Hvordan blev huset energirenoveret?

Før energirenoveringen var huset et typisk etplans parcelhus fra 1972 på 158 kvadratmeter med en kombination af murede ydervægge og vægpartier af træ.

Energirenoveringen blev udført fra september til december 2006 og bestod af følgende:

Andre energirenoverede huse

  • Isolering af taget
  • Udvendig efterisolering af ydervægge
  • Efterisolering af gavle
  • Isolering af husets sokkel
  • Udskiftning af vinduer
  • Tætning
  • Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding
  • Udskiftning af gammelt gasfyr til nyt gasfyr.

Der var tale om en meget omfattende energirenovering, hvor målet var at bringe varmeforbruget ned på et niveau, der svarer til daværende bygningsreglements krav til et nybygget hus fra 2006.

Beboerne har fået byggefaglig rådgivning af Rockwool, som også ledede ombygningen. Energirenoveringen blev gennemført som et demonstrationsprojekt, der skulle vise, hvor meget der kan spares ved at energirenovere et typisk parcelhus fra 1970'erne. Det renoverede parcelhus er bygget i en stil, som er typisk for mange huse fra denne periode, og derfor kan mange af løsningerne helt eller delvist overføres til tilsvarende parcelhuse.

Demonstrationsprojektet blev gennemført af isoleringsproducenten Rockwool i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Projektet har ikke krævet byggetilladelse.

Hvor meget sparede beboerne i varmeudgifter efter renoveringen?

Før renoveringen brugte familien ca. 27.000 kr. om året på varme. Varmeforbruget efter det første år var 1.610 kubikmeter gas. Det svarede til en varmeregning på ca. 13.700 kr. med en gaspris dengang på 8,50 kr. pr. kubikmeter. Familien satte altså varmeregningen ned til cirka det halve.

Hvad kostede energirenoveringen?

Energirenoveringen af huset kostede ca. 500.000 kr. inkl. moms. Hvis denne investering skulle tilbagebetales med den årlige varmebesparelse på ca. 13.500 kr., ville det tage omkring 38 år, før investeringen var tjent ind. 

Men beboerne har ikke fået ekstraudgifter på grund af energirenoveringen. Energirenoveringen blev nemlig finansieret med et realkreditlån, hvor ydelsen svarer til den årlige varmebesparelse. Energirenoveringen betaler så at sige sig selv.

Ændrede energirenoveringen huset på andre måder?

Under renoveringen blev der lagt stor vægt på at tætne huset, og det betød, at huset er blevet omtrent seks gange mere tæt end før renoveringen. Husets tæthed levede op til kravene til nye huse i bygningsreglement BR08.

Før renoveringen var huset koldt at opholde sig i om vinteren. Beboerne gik tit og småfrøs, væggene føltes kolde, og hvis man tændte et stearinlys, stod flammen og blafrede på grund af træk. Men efter energirenoveringen er huset blevet meget mere behageligt at opholde sig i.

Det er slut med træk, og på trods af den lavere varmeregning er temperaturen i huset steget to grader i gennemsnit. Varmen er også blevet mere jævnt fordelt i rummene. Før energirenoveringen svingede temperaturen i huset mellem 18,5 og 21,5 grader. Efter renoveringen er temperaturen blevet langt mere konstant. Nu svinger den kun omkring 1 grad.

Husets arkitektur
Energirenoveringen ændrede husets udseende og arkitektur markant. Hvor husets facade før var af hvide mursten (kalksandsten) med partier af træbeklædning, er murstenene nu hvidpudsede, og træbeklædningen er erstattet af hvide Rock Panel (plader af sammenpressede stenfibre med samme dimension som brædder). Huset fik desuden ovenlys i køkkenet, nye glatte hvide gipslofter i stedet for listelofter og nyt tag.

Beboerne blev glade for forandringen. De syntes, at energirenoveringen og den øvrige ombygning forvandlede deres gamle og slidte 1970'er-parcelhus til et nyistandsat hus med et meget moderne udtryk.

Noget af denne forvandling skyldes dog, at der blev udført renoveringsarbejde, der lå ud over selve energirenoveringen. Udgiften til disse forbedringer var ca. 400.000 kr. Samlet set kostede ombygningen ca. 900.000 kr. inkl. moms.

Var projektet besværligt for beboerne?

Da hovedparten af renoveringsarbejdet foregik udvendigt, havde beboerne ikke de store gener af renoveringen. De kunne bo i huset det meste af tiden. Kun mens der blev monteret nye gipsplader i loftet, var det nødvendigt at flytte ud i en kort periode.

Det var en lokal tømrermester, der udførte renoveringsarbejdet, mens Rockwool stod for at lede byggeriet; dvs. instruere og rådgive håndværkerne og kontrollere arbejdet.

Den eneste ulempe, renoveringen har haft for beboerne, er, at huset efter renoveringen på papiret er blevet tre kvadratmeter større og derfor en lille smule dyrere i ejendomsskat. Årsagen er, at man i Danmark regner ydervæggene med, når man opgør huses areal. Så selvom beboerne ikke har fået mere plads til rådighed, er arealet på papiret steget fra 158 til 161 kvadratmeter, fordi det tykkere lag isolering gør ydervæggene tykkere.

Hvordan blev huset isoleret?

Efterisoleringen af huset omfattede:

  1. Efterisolering af taget, hvor der er loft til kip.
  2. Tidligere efterisolering af glatte gipslofter.
  3. Efterisolering af bærende limtræsbjælke.
  4. Udvendig efterisolering af ydervægge af mursten.
  5. Udvendig efterisolering af ydervægge med træbeklædning.
  6. Efterisolering af gavl af mursten.
  7. Isolering af sokkel.

Efterisolering af taget, hvor der er loft til kip

Der er loft til kip i cirka halvdelen af huset, bl.a. i stuen, mens der er almindelige plane lofter i resten af huset.

Før renoveringen var den del af taget, der har loft til kip, kun isoleret med 100 mm isolering mellem spærene. For at få plads til ekstra isolering her var det nødvendigt at hæve taget. Ved samme lejlighed fik huset udskiftet tagbelægningen.

Den gamle isolering mellem spærene blev fjernet og erstattet med 150 mm ny isolering. I den nye hævede tagkonstruktion blev der lagt 295 mm isolering, så isoleringen i taget alt i alt kom op på 445 mm.

Den varme, der slipper ud gennem taget (varmetabet), måles som en U-værdi. Før energirenoveringen havde tagkonstruktionen en U-værdi på 0,37. Efter renoveringen lå U-værdien på 0,09. Det betyder, at varmetabet gennem taget er faldet til en fjerdedel.

Isolering af glatte gipslofter

Den del af husets lofter, som ikke går til kip, var få år tidligere blevet efterisoleret med 200 mm ekstra isolering oven i de 100 mm isolering, som huset oprindeligt var bygget med. Den samlede isoleringstykkelse på lofterne var altså 300 mm i alt. Loftet blev ikke efterisoleret yderligere.

Varmetabet gennem disse dele af tagkonstruktionen svarer til en U-værdi på 0,12.

Efterisolering af bærende limtræsbjælke

Oven på ydervæggene ligger der i hver side af huset en bjælke af limtræ på langs, som bærer tagets spær. Før energirenoveringen var disse bjælker slet ikke isolerede. Det betød, at de dannede en såkaldt kuldebro, hvor kulden udefra kunne trænge ind i huset.

Ved energirenoveringen blev der lagt isolering på ydersiden af bjælkerne, hvilket nedsatte varmetabet gennem bjælkerne til cirka en tiendedel af, hvad det var før renoveringen.

Udvendig efterisolering af ydervægge af mursten

Husets murede ydervægge er opført af hvide kalksandsten. Muren er en dobbeltmur med et hulrum på 70 mm. Hulrummet var allerede før renoveringen hulmursisoleret med isoleringsskum.

Ved energirenoveringen blev muren efterisoleret udefra med 100 mm isolering, der blev monteret uden på muren. Derefter blev facaden pudset med en særlig puds, der kan pudses direkte oven på isoleringsmåtterne.

Før renoveringen svarede varmetabet gennem de murede ydervægge til en U-værdi på 0,48. Efter renoveringen er U-værdien 0,20. Varmetabet gennem de murede ydervægge var altså under det halve efter renoveringen.

Udvendig efterisolering af ydervægge med træbeklædning

De dele af husets ydervægge, som havde let træbeklædning, blev også efterisoleret. Det foregik på følgende måde:

  • Bræddebeklædningen og den gamle isolering blev fjernet.
  • Ydervæggens oprindelige træskelet blev efterisoleret med 95 mm isolering.
  • Uden på isoleringen blev der monteret en dampspærre.
  • Uden på dampspærren blev der isoleret med 200 mm isolering.
  • Yderst blev væggene beklædt med hvide facadepaneler.

Før renoveringen var U-værdien 0,21, mens den efter renoveringen faldt til 0,11.

Efterisolering af gavl i mursten

Husets gavl mod øst blev ligeledes efterisoleret. Gavlen består af en dobbelt mur, hvor den yderste mur er af kalksandsten, og den inderste bagmur af gasbeton. I hulrummet mellem murene er der hulmursisolering.

Ved renoveringen blev gavlen efterisoleret udefra på følgende måde:

  • Der blev monteret 150 mm isoleringsmåtter til facader på gavlen.

  • Derefter blev gavlen beklædt med samme slags hvide facadeplader, som blev brugt til de lette ydervægge af træ.

Før renoveringen var U-værdien for gavlen 0,39. Efter renoveringen var den 0,14.

Isolering af sokkel

Før renoveringen var husets sokkel slet ikke isoleret. Soklen dannede derfor en kuldebro, hvor kulden udefra kunne trænge ind i betonen under gulvet, så der blev fodkoldt.

Soklen blev isoleret både foran de murede ydervægge og foran de lette ydervægge af træ. Det foregik på følgende måde:

  • Ved de tunge murstensvægge blev der opsat 100 mm isolering, som blev gravet 20 cm ned i jorden. Isoleringsmåtterne blev beskyttet med et pudslag.

  • Ved de lette trævægge blev der opsat 225 mm isolering, som ligeledes blev gravet 20 cm ned i jorden. Her blev isoleringen beskyttet med en 6 mm tyk plade i fibercement.

Hvordan blev vinduerne energiforbedret?

Huset havde oprindelige trævinduer med termoruder fra 1972. Ved renoveringen blev disse vinduer udskiftet med nye vinduer af træ, der er beklædt med aluminium udvendigt, og som er af malet træ indvendigt.

Vinduerne har to-lags-energiruder med varm kant. Det betyder, at der mellem de to lag glas i kanten af ruden er monteret et isolerende kunststofmateriale. Kunststoffet nedsætter varmetabet gennem vinduet, da det ikke leder varmen nær så godt som de metalkanter, som de fleste energiruder leveres med som standard.

De gamle termoruder havde en U-værdi på ca. 3, mens de nye vinduer har en U-værdi på ca. 1. Varmetabet gennem vinduerne er altså blevet nedsat til en tredjedel ved at skifte vinduerne.

De nye vinduer blev monteret yderst i den nye facade, så der kommer mest muligt sollys og varme ind i rummer.

Glaspartier
I gavlen mod vest har huset et stort glasparti med to skydedøre. Her valgte man at beholde de gamle vinduesrammer og skifte ruderne alene. Ruderne blev udskiftet med nye tre-lags-energiruder med varm kant. Disse ruder har et endnu mindre varmetab end de to-lags-energiruder, der er anvendt i resten af huset.

Den ene skydedør blev desuden erstattet af et fast vinduesparti, som har et mindre varmetab end en oplukkelig dør, der har et større varmetab, fordi den er mindre tæt.

Hvordan blev huset tætnet?

Under energirenoveringen er der også lagt vægt på at tætne huset både mod kulde, træk og fugt. Det er sket ved at:

  • Montere dampspærre i tagkonstruktionen
  • Opsætte gipsplader på lofter
  • Tætne omkring vinduer
  • Montere dampspærre i lette ydervægge
  • Tætne omkring skorsten fra brændeovn
  • Tætne loftudtag til lamper
  • Tætne omkring aftræksrør til gasfyr
  • Tætne omkring rør til ventilationsanlægget.

Tætning omkring vinduer
For at nedsætte varmetabet ved vinduerne er det også vigtigt at isolere og tætne omhyggeligt rundt om vinduerne. Det foregik på følgende måde:

  • Dampspærren i væggen blev sluttet tæt til omkring vinduet (i vindueskarm og lysning).
  • Hulrummet mellem vinduet og karmen/lysningen blev stoppet ud med mineraluld.
  • Der blev fuget både udvendigt og indvendigt.

Montering af dampspærre i tagkonstruktionen
For at undgå problemer med fugt, råd og svamp i den nye efterisolerede tagkonstruktion blev der monteret en dampspærre i tagkonstruktionen.

En dampspærre er en tynd plastdug, der forhindrer den varme, fugtige luft inde fra huset i at trænge op i den kolde tagkonstruktion, hvor den vil sætte sig som kondens. Det er vigtigt, at dampspærren er helt tæt. Den skal derfor tapes grundigt sammen i samlingerne, og man skal undgå at lave huller i den.

Dampspærren blev monteret en tredjedel inde i isoleringslaget målt fra den varme side (dvs. inde fra huset).

Montering af dampspærre i lette ydervægge
For at undgå problemer med fugt, råd og svamp i de nye lette ydervægge blev der monteret en dampspærre en tredjedel inde i isoleringslaget målt fra den varme side (dvs. inde fra huset).

Opsætning af gipsplader på lofter
Den del af husets lofter, som ikke går til kip, blev tætnet. Der blev opsat nye gipsplader oven på det gamle loft af trælister, og revnerne mellem gipsplader og vægge blev fuget.

Hvordan blev husets varmesystem energiforbedret?

Før renoveringen blev huset opvarmet med et 15 år gammelt gasfyr. Huset havde desuden en brændeovn til at give ekstra varme.

Ved energirenoveringen blev det gamle fyr udskiftet med et nyt gasfyr, et såkaldt kondenserende gasfyr, der udnytter gassen bedre. Det vil sige, at det nye fyr har en større virkningsgrad.

Hvordan blev husets ventilationssystem energiforbedret?

Før energirenoveringen blev huset ventileret ved, at beboerne åbnede vinduerne og luftede ud. Desuden havde huset en emhætte i køkkenet, en udsugning i badeværelset og en betydelig "naturlig ventilation" gennem utæthederne i huset.

Ved energirenoveringen blev der installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget genvinder varmen ved at overføre varmen fra den beskidte luft, der suges ud, til den rene luft, der blæses ind udefra. Dermed undgår beboerne at spilde en masse varme, når de lufter ud.

Før renoveringen forsvandt der fem gange så meget luft ud gennem utætheder i huset, som det var nødvendigt for at opnå en tilstrækkelig udluftning ifølge daværende krave i bygningsreglementet. Efter renoveringen fik beboerne et tæt og godt ventileret hus. Dermed undgår de lettere indeklimaproblemer.

Det giver kun mening at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis huset er velisoleret og tæt.

Huset blev bygget

1972

Pris for energirenoveringen

ca. 500.000 kr.

Pris for projektet i alt

ca. 900.000 kr.
Årlig udgift til varme før renovering

ca. 27.000 kr.

Årlig udgift til varme efter renoveringca. 13.700 kr.
Årlig energibesparelseca. 13.300 kr.

Årlig energibesparelse i procent

ca. 51 %

Hvad gør du, hvis du vil energirenovere dit hus?

Hvis du gerne vil energirenovere dit hus, skal du gribe fat i husets energimærkerapport. Sådan en bør alle huse solgt fra 1997 og frem have. Hvis du ikke har en sådan, kan du få den lavet. Rapporten giver forslag til, hvad du kan gøre for at energiforbedre huset.

En anden mulighed er at få udarbejdet en termografi af dit hus. Termografien viser, hvor der slipper varme ud af huset, og den kan derfor vise, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind med tætning og isolering.

Det er altid en god idé at tænke isolering og andre energiforbedringer med ind i projektet, hvis du alligevel skal i gang med at ombygge eller renovere dit hus. Det koster nemlig ikke meget mere at isolere, når du alligevel er i gang med at bygge om.