Tjek om din grund er forurenet

Er du i tvivl om din grund er en forurenet grund, kan du starte med at lede på Danmarks Miljøportal. Læs her, hvordan du ellers finder ud af, om din grund er forurenet.

Rustent metalskrot på byggegrund

Vil du vide, om din grund er forurenet? Så kan du få overblik over dine muligheder her. Foto: Philippe Leridon.

Hvilke former for jordforurening kan være et problem for boligejere?

Alvorlig jordforurening stammer ofte fra industri eller anden erhvervsdrift. Har der ligget et støberi på din boliggrund, er der sandsynligvis en forhøjet koncentration af tungmetaller i jorden. Har grunden huset en planteskole, eller har der været drevet intensivt landbrug, er der måske sivet kemiske bekæmpelsesmidler ned i jorden.

En anden typisk kilde til forurening på private grunde er forurening fra private olietanke, hvor lækage på nedgravede olietanke kan være årsag til både mindre og alvorlige forureninger.

Heldigvis er langt de fleste forurenede grunde i Danmark kun berørt i så let grad, at det ikke er forbundet med en særlig risiko at anvende jorden på normal facon.

I den anden ende af spektret findes mere alvorligt forurenede grunde, hvor leg eller dyrkning af grøntsager kan give dig eller dine børn helbredsproblemer - akut eller på længere sigt.

Af hensyn til senere oprydning kan myndighederne vælge at sætte grænser for, hvor og hvordan du må bygge på og anvende moderat eller mere alvorligt forurenede jordarealer.

Der kan således være flere gener forbundet med at bo på forurenet jord, og ligeledes kan forurenede grunde være sværere at sælge end ikke-forurenede grunde. Det sidste er især tilfældet i yderområderne, hvor grundpriserne er lave og udbuddet stort.

Hvordan undersøger du, om du har en forurenet grund?

I udgangen af 2012 var der omkring 30.000 registrerede grunde i Danmark (nyeste tal, 2019), som var jordforurenet eller under kraftig mistanke for at være forurenet. Mange af disse grunde er heldigvis kun forurenet eller formodet forurenet i et omfang, hvor det ikke har noget større betydning for brugen af grunden.

Hvorvidt din grund enten er under mistanke eller har fået konstateret en egentlig forurening, kan du undersøge på flere måder. Et godt sted at starte er at søge informationer på Danmarks Miljøportal.

Det er kun registrerede forureninger og grunde under mistanke for forurening, der figurerer på Danmarks Miljøportal. Derfor kan det være en god idé også at søge informationer andre steder, hvis du har mistanke om forurening. Det kan fx være hos kommunen, hvis du har mistanke om olieforurening fra en gammel olietank.

Historiske arkiver vil også kunne give dig et praj om, hvad din grund har været brugt til tidligere.
Bemærk, at du ikke kan finde oplysninger om forurenet jord i din BBR-meddelelse. På BBR-meddelelsen kan du blot finde oplysninger om, hvorvidt der er en olietank på din grund.

Endelig kan du få foretaget en forureningsundersøgelse med hjælp fra et rådgivningsfirma. I den forbindelse vil man ofte starte med at undersøge grundens historik for at finde frem til de potentielle forureningskilder og få lokaliseret, hvor der er størst sandsynlighed for en evt. forurening.

Skal du have gang i en undersøgelse, så kontakt din region og hør nærmere om processen. Hvis regionen vurderer, at der er grundlag for at foretage en undersøgelse, vil regionen sætte gang i en proces for at få afklaret forureningsforholdene.

Processen kan dog tage flere år, så ønsker du at fremskynde den, kan du vælge selv at afholde udgifterne til en undersøgelse. Sørg under alle omstændigheder for at være i dialog med din region omkring en eventuel undersøgelse.

Er formålet at få udtaget ejendommen af en V1-kortlægning (potentielt forurenet), kan du kræve, at regionen undersøger grunden inden for et år. Hvis det viser sig, at grunden ikke er forurenet, slettes kortlægningen fra grunden. Viser undersøgelsen, at grunden er forurenet, vil den blive klassificeret med V2-kortlægning. Du kan læse mere om de forskellige klassificeringer længere nede i artiklen.

Hvad ved regionen om forurenede grunde?

Regionerne er ansvarlige for at identificere og undersøge forurenede grunde samt gennemføre de oprensninger, som er nødvendige for at sikre sundheden og miljøet.

Når en region har begrundet mistanke eller konkret viden om forurening på en ejendom, kortlægges ejendommen og registreres på Danmarks Miljøportal.

Hvis en ejendom er under mistanke for at være forurenet (kaldet V1-kortlagt), ligger regionen som regel inde med en historisk redegørelse, dvs. en gennemgang af alle tilgængelige arkiver, som fortæller noget om grunden, og hvad den har været brugt til. Hvis regionen på baggrund af en miljøteknisk undersøgelse har konkret kendskab til forurening på en ejendom, betegnes ejendommen som V2-kortlagt.

Hvordan laver du en historisk forundersøgelse af potentiel jordforurening selv?

Du kan evt. selv lede efter oplysninger om tidligere eller nuværende bygninger i fx lokalhistoriske arkiver, Rigsarkivet eller Det Kongelige Bibliotek. Du kan således kortlægge dele af ejendommens historie og dermed også, om der kan have været forurenende aktiviteter på ejendommen.

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside finder du endvidere oplysninger om 380.000 fredede og bevaringsværdige bygninger. Derudover råder styrelsen over ca. 240.000 fotos af bygninger, som muligvis også vil kunne bidrage til din research.

Kommunen kan muligvis også have oplysninger liggende og tidligere aktiviteter på grunden, så den er det også værd at tage fat i.

Endeligt kan du forsøge at indhente oplysninger fra tidligere ejere, lejere og naboer.

Hvordan finder du oplysninger om olietanke på din grund?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er eller har været en olietank nedgravet på en grund, er det kommunen du skal rette henvendelse til.

Kommunerne har siden 1. januar 2012 skullet samlet alle oplysninger om eventuelle nedgravede olietanke i BBR (Bygnings- og Boligregistret), som du kan tilgå via ois.dk. Her vil du kunne finde oplysninger om alle eksisterende olietanke, der er indberettet af husejere gennem tiden.

Nogle kommuner har på deres hjemmeside en service, hvor du kan indtaste en adresse og få oplysninger om, hvorvidt der er en olietank på adressen. I Fredensborg Kommune har man fx udviklet et kort, hvor du kan se placeringen af både opgravede, nedlagte og nuværende olietanke.

Hvor kan forureningen stamme fra?

Miljøstyrelsen udsender hvert år en redegørelse for bl.a. kilderne til forurening og de hyppigst forekommende forurenende stoffer. Redegørelsen er baseret på regionernes undersøgelser af forurenede ejendomme.

Der er to hovedårsager til jordforurening: Nedfald fra luften og spild/deponering.

Forurening fra nedfald kan bl.a. stamme fra:

  • Større veje og jernbaner.
  • Forbrændingsanlæg og industrianlæg.

Forurening som følge af spild, udsivning og deponering:

  • Fyld- og lossepladser.
  • Benzin- og servicestationer, autoreparationsværksteder, maskinstationer.
  • Opbevaring af olie (olietanke m.v.).
  • Renserier og garverier, galvanisering og træimprægnering.
  • Maskinindustri og kemisk industri.
  • Jern- og metalstøberier, skrotpladser og produkthandler.
  • Gasværker, el-, gas- og varmeforsyning.

I gamle by- og havneområder er der desuden ofte gennem århundreder sket en opfyldning med alskens affald (kaldet byfyld). Disse fyldlag er ofte forurenede.

Du skal være særligt opmærksom på risikoen for forurening på ejendomme nær eller på arealer som disse. Hyppigt forekommende stoffer i forurenet jord er:

  • Olie, benzin og opløsningsmidler.
  • Tjærestoffer.
  • Tungmetaller (bly, zink, kobber, krom m.v.).

Hvordan registreres en forurenet grund?

Regionerne registrerer, hvilke områder som er, eller formodes at være, forurenede. Formålet er at beskytte grundvandet og forebygge sundhedsproblemer. Registreringen, som også kaldes en kortlægning, sker med udgangspunkt i 2 kategorier:

  • Vidensniveau 1 (V1): Kortlægningen sker på baggrund af historiske oplysninger, som fx oplysninger om, at ejendommen tidligere har været brugt til autoværksted, renseri, smedevirksomhed el.lign. aktiviteter, som erfaringsmæssigt medfører jordforurening. Bemærk, at der er ikke udført tekniske undersøgelser på ejendommen.
  • Vidensniveau 2 (V2): Kortlægningen betyder, at regionen har foretaget tekniske undersøgelser af jorden og på den baggrund har kendskab til forurening, som kan have en skadelig virkning på mennesker og miljø.

Desuden vil du kunne støde ind i betegnelsen ”indledende kortlægning”. Den anvendes om ejendomme, hvor der er viden om forurenende aktiviteter, men hvor denne viden ikke er vurderet nærmere. Det er dog en uofficiel betegnelse, som benyttes af regionerne, og som ikke er beskrevet i lovgivningen.

Regionerne har en frist på 2 år fra starten af en vurdering til den skal tage beslutning om, hvorvidt der skal ske en kortlægning af en ejendom.

Regionens frist for at lave en videregående undersøgelse af ejendomme, som er kortlagt på vidensniveau 1, er på 1 år.

Forureningssituation Hvad ved regionen?

Indledende kortlægning

(mistanke om forurening)

  • Regionen har viden om forurenende aktiviteter.

  • Denne viden er ikke nærmere vurderet eller bekræftet.

  • Der er ikke foretaget miljøtekniske undersøgelser.

Kortlagt på V1-niveau

(mistanke om forurening)

  • Regionen har viden om forurenende aktiviteter.

  • Aktiviteterne vurderes at kunne være årsag til jordforurening.

  • Der er ikke foretaget miljøtekniske undersøgelser.

Kortlagt på V2-niveau

(konstateret forurening)

  • Der er dokumentation, som viser, at der findes forurening.

  • Forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

  • Der er foretaget miljøtekniske undersøgelser.

Hvordan klassificeres jorden på en forurenet grund?

Hvis din grund er blevet kortlagt som "konstateret forurenet" (dvs. med en V2-mærkning) efter 1. januar 2007, er der automatisk fundet en nuancering af kortlægningen sted, hvor forureningen er blevet klassificeret efter, hvilken risiko den udgør for boliganvendelsen.

Systemet til nuancering af kortlægningen inddeler boliggrundene i de 3 kategorier F0, F1 og F2:

  • F0 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelsen af hus og have.
  • F1 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelsen af hus og have, hvis man følger nogle få og simple råd.
  • F2 betyder, at grunden skal undersøges nærmere, og at der evt. skal iværksættes en oprydning.

Denne nuancering gør det lettere for både ejendomsmæglere og potentielle købere (og deres rådgivere og långivere) at vurdere, om en konstateret forurening udgør en risiko for den nuværende og tiltænkte anvendelse af boligen eller ej.

Hvis der er blevet konstateret forurening af din boligejendom inden 1. januar 2007, skal du selv bede din region om at nuancere kortlægningen. Det sker nemlig ikke automatisk.

Hvad er områdeklassificering?

Som udgangspunkt er jorden i alle byzoner blevet klassificeret som lettere forurenet, hvilket kaldes områdeklassificering.

Du kan ikke uden videre få afklassificeret din grund, selvom du får den undersøgt og prøverne viser, at jorden ikke er forurenet, hvis du bor i en byzone. Det er op til den enkelt kommune at ændre på klassificeringen for et område.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab