For meget radon?

Tjek din risiko og sov trygt i et radonfrithjem

{{#if error}} {{else}}
Byggeår {{house.buildYear}}
Kommune {{house.administrative.municipality.label}}
{{/if}}
Matrice som viser risiko for radon for dit hus Byggeår 1998 2010 Radonklasse 0 1 2 3 4
Sammenhæng mellem matricens farver og radon risiko
Høj risiko Lav risiko

{{house.radon.estimatedRisc.header}}

{{{house.radon.estimatedRisc.text}}}

Bemærk: Vi indhenter oplysninger om den indtastede adresse fra BBR og tager i den forbindelse forbehold for eventuelle fejl.

{{{house.radon.estimatedRisc.text}}}

Hvad er radon?

For et bedre indeklima

Den radioaktive gasart radon er et overset problem i vores boliger, som hvert år koster menneskeliv. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at få testet dit hjem og guide dig til løsninger, hvis du ønsker at nedbringe dit radonniveau.

Bestil din radontest via radonfrithjem og få råd og vejledning.

Realdania er en filantropisk forening, der støtter projekter, som gavner alle danskere og forandrer og forbedrer byggeriet, byerne og bygningsarven. Realdania har iværksat kampagnen ”radonfrithjem” i samarbejde med Bolius som led i foreningens arbejde for et bedre indeklima.

Spørgsmål og svar

Hvad er radon – og hvor i landet er problemet størst?

Radon findes i alle boliger. Risikoen for høje koncentrationer af radon i hjemmet varierer, alt efter hvor i landet du bor. Specielt i det østlige Danmark har mange huse for høje radonniveauer.

Hvad er radon – og hvor i landet er problemet størst?

Radon findes i alle boliger. Risikoen for høje koncentrationer af radon i hjemmet varierer, alt efter hvor i landet du bor. Specielt i det østlige Danmark har mange huse for høje radonniveauer.

Der findes egentligt ikke et radonfrit hjem, da radon findes naturligt overalt i vores omgivelser. I nogle boliger forekommer radon i så små mængder, at det kun har en meget lille betydning for vores helbred. I andre tilfælde kan mængden af radon indendøre blive så kritisk, at den ikke længere er ubetydelig.

Det skønnes, at hver femte boligejer i Danmark har problemer med for meget radon i hjemmet. Det svarer til 350.000 husstande, hvoraf de fleste er enfamiliehuse, rækkehuse og kædehuse.

Blandt mange faktorer afhænger mængden af radon i høj grad af, hvor tæt din bolig er på jorden, og derfor er særligt enfamiliehuse ramt. Har huset kælder, vil koncentrationen af radon sandsynligvis være størst i selve kælderen, mens de øvrige etager i mindre grad er udsatte. Bor du i etageejendom, er risikoen for meget radon i din bolig derfor væsentligt mindre, end hvis du bor i hus.

Kortlægning af radonforekomster

Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger. Undersøgelserne viste, at 4,6 procent af husene i Danmark – svarende til 65.000 huse – havde en koncentration af radon, der var højere end den daværende vejledende grænseværdi på 200 Bq/m3.

Becquerel pr. kubikmeter, forkortet Bq/m3, er den almindeligt anvendte måleenhed for antallet af radioaktive henfald, der sker pr. sekund. På baggrund af undersøgelsen blev der fremstillet et kort, der viste andelen af enfamilieshuse med radonværdier over 200 Bq/m3 i de daværende kommuner.

Du kan se kortet nedenfor: Jo mørkere et område er, jo større er andelen af huse med radonniveauer over 200 Bq/m3. Kortlægningen, som var baseret på målinger i 3.000 boliger, viste, at den geografiske spredning for radonforekomster var stor.

I Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland var andelen af boliger med højt indhold af radon lavest, mens det østlige Danmark, og navnlig Bornholm, havde den største andel af huse med høje forekomster af radon.

Siden undersøgelsen blev lavet, er der blevet indført et krav i Bygningsreglementet om, at nybyggede huse maksimalt må have en radonkoncentration på 100 Bq/m3 indeluft. De danske myndigheder anbefaler samtidig, at du som husejer aktivt forsøger at bringe mængden af radon i dit hjem ned, hvis niveauet overstiger dette.

Specielt ældre huse er i farezonen for høje koncentrationer af radon. Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at radonniveauet typisk er lavere i huse opført efter 1998, hvor der blev indført vejledende grænseværdier for radon i nybyggeri.

I dag ligger den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse på 77 Bq/m3, mens den for flerfamiliehuse, som fx etageejendomme, ligger på 18 Bq/m3. Til sammenligning er koncentrationen af radon i luften udendørs 5 Bq/m3.

Lokal variation

Der kan være stor lokal variation i forekomsten af radon indenfor, og koncentrationen kan svinge fra hus til hus. Derfor er de tidligere undersøgelser kun vejledende i forhold til risikoen for radon i hjemmet.

Din nabo kan godt have meget radon i sit hus, mens dit hjem ikke er ramt. Du kan derfor kun bruge radonkortet til at give et praj om, hvorvidt din bolig befinder sig i et område, hvor der kan være mange bygninger med et højt indhold af radon i luften indenfor.

radonguiden.dk kan du få en idé om, hvor mange huse, der har fået målt for høje niveauer i det område, du bor i. Du kan også prøve beregneren her på hjemmesiden. Beregneren er baseret på de samme data, som Radonguiden benytter.

Hvordan påvirker radon dit helbred?

Radon skader lungevævet, hvilket i værste fald kan forårsage lungekræft. Specielt rygere er i farezonen.

Hvordan påvirker radon dit helbred?

Radon skader lungevævet, hvilket i værste fald kan forårsage lungekræft. Specielt rygere er i farezonen.

Radon er en radioaktiv luftart, der udgør en risiko for dit helbred. Gassen bliver dannet i undergrunden, hvor grundstoffet radium henfalder. Langsomt siver gassen op over overfladen, hvor den bliver nedbrudt til andre radioaktive stoffer – de såkaldte radondøtre – som kan sætte sig på partikler som fx støv og røg.

Når du trækker vejret og inhalerer de radioaktive partikler, kommer stofferne ned i lungerne, hvor en del af dem kan blive siddende og afgive ioniseret stråling. Den ioniserede stråling påvirker kroppens DNA, hvilket på længere sigt er med til at ødelægge cellerne.

Du kan hverken føle, lugte, smage, høre eller se radon, og det giver hverken symptomer i form af hovedpine eller ondt i maven. Til gengæld kan radon forårsage lungekræft.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon medvirkende til, at 300 mennesker i Danmark hvert år får konstateret lungekræft. Det svarer til, at cirka ni procent af alle lungekræftdiagnoser bliver stillet på baggrund af radonstråling.

Risikoen for at udvikle lungekræft stiger, jo flere år du blevet udsat for store mængder radonstråling.

Nordiske studier peger på, at næsten to tredjedele af de radonrelaterede lungekræftdødsfald forekommer hos personer, der har været udsat for et strålingsniveau på mindre end 200 Bq/m3. Den vejledende grænseværdi for radon i boligen er i dag sat til 100 Bq/m3.

Hvem skal være særligt opmærksom på radon?

Rygere skal være særligt opmærksomme på at undgå radon, da risikoen for at pådrage sig radonrelateret lungekræft er 25 gange større for rygere end for personer, der aldrig har røget. Den øgede risiko hænger sammen med, at cigaretrøgen og radongassen forstærker hinandens skadelige effekter på kroppens levende celler.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de sundhedsskadelige konsekvenser ved radonpåvirkning også betydelige for ikke-rygere.

Hvornår er en radonmåling aktuel?

Hvor stor risikoen for radon er, afhænger af husets beliggenhed, byggeår og stand. Især i ældre huse, hvor der er tydelige tegn på utætheder i husets konstruktioner mod jorden, kan det være en god idé at måle.

Hvornår er en radonmåling aktuel?

Hvor stor risikoen for radon er, afhænger af husets beliggenhed, byggeår og stand. Især i ældre huse, hvor der er tydelige tegn på utætheder i husets konstruktioner mod jorden, kan det være en god idé at måle.

Som udgangspunkt er en radonmåling mest aktuel, hvis du bor i hus, da størsteparten af den radon, du finder i indeklimaet, trænger ind i boligen fra jorden. Bor du i lejlighed, vil radon have sværere ved at finde vej ind i dit hjem.

Der er en række faktorer, som har betydning for, om der er risiko for forhøjet radonniveau i boligen:

  • Beliggenhed. Ligger dit hus i et område, hvor mange huse har et højt indhold af radon i indeluften eller i et område, hvor jordforholdene gør, at der er meget radon i undergrunden, vil risikoen være større.
  • Husets form. Bor du i etplanshus, vil radon trænge direkte op i beboelsesdelen af dit hus. Har du kælder eller krybekælder, vil kælderen i nogle tilfælde kunne fungere som en buffer for radonindtrængning.
  • Byggeår. Bor du i et nyere hus opført efter kravene i bygningsreglementerne BR10 eller BR15, er risikoen lavere.
  • Utætheder i konstruktioner mod jord. Er der tydelige utætheder i husets konstruktioner mod jorden, trænger radon nemmere ind. Det sker gennem revner, sprækker og ved rørgennemrøringer. Mange gange kan utæthederne dog være svære at se, da de ofte af skjult af en gulvbelægning.
  • Anvendelse af huset. Radonniveauerne er ofte højest i kælderen. Bruger du din kælder til kontor eller hobbyrum, vil det være en god idé at måle for radon.

Hvordan foregår en radonmåling?

En radonmåling foregår i vinterperioden og er nem at udføre. Bestil din test, sæt målere op og vent to-tre måneder. Send målerne til analyse – få uger efter har du dit resultat.

Hvordan foregår en radonmåling?

En radonmåling foregår i vinterperioden og er nem at udføre. Bestil din test, sæt målere op og vent to-tre måneder. Send målerne til analyse – få uger efter har du dit resultat.

For at få et retvisende resultat af din radonmåling er det vigtigt, at du måler ved hjælp af en metode, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for målemetoder.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at du opnår det mest pålidelige og retvisende resultat af din måling ved hjælp af sporfilmmetoden, som udføres ved hjælp af et dosimeter. 

Et dosimeter er en lille boks af plastik, hvori der sidder en plastikfilm. Hver gang dosimeteret bliver udsat for radon, bliver der efterladt et lille mærke i filmen. Det er antallet af disse små mærker, der danner grundlag for dit måleresultat.

Radonmåling trin for trin

  • Bestil en radontest hos et firma, der sælger dosimetermålere.
  • Stil målerne op, når du modtager dem. Sørg for at følge den medfølgende vejledning.
  • Send målerne til analyse, når du har målt i to-tre måneder. Brug den svarkuvert, der er fulgt med målerne.
  • Fire til seks uger senere vil du modtage resultatet.

Hvornår er det bedst at måle radon?

Det er bedst at lave radonmålingen i fyringssæsonen – det vil sige i perioden fra oktober til april – hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst.

Når indetemperaturen er højere end udetemperaturen, bliver lufttrykket lavere inde i huset end udenfor. Det lavere tryk får huset til at fungere som en "støvsuger", der suger jordluft – indeholdende radon – til sig. Det, kombineret med at vinterperioden er den tid på året, hvor der luftes mindst ud, gør, at radonindholdet i boliger er højest i de kolde måneder.

På baggrund af målingerne bliver årsmiddelværdien beregnet. Den viser, hvor udsat du er for radonstråling, og ikke mindst om du bør gøre noget aktivt for at nedbringe niveauet.

Det kan lade sig gøre at beregne årsmiddelværdien med målinger foretaget i sommerperioden. Men da sommermålinger er behæftet med større usikkerhed, kan det bedst betale sig at lave målingerne om vinteren.

For det bedste resultat bør målingen minimum vare to – gerne tre måneder. Det skyldes, at mængden af radon kan variere over tid.

Elektroniske målere

På markedet findes en række elektroniske målere, som i princippet også kan måle niveauet af radon i dit hjem. Statens Institut for Strålebeskyttelse og Statens Byggeforskningsinstitut fraråder dog den slags målere, da resultatet kan være misvisende i forhold til bestemmelsen af årsmiddelværdien. Det skyldes blandt andet, at du med de elektroniske målere kan risikere, at de ikke er kalibreret ordentligt og dermed viser et forkert resultat.

Det mest sikre måleresultat kommer ved at have mere end ét målepunkt, dvs. at du bør have minimum to målere sat op samtidig. Skal du måle flere steder, vil det kræve mere end et apparat.

Hvis den er kalibreret korrekt og får lov til at blive på samme sted gennem hele perioden, kan en elektronisk måler fungere. De er dog i langt de fleste tilfælde mest anvendelige, hvis du vil have et "her og nu"-billede – der ikke skal forveksles med årsmiddelværdien – af dit radonniveau.

Derfor: Skal du have et retvisende resultat, du kan bruge til at vurdere, om radonniveauet er for højt, bør du få foretaget en langtidsmåling ved hjælp af dosimetre. 

Hvordan skal du placere dine radonmålere?

Det er ikke ligegyldigt, hvor du placerer dine radonmålere. Få et overblik over, hvad du skal huske, når du skal måle, og hvordan du placerer dine målere bedst muligt.

Hvordan skal du placere dine radonmålere?

Det er ikke ligegyldigt, hvor du placerer dine radonmålere. Få et overblik over, hvad du skal huske, når du skal måle, og hvordan du placerer dine målere bedst muligt.

For at få så præcis en måling som muligt, bør du følge denne anvisning.

Sørg for at måle i flere rum på samme tid. Det skal du, fordi indholdet af radon kan variere fra rum til rum – også i betydelige mængder. En typisk måling foregår i 2-3 rum, men er dit hus meget stort eller i flere etager, kan det være nødvendigt at sætte flere målere op.

Når du modtager målerne fra leverandøren, er det vigtigt, at du begynder målingen snarest muligt. Hvis du vil vente et stykke tid med at påbegynde målingen, bør du opbevare målerne i fryseren indtil da.

Så snart, du har klippet posen med målere op, er målingen gået i gang. Sæt en måler op i hver af de rum, du vil måle i. Vælg de rum, du opholder dig mest i – fx stuen og et eller flere soveværelser.

Sørg for, at målerne bliver placeret steder, hvor de kan få lov at stå i fred. Du må ikke flytte på målerne i hele den periode, målingen finder sted.

Lær at placere dine radonmålere på under 2 minutter

Husk

Det er vigtigt ikke at placere målerne:

  • For tæt på elektronisk udstyr (TV, radio, telefon, computer, osv.)
  • For tæt på vinduer (på grund af solindfald og kuldenedfald)
  • Gemt væk i en skuffe, reol el. lign.
  • I direkte sollys
  • På gulvet

Sørg for at placere målerne:

  • Ca. 1 til 1,5 meter over gulvhøjde
  • Mindst 0,25 meter fra ydervægge
  • Mindst 1,5 meter fra luftindtag, yderdøre, vinduer, radiatorer og diverse varmekilder

Målingen skal afspejle det indeklima, du bevæger dig rundt i. Derfor nytter det ikke at placere målerne under sengen, i en skuffe, eller gemt inde i en bogreol, fordi luften her er mere stillestående og ikke cirkuleres, som den normalt gør i opholdszonen.

Er det svært at finde et egnet sted at stille en måler, kan det være en idé at hænge den i en snor fra loftet eller på en krog på en indervæg. Ved at hænge måleren fra en snor i loftet sikrer du både, at den hænger et sted, hvor der er luftcirkulation og samtidig at den får en fast plads under hele måleperioden.

Det er vigtigt, at du får udregnet middelværdier på basis af hver enkelt etage i stedet for et samlet tal for hele bygningen, hvis du bor i et hus med flere etager. Husk derfor at markere den eller de målere, du benytter til måling i fx kælderen og 1. sal.

Hvad skal du gøre efter en radonmåling?

Kan du sove trygt, eller bør du gøre noget for at mindske mængden af radon? Dit måleresultat giver dig en idé om, hvorvidt du skal reagere. Men hvornår bliver radonniveauet kritisk? Få svar her.

Hvad skal du gøre efter en radonmåling?

Kan du sove trygt, eller bør du gøre noget for at mindske mængden af radon? Dit måleresultat giver dig en idé om, hvorvidt du skal reagere. Men hvornår bliver radonniveauet kritisk? Få svar her.

Når du modtager resultatet af din radonmåling, skal du være opmærksom på, at der i forhold til resultatet er en mindre usikkerhed. Usikkerheden er værd at tage med i overvejelserne, når du skal vurdere, om du vil gøre noget for at bringe mængden af radon ned.

Hvis du har et relativt lille indhold af radon i indeluften, vil der typisk være en usikkerhed på +-10 Bq/m3 indeluft. Usikkerheden stiger i takt med radonniveaet.

Myndighederne i Danmark har fastsat det vejledende referenceniveau for radon på 100 Bq/m3. Ligger niveauet under 100 Bq/m3 indeluft, behøver du egentligt ikke foretage dig noget. En tommelfingerregel er dog, at risikoen for at få radonrelateret lungekræft falder, jo lavere niveauet er.

  • Ligger niveauet i boligen over grænsen på 100 Bq/m3, men under 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne, at du iværksætter enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Det kan fx være at sørge for bedre ventilation, som i mange tilfælde kan løse problemet.
  • Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne mere effektive løsninger på problemet, fx etablering af et radonsug eller en radonmembran.

Vær opmærksom på, at det heller ikke er ligegyldigt, hvor i boligen, de de forskellige niveauer er blevet målt. Viser en måling høje niveauer i en ubeboet kælder, men fine niveauer i resten af huset, er der mindre grund til bekymring end i et hus, hvor niveauerne er skyhøje i husets opholdsrum.

Bliver radonsikringen en dyr affære, kan du overveje, om du vil investere i den, eller om du i stedet vil forsøge at bringe niveauet ned med lettere og billigere tiltag som eksempelvis bedre ventilation.

Et godt sted at starte kan fx være at tjekke husets friskluftventiler og sørge for, at huset er ventileret korrekt. Korrekt ventilation kan også afhjælpe andre indeklimaproblemer, såsom fugt og partikelforurening.

Bemærk, at korrekt ventilation også indebærer, at du ikke skruer for højt op for dit mekaniske ventilationsanlæg. Det er vigtigt, at den forbedrede ventilation ikke skaber et højere undertryk i boligen. Sker det, kan der blive suget mere radonholdig luft op i boligen.

Hvad er Becquerel?

  • Becquerel udtales "BEK-ə-rel".
  • Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for antal radioaktive henfald, der sker pr. sekund.
  • Koncentrationen af radon i luften bliver angivet i enheden becquerel pr. kubikmeter luft. Forkortelsen for enheden er Bq/m3.
  • Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til fx 90 Bq/m3 luft, betyder det, at der i én kubikmeter luft hvert sekund bliver udsendt radioaktiv stråling fra 90 radonatomer.

Se hvad andre har gjort

Måling i Skærbæk: Vi håber, vores radonspærre virker

Lars og Bettina har valgt at få testet deres hus for radon at få vished om, hvorvidt den radonmembran, huset er opført med, nu også virker. Se resultatet af radontesten her.

Sådan kommer du radon til livs

Luft ud i boligen

Med lave radonniveauer i dit hjem kan udluftning og øget ventilation bringe det en smule ned. Selv små tiltag er bedre end ingenting.

  • 1 Pris Meget billigt
  • 1
    Sværhed Nem
  • 2
    Niveau Under 100 Bq/m3

Luft ud i boligen

Med lave radonniveauer i dit hjem kan udluftning og øget ventilation bringe det en smule ned. Selv små tiltag er bedre end ingenting.

Hvis du har målt radon i dit hjem, og niveauet er for højt, kan du starte med undersøge, om der kan være nogle simple forklaringer på det høje niveau. Nogle gange hænger mængden nemlig sammen med vores adfærd. Især vores lyst til at have det varmt og undgå træk gør, at der måske ikke bliver luftet tilstrækkelig ud, eller at ventilationen i dit hjem generelt er for ringe.

For eksempel skal friskluftventiler i vinduer give frisk luft, men mange er tilbøjelige til at lukke dem for at undgå træk. Det sænker hverken mængden af radon eller gavner indeklimaet generelt.

Du kan sandsynligvis ikke reducere koncentrationen af radon markant ved blot at sørge for bedre tilførsel af frisk luft. Men lidt har også ret, og korrekt ventilation forebygger også andre problemer med indeklimaet i dit hjem.

Frisk luft bringer ikke kun mængden af radon ned - det kan også give en række andre fordele som lavere koncentrationen af andre gasarter, partikelforurening m.v.

Luft ordentligt ud

God ventilation betyder ikke, at du blot skal åbne vinduerne og lave gennemtræk engang imellem. En sådan udluftning kan sagtens give frisk luft til boligen, men det varer ikke mange minutter, før koncentrationen af radon er oppe igen.

Hvis du vil fortynde mængden af radon i luften, skal ventilationen foregå hele tiden. Det kan du fx opnå ved at montere murventiler eller spalteventiler i vinduerne.

Ventilerne bør være justerbare, så det er muligt at styre mængden af frisk luft, der kommer ind. Desuden bør du installere så mange luftindtag, at du sikrer en jævn, konstant udskiftning af luften.

Friskluftventiler kan give gener som kulde og træk, særligt hvis de er installeret forkert. Derfor er det vigtigt, at systemet bliver dimensioneret korrekt, hvorfor det er en god idé at søge professionel rådgivning.

En murer kan hjælpe dig med korrekt installering af luftventiler i murede facader, mens en tømrer vil kunne hjælpe dig med at eftermontere friskluftventiler i dine vinduer.

Desuden er det vigtigt, at der kommer frisk luft ud i alle rum i boligen. Sørg for, at luften kan cirkulere ordentligt i alle rum.

Mekanisk ventilation

Et mekanisk ventilationsanlæg kan i nogle tilfælde effektivt fjerne radon. Vedligeholdelse af anlægget er vigtig, hvis det skal fungere optimalt.

  • 5 Pris Dyrt
  • 3
    Sværhed Middelsvær
  • 4
    Niveau Over 200 Bq/m3

Mekanisk ventilation

Et mekanisk ventilationsanlæg kan i nogle tilfælde effektivt fjerne radon. Vedligeholdelse af anlægget er vigtig, hvis det skal fungere optimalt.

Har du et mekanisk ventiltaionsanlæg, skal du være ekstra opmærksom på, at det er indstillet korrekt. Hvis luftskiftet er for ringe, kan mængden af radon stige. Omvendt kan et for højt luftskifte også medvirke til en øget koncentration af radon. Det skyldes, at du ved at skrue op for ventilationsanlægget kan risikere at skabe et lavere tryk indendøre, hvilket kan have den uheldige virkning, at der bliver suget endnu mere radonholdig jordluft op i din bolig.

Emhætter og baderumsventilatorer bør af samme grund ikke køre hele tiden. Brug dem derfor kun punktvis, eksempelvis når du laver mad eller skal lufte ud efter brusebadet.

Hvis du ofte oplever, at der bliver dannet meget kondens, eller at det tager for lang tid for din emhætte eller baderumsventilator at fjerne fugtig luft, har du sandsynligvis behov for at øge antallet af friskluftventiler i de pågældende rum.

Radonmembran

En radonmembran er som regel standard i nybyggeri, men kan være en bekostelig affære at etablere i et eksisterende hus. Skal du isolere eller udskifte dit gulv, kan det være en god idé at tænke en membranløsning med i dit byggeprojekt.

  • 4 Pris Lidt dyrt
  • 4
    Sværhed Svær
  • 4
    Niveau Over 200 Bq/m3

Radonmembran

En radonmembran er som regel standard i nybyggeri, men kan være en bekostelig affære at etablere i et eksisterende hus. Skal du isolere eller udskifte dit gulv, kan det være en god idé at tænke en membranløsning med i dit byggeprojekt.

En radonmembran – eller radonspærre – er ofte fremstillet af plastmaterialer, som har til formål at skabe et lufttæt rum over eller under fx betonpladen i din boligs terrændæk.

Derudover er det muligt at bruge flydende membraner– også kaldet smøremembraner – som bliver påført med rulle, inden man fx lægger fliser eller gulvspartel.

Hvis den opfylder en række kvalitetskrav er en armeret betonplade med en tykkelse på 10 cm i princippet tæt mod indtrængning af radon. Men opstår der revner i pladen, vil der kunne trænge radon igennem. Desuden vil radon kunne sive op fra undergruppen på steder, hvor betonpladen støder op til vægge, og hvor der løber rør gennem pladen.

Langt de fleste boliger har en betonplade i terrændækket, men i mange tilfælde er det blot en tynd, uarmeret betonplade med en tykkelse på syv cm eller mindre, hvori der let opstår revner.

Betonplader i terrændæk blev almindelige fra omkring forrige århundredeskifte (1800-1900). Tidligere brugte håndværkerne materialer som fx stampet jord og mursten.

Hvornår bør du overveje en radonmembran?

Med en radonmembran kan du i nogle tilfælde effektivt mindske indsivningen af radon til indeluften. Hvor effektiv løsningen er, afhænger dog i høj grad af, om membranen er udført korrekt.

Radonmembranen kan være en løsning, hvis du har målt radonniveauet i din bolig til over 200 Bq/m3.

At etablere en radonmembran kan dog blive en dyr affære. Specielt hvis du først skal til at fjerne en gulvbelægning, som så siden hen skal reetableres, når du har monteret membranen. 

Bemærk, at man ikke må have flere tætte membraner liggende op ad hinanden inde i en konstruktion, da fugt kan blive fanget mellem membranerne. Inden du etablerer en radonmembran, skal du derfor sikre dig, at der ikke allerede er en plastmembran (fx en fugtmembran) i konstruktionen. Er det tilfældet, skal du lægge den nye membran på det samme sted eller fjerne den gamle membran.

Hvor effektiv er en radonmembran?

Erfaringen siger, at en radonmembran kan reducere radonniveauet i luften i din bolig med op til 50 procent.

Effektiviteten afhænger dog i høj grad af kvaliteten af membranen, der bliver lagt og den håndværksmæssige udførelse.

Det er meget vigtigt, at membranen bliver lagt med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger, som kan reducere eller ødelægge membranens tættende egenskaber.

Hvis du vil etablere en flydende radonmembran, er det en god idé at bruge en produktcertificeret håndværker til udførelsen. Samtidig skal du sikre, at der ikke er revner ved overgangen mellem terrændækket og fundamentet/kælderydervæggen. Du kan evt. anvende en elastisk fuge for at tætne overgangene.

Desuden er det meget vigtigt, at du tætner ved alle rørgennemføringer. Til det formål kan du bruge nogle manchetter, som er specialdesignet til radonsikring.

Der er ingen garanti for, at en radonmembran vil være nok til at forhindre et for højt radonniveau i boligen. Er niveauet fortsat for højt, selv om du har fået en radonmembran, skal du overveje efterfølgende at etablere et radonsug.

Kan både nye og gamle huse få en radonmembran?

Skal du bygge nyt hus, er det et krav, at radonindholdet ikke må overstige 100 Bq/m3 indeluft. Her det oplagt at opføre huset med en membran.

En anden mulighed er at etablere et radonsug eller forberede boligen til et radonsug, så du nemt og billigt kan reducere radonniveauet, hvis det viser sig, at niveauet er for højt, når du tager bygningen i brug.

I et eksisterende hus er en radonmembran et mere kompliceret indgreb, hvis du skal tætne effektivt. Men skal der alligevel etableres nyt gulv eller gulvvarme, kan du overveje i samme forbindelse at montere en radonmembran.

Lidt lettere er det imidlertid, hvis du har kælder med råt betongulv eller en tilgængelig krybekælder, da du her slipper for at skulle fjernegulvbelægningen.

Vedligeholdelse

Når radonmembranen er på plads, skræver den ingen vedligeholdelse. Men du skal passe på, at du ikke ved et uheld perforerer membranen, fx hvis du etablerer nye rør gennem konstruktionen.

Vær særligt opmærksom på, at du ved fx rørgennemføringer skal sikre lufttæthed ved fugerne. Den membran, du vælger, skal desuden være robust og skal eventuelt kunne lægges med fiberdug, hvis du ønsker en ekstra beskyttelse.

Pris

Prisen på en radonmembran varierer en del. Typisk koster den mellem 100-800 kr. pr. kvadratmeter. Prisen dækker kun selve membranen, så du skal også afsætte penge til optagning af eksisterende gulv og etablering af et ny gulv, som samlet kan komme op på 2.000-3.000 kr. pr. m2.

Samtidig kan prisen variere alt efter membrantype, mens også antallet af rørgennemføringer og arealet, du skal sikre, har indflydelse.

Det er muligt at presse prisen ned, hvis du laver dele af forarbejdet selv. Du kan eventuelt selv fjerne gulv, inventar og blotlægge betondækket over boligens terrændæk.

Vælger du at efterisolere gulvet i samme ombæring, skal du være opmærksom på, at der er specifikke krav til en isolering på minimum 250 mm. Er der ikke plads til den ekstra isolering, og dermed behov for understøbning, vil prisen ligge mellem 5.000-6.000 kr. pr. m2. Priser er inkl. moms og arbejdsløn i 2015.

Rådgivning

Da en radonmembran ikke nødvendigvis er den billigste og bedste løsning til dit hus, bør du – før du går i gang med projektet – rådføre dig med en bygningssagkyndig med forstand på radonsikring. En bygningssagkyndig kan hjælpe med at vurdere, om der findes alternative løsninger, der er mere effektive for netop dit hus.

Tætning ved rør og revner

Radon trænger bl.a. op ved rør og revner. Især i ældre huse er der ikke tætnet ved rør og gennemføringer. Læs her, hvordan du kommer utæthederne til livs.

  • 1 Pris Meget billigt
  • 2
    Sværhed Middel
  • 2
    Niveau Under 100 Bq/m3

Tætning ved rør og revner

Radon trænger bl.a. op ved rør og revner. Især i ældre huse er der ikke tætnet ved rør og gennemføringer. Læs her, hvordan du kommer utæthederne til livs.

Tætning af revner og andre utætheder i de af husets konstruktioner, der grænser op mod jord, kan give en god effekt mod radonindtrængning. Der er dog ingen garanti for, at det virker, da radon kan trænge ind langt flere steder, end du nogensinde vil kunne nå at tætne.

Overordnet set kan du reducere radonkoncentrationen op til ti procent ved at tætne. Bliver der tætnet lige netop det sted, hvor radon har nemmest adgang ind i boligen, vil tiltaget selvfølgelig have større effekt.

Du kan tætne med forskellige typer fuger, som over tid skal efterses og udskiftes. Eksempelvis skal elastiske fuger som regel udskiftes hvert femte år.

Har du synlige revner i dit kældergulv eller i kældervæggene, kan du selv forsøge at tætne dem.

Før du går igang med at reparere en revne, skal du vurdere, om den bevæger sig eller er i ro. Det kan du gøre ved at måle revnevidden med en revnemåler og notere dig, om revnevidden ændrer sig over en måneds tid. Er revnen i ro, kan du forsøge at reparere den.

Der er flere måder at tætne revner på:

  • Ved at udkradse revnerne og fylde dem ud.
  • Ved hjælp af en membran.

Udkradsning og udfyldning

Vil du forsøge at komme revner til livs ved at udfylde dem, skal du starte med at udkradse revnen til minimum 2,5 gange bredden af revnen.

Sørg for at fjerne al støv og overskydende materiale fra revnen, før du udfylder den. En måde at fylde revnen ud på er ved at lægge en lufttæt fuge i bunden af udkradsningen efterfulgt af en traditionel fuge, som eksempelvis en mørtelfuge.

Det er en god idé at rådføre dig med en fagmand, eksempelvis en murer, som kender til udbedring og reparation af revner i beton, før du går igang. Få evt. en murer til at reparere fugerne for dig, hvis du ikke tror, du selv kan klare opgaven.

Tætning ved hjælp af membran

Du kan også tætne revner ved at klæbe eller smøre en radonmembran over dem. Membranen skal være robust og af tilstrækkelig kvalitet, så der ikke kan trænge radon igennem den.

Sørg for at vælge et produkt, der er certificeret som radonmembran. Husk at søge rådgivning hos en byggesagkyndig, inden du monterer membranen. En byggesagkyndig kan hjælpe med at vurdere, om en membranløsning er optimal for dig. Ligeledes vil en byggesagkyndig kunne vejlede om, hvordan du sikrer dig, at membranen bliver så tæt som mulig.

Efterbehandling

Har du mange revner i overfladerne, kan det være en god idé at overfladebehandle dem, efter de større revner er blevet tætnede. Det kan du gøre ved at male gulvet med en epoxybaseret maling.

Overfladebehandlingen kan gøre det sværere for radon at trænge op igennem gulv, fordi det lukker af for mange af de mikroskopiske revner og utætheder, der kan være i betonen.

Tætningen foregår således:

  • Slib og rengør gulvet
  • Grund overfladen med epoxy-cementmørtel
  • Slut af med at male overfladen med epoxymaling

Vælger du at tætne din kælder på denne måde, bør du søge rådgivning hos en fagmand og sikre dig, at gulvet i kælderen er i god stand og ikke er påvirket af indtrængende fugt.

Tætning af rørgennemføringer

Rørgennemføringer til vand og varme, internet, kloak mv. er ofte steder, hvor radon trænger ind. Flere rørføringer samme sted giver naturligvis en større risiko for indtrængning.

Når du skal tætne en rørgennemføring, skal du sikre dig, at det materiale, du benytter, er fleksibelt. Varme og kulde får rørene til at udvide sig og trække sig sammen, og den bevægelse er med til at skabe utætheder omkring røret.

En tætning af en rørgennemføring bliver normalt udført ved at sprøjte ekspanderende skum ind i de revner, der er ved rørene. Herefter foretager man en udkradsning og lægger en lufttæt, elastisk fuge rundt om rørene. Der findes også nogle specielle tættende manchetter, der kan monteres på rørene.

Sikring ved energirenovering

Skal du energirenovere dit hus, bør du samtidig også overveje at få radonsikret det. Energirenoveringen gør nemlig dit hus tættere, så radongasserne får sværere ved at slippe ud.

  • 3 Pris Mellem
  • 3
    Sværhed Middelsvær
  • 3
    Niveau 100-200 Bq/m3

Sikring ved energirenovering

Skal du energirenovere dit hus, bør du samtidig også overveje at få radonsikret det. Energirenoveringen gør nemlig dit hus tættere, så radongasserne får sværere ved at slippe ud.

Går du med tanker om at skifte varmekilde eller få efterisoleret dit hus, så det bliver mere energivenligt at bo i, er det et oplagt tidspunkt også at overveje en radonsikring. For når du energirenoverer, risikerer du samtidig, at dit hus bliver så tæt, at radongasserne får sværere ved at trænge ud.

I det hele taget bør du ved alle indgreb, der ændrer i bygningens konstruktion eller indeklima, være opmærksom på øget indtrængning af radon. Særligt i de tilfælde, hvor du ændrer på bygningens konstruktioner mod jorden, bør du være opmærksom.

Ny varmeinstallation

 

Skal du have sat et nyt varmeanlæg op, skal du sørge for, at alle nye rørgennemføringer er udført med lufttætte samlinger, som forhindrer radon i at trænge ind. Til det kan du bruge særlige manchetter eller en flydende tætningsmasser. Begge dele er elastiske, så der ikke opstår nye revner og utætheder som følge af varmepåvirkning fra rør og slanger.

Også varmeslanger og rør, der bliver trukket gennem muren eller fundamentet, skal udføres med lufttætte samlinger.

Isolering af krybekælder

Hvis du vælger at isolere krybekælderen, skal du sikre, at der stadig kan foregå ventilation af krybekælderen via de friskluftventiler, der er monteret ud til det fri. Det nytter altså ikke noget at fylde krybekælderen op med isoleringsmateriale, der stopper for en ordentlig cirkulation af luften i krybekælderen.

I samme ombæring kan det være en idé at montere en radonmembran i hele krybekælderen, da det kan modvirke yderligere indtrængning af radon.

Isolering af hulmur og loft

Utætte og uisolerede vægge og kan i ældre huse yde et betydeligt bidrag til ventilationen. Derfor er det vigtigt at tænke ventilation med i projektet, hvis du hulmursisolerer, da den øgede isolering vil gøre huset mere tæt.

Har du en fornemmelse af, at luftskiftet i dit hjem vil blive væsentligt forringet efter en hulmursisolering, bør du overveje, hvordan luften i indeklimaet kan forbedres via eksempelvis mekanisk ventilation eller friskluftventiler.

Isolering af lofter kan også sænke luftskiftet i boligen, og af samme grund bør du overveje ventilationsløsninger, så du sikrer, at din bolig er sund at bo i.

Renovering af kælder til brug for beboelse

Mange mennesker vælger at bruge kælderen som bolig, selv om det ofte er i strid med byggelovgivningen. Vælger du alligevel at isolere kælderen, så du kan bruge den til beboelse, bør du være opmærksom på risikoen forbundet med radon.Det samme gælder, hvis du har planer om at indrette den til hobbyrum eller kontor.

Da radon kommer fra jorden – og i øvrigt som gasart er tungere end luft – vil de største koncentrationer af radon være i de rum, der ligger tættest på jorden. Her er kældre altid særligt udsatte, især da de ofte også kan være svære at ventilere.

Først og fremmest skal luftskiftet i kælderen, som det fremgår af bygningsreglementet, overholdes. Luften skal altså skiftes totalt hver anden time. Luftskiftet er vigtigt for at undgå et for højt indhold af radon og for at hindre fugt og dannelse af skimmelsvamp.

Derudover bør alle vægge og gulve være udført lufttæt, gerne med radonmembraner og i in situ-støbt, intakt beton. Sørg også for, at eventuelle revner bliver udbedret.

Radonsug

Har du målt høje niveauer af radon, kan et radonsug være en fornuftig måde at nedbringe niveauet.

  • 4 Pris Lidt dyrt
  • 4
    Sværhed Svær
  • 4
    Niveau Over 200 Bq/m3

Radonsug

Har du målt høje niveauer af radon, kan et radonsug være en fornuftig måde at nedbringe niveauet.

Et radonsug sørger for at suge radongasserne væk fra dit hus, før de trænger ind.

Før radonsuget har en effekt, kræver det oftest, at der et lag af små sten, grus eller et lignende løst materiale, der kan blive suget fra.

Suget kan fx etableres centralt i huset ved at føre rør over taget, hele vejen ned igennem gulvkonstruktionen og videre ned i det underliggende materiale.

Radonsug - slip for radon

Et simpelt passivt radonsug består af et rør, der er perforeret i enden, som er ført ind under huset. Ved hjælp af skorstenseffekt bliver radon suget væk fra jorden under huset.

Radonsug - slip for radon

Har huset et indvendigt fundament, der bryder laget af grus el. lign. under huset, vil det være nødvendigt at etablere flere radonsug.

Radonsug - slip for radon

Fordelen ved at placere et radonsug midt i huset er, at det fjerner gasserne direkte under huset, hvilket gør effekten større.

Radonsug - slip for radon

Ved at placere afkastet til radonsuget i det fri, kan du skjule alle de rør, radongasserne skal transporteres igennem. Ulempen ved løsning er, at der skal monteres en motor for at suge gasserne ud.

Forskellige former for radonsug

Der findes overordnet to forskellige former for radonsug:

  • Radonsug med naturligt aftræk (passivt sug)
  • Radonsug med mekanisk udsugning (aktivt sug)

Med naturligt aftræk bliver suget skabt udelukkende ved hjælp af temperaturforskellen mellem ude og inde, samt vindpåvirkninger. Det er muligt at øge sugeeffekten ved at montere en vindhætte i toppen af afkastrøret.

Hvis det naturlige aftræk ikke formår at reducere radonkoncentrationen til under det anbefalede niveau på 100 Bq/m3, kan det suppleres med mekanisk udsugning i form af en ventilator.

Ventilatoren, som bliver anvendt ved et aktivt sug, minder meget om ventilatoren på dit badeværelse.

På loftet kan rørene tilsluttes en fælles udsugningsventilator, hvilket sænker lufttrykket under gulvkonstruktionen og derved reducerer radonindtrængningen.

Det sker i praksis ved, at røret kommer til at fungere som en skorsten. Da lufttrykforskellen mellem gulvets under- og overside bliver mindre – eller i bedst fald at lufttrykket under gulvet bliver mindst, bliver der suget mindre radon ind i huset, da gasserne fragtes væk fra undergrunden og ud via røret.

Radonsuget kan imidlertid også føres ud igennem fundamentet/soklen og tilsluttes en ventilator placeret ude i det fri. Dermed tager det ikke plads indvendigt, og eventuelle indendørs støjgener vil blive reduceret væsentligt.

Vær opmærksom på, at du ikke generer dine naboer med støj, hvis du vælger at føre dit radonsug ud i det fri. Sørg for at placere afkastet, og dermed også ventilatoren, så der minimum er en afstand på 2,5 meter til naboskel.

Afhængig af problemets omfang samt husets størrelse og opbygning, kan det blive nødvendigt at lave flere rørføringer under gulvet forskellige steder i huset.

Antallet af radonsug, som skal etableres i din bolig afhænger ligeledes af, om der findes indvendige fundamenter, som bryder det lag under gulvkonstruktionen, der skal suges fra.

Hvor effektivt er et radonsug?

Erfaringen viser, at et radonsug kan nedbringe mængden af radon i boligen til et acceptabelt niveau. Både udenlandske undersøgelser og en dansk undersøgelse peger på, at et radonsug giver effekt med det samme.

Undersøgelser viser også, at et aktivt radonsug generelt er mere effektivt end et passivt. Aktive radonsug kan derfor med fordel anvendes i tilfælde med høje radonniveauer, mens de passive egner sig bedre, hvis der er tale om moderate radonniveauer.

Da et radonsug reducerer mængden af alle jordgasser, der trænger op i boligen, kan et sug også være aktuelt, hvis du har jordforurening på din grund.

Ulemper ved løsningen

De opsatte ventilationsrør vil ikke nødvendigvis være en fryd for øjet, ligesom du kan forvente et vist støjniveau, hvis du vælger en løsning med aktivt sug. Du kan imidlertid vælge den løsning, hvor rørføringen ikke sker op igennem din tagkonstruktion og bolig, men direkte ud i det fri. Dermed undgår du syns- og støjgener indenfor.

Hvis du vælger at etablere et aktivt sug, kan lyddæmpning på ventilatoren være en fordel.

Pris

Der er stor variation i prisen, som både afhænger af dit hus, og hvilken løsning du vælger. Oftest ligger prisen for et radonsug mellem 10.000-30.000 kroner, men der er set løsninger fra få tusind kroner op til 75.000 kroner. Priser er inkl. moms og arbejdsløn i 2015.

Det årlige elforbrug for et radonsug med aktivt sug ligger i størrelsesordenen 260-610 kWh, hvilket du også skal regne med i dit budget.

Rådgivning

Før du giver dig i kast med at etablere et radonsug, kan det være en rigtig god idé at søge råd og vejledning hos en byggesagkyndig. En rådgiver kan hjælpe dig med at vurdere, om et radonsug er den bedste løsning for dig, når du skal nedbringe mængden af radon i dit hjem.

Hvorfor Radonfrithjem?

Radonfrithjem hjælper dig hele vejen

  • Få hjælp til, hvor mange radonmålere du skal bruge for at teste dit hus
  • Find et radonmålefirma via Radonfrithjem, opret en profil og få 10 % rabat
  • Få relevant information før, under og efter din radonmåling
  • Få hjælp til at finde en rådgiver, hvis du har brug for at radonsikre dit hjem

* Radonfrithjem følger myndighedernes retningslinjer og samarbejder kun med firmaer, der tilbyder de målemetoder, myndighederne anbefaler.