Vi fandt tryghed i at gøre noget

Da Børge Fedders og Janne Greve fik målt et radonniveau på knap 400 Bq/m3 i deres villa, satte Aarhus-parrets vanlige pragmatisme ind. I stedet for en gennemgribende løsning valgte de at nedbringe niveauet skridt for skridt. Nu venter parret spændt på, om radonsikringerne har givet det ønskede resultat.

Skyerne hænger tungt over den gule murstensvilla i det vestlige Aarhus, da 52-årige Janne Greve og 63-årige Børge Fedders tager imod mig i døren. Men inden for i den store ét-plans villa fra 50’erne hersker optimismen og ikke mindst realismen.

- Vi havde da hørt om radon, men gik ikke og var bekymrede. Vi så bare Radonfrithjem-kampagnen og tænkte, at vi lige så godt kunne tage imod tilbuddet om at få målt radonniveauet. Så kunne vi få fakta på bordet og stille og roligt handle ud fra det, fortæller Janne.

Over Ellipsebordet i stuen har vi taget fat på snakken om parrets radonsikring af hjemmet, hvor SSP-konsulenten Børge har boet de seneste 20 år. Hans kone Janne, der arbejder på Aarhus Havn, flyttede ind for syv år siden.

Resultat overraskede

- Der var egentlig ikke noget, der indikerede, at vores hus var i farezonen. En af naboerne på vejen havde for eksempel ikke forhøjet radonniveau, og vi har hverken kælder eller rørgennemføringer. Men der er åbenbart store lokale forskelle, for da resultatet kom tilbage, lå vi jo på næsten fire gange grænseværdien, siger Børge.

Han fortsætter:

- Vi blev begge ret overraskede over resultatet og tænkte, ’hvorfor lige her, det var da mærkeligt’. Men i stedet for at gå i panik gik vi i løsningsmode. Vi havde også på forhånd besluttet os, at hvis niveauet lå over 200 Bq/m3, ville vi gøre noget ved det.

Fik hjælp til løsning

Parret havde selv en mistanke om, hvor det høje radonniveau kunne stamme fra. Men for at få hjælp til konkrete løsninger deltog Børge og Janne i et meget velbesøgt borgermøde i Aarhus, og så fik de besøg af et par håndværkere fra bekendtskabskredsen. 

- Vi totalrenoverede den ene del af huset for syv år siden, så jeg var klar over, at det måtte være i den gamle del af huset - stuen eller soveværelset - at den var gal. Vi overvejede, om radonsug kunne være en løsning, men vores murerven oplyste, at det ikke var muligt ud fra husets konstruktion under gulvniveau. Vi blev derfor hurtigt enige om, at stuens to radiatorgrave var et åbenlyst sted at starte.

Det viste sig nemlig, at de gamle nedgravede radiatorer var omgivet af betonsprækker, hvor radon kunne slippe ind. Samtidig var radiatorernes varmefordeling sandsynligvis med til at sprede gasarten rundt i hjemmet. 

Radiatorgrave første skridt

Derfor valgte Børge og Janne en radonsikring, hvor de gamle radiatorer kom væk, og alle betonrevner i de aflange radiatorgrave blev tætnet og malet over med en forseglende maling. Gravene blev derefter fyldt op med polystyren, og de gamle riste blev lagt hen over som en ren kosmetisk løsning. Endelig fik parrets nye radiatorer en ny plads direkte på stuegulvet.

Derudover har parret gjort brug af et meget enkelt tip om bedre ventilation.

- Vi har fået solcelledrevne aftrækskanaler i både stue og soveværelse, og så har vi siden borgermødet haft vinduernes ventilationskanaler åbne året rundt. Før åbnede vi dem kun på meget varme dage, fortæller Børge.

- Ja, og så er vi bare blevet meget bedre til at lufte ud i huset. Vi er nu meget bevidste om at åbne vinduerne tre gange om dagen, supplerer Janne.

God fornemmelse i maven

Endnu har Janne og Børge til gode at få vished for, at de valgte radonsikringer giver bonus i hjemmet. Parret har netop opsat kontrolmålere, der over de kommende måneder vil afsløre, hvor meget radonniveauet er blevet nedbragt.

- Det bliver så spændende. Nu er vi startet et sted, hvor vi ikke har bekostet noget helt vildt. Jeg har en rigtig god fornemmelse af, at det er nok - men hvis ikke, må vi tage næste skridt. Så vil vi gerne have mere rådgivning om, hvad vi så kan gøre – måske skal vi hive tæpperne af i hele stuen og undersøge de underliggende betongulve nærmere, siger Børge.

Det føles godt at gøre noget

Selvom Aarhus-parret endnu ikke kender resultaterne af kontrolmålingen, er de glade for, at de valgte at få foretaget en måling og sikring i forhold til radon.

- Det gav os skubbet til at få en ny radiatorløsning, og det har uanset hvad givet os en meget bedre varmefordeling i huset. Så føles det også bare godt og trygt at have handlet i forhold til et potentielt problem, og det kommer sikkert også godt tilbage, hvis vi en dag skal sælge huset igen, slutter Janne.

Radonsikring hos Børge og Janne:

  • Bor i ét-plans villa på 158 m2 i det vestlige Aarhus.
  • Højeste radonmåling: 370 Bq/m3.
  • Radonsikringer: 
    • Tætning af beton og forsegling i radiatorgrave.
    • Solcelle-drevne aftrækskanaler i stue og soveværelse. 
    • Øget udluftning i huset.
  • Samlet investering: 25.000 kr.

Børge og Jannes bedste råd:

  • Beslut jer på forhånd for, hvilket radonniveau I vil reagere på. Så handler I ikke på et bekymret grundlag, når I går i gang med at radonsikre.
  • Søg viden og få rådgivning om konkrete løsninger til radonsikring.
  • Start med den mindst indgribende løsning. Hvis I piller det hele fra hinanden, ved I jo ikke, hvad der gjorde udslaget - og om I kunne have nøjedes med en billigere løsning.

Hvad er Radonfrithjem?

Radonfrithjem er en kampagne, der skal gøre det nemt for dig at få testet dit hjem – og som guider dig til løsninger, hvis du vil nedbringe dit radonniveau. 

Den radioaktive gasart radon er nemlig et overset problem i vores boliger, som hvert år koster menneskeliv. 

Men man kan måle sit radonniveau, og en radontest koster typisk mellem 500-1300 kroner. Den kan bestilles via Radonfrithjem, hvor du også får vejledning før, under og efter testen.

Tjek din risiko