Kort resumé
- Energimærkning er lovpligtig ved salg af boliger og giver et overblik over husets energiforbrug samt potentielle besparelser.
- Energimærket er gyldigt i 10 år.
- Et hus bliver placeret på energimærkeskalaen, som består af 9 bogstaver fra A2020 (mest energieffektiv) til G (mindst energieffektiv).
- Energimærkningsrapporten indeholder forbedringsforslag, der kan spare på boligens energiforbrug og reducere CO2-udledningen.
Energimærket ranglister huses energiforbrug. A2020 er mest energivenlige energimærke, derefter følger A2015, A2010, B, C, D, E, F til G, der er mindst energivenligt. Foto: Arkiv
Hvad er energimærkning af boliger?
Energimærkning er et dokument, der fortæller om en boligs konstruktioner og herunder dets energiforbrug. Energimærket synliggør boligens energieffektivitet.
Energimærket gør det muligt for læseren at få et godt indblik i, hvor energiøkonomisk huset er, og hvad det vil koste at holde huset varmt og ventileret. I etageejendomme indgår også forbrug i fællesområder.
Da forbruget beregnes ud fra nogle standardbetingelser, kan der være forskel på det beregnede forbrug og det forbrug, du oplever med dine forbrugsvaner.
Energimærket bruges bl.a., når et hus sættes til salg for at give potentielle købere et billede af husets energimæssige stand;
- Hvor velisoleret og energiøkonomisk huset er
- Hvad det koster at varme op
- Hvor meget el, der bruges til varme og ventilation — områder, hvor det kan give bedst mening at energirenovere
- Oplysninger om husets bygningsdele, der i et eller andet omfang alle kan energirenoveres
- Hvor meget Co2, miljøet skånes for, hvis du energirenoverer.
Eksempel på energimærke. Kilde: Energistyrelsen.
Hvordan udføres energimærkningen?
Energimærket skal udarbejdes af en uddannet energikonsulent tilknyttet et certificeret energimærkningsfirma. Der findes ca. 170 energimærkningsfirmaer, som tilbyder energimærkninger.
Energikonsulenten skal personligt gennemgå bygningen og indtaste data i et beregningsprogram, hvilket fører til energimærkningsrapporten. Energimærkningen indberettes til Energistyrelsen.
Det er Energistyrelsen, der har fastlagt retningslinjerne for energimærkningsrapportens opbygning og de oplysninger, den skal indeholde. Det sikrer, at rapporterne er ensartede og sammenlignelige, uanset hvilken energikonsulent der har foretaget energimærkningen.
Der bliver udført omkring 60.000 energimærkningsrapporter på enfamiliehuse om året. Energistyrelsen laver kvalitetskontroller af udvalgte rapporter, som resulterer i en berigtigelse af energimærket i fald der er alvorlige fejl. Det er desuden muligt at klage over et udarbejdet energimærke. På Energistyrelsens hjemmeside findes en klagevejledning, og her fremgår bl.a., hvem der er klageberettiget, klagesagsforløbet, og hvordan klagen skal indgives.
Hvornår skal et hus eller en lejlighed have et energimærke?
Boliger skal typisk energimærkes i forbindelse med opførsel, salg og udleje (i mere end 4 uger).
Køberen af en ejendom har krav på en energimærkning, og siden 2010 har en bolig ikke kunnet blive annonceret til salg uden et gyldigt energimærke.
Fritliggende bygninger på under 60 m2, sommerhuse og fredede bygninger skal ikke energimærkes.
Ældre ejendomme overholder oftest ikke de nye energibestemmelser, og det er der heller ikke noget krav om. Dog skal energimærkningen sætte en køber i stand til at vurdere ejendommens energimæssige tilstand, ligesom en sælger, der har et godt isoleret hus, måske får bedre betingelser for at sælge boligen. Salgsprisen stiger i gennemsnit ca. 500 kr. pr. kvadratmeter for hvert bogstav et energimærke forbedres.
Energimærke ved nybyggeri
Har du bygget et nyt hus, skal kommunen udstede en ibrugtagningstilladelse, og den kan man kun få, hvis huset har et energimærke. Det er energimærket, der dokumenterer, at bygningen opfylder energikravene i bygningsreglementet.
Energimærke ved lejligheder
Når andels- og ejerlejligheder energimærkes ved salg, er det ikke den enkelte lejlighed, der skal energimærkes, men hele ejendommen i den pågældende forening. Dermed er det andels- eller ejerforeningen, der har ansvar for at få udarbejdet et energimærke, og derfor skal du som ejer eller andelshaver rette henvendelse til foreningen om dette.
Her er det muligt at lave energimærkningen ud fra det registrerede forbrug, men som oftest udføres det på samme måde som for bygninger. Det reelle forbrug bliver aflæst på el- og varmemålere og registreret i ejendommens driftsjournal. Energimærkningen afhænger altså af beboernes forbrug og betyder, at gode energivaner og en dygtig varmemester kan forbedre mærket.
Det er Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, som opstiller retningslinjerne for, hvilke huse der kræver energimærkning, og hvornår de skal energimærkes.
Hvilke regler gælder for energimærkning af sommerhuse?
I september 2017 blev det indført, at sommerhuse ikke behøver energimærkning. Ønsker du at få et energimærke på sommerhuset, vil dette blive gjort på samme grundlag som et helårshus. Mange sommerhuse er dårligt isolerede og opvarmet med elvarme, derfor vil de ofte få et dårligt energimærke.
- Fra den 1. januar 2006 til den 26. oktober 2010 har alle sommerhuse skullet energimærkes ved opførelse eller salg.
- Fra den 27. oktober 2010 til den 31. januar 2011 har sommerhuse slet ikke skullet energimærkes – heller ikke nybyggede sommerhuse.
- Fra 1. februar 2011 til 1. september 2017 har alle nyopførte sommerhuse med et areal på over 60 kvadratmeter skullet energimærkes. Dette skete automatisk i forlængelse af, at sommerhuset også skulle overholde de gældende krav til bygningsreglementet, før det kunne tages i brug.
Hvem skal sørge for energimærkning?
Det er sælger, der er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet et energimærke.
Energimærket er obligatorisk, og sælger er forpligtet til at få det udarbejdet, inden boligen kan annonceres til salg.
Ved salg af ejer- og andelslejligheder er det ejerforeningen, der er ansvarlig for, at energimærkningen bliver foretaget.
Hvorfor skal huse og andre boliger have et energimærke?
Siden 1997 har det været lovpligtigt, at alle boliger i Danmark energimærkes i forbindelse med salg eller udlejning. Siden er kravene til energimærket blevet skærpet flere gange.
Folketinget vedtog i 2005 Lov om fremme af energibesparelser i bygninger som konsekvens af et EU- direktiv om energiforbruget i bygninger fra 2002. Både EU-direktivet og den danske lov hang tæt sammen med Kyoto-aftalen, hvor en række lande havde aftalt at nedsætte udledningen af CO2 for at mindske drivhuseffekten og bremse overophedningen af kloden.
Ifølge dansk lov skal både nye og ældre huse energimærkes for at gøre husets energimæssige tilstand synlig for køberen. Målet er at fremme husejernes motivation til at gennemføre energiforbedringer. Selvom energimærket i en årrække var et lovmæssigt krav, så både sælgere og købere i et vist omfang gennem fingre med det indtil 2010.
Skærpelsen i 2010 kom som en naturlig forlængelse af EU-kravet om, at Danmark skal reducere energiforbruget med 20 procent frem til 2020 i de såkaldt ikke-kvoteomfattede sektorer, populært betegnet som de tre B’er - bønder, boliger og biler.
Loven betød desuden, at nybyggede huse skal leve op til skrappe krav om, hvor meget energi de må bruge.
Ældre huse skal også leve op til en række energimæssige krav i forbindelse med ombygninger og renoveringer. Hvis du skal i gang med en ombygning eller udskiftning, er der krav i bygningsreglementets kapitel 11 om energi, der kan kræve, at du skal energirenovere.
I korte træk er reglerne, at man skal energirenovere, hvis man udskifter en hel bygningsdel som fx vinduer, uanset om det er rentabelt eller ej. Derudover skal du energirenovere i forbindelse med en ombygning, hvis det er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt. Kravene fremgår af §274-282 i bygningsreglementet.
Energimærket skal udarbejdes af en beskikket energikonsulent. Foto: Henrik Frydkjær
Hvor længe er et energimærke gyldigt?
Et energimærke har gyldighed i 10 år fra udstedelsesdagen, uanset hvad der står på ældre energimærkningsrapporter. Tidligere var energimærket gyldigt i 5, 7 eller 10 år fra den dag, det var registreret. Så selvom et hus med energimærkning fra 2009 vil have stående på rapporten at det er gyldigt i 5 eller 7 år, så blev dette 1. september 2017 ændret med tilbagevirkende kraft.
Et energimærke må almindeligvis genbruges, når boligen skal sælges igen. Dette skal blot ske inden for gyldighedsperioden på 10 år.
Vær opmærksom på, at energimærkningen mister sin gyldighed, hvis du bygger om eller udfører andre ændringer i et omfang, der påvirker boligens energiforbrug. Det vil i den forbindelse være en god idé at få opdateret energimærket, så det svarer til den nuværende boligs forhold.
Hvad koster et energimærke?
Energistyrelsen har fra 1. januar 2025 sat en pris på 7.064 til 8.478 kr. alt efter størrelsen af huset. Denne pris indeksreguleres hvert år til 1. januar.
Der kan også ske fradrag i prisen hvis:
- Ejendommen er opført efter 1. januar 1980.
- Der foreligger et energimærke udført efter 1. september 2006.
- Energikonsulenten modtager målfaste tegninger, med information om rørlængder -og dimensioner samt om isoleringstykkelser.
For huse over 300 kvadratmeter vil prisen dog være højere.
Energistyrelsen lancerede i 2020 tilskudsordningen ’Bygningspuljen’, hvor det er muligt at søge om tilskud til energioptimeringer. For at søge om tilskud, er det et krav, at du har et gyldigt energimærke, medmindre du udelukkende konverterer til varmepumpe. Men da et gyldigt energimærke er et krav, kan du også søge om at få tilskud til selve energimærket.
Kan du tjene penge på at energimærke dit hus?
Adskillige analyser viser, at du ved energirenovering opnår et bedre energimærke, som kan have en betydning for salgsprisen af dit hus. Den gennemsnitlige stigning på salgsprisen ligger på omkring 500 kr. pr. kvadratmeter, for hvert bogstav et energimærke forbedres. Det svarer til ca. 50.000 kr. for et hus på 100 m2.
Tilskud til energiforbedringer
Hvis du har et dårligt energimærke (D, E, F eller G), findes energirenoveringspuljen som hjælper med tilskud til energiforbedringer.
Hvad er et godt energimærke?
A er et godt energimærke, der indikerer, at huset er billigt at opvarme og dermed holder godt på varmen, og/eller at huset har en effektiv varmekilde eller vedvarende energikilde som solceller, der trækker energimærket op.
Men selvom skalaen for energimærket går op til A2020, så er det ikke det eneste 'gode' energimærke. Det er nærmest kun nye boliger, der har A2020 som energimærke. Mange ældre huse har væsentligt lavere energimærke og vil have svært ved at kunne opnå et A2020.
Så du skal kigge på din boligs alder, type og stand, før du kan vurdere, hvad et godt energimærke er for din bolig. Når du får lavet et energimærke, vil det vise potentielle energiforbedringer, og hvilket mærke du kan stige til, hvis du foretager alle forbedringerne.
A, B, C er huse med 'gode energimærker', mens D, E, F og G er de tunge/dårlige energimærker.
Kontakt evt. en uvildig byggesagkyndig, hvis du er i tvivl om, hvilke forbedringer der bedst kan betale sig for din komfort, for energioptimeringen og for miljøet.
Find energimærket på et hus
Alle energimærker er offentligt tilgængelige. På Energistyrelsens hjemmeside kan man indtaste adressen, og se hvilket mærke den pågældende ejendom har. Se mere her. Hvis du indtaster din adresse, kan du også se på et kort, hvilket energimærke husene i dit nabolag har.
