

Men beboerne har ikke fået ekstraudgifter på grund af energirenoveringen. Energirenoveringen blev nemlig finansieret med et realkreditlån, hvor den ydelse, beboerne skal betale, er væsentligt mindre end den årlige varmebesparelse. Energirenoveringen giver altså familien penge i hånden fra dag et.

Ændrede energirenoveringen huset på andre måder?

Ud over at beboerne fik en meget lavere varmeregning, gav energirenoveringen også andre fordele.

Renoveringen har givet et mere behageligt indeklima i huset:

  • Beboerne får mere glæde af varmen.
  • Ydervæggene og gulvene på førstesalen er ikke længere kolde.
  • Det trækker ikke fra vinduerne.

Husets arkitektur
Energirenoveringen ændrede ikke husets udseende. Det var et krav til energirenoveringen, at husets oprindelige udseende skulle bevares.

Var projektet besværligt for beboerne?

Da Rockwool stod for at lede byggeriet, dvs. instruere og rådgive håndværkerne og kontrollere arbejdet, havde beboerne ikke ekstra arbejde i den forbindelse. Byggearbejdet blev delt op i tre dele (fagentrepriser): tømrerarbejde, isoleringsarbejde og vvs-arbejde.

Byggetilladelse
Det krævede ikke byggetilladelse at efterisolere dette hus, og der var i dette tilfælde ikke specifikke krav til isoleringstykkelser m.v., som man skulle overholde.

Andre energirenoveringer kan dog kræve byggetilladelse. Der kan også være særlige energikrav i bygningsreglementet, som du skal overholde, hvis du fx skifter tag, bygger om eller skifter varmeanlæg.

Hvordan blev huset efterisoleret?

Efterisoleringen af huset omfattede:

  1. Loftet
  2. Skråvægge
  3. Lodret skunkvæg
  4. Gulv i skunk
  5. Gulvet/loftet mellem første sal og stueetage
  6. Hulmuren
  7. Radiatornicher under vinduer.

Efterisolering af loftet
Husets tagkonstruktion blev energirenoveret indefra. Det skete ved, at husets loft over førstesalen blev efterisoleret.

Før energirenoveringen var loftet, som er et såkaldt hanebåndsloft, isoleret med et 50 mm tykt lag ældre isoleringsmåtter, der ikke isolerer lige så godt som moderne isolering. Isoleringen lå oven på loftets bræddegulv. Hvis man skulle bevæge sig rundt oppe på loftet, var man derfor nødt til at træde på isoleringen, og det er uheldigt, da fladtrådte isoleringsmåtter isolerer dårligere.

De gamle isoleringsmåtter og gulvbrædder blev fjernet og erstattet med 100 mm ny isolering mellem hanebåndene i loftet. Oven på hanebåndene blev der lagt yderligere 200 mm isolering i to lag. Lagene blev lagt, så samlingerne mellem måtterne ligger forskudt fra hinanden. Derved undgås sprækker i isoleringen, hvor varme kan slippe ud og kulde ind; såkaldte kuldebroer.

Oven på isoleringen blev der lavet en gangbro, så man ikke længere behøver at gå på isoleringen, når man skal rundt på loftet.

Den varme, der slipper ud gennem taget (varmetabet), måles som en U-værdi. Før energirenoveringen havde loftkonstruktionen en U-værdi på 0,55. Efter renoveringen lå U-værdien på 0,12. Dvs. at varmetabet gennem taget faldt til en femtedel af, hvad det var før efterisoleringen.

Murermestervillaens loftskonstruktion levede efter energirenoveringen op til bygningsreglementets daværende krav til et nyt tag på en tilbygning. U-værdien for varmetabet gennem taget måtte da højst være 0,15.

Efterisolering af skråvægge
Før energirenoveringen var førstesalens skråvægge isoleret med 50 mm tykke ældre isoleringsmåtter.

Ved energirenoveringen blev den gamle isolering fjernet og erstattet med 75 mm ny isolering. Der var ikke plads til et tykkere lag isolering i skråvæggene, når der også skulle være plads til et ventileret hulrum, som sikrer, at konstruktionen holdes tør.

Skråvæggene blev isoleret fra bagsiden ved at lægge isoleringen ind bag beklædningen nede fra skunken og oppe fra hanebåndsloftet. På den måde undgik man at fjerne den indvendige beklædning på skråvæggene.

Før energirenoveringen blev varmetabet gennem skråvæggen målt til en U-værdi på 0,69. Efter efterisoleringen lå den på 0,44. Varmetabet gennem skråvæggen faldt altså med cirka en tredjedel.

I dette tilfælde stillede bygningsreglementet ikke særlige krav til varmetabet gennem skråvæggene. Men hvis skråvæggene skulle leve op til daværende bygningsreglements krav til en ny tilbygning, måtte U-værdien højst være på 0,15.

Hvis varmetabet skal nedsættes yderligere, kræver det, at skråvæggene bliver sænket, så der bliver plads til et tykkere lag isolering bagved. Men det vil gå ud over ståhøjden i rummene på første sal.

Efterisolering af lodret skunkvæg
Før energirenoveringen var de lodrette vægge i skunken isoleret med 50 mm tykke ældre isoleringsmåtter. Isoleringsmåtterne var placeret mellem de træstolper, som væggene i skunken er gjort fast til.

Den gamle isolering blev fjernet og erstattet med 100 mm ny isolering mellem træstolperne. Uden på dette lag blev der placeret yderligere 150 mm isolering. Isoleringen blev gjort fast til træstolperne, så den ikke falder sammen. Det samlede lag isolering er altså på i alt 250 mm efter renoveringen.

Den isolering, der blev brugt, har en lidt bedre isoleringsevne end den isolering, som det er standard at bruge. Derfor har de 250 mm isolering nogenlunde samme isoleringsevne, som man normalt får ved at bruge 300 mm standardisolering.

Før efterisoleringen blev varmetabet gennem de lodrette skunkvægge målt til en U-værdi på 0,68. Efter efterisoleringen er U-værdien 0,13, dvs. et fald i varmetabet gennem skunkvæggen til en femtedel af, hvad det var før energirenoveringen.

Den nye vægkonstruktion i skunken levede op til daværende bygningsreglements krav til varmetabet gennem lofter i en ny tilbygning. Her var kravet, at U-værdien højst måtte være 0,15.

Efterisolering af gulv i skunke
Før energirenoveringen var gulvene i husets skunke isoleret med 50 mm gamle isoleringsmåtter. Ved energirenoveringen blev den gamle isolering fjernet.

I de skunke, som ligger på husets nordside, blev der i stedet lagt 300 mm standardisolering på gulvene. Skunkene på sydsiden af huset er mindre end skunkene på nordsiden, så her var der ikke plads til et lige så tykt lag isolering. Her lagde man derfor et 250 mm tykt lag isolering med en bedre isoleringsevne, der svarer til 300 mm standardisolering.

Før energirenoveringen blev varmetabet gennem gulvene i skunkene målt til en U-værdi på 0,50. Efter energirenoveringen var U-værdien for gulvene 0,12. Varmetabet er altså faldet til cirka en fjerdedel af, hvad det var før energirenoveringen,

Også her overholder den nye gulvkonstruktion daværende bygningsreglements krav til varmetabet gennem lofter i en tilbygning, hvor U-værdien højst må være 0,15.

Efterisolering af gulv/loft mellem første sal og stueetage
Etageadskillelsen mellem stueetagens loft og gulvet på førstesalen blev isoleret for at undgå træk og kolde gulve.

Før energirenoveringen var der slet ingen isolering i etageadskillelsen. Etageadskillelsen er udført med indskudsler på et lag brædder, som er placeret cirka midt på bjælkerne. Under dette lag brædder er der et hulrum, hvilket er typisk for murermestervillaer fra 1920'erne.

Ved energirenoveringen blev etageadskillelsen isoleret ved at blæse et ca. 80 mm tykt lag løst isoleringsgranulat ind i hulrummet mellem etagerne. Isoleringsgranulatet isolerer ikke lige så godt som isoleringsmåtter, men det betyder ikke så meget, da stueetagen nedenunder er opvarmet. Isoleringen skal forhindre, at kold luft kan bevæge sig i hulrummet under gulvet, så der opstår træk og fodkulde ved gulvet. 

Isolering af hulmuren

Huset er opført dobbeltmuret, dvs. med en formur og en bagmur muret op i mursten med et hulrum på ca. 80 mm, hvilket er typisk for murermestervillaer fra 1920'erne.

Før energirenoveringen var hulmuren ikke isoleret. Ved energirenoveringen var det derfor oplagt at hulmursisolere ved at blæse løst isoleringsgranulat ind mellem murene.

Før energirenoveringen havde husets ydervæg en U-værdi på 1,43. Efter hulmursisoleringen lå den på 0,45. Varmetabet gennem ydervæggen blev altså reduceret til en tredjedel af, hvad det var før energirenoveringen.

Ydervæggen levede dog ikke op til daværende bygningsreglements krav til ydervægge i nye tilbygninger, hvor kravet var en U-værdi på højst 0,20.

Isolering af radiatornicher under vinduer
I vinduesnicherne under vinduerne, der, hvor radiatorerne sidder, består murermestervillaens ydervæg kun af én mur (formuren) helt uden isolering.

Ved energirenoveringen blev vinduesnicherne isoleret. Det foregik på følgende måde:

  • De gamle radiatorer blev pillet ned.
  • Der blev monteret 75 mm isolering på den indvendige side af ydervæggen.
  • Uden på isoleringen blev der placeret en dampspærre og en gipsplade.
  • Til slut blev der opsat nye og smallere radiatorer, der kan være i nichen, selvom dybden er blevet mindre på grund af isoleringen.
  • De nye radiatorer fik termostater, så temperaturen i rummet kan reguleres.

Før energirenoveringen blev varmetabet målt til en U-værdi på 2,54. Efter isoleringen er den 0,40. Varmetabet gennem ydervæggene i radiatornicherne er altså kun en sjettedel af, hvad det var før energirenoveringen. Det betyder rigtig meget, at radiatorerne ikke længere står og varmer den kolde formur op, der leder varmen ud i det fri. Nu får beboerne i huset meget større glæde af varmen fra radiatorerne.

Ydervæggen i vinduesnicherne lever dog ikke op til bygningsreglements krav til ydervægge i tilbygninger, hvor kravet er en U-værdi på højst 0,20.

Ingen efterisolering af gulv ned mod kælder
Gulvet i stueetagen og etageadskillelsen mellem stueetagen og kælderen blev ikke efterisoleret.

I stueetagen har man glæde af, at gulvet oven på fyrrummet ikke føles koldt, da det bliver opvarmet på grund af varmetab fra oliefyret og varmerørene i kælderen. Ved gulvene i resten af stueetagen er der fortsat træk og fodkulde, fordi den kolde luft kan bevæge sig inde i den uisolerede etageadskillelse. Varmetabet fra oliefyret og varmerørene bidrager til at holde kælderen tør.

Hvordan blev husets vinduer energiforbedret?

Før energirenoveringen havde murermestervillaen vinduer med et enkelt lag glas. I stueetagen var vinduerne dog delvist forsynet med forsatsruder.

Ved energirenoveringen blev husets gamle vinduer bevaret, og alle vinduer fik nye forsatsruder med energiglas. Løsningen med forsatsruder er energimæssigt fuldt på højde med at udskifte de gamle vinduer til nye. Det er nemlig svært at finde nye, småsprossede vinduer, der isolerer lige så godt som et ældre vindue, der har fået en forsatsrude med energiglas.

Ved at bevare husets oprindelige vinduer opnår man flere andre fordele:

  • Husets oprindelige udseende bevares.
  • Energirenoveringen bliver betydeligt billigere, end hvis alle de gamle vinduer skulle udskiftes med nye vinduer.
  • De gamle trævinduer er som regel af en bedre kvalitet end moderne trævinduer; især hvis de er blevet godt vedligeholdt gennem årene.

Ved energirenoveringen blev der desuden fuget indvendigt langs karmene omkring vinduerne, så der forsvinder så lidt varme som muligt ud gennem fugerne.

Før energirenoveringen blev varmetabet gennem vinduerne målt til en U-værdi på 3,3. Efter at vinduerne har fået forsatsruder med energiglas, lå U-værdien på 1,8.

Varmetabet gennem vinduerne blev altså reduceret til cirka det halve af, hvad det var før energirenoveringen.

Vinduerne lever lige præcis op til de krav til varmetabet gennem vinduer, som var gældende på det tidspunkt, hvor renoveringen blev gennemført. Kravet var en U-værdi på 1,8. I dag er kravet strammet til 1,5.

Hvordan blev husets varmesystem energiforbedret?

Som tidligere nævnt blev de gamle smedejernsradiatorer i vinduesnicherne erstattet med nye radiatorer, der er smallere, men giver lige så meget varme. I forbindelse med energirenoveringen blev der desuden sat nye termostater på alle radiatorer i huset, så radiatorerne kun kører, når temperaturen kommer under den ønskede rumtemperatur.

Huset har ikke fået nyt fyr i forbindelse med energirenoveringen.

Hvordan blev husets ventilationssystem forbedret?

Når et hus er bedre isoleret, kan det kræve en mere aktiv indsats at lufte det ud, så indeklimaet er sundt. Årsagen er, at den naturlige udluftning gennem utætheder i huset er meget mindre i et velisoleret og tæt hus.

For at forbedre indeklimaet blev der ved energirenoveringen monteret en ventilator i et af køkkenvinduerne. Den fungerer ligesom en emhætte ved at trække fugtig og dårlig luft ud af køkkenet.

Der er også monteret en ny ventilator i badeværelset. Den fjerner damp fra badet, så fugten ikke beskadiger huset.

I resten af huset sker udluftningen stadigvæk ved at åbne vinduer og døre. Efter at huset er blevet bedre isoleret og tættere, skal beboerne være mere flittige med udluftningen, end de har været vant til.

Hvad gør du, hvis du vil energirenovere dit hus?

Hvis du gerne vil energirenovere dit hus, skal du gribe fat i husets energimærkerapport, som alle huse, der er blevet solgt fra 1997 og frem, bør have. Hvis du ikke har en, kan du få lavet den. I rapporten får du forslag til, hvad du kan gøre for at energiforbedre huset.

En anden mulighed er at få udarbejdet en termografi af dit hus. Termografien viser, hvor der slipper varme ud af huset, og den kan derfor vise, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind med tætning og isolering.

Det er altid en god idé at tænke isolering og andre energiforbedringer med ind i projektet, hvis du alligevel skal i gang med at ombygge eller renovere dit hus. Det koster nemlig ikke meget mere at isolere, når du alligevel er i gang med at bygge om.

Huset blev bygget1927
Pris for energirenoveringen157.000 kr. (2004-2005)
Årlig udgift til varme før renovering39.050 kr.
Årlig udgift til varme efter renovering16.800 kr.
Årlig energibesparelse22.250 kr.
Årlig energibesparelse i procent57 %