Tjek om din grund er forurenet

Hvis du vil vide, om din grund er en forurenet grund, kan du starte med at lede på Danmarks Miljøportal. Læs, hvordan du finder ud af, om din grund er forurenet.

tjek om din grund er forurenet

Vil du vide, om din grund er forurenet? Så kan du få overblik over dine muligheder her. Foto: Philippe Leridon.

Hvilke former for jordforurening kan være et problem for boligejere?

Alvorlig jordforurening stammer ofte fra industri eller anden erhvervsdrift. Har der ligget et støberi på din boliggrund, er der sandsynligvis en forhøjet koncentration af tungmetaller i jorden. Har grunden huset en planteskole, eller har der været drevet intensivt landbrug, er der måske sivet kemiske bekæmpelsesmidler ned i jorden.

En anden typisk kilde til forurening på private grunde er forurening fra private olietanke, hvor lækage på nedgravede olietanke kan være årsag til både mindre og alvorlige forureninger.

Heldigvis er langt de fleste forurenede grunde i Danmark kun berørt i så let grad, at det ikke er forbundet med særlig risiko at anvende jorden på normal facon. I den anden ende af spektret kan leg eller dyrkning af grøntsager på alvorligt forurenet jord give dig eller dine børn helbredsproblemer - akut eller på sigt.

Af hensyn til senere oprydning kan myndighederne tillige sætte grænser for, hvor og hvordan du må bygge på og anvende moderat eller mere alvorligt forurenede jordarealer.

Der kan således være flere gener forbundet med at bo på forurenet jord, og ligeledes kan forurenede grunde være sværere at sælge end ikke-forurenede grunde. Det sidste er især tilfældet i yderområderne, hvor grundpriserne er lave og udbuddet stort.

Hvordan undersøger du, om du har en forurenet grund?

I udgangen af 2012 var der omkring 30.000 registrerede grunde i Danmark, som var jordforurenet eller under kraftig mistanke for at være forurenet. Mange af disse grunde er heldigvis kun forurenet eller formodet forurenet i et omfang, hvor det ikke har noget større betydning for brugen af grunden.

Hvorvidt din grund enten er under mistanke eller har fået konstateret en egentlig forurening, kan du undersøge på flere måder. Et godt sted at starte er at søge informationer på Danmarks Miljøportal.

Det er dog kun registrerede forureninger og grunde under mistanke for forurening, der figurerer på Danmarks Miljøportal, og derfor kan det være en god idé også at søge informationer andre steder, hvis du har mistanke om forurening. Det kan fx være i kommunen eller i historiske arkiver, der vil kunne give dig et praj om, hvad din grund har været brugt til tidligere.

Bemærk, at man fra 2014 ikke længere kan finde oplysninger om forurenet jord i tingbogen, da disse oplysninger er blevet slettet herfra og i stedet lagt på Danmarks Miljøportal. En undtagelse for dette er evt. jordforurening fra olietanke. Oplysninger om olietanke kan du stadig se ud fra din BBR-meddelelse.

Forureningsundersøgelse

Endelig kan du få foretaget en forureningsundersøgelse. I den forbindelse vil man ofte undersøge grundens historik først for at lokalisere de potentielle forureningskilder, da man ved en forureningsundersøgelse skal have lokaliseret, hvor der er størst sandsynlighed for en evt. forurening.

Er formålet at få udtaget ejendommen af en evt. V1-kortlægning (potentielt forurenet), bør der udarbejdes et undersøgelsesoplæg, som regionen kan godkende, inden prøveudtagningen påbegyndes, således regionen kan udtage ejendommen af V1-kortlægningen, hvis der ikke konstateres forurening af betydning ved undersøgelsen. Undersøgelsesoplægget udarbejdes på baggrund af grundens historik. Kontakt derfor kommunen og regionen før undersøgelsen udføres eller tjek deres hjemmesider.

Hvad koster en forureningsundersøgelse?

Prisen for en undersøgelse varierer meget, da den afhænger af formålet med og omfanget af undersøgelsen og typen af forurenende stoffer. Det er derfor vanskeligt at komme med en angivelse af, hvad en undersøgelse vil koste.

En mindre undersøgelse ved fx en nedgravet olietank kan koste i størrelsesordenen 6.000-13.000 kroner inkl. kemiske analyser og et mindre notat – dog afhængig af antallet af boringer.

Er der tale om en større forurening på en ejendom med flere potentielle forureningskilder, kan en undersøgelse koste i størrelsesordenen 30.000-50.000 kroner.

Konstateres en større jord- og grundvandsforurening, som evt. skal undersøges nærmere med flere afgrænsende boringer og undersøgelser i selve boligen, kan en undersøgelse i værste fald løbe op i flere 100.000 kroner (priser inkl. moms 2015).

En miljørådgiver kan udarbejde et nærmere overslag over undersøgelsesprisen, når omfanget af undersøgelsen er fastlagt.

Hvad ved regionen om forurenede grunde?

Regionen er ansvarlig for at identificere og undersøge forurenede grunde samt for at gennemføre de oprensninger, som er nødvendige for at sikre sundheden og miljøet. Når regionen har begrundet mistanke eller konkret viden om forurening på en ejendom, kortlægges ejendommen.

Hvis en ejendom er under mistanke for at være forurenet (kaldet V1-kortlagt), ligger regionen som regel inde med en historisk redegørelse, dvs. en gennemgang af alle tilgængelige arkiver, som fortæller noget om grunden, og hvad den har været brugt til. Hvis regionen med baggrund i en miljøteknisk undersøgelse har konkret kendskab til forurening på en ejendom, betegnes ejendommen som V2-kortlagt.

Regionen kan oplyse kortlægningsstatus for en ejendom, dvs. om en konkret ejendom er kortlagt. Det er de oplysninger, du kan finde ved hjælp af Danmarks Miljøportal.

Kommunen

Kommunerne har siden 1. januar 2012 skullet samlet alle oplysninger om eventuelle nedgravede olietanke i BBR (Bygnings- og Boligregistret), hvor du kan finde oplysninger om alle eksisterende olietanke, der er indberettet af husejere.

Nogle kommuner har på deres hjemmeside lavet en service, hvor du kan indtaste en adresse, og på den måde få oplysninger om, hvorvidt der er en olietank på din grund. I Fredensborg Kommune har man fx udviklet et kort, hvor du kan se placeringen af både opgravede, nedlagte og nuværende olietanke.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der har været en olietank nedgravet på din grund, er det kommunen du skal rette henvendelse til, da de ligger inde med et register over både tidligere og eksisterende olietanke.

Kort og Matrikelstyrelsen

Hos Geodatastyrelsen, kan du søge konkrete adresser frem, hvor du via både eksisterende og historiske kort kan få en idé om, hvad der har været på din grund tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet. Her vil du muligvis kunne se, om der tidligere har ligget fx grusgrave, fabriksanlæg m.v. på en grund.

Den Offentlige Informationsserver

Den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelse står bag den offentlige informationsserver (OIS), som nu administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Her kan du finde alle offentligt tilgængelige data om alle danske ejendomme inkl. BBR-udskrift, tingbogsoplysninger og kort over ejendomme.

Kulturarvsstyrelsen

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan du finde oplysninger om 380.000 fredede og bevaringsværdige bygninger. Derudover råder styrelsen over ca. 240.000 fotos af bygninger, som muligvis også vil kunne bidrage til din research.

Historisk undersøgelse

Du kan evt. selv lave en historisk gennemgang ved at lede efter oplysninger om tidligere eller nuværende bygninger i fx lokalhistoriske arkiver, Rigsarkivet eller Det Kongelige Bibliotek. Du kan således kortlægge dele af ejendommens historie og dermed også, om der evt. har været forurenende aktiviteter på ejendommen.

Du kan også forsøge at få oplysninger fra tidligere ejere, lejere, naboer og evt. ansatte, hvis der tidligere har været erhverv på ejendommen.

Hvor kan forureningen stamme fra?

Miljøstyrelsen udsender hvert år en redegørelse for bl.a. kilderne til forurening og de hyppigst forekommende forurenende stoffer. Redegørelsen er baseret på regionernes undersøgelser af forurenede ejendomme.

Som udgangspunkt er jorden i alle byzoner blevet klassificeret som lettere forurenet. Du kan ikke uden videre få afklassificeret din grund, selvom du får den undersøgt og prøverne viser, at jorden ikke er forurenet. Det er op til den enkelt kommune at ændre på klassificeringen for et område.

Der er 2 hovedårsager til jordforurening: Nedfald fra luften og spild/deponering.

Forurening fra nedfald kan bl.a. stamme fra:

  • Større veje og jernbaner.
  • Forbrændingsanlæg og industrianlæg.

Forurening som følge af spild, udsivning og deponering:

  • Fyld- og lossepladser.
  • Benzin- og servicestationer, autoreparationsværksteder, maskinstationer.
  • Opbevaring af olie (olietanke m.v.).
  • Renserier og garverier, galvanisering og træimprægnering.
  • Maskinindustri og kemisk industri.
  • Jern- og metalstøberier, skrotpladser og produkthandler.
  • Gasværker, el-, gas- og varmeforsyning.

I gamle by- og havneområder er der desuden ofte gennem århundreder sket en opfyldning med alskens affald (kaldet byfyld). Disse fyldlag er ofte forurenede.

Du skal være særligt opmærksom på risikoen for forurening på ejendomme nær eller på arealer som disse. Hyppigt forekommende stoffer i forurenet jord er:

  • Olie, benzin og opløsningsmidler.
  • Tjærestoffer.
  • Tungmetaller (bly, zink, kobber, krom m.v.).

Hvordan registreres en forurenet grund?

Regionerne registrerer, hvilke områder som er, eller formodes at være, forurenede. Formålet er at beskytte grundvandet og forebygge sundhedsproblemer. Registreringen, som også kaldes en kortlægning, sker med udgangspunkt i 2 kategorier:

  • Vidensniveau 1 (V1): Når regionen kortlægger en ejendom på vidensniveau 1, sker det som regel på baggrund af historiske oplysninger, fx oplysninger om, at ejendommen tidligere har været brugt til autoværksted, renseri, smedevirksomhed el.lign. aktiviteter, som erfaringsmæssigt medfører jordforurening. Bemærk, at der er ikke udført tekniske undersøgelser på ejendommen.
  • Vidensniveau 2 (V2): Når en ejendom er kortlagt på vidensniveau 2, betyder det, at regionen har foretaget tekniske undersøgelser af jorden og på den baggrund har kendskab til forurening, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

Desuden vil du kunne støde ind i betegnelsen ”indledende kortlægning”. Den anvendes om ejendomme, hvor der er viden om forurenende aktiviteter m.v., men hvor denne viden ikke er vurderet nærmere. Det er dog en uofficiel betegnelse, som benyttes af regionerne, og som ikke er beskrevet i lovgivningen.

Regionerne har en frist på 2 år fra starten af en vurdering til den skal tage beslutning om, hvorvidt der skal ske en kortlægning af en ejendom.

Regionens frist for at lave en videregående undersøgelse af ejendomme, som er kortlagt på vidensniveau 1, er på 1 år.

Forureningssituation Hvad ved regionen?

Indledende kortlægning

(mistanke om forurening)

  • Regionen har viden om forurenende aktiviteter.

  • Denne viden er ikke nærmere vurderet eller bekræftet.

  • Der er ikke foretaget miljøtekniske undersøgelser.

Kortlagt på V1-niveau

(mistanke om forurening)

  • Regionen har viden om forurenende aktiviteter.

  • Aktiviteterne vurderes at kunne være årsag til jordforurening.

  • Der er ikke foretaget miljøtekniske undersøgelser.

Kortlagt på V2-niveau

(konstateret forurening)

  • Der er dokumentation, som viser, at der findes forurening.

  • Forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

  • Der er som regel foretaget miljøtekniske undersøgelser.

Hvordan klassificeres jorden på en forurenet grund?

Hvis din grund er blevet kortlagt som "konstateret forurenet" (dvs. med en V2-mærkning) efter 1. januar 2007, er der automatisk fundet en nuancering af kortlægningen sted, hvor forureningen er blevet klassificeret efter, hvilken risiko den udgør for boliganvendelsen.

Systemet til nuancering af kortlægningen inddeler boliggrundene i de 3 kategorier F0, F1 og F2:

  • F0 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelsen af hus og have.
  • F1 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelsen af hus og have, hvis man følger nogle få og simple råd.
  • F2 betyder, at grunden skal undersøges nærmere, og at der evt. skal iværksættes en oprydning.

Denne nuancering gør det lettere for både ejendomsmæglere og potentielle købere (og deres rådgivere og långivere) at vurdere, om en konstateret forurening udgør en risiko for den nuværende og tiltænkte anvendelse af boligen eller ej.

Hvis der er blevet konstateret forurening af din boligejendom inden 1. januar 2007, skal du selv bede din region om at nuancere kortlægningen; det sker nemlig ikke automatisk.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab