Terrændæk

Terrændækket er den del af huset, som ligger oven på jorden og adskiller huset fra jorden. Terrændækket skal beskytte huset mod fugt og holde på varmen inde i huset samt sikre stabilitet af husets bund og gulv.

Et terrændæk holder fugt ude og varme inde

Et terrændæk består typisk af 3 lag. Foto: Scanpix

Hvad er et terrændæk?

Et terrændæk er den del af et hus, som starter ved jordoverfladen og slutter med overkanten af betongulvet. Terrændækket skal beskytte huset mod fugt, holde på varmen i huset og sikre en fast bund for huset og gulvene. Desuden skal det være tæt for at holde radonholdig luft fra jorden ude.

Terrændækket består af følgende lag:

  • Et kapillarbrydende lag og/eller et lag trykfast isolering
  • Et betonlag
  • En gulvbelægning

Kapillarbrydende lag

Et kappilarbrydende lag er et lag, som stopper opdriften af vand og fugt. Det sikrer, at der ikke transporteres fugt op fra jorden til gulvet. 

Man kan anvende ekspanderet polystyren (EPS), også kaldet flamingo, som kapillarbrydende lag. Ovenpå jorden lægges først 5-10 cm stabilgrus for at sikre en lige overflade. Gruset skal vibreres, så det er stabilt. 

Ovenpå gruset lægges det kapillarbrydende polystyren-lag, som skal forhindre vand i at trænge op i huset for i stedet at lede det væk. 

Det kapillarbrydende lag kan bestå af flere forskellige materialer, fx grus (med en mindste kornstørrelse på 4 mm), singles (en type sten), coatede, løse letklinker (lecanødder) eller trykfaste isoleringsplader.

Forskellige typer terrændæk

Forskellige typer terrændæk

Type 1:

Før 1960 blev betonlaget oftest lagt direkte på jord. Terrændækket bestod af:

  • Gulvbelægning
  • Beton i en tykkelse af 80 mm-100 mm 
  • Jordlag

Type 2:

I 1960’erne blev man opmærksom på vigtigheden af etablering af et kapillarbrydende lag i konstruktionen, som kunne lede fugten væk. Terrændækket bestod af:

  • Gulvbelægning
  • Beton i en tykkelse af 100 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder), i en tykkelse af minimum 150 mm

Type 3:

I 1970erne begyndte man at isolere betondækkets overside for at få varmere og mere tørre gulvflader. Terrændækket bestod af:

  • Gulvbelægning
  • Mineraluld, 50 mm i tykkelse
  • Fugtspærre i form af plast
  • Beton i en tykkelse af 100 mm
  • Kapillarbrydende lag af løse letklinker (lecanødder) i en tykkelse af minimum 150 mm

Type 4:

I 1980erne ændrede man byggeteknik, så isoleringen blev placeret under betondækket i form af trykfast isolering. Terrændækket bestod nu af:

  • Gulvbelægning
  • Fugtspærre i form af plast
  • Armeret beton i en tykkelse af 100 mm
  • Trykfast isolering med en tykkelse af 100 til 150 mm
  • Kapillarbrydende lag af fx løse letklinker (lecanødder) i en tykkelse af minimum 150 mm

Type 5:

I dag stilles der store krav til både varmeisolering, fugtbeskyttelse samt radontætning, så terrændæk i dag indeholder:

  • Gulvbelægning (fx fliser/trægulv)
  • Fugt/radonspærre, hvis der skal lægges trægulv. Skal der lægges fliser eller andet uorganisk gulvmateriale, kan dette step undlades.
  • Armeret beton, minimum 100 mm
  • Trykfast isolering (ofte ekspanderet polystyren). Der bruges 300 mm.
  • Kapillarbrydende lag, min. 150 mm. Hvis der bruges polystyren som islering, fungerer dette som kapillarbrydende lag. 
  • Grus til at udligne overfladen, ca. 5-10 cm stabilgrus, som komprimeres med en pladevibrator (afretningsgrus).
Trykfast isolering

På billedet ses trykfast isolering med varmeslanger, inden betonen hældes på. Foto: Tue Patursson, Bolius Boligejernes Videncenter

Trykfast isolering

Hvis man ikke anvender plader, som både fungerer som kapillarbrydende lag og isolering, skal der ovenover det kapillarbrydende lag lægges trykfast isolering.

Betonlag

Oven på isoleringsmaterialet lægges et armeringsnet (et stort stålgitter), som også kaldes svindarmering. Nettet er udført med en indbyrdes afstand på ca. 150 mm.

Armeringsnettet placeres på isoleringen med afstandsstykker. Afstandsstykker er små stykker plastik, som sørger for, at armeringsnettet har den korrekte afstand til isoleringen, når der støbes på det.

Hvis der skal være gulvvarme i huset, bindes gulvvarmeslangerne fast til armeringsnettet. Herefter støbes et betonlag, der fungerer som underlag for det færdige gulv i huset.

De steder, hvor betonlaget støder op mod fundamentet (under ydervæggene, de bærende og evt. stabiliserende vægge), placeres en strimmel trykfast isolering på ca. 10 mm. Isoleringen skal forhindre kulde fra fundamentet i at trænge ind i huset samt forhindre revnedannelse grundet husets naturlige bevægelser.

Radonspærre

Radonspærren skal sikre, at der ikke trænger radon (radioaktiv luftart) op i boligen fra jorden. Radonspærren kan evt. også fungere som fugtspærre (se producentens anvisninger), så der ikke skal placeres to fugtstandsende membraner i konstruktionen. Det skal man undgå.

I konstruktioner hvor en fugtspærre ikke er nødvendig – eksempelvis ved etablering af fliselag på betonlaget – kan radonspærren undlades, hvis betonlaget er min. 100 mm i beton 20. I så fald skal man stadigvæk sørge for radonsikring mod ydervægge, bærende vægge og andre steder, hvor betonlaget gennembrydes. 

Hvilke typer terrændæk findes der?

I boksen beskrives fem forskellige typer, startende med det øverste lag (selve gulvbelægningen).

De fire første typer er traditionelle løsninger, som de er blevet lavet i mange år. Før i tiden var man ikke opmærksom på vigtigheden af isolering, radontætning samt armering af betonlaget for at undgå svindrevner.

Type fem er den løsning, som anvendes mest i dag, og som isolerer bedst.

Ved alle fem typer terrændæk er det vigtigt, at der ikke opstår kuldebroer ved terrændækkets tilslutning til husets fundament og ydervægge. Der skal isoleres lodret ved fundamentet, så der ikke opstår revner, der kan lede kulde ind i huset.

Hvordan fungerer et terrændæk?

For at et terrændæk skal fungere optimalt, stilles der store krav til den byggetekniske konstruktion og den håndværksmæssige udførelse. Der er ingen lovkrav på området, men der findes en række retningslinjer for, hvordan der laves et korrekt og holdbart terrændæk.

  • Det kapillarbrydende lag skal forhindre fugten fra jorden i at trænge op i huset. Derfor skal det være minimum 150 mm tykt.
  • Det støbte betonlag bør ikke være mindre end 100 mm, og det skal være armeret.
  • Såfremt der findes en fugtfølsom gulvbelægning som trægulv, skal der lægges en fugtspærre oven på betonlaget så fugt fra betonen ikke kan komme op i gulvbelægningen. Fugtspærren skal tapes sammen i samlingerne, og overlæg skal minimum være på 200 mm.
  • Mere end halvdelen af isoleringen skal placeres under betonen for at undgå kondens på oversiden af fugtspærren.
  • Kuldebroer ved husets sokkel skal reduceres og om muligt fjernes ved at isolere lodret yderst ved fundamentet.
  • Alle varmerør skal isoleres. Der, hvor rørene går igennem betonpladen, skal der være foringsrør.
  • Isoleringsmaterialet skal være trykfast og kan fx bestå af løse letklinker (lecanødder), trykfaste mineraluldsplader eller polystyrenplader (flamingo). Nogle materialer er både kapillarbrydende (forhindrer opstigende fugt) og varmeisolerende på samme tid.
  • Den radioaktive luftart radon kan trænge op i boligen fra jorden. Det støbte betonlag, som er i de fleste terrændæk, anses dog – såfremt det er armeret tilstrækkeligt - for at være tæt i forhold til radon. Problemer med opsivning opstår ofte ude langs vægge og fundament. Undgå det ved at klæbe en radonspærre på betonen og lade denne gå op ad ydervæggen.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Småhuse". SBi anvisning 189
  • "Bygningers fugtisolering". SBi anvisning 178
  • "Bogen om huset". Søren Vasegård. Borgen, 2000
  • "Huse med sjæl". Søren Vadstrup. Gyldendal, 2004
  • BYG-ERFA
  • Rockwool.dk

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab