Terrændæk

Terrændækket er den del af huset, som ligge oven på jorden og adskiller huset fra jorden. Terrændækket skal beskytte huset mod fugt og holde på varmen inde i huset samt sikre stabilitet af husets bund og gulv.

Et terrændæk holder fugt ude og varme inde

Et terrændæk består typisk af 3 lag. Foto: Scanpix

Hvad er et terrændæk?

Et terrændæk er den del af et hus, som starter ved jordoverfladen og slutter med overkanten af betongulvet. Terrændækket skal beskytte huset mod fugt og holde på varmen i huset og sikre en fast bund for huset og gulvene. Desuden skal det være tæt for at holde radonholdig luft fra jorden ude.

Terrændækket består af følgende lag:

  • Et kapillarbrydende lag og/eller et lag trykfast isolering
  • Et betonlag
  • En gulvbelægning

Kapillarbrydende lag

Et kappilarbrydende lag betyder at det er et lag som stopper opdriften af vand og fugt. Det sikre at der ikke transporteres fugt op fra jorden til gulvet. 

Man kan anvende ekspanderet polystyren (EPS), også kaldet flamingo, som kapillarbrydende lag. Ovenpå jorden lægges først 5 -10 cm stabilgrus for at sikre en plan overflade. Gruset skal vibreres, så det er stabilt. 

Ovenpå gruset lægges det kapillarbrydende polystyren-lag, som skal forhindre vand i at trænge op i huset og i stedet lede det væk. 

Det kapillarbrydende lag kan bestå af flere forskellige materialer, fx grus (med en mindste kornstørrelse på 4 mm), singles (en type sten), coatede, løse letklinker (lecanødder) eller trykfaste isoleringsplader.

Forskellige typer terrændæk

Forskellige typer terrændæk

Type 1:

Før 1960 blev betonlaget oftest lagt direkte på jord

  • Gulvbelægning
  • Beton i en tykkelse på 80 mm-100 mm tykt
  • Jordlag

Type 2:

I 1960’erne blev man opmærksom på vigtigheden af etablering af et kapillarbrydende lag i konstruktionen, som kunne lede fugten væk

  • Gulvbelægning
  • Beton i en tykkelse af 100 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder), i en tykkelse på minimum 150 mm

Type 3:

I 1970erne begyndte man at isolere betondækkets overside for at få varmere og mere tørre gulvflader

  • Gulvbelægning
  • Mineraluld, 50 mm tykkelse
  • Fugtspærre i form af plast
  • Beton i en tykkelse på 100 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder) i en tykkelse på minimum 150 mm

Type 4:

I 1980erne ændrede man herefter byggeteknik, så isoleringen blev placeret under betondækket i form af trykfast isolering

  • Gulvbelægning
  • Fugtspærre i form af plast
  • Armeret beton i en tykkelse på 100 mm
  • Trykfast isolering med en tykkelse på 100 til 150 mm
  • Kapillarbrydende lag af fx løse letklinker (lecanødder) i en tykkelse på minimum 150 mm

Type 5:

I dag sættes store krav til både varmeisolering, fugtbeskyttelse samt radontætning

  • Gulvbelægning (fx fliser/trægulv)
  • Eventuelt fugtspærre
  • Armeret beton, minimum 100 mm
  • Radonspærre
  • Polystyren (flamingo), som også skal fungere som kapillarbrydende lag
  • Grus til at planere overfladen, så polystyrenpladerne kan ligge lige og tæt - 5-10 cm stabilgrus, som komprimeres med en pladevibrator. (afretningsgrus).

Trykfast isolering

Hvis man ikke anvender plader, som både fungerer som kapillarbrydende lag og isolering, skal der ovenover det kapillarbrydende lag, lægges trykfast isolering.

Betonlag

Oven på isoleringsmaterialet lægges et armeringsnet (et stort stålgitter) som også kaldes svindarmering. Nettet er udført i rundjern (tentorstål) med en indbyrdes afstand på ca. 150 mm.

Armeringsnettet placeres på isoleringen med afstandsstykker. Afstandsstykker er små stykker plastik, som sørger for, at armeringsnettet har den korrekte afstand til isoleringen, når der støbes på det.

Hvis der skal være gulvvarme i huset, bindes gulvvarmeslangerne fast til armeringsnettet. Herefter støbes et betonlag, der fungerer som underlag for det færdige gulv i huset.

De steder, hvor betonlaget støder op mod fundamentet (under ydervæggene, de bærende og evt. stabiliserende vægge), placeres en strimmel trykfast isolering på ca. 10mm. Denne skal forhindre kulde fra fundamentet i at trænge ind i huset samt forhindre revnedannelse grundet husets naturlige bevægelser.

Radonspærre

Radonspærren skal sikre, at der ikke trænger radon (radioaktiv luftart) op i boligen fra jorden. Radonspærren kan evt. også fungere som fugtspærre (se producentens anvisninger), således at der ikke skal placeres 2 fugtstandsende membraner i konstruktionen. Det skal man undgå.

I konstruktioner hvor en fugtspærre ikke er nødvendig – eksempelvis ved etablering af fliselag på betonlaget – kan radonspærren placeres under betonlaget.

Hvilke typer terrændæk findes der?

I boksen til højre beskrives fem forskellige typer, startende med det øverste lag (selve gulvbelægningen).

De fire første typer er traditionelle løsninger, som de er blevet lavet i mange år. Man var dengang ikke opmærksom på vigtigheden af isolering, radontætning samt armering af betonlaget for at undgå svindrevner.

Type fem er den løsning, som anvendes mest i dag, og som isolerer bedst.

Ved alle fem typer terrændæk er det vigtigt, at der ikke opstår kuldebroer ved terrændækkets tilslutning til husets fundament og ydervægge. Der skal isoleres lodret ved fundamentet, så der ikke opstår revner, der kan lede kulde ind i huset.

Hvordan fungerer et terrændæk?

For at et terrændæk skal fungere optimalt, stilles der store krav til den byggetekniske konstruktion og den håndværksmæssige udførelse. Der er ingen lovkrav på området, men en række retningslinjer for, hvordan der laves et korrekt og holdbart terrændæk.

  • Det kapillarbrydende lag skal forhindre fugten fra jorden i at trænge op i huset. Derfor skal det være minimum 150 mm tykt.
  • Det støbte betonlag bør ikke være mindre end 100 mm og skal være armeret.
  • Såfremt der findes en fugtfølsom gulvbelægning som trægulv, skal der lægges en fugtspærre oven på betonlaget så fugt fra betonen ikke kan komme op i gulvbelægningen,. Fugtspærren skal tapes sammen i samlingerne og overlæg skal minimum være på 200 mm.
  • Mere end halvdelen af isoleringen skal placeres under betonen for at undgå kondens på oversiden af fugtspærren.
  • Kuldebroer ved husets sokkel skal reduceres og om muligt fjernes ved at isolere lodret yderst ved fundamentet.
  • Alle varmerør skal isoleres. Der, hvor rørene går igennem betonpladen, skal der være foringsrør.
  • Isoleringsmaterialet skal være trykfast og kan fx bestå af løse letklinker (lecanødder), trykfaste mineraluldsplader eller polystyrenplader (flamingo). Nogle materialer er både kapillarbrydende (forhindrer opstigende fugt) og varmeisolerende på samme tid.
  • Den radioaktive luftart radon kan trænge op i boligen fra jorden. Det støbte betonlag, som er i de fleste terrændæk, anses dog – såfremt det er armeret tilstrækkeligt - for at være tæt i forhold til radon. Problemer med opsivning opstår ofte ude langs vægge og fundament. For at undgå dette er det bedst at klæbe en radonspærre på betonen og lade denne gå op ad ydervæggen.

LÆS OGSÅ: Terrændæk

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab