Skriv din mail for at afmelde ventelisten

Spørgsmål og svar

Hvad er radon – og hvor i landet er problemet størst?

Radon findes i alle boliger. Risikoen for høje koncentrationer af radon i hjemmet varierer, alt efter hvor i landet du bor. Specielt i det østlige Danmark har mange huse for høje radonniveauer.

Radon findes i alle boliger. Risikoen for høje koncentrationer af radon i hjemmet varierer, alt efter hvor i landet du bor. Specielt i det østlige Danmark har mange huse for høje radonniveauer.

Der findes egentligt ikke et radonfrit hjem, da radon findes naturligt overalt i vores omgivelser. I nogle boliger forekommer radon i så små mængder, at det kun har en meget lille betydning for vores helbred. I andre tilfælde kan mængden af radon indendøre blive så kritisk, at den ikke længere er ubetydelig.

Det skønnes, at hver femte boligejer i Danmark har problemer med for meget radon i hjemmet. Det svarer til 350.000 husstande, hvoraf de fleste er enfamiliehuse, rækkehuse og kædehuse.

Blandt mange faktorer afhænger mængden af radon i høj grad af, hvor tæt din bolig er på jorden, og derfor er særligt enfamiliehuse ramt. Har huset kælder, vil koncentrationen af radon sandsynligvis være størst i selve kælderen, mens de øvrige etager i mindre grad er udsatte. Bor du i etageejendom, er risikoen for meget radon i din bolig derfor væsentligt mindre, end hvis du bor i hus.

Kortlægning af radonforekomster

Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger. Undersøgelserne viste, at 4,6 procent af husene i Danmark – svarende til 65.000 huse – havde en koncentration af radon, der var højere end den daværende vejledende grænseværdi på 200 Bq/m3.

Becquerel pr. kubikmeter, forkortet Bq/m3, er den almindeligt anvendte måleenhed for antallet af radioaktive henfald, der sker pr. sekund. På baggrund af undersøgelsen blev der fremstillet et kort, der viste andelen af enfamilieshuse med radonværdier over 200 Bq/m3 i de daværende kommuner.

Du kan se kortet nedenfor: Jo mørkere et område er, jo større er andelen af huse med radonniveauer over 200 Bq/m3. Kortlægningen, som var baseret på målinger i 3.000 boliger, viste, at den geografiske spredning for radonforekomster var stor.

I Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland var andelen af boliger med højt indhold af radon lavest, mens det østlige Danmark, og navnlig Bornholm, havde den største andel af huse med høje forekomster af radon.

Siden undersøgelsen blev lavet, er der blevet indført et krav i Bygningsreglementet om, at nybyggede huse maksimalt må have en radonkoncentration på 100 Bq/m3 indeluft. De danske myndigheder anbefaler samtidig, at du som husejer aktivt forsøger at bringe mængden af radon i dit hjem ned, hvis niveauet overstiger dette.

Specielt ældre huse er i farezonen for høje koncentrationer af radon. Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at radonniveauet typisk er lavere i huse opført efter 1998, hvor der blev indført vejledende grænseværdier for radon i nybyggeri.

I dag ligger den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse på 77 Bq/m3, mens den for flerfamiliehuse, som fx etageejendomme, ligger på 18 Bq/m3. Til sammenligning er koncentrationen af radon i luften udendørs 5 Bq/m3.

Lokal variation

Der kan være stor lokal variation i forekomsten af radon indenfor, og koncentrationen kan svinge fra hus til hus. Derfor er de tidligere undersøgelser kun vejledende i forhold til risikoen for radon i hjemmet.

Din nabo kan godt have meget radon i sit hus, mens dit hjem ikke er ramt. Du kan derfor kun bruge radonkortet til at give et praj om, hvorvidt din bolig befinder sig i et område, hvor der kan være mange bygninger med et højt indhold af radon i luften indenfor.

radonguiden.dk kan du få en idé om, hvor mange huse, der har fået målt for høje niveauer i det område, du bor i. Du kan også prøve beregneren her på hjemmesiden. Beregneren er baseret på de samme data, som Radonguiden benytter.

Hvordan påvirker radon dit helbred?

Radon skader lungevævet, hvilket i værste fald kan forårsage lungekræft. Specielt rygere er i farezonen.

Radon skader lungevævet, hvilket i værste fald kan forårsage lungekræft. Specielt rygere er i farezonen.

Radon er en radioaktiv luftart, der udgør en risiko for dit helbred. Gassen bliver dannet i undergrunden, hvor grundstoffet radium henfalder. Langsomt siver gassen op over overfladen, hvor den bliver nedbrudt til andre radioaktive stoffer – de såkaldte radondøtre – som kan sætte sig på partikler som fx støv og røg.

Når du trækker vejret og inhalerer de radioaktive partikler, kommer stofferne ned i lungerne, hvor en del af dem kan blive siddende og afgive ioniseret stråling. Den ioniserede stråling påvirker kroppens DNA, hvilket på længere sigt er med til at ødelægge cellerne.

Du kan hverken føle, lugte, smage, høre eller se radon, og det giver hverken symptomer i form af hovedpine eller ondt i maven. Til gengæld kan radon forårsage lungekræft.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon medvirkende til, at 300 mennesker i Danmark hvert år får konstateret lungekræft. Det svarer til cirka ni procent af alle lungekræfttilfælde.

Risikoen for at udvikle lungekræft stiger, jo flere år du blevet udsat for store mængder radonstråling.

Nordiske studier peger på, at næsten to tredjedele af de radonrelaterede lungekræftdødsfald forekommer hos personer, der har været udsat for et strålingsniveau på mindre end 200 Bq/m3. Den vejledende grænseværdi for radon i boligen er i dag sat til 100 Bq/m3.

Hvem skal være særligt opmærksom på radon?

Rygere skal være særligt opmærksomme på at undgå radon, da risikoen for at pådrage sig radonrelateret lungekræft er 25 gange større for rygere end for personer, der aldrig har røget. Den øgede risiko hænger sammen med, at cigaretrøgen og radongassen forstærker hinandens skadelige effekter på kroppens levende celler.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de sundhedsskadelige konsekvenser ved radonpåvirkning også betydelige for ikke-rygere.

Hvornår er en radonmåling aktuel?

Hvor stor risikoen for radon er, afhænger af husets beliggenhed, byggeår og stand. Især i ældre huse, hvor der er tydelige tegn på utætheder i husets konstruktioner mod jorden, kan det være en god idé at måle.

Hvor stor risikoen for radon er, afhænger af husets beliggenhed, byggeår og stand. Især i ældre huse, hvor der er tydelige tegn på utætheder i husets konstruktioner mod jorden, kan det være en god idé at måle.

Som udgangspunkt er en radonmåling mest aktuel, hvis du bor i hus, da størsteparten af den radon, du finder i indeklimaet, trænger ind i boligen fra jorden. Bor du i lejlighed, vil radon have sværere ved at finde vej ind i dit hjem.

Der er en række faktorer, som har betydning for, om der er risiko for forhøjet radonniveau i boligen:

  • Beliggenhed. Ligger dit hus i et område, hvor mange huse har et højt indhold af radon i indeluften eller i et område, hvor jordforholdene gør, at der er meget radon i undergrunden, vil risikoen være større.
  • Husets form. Bor du i etplanshus, vil radon trænge direkte op i beboelsesdelen af dit hus. Har du kælder eller krybekælder, vil kælderen i nogle tilfælde kunne fungere som en buffer for radonindtrængning.
  • Byggeår. Bor du i et nyere hus opført efter kravene i bygningsreglementerne BR10 eller BR15, er risikoen lavere.
  • Utætheder i konstruktioner mod jord. Er der tydelige utætheder i husets konstruktioner mod jorden, trænger radon nemmere ind. Det sker gennem revner, sprækker og ved rørgennemrøringer. Mange gange kan utæthederne dog være svære at se, da de ofte af skjult af en gulvbelægning.
  • Anvendelse af huset. Radonniveauerne er ofte højest i kælderen. Bruger du din kælder til kontor eller hobbyrum, vil det være en god idé at måle for radon.

Hvordan foregår en radonmåling?

En radonmåling foregår i vinterperioden og er nem at udføre. Bestil din test, sæt målere op og vent to-tre måneder. Send målerne til analyse – få uger efter har du dit resultat.

En radonmåling foregår i vinterperioden og er nem at udføre. Bestil din test, sæt målere op og vent to-tre måneder. Send målerne til analyse – få uger efter har du dit resultat.

For at få et retvisende resultat af din radonmåling er det vigtigt, at du måler ved hjælp af en metode, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for målemetoder.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at du opnår det mest pålidelige og retvisende resultat af din måling ved hjælp af sporfilmmetoden, som udføres ved hjælp af et dosimeter. En sådan kan bestilles via et målefirma og koster typisk 600-1.300 kroner.

Et dosimeter er en lille boks af plastik, hvori der sidder en plastikfilm. Hver gang dosimeteret bliver udsat for radon, bliver der efterladt et lille mærke i filmen. Det er antallet af disse små mærker, der danner grundlag for dit måleresultat.

Radonmåling trin for trin

  • Bestil en radontest hos et firma, der sælger dosimetermålere.
  • Stil målerne op, når du modtager dem. Sørg for at følge den medfølgende vejledning.
  • Send målerne til analyse, når du har målt i to-tre måneder. Brug den svarkuvert, der er fulgt med målerne.
  • Fire til seks uger senere vil du modtage resultatet.

Hvornår er det bedst at måle radon?

Det er bedst at lave radonmålingen i fyringssæsonen – det vil sige i perioden fra oktober til slut april – hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst.

Når indetemperaturen er højere end udetemperaturen, bliver lufttrykket lavere inde i huset end udenfor. Det lavere tryk får huset til at fungere som en "støvsuger", der suger jordluft – indeholdende radon – til sig. Det, kombineret med at vinterperioden er den tid på året, hvor der luftes mindst ud, gør, at radonindholdet i boliger er højest i de kolde måneder.

På baggrund af målingerne bliver en estimeret årsmiddelværdi beregnet. Den viser, hvor udsat du er for radonstråling, og ikke mindst om du bør gøre noget aktivt for at nedbringe niveauet.

Det kan lade sig gøre at beregne årsmiddelværdien med målinger foretaget i sommerperioden. Men da sommermålinger er behæftet med større usikkerhed, kan det bedst betale sig at lave målingerne om vinteren.

For det bedste resultat bør målingen minimum vare to – gerne tre måneder. Det skyldes, at mængden af radon kan variere over tid.

Elektroniske målere

På markedet findes en række elektroniske målere, som i princippet også kan måle niveauet af radon i dit hjem. Statens Institut for Strålebeskyttelse og Statens Byggeforskningsinstitut fraråder dog den slags målere, da resultatet kan være misvisende i forhold til bestemmelsen af årsmiddelværdien. Det skyldes blandt andet, at du med de elektroniske målere kan risikere, at de ikke er kalibreret ordentligt og dermed viser et forkert resultat.

Vælger du at måle elektronisk, så sørg for at følge samme retningslinjer som ved en dosimetermåling: Mål i 2-3 måneder i fyrringssæsonen, mål minimum to steder i boligen på samme tid, og har du flere etager, så mål på hver etage.

Sørg for at sætte dig grundigt ind i, hvordan måleren fungerer, før du giver dig i kast med en elektronisk måling.

Vil du følge myndighedernes anbefalinger for radonmåling, så bør du foretage en langtidsmåling ved hjælp af dosimetre. 

Hvordan skal du placere dine radonmålere?

Det er ikke ligegyldigt, hvor du placerer dine radonmålere. Få et overblik over, hvad du skal huske, når du skal måle, og hvordan du placerer dine målere bedst muligt.

Det er ikke ligegyldigt, hvor du placerer dine radonmålere. Få et overblik over, hvad du skal huske, når du skal måle, og hvordan du placerer dine målere bedst muligt.

For at få så præcis en måling som muligt, bør du følge denne anvisning.

Sørg for at måle i flere rum på samme tid. Det skal du, fordi indholdet af radon kan variere fra rum til rum – også i betydelige mængder. En typisk måling foregår i 2-3 rum, men er dit hus meget stort eller i flere etager, kan det være nødvendigt at sætte flere målere op.

Når du modtager målerne fra leverandøren, er det vigtigt, at du begynder målingen snarest muligt. Hvis du vil vente et stykke tid med at påbegynde målingen, bør du opbevare målerne i fryseren indtil da.

Så snart, du har klippet posen med målere op, er målingen gået i gang. Sæt en måler op i hver af de rum, du vil måle i. Vælg de rum, du opholder dig mest i – fx stuen og et eller flere soveværelser.

Sørg for, at målerne bliver placeret steder, hvor de kan få lov at stå i fred. Du må ikke flytte på målerne i hele den periode, målingen finder sted.

Lær at placere dine radonmålere på under 2 minutter

Husk

Det er vigtigt ikke at placere målerne:

  • For tæt på elektronisk udstyr (TV, radio, telefon, computer, osv.)
  • For tæt på vinduer (på grund af solindfald og kuldenedfald)
  • Gemt væk i en skuffe, reol el. lign.
  • I direkte sollys
  • På gulvet

Sørg for at placere målerne:

  • Ca. 1 til 1,5 meter over gulvhøjde
  • Mindst 0,25 meter fra ydervægge
  • Mindst 1,5 meter fra luftindtag, yderdøre, vinduer, radiatorer og diverse varmekilder

Målingen skal afspejle det indeklima, du bevæger dig rundt i. Derfor nytter det ikke at placere målerne under sengen, i en skuffe, eller gemt inde i en bogreol, fordi luften her er mere stillestående og ikke cirkuleres, som den normalt gør i opholdszonen.

Er det svært at finde et egnet sted at stille en måler, kan det være en idé at hænge den i en snor fra loftet eller på en krog på en indervæg. Ved at hænge måleren fra en snor i loftet sikrer du både, at den hænger et sted, hvor der er luftcirkulation, og at den får en fast plads under hele måleperioden.

Det er vigtigt, at du får udregnet middelværdier på basis af hver enkelt etage i stedet for et samlet tal for hele bygningen, hvis du bor i et hus med flere etager. Husk derfor at markere den eller de målere, du benytter til måling i fx kælderen og 1. sal.

Hvad skal du gøre efter en radonmåling?

Kan du sove trygt, eller bør du gøre noget for at mindske mængden af radon? Dit måleresultat giver dig en idé om, hvorvidt du skal reagere. Men hvornår bliver radonniveauet kritisk? Få svar her.

Kan du sove trygt, eller bør du gøre noget for at mindske mængden af radon? Dit måleresultat giver dig en idé om, hvorvidt du skal reagere. Men hvornår bliver radonniveauet kritisk? Få svar her.

Når du modtager resultatet af din radonmåling, skal du være opmærksom på, at det skal tolkes med en mindre usikkerhed. Usikkerheden er værd at tage med i overvejelserne, når du skal vurdere, om du vil gøre noget for at bringe mængden af radon ned.

Hvis du har et relativt lille indhold af radon i indeluften, vil der typisk være en usikkerhed på +-10-50 Bq/m3 indeluft. Usikkerheden stiger i takt med radonniveaet.

Myndighederne i Danmark har fastsat det vejledende referenceniveau for radon på 100 Bq/m3. Ligger niveauet under 100 Bq/m3 indeluft, behøver du egentligt ikke foretage dig noget. En tommelfingerregel er dog, at risikoen for at få radonrelateret lungekræft falder, jo lavere niveauet er.

  • Ligger niveauet i boligen over grænsen på 100 Bq/m3, men under 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne, at du iværksætter enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Det kan fx være at sørge for bedre ventilation, som i mange tilfælde kan løse problemet.
  • Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne mere effektive løsninger på problemet, fx etablering af et radonsug eller en radonmembran.

Vær opmærksom på, at det heller ikke er ligegyldigt, hvor i boligen, de de forskellige niveauer er blevet målt. Viser en måling høje niveauer i en ubeboet kælder, men fine niveauer i resten af huset, er der mindre grund til bekymring end i et hus, hvor niveauerne er skyhøje i husets opholdsrum.

Bliver radonsikringen en dyr affære, kan du overveje, om du vil investere i den, eller om du i stedet vil forsøge at bringe niveauet ned med lettere og billigere tiltag som eksempelvis bedre ventilation.

Et godt sted at starte kan fx være at tjekke husets friskluftventiler og sørge for, at huset er ventileret korrekt. Korrekt ventilation kan også afhjælpe andre indeklimaproblemer, såsom fugt og partikelforurening.

Bemærk, at korrekt ventilation også indebærer, at du ikke skruer for højt op for dit mekaniske ventilationsanlæg. Det er vigtigt, at den forbedrede ventilation ikke skaber et højere undertryk i boligen. Sker det, kan der blive suget mere radonholdig luft op i boligen.

Få gode råd om radonsikring

Selvom rådgivning koster penge, vil det nogle gange være en fornuftig investering. En uvildig rådgiver foretrækker ikke bestemte produkter og løsninger, men hjælper dig med at vælge den radonsikring, der i det konkrete tilfælde er mest hensigtsmæssig ud fra både økonomiske, tekniske, æstetiske og brugsmæssige hensyn. 

Rådgiveren kan også finde et egnet udførende firma og føre tilsyn med, at den valgte løsning bliver udført korrekt.

Andre gange kan det måske bedre betale sig at bruge samme firma til både rådgivning og udførelse. Nogle entreprenører og håndværksmestre kan godt både rådgive dig og udføre den valgte løsning. For eksempel hvis du på forhånd ved, hvilken form for radonsikring, du har brug for. 

Find rådgiver og udførende her.

Hvad er Becquerel?

  • Becquerel udtales "BEK-ə-rel".
  • Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for antal radioaktive henfald, der sker pr. sekund.
  • Koncentrationen af radon i luften bliver angivet i enheden becquerel pr. kubikmeter luft. Forkortelsen for enheden er Bq/m3.
  • Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til fx 90 Bq/m3 luft, betyder det, at der i én kubikmeter luft hvert sekund bliver udsendt radioaktiv stråling fra 90 radonatomer.