Hvad var projekt Energiparcel?

Energiparcel var et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af fire parcelhuse, som blev gennemført af Realdania By og Byg A/S (Videncentret Bolius' søsterselskab). Formålet var at undersøge den reelle energibesparelse, man som husejer kan opnå med et givent budget, hvis der sættes ind de steder, hvor det bedst kan betale sig. Energirenoveringerne havde budgetter på henholdsvis 200.000 kr., 400.000 kr. og 2 mio. kr.

Husene, der ligger i Tilst ved Århus, er repræsentative for den næsten halve million enfamiliehuse, der blev opført i de to årtier 1960'erne og 1970'erne, og som hører til landets mest energikrævende boliger. Husene fra perioden er fortrinsvis typehuse, og de udgør op mod halvdelen af alle landets parcelhuse. Det høje varmeforbrug skyldes to faktorer: 

  • Husene er i deres oprindelige form dårligt isoleret efter vore dages målestok. Der er ringe isoleringstykkelse i tag og ydervægge, problemer med kuldebroer og gammeldags termovinduer med dårlig isoleringsevne i de ofte ret store vinduesarealer. Husene fra perioden er ofte af middelmådig byggeteknisk kvalitet. 
  • Et parcelhus mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, altså både mod jorden, fra facaderne og fra taget. Problemet forstærkes, når huset er i ét plan, som det er typisk for huse fra den tid. 

Fire testfamilier har boet i husene både før og efter energirenoveringen, og deres indeklima og forbrug af varme, varmt vand og el blev målt af forskere fra Aalborg Universitet både før og efter renoveringen.

Prioritering af energisparende tiltag 

For hvert af husene lavede de ansvarlige arkitekter og ingeniører en liste over de mulige energibesparende tiltag. Herefter regnede de på, hvad hvert enkelt tiltag, fx ekstra loftsisolering, ville koste, og hvor meget energi det ville spare. Baseret på listen gennemførte man de mest effektive tiltag i prioriteret rækkefølge, så langt budgettet tillod.

LÆS OGSÅ: Solceller

Fakta om de fire parcelhuse

Projekt Energiparcel – ny energi til dit hus løb alt i alt fra 2007-2011. I perioden istandsatte og testede Realdania By & Byg fire eksisterende parcelhuse i Tilst uden for Aarhus. 

Mejløvænget 9:  

  • Budget: 200.000 kr. inkl. momsberegnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 30 %
  • Forventelig årlig besparelse: 3.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 2.800 kr.

Farøvænget 4:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms beregnet energiforbrug
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 52 %
  • Forventelig årlig besparelse: 5.700 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr. 

Langøvænget 1:

  • Budget: 400.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 26 %
  • Forventelig årlig besparelse: 2.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 5.600 kr.

Langøvænget 8:

  • Budget: 2.000.000 kr. inkl. moms
  • Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 69 %
  • Forventelig årlig besparelse: 10.500 kr.
  • Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug. 2010): 27.800 kr.

Kilde: Realdania: Energiparcel - 4 eksempler på renovering af danskernes yndlingsbolig

Hvordan blev huset energirenoveret?

Farøvænget 4 er et fuldmuret rødstenshus opført i 1975, der inden renoveringen var på 138 kvadratmeter. Huset er et af de populære Koch-typehuse og er lidt atypisk for perioden. Det er næsten lige så dybt, som det er langt. I stedet for den typiske fordelingsgang eller pistolgang har det en stor central stue, som giver adgang til de øvrige rum og opholdsarealer, som ligger hele vejen rundt om det centrale rum. Der er en forsænket pejsestue og separat børne- og forældreafdeling. 

Kombineret energirenovering og boligforbedring

Renoveringen af huset havde som hovedtema at kombinere de energibesparende tiltag med nødvendige reparationer og samtidig forbedre rum- og dagslysforhold.

Med udgangspunkt i de tiltrængte reparationer og udskiftninger lavede man en prioriteret liste over de energibesparende tiltag, som ville give den største gevinst. De er blevet gennemført, så langt budgettet rakte.

  • Efterisolering af loft
  • Skorsten og pejs mod syd blev fjernet og erstattet af 3-lags-lavenergivinduesparti
  • Øvrige vinduer mod syd blev erstattet af 3-lags-lavenergivinduer
  • Overdækket terrasse mod øst blev inddraget med nyt 3-lags-lavenergivinduesparti
  • Isolering af vinduesfalse ved nye vinduer
  • Automatisk styring af varmeanlæg.
  • Installation af solceller på sydvendt tagflade til elproduktion 

Problematisk pejs og skorsten

Pejsen og dens integrerede skorsten sad tidligere i pejsestuens facade og havde mindre vinduespartier på hver side. Området udgjorde et stort problem. For det første var det i tilstandsrapporten opført som en såkaldt K3; altså en skade, der straks bør udbedres. En utæthed omkring skorstenen havde forårsaget fugtskader og et loft i stuen, der hang i buler. Samtidig trak den åbne murede pejs en masse kulde ind udefra, og selve skorstenen fungerede som en stor, massiv kuldebro.

Løsningen blev helt at fjerne pejs og skorsten og udbedre skaderne. Skorstenen blev erstattet med et nyt højisolerende vinduesparti, som har elimineret kuldeproblemerne i pejsestuen, og som samtidig lukker meget mere dagslys ind. Resten af sydfacadens vinduer er også blevet udskiftet.

Inddraget terrasse

På østsiden af huset var der tidligere en lidt usædvanlig terrasse, som lå under gavlen foran et tilbagetrukket vinduesparti. Terrassen lå midt i husets akse, og der var værelser på begge sider af den. Vinduespartiet isolerede dårligt og var modent til udskiftning. Med hensyn til varmetab var den overdækkede terrasse også et problem, fordi rummene på begge sider af den havde tre ydervægge, som de tabte varme igennem.

Løsningen på problemet blev at rykke det nye lavenergivinduesparti helt frem i facaden og på den måde inddrage terrassen i boligarealet. Det gav familien næsten 10 kvadratmeter ekstra stue og mindskede varmetabet, da ydervægge blev ændret til indervægge. Under det nye støbte gulv blev der desuden gravet et tykt lag isolering ned, som reducerede fodkulden et godt stykke ind i huset.

Andre tiltag
I modsætning til husene på Mejløvænget 9 og Langøvænget 1 er der på Farøvænget 4 ikke alene tænkt i passive energibesparende tiltag, men også i, at huset aktivt skal levere energi. Det er sket ved, at der på den sydvendte del af taget blev opsat fem kvadratmeter solceller, som producerer elektricitet. Det mindsker behovet for strøm fra elværket, og erfaringer viser, at beboerne så bliver mere opmærksomme på deres elforbrug.

Samtidig med opsætningen af solceller blev der installeret et ovenlysvindue, som giver dagslys til det lidt mørke opholdsareal midt i huset. Ovenlysvinduet gør rummet lysere og venligere, ligesom det reducerer behovet for kunstig belysning.

Hvad kostede energirenoveringen?

Energirenovering og forbedringer på Farøvænget 4 kostede i alt 400.000 kr. inklusive moms.

Projektet viser, at det er vigtigt at overveje, hvordan renoveringen kan give størst mulig besparelse på energiregningen og forbedre komfort og indeklima, når en bygningsdel skal repareres eller udskiftes.

Ofte vil arbejdsløn til reparationen, fx en vinduesudskiftning, være den samme uanset vinduets kvalitet. Man får derfor mest ud af investeringen ved at vælge de bedste produkter.

Merprisen for et højisolerende kvalitetsprodukt udgør en relativt lille del af den samlede omkostning til indkøb og håndværkerlønninger, mens udbyttet og fordelene er langt større.

Kan tiltagene desuden med lidt kreativ tænkning give fx større dagslysindfald eller bedre udnyttelse af pladsen, er det endnu bedre.

Hvor meget sparede beboerne i varmeudgifter efter renoveringen?

Det samlede energibehov før renovering var beregnet til 222,9 kWh pr. kvadratmeter pr. år, mens energibehovet efter renovering var beregnet til 105,9 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Det svarer til en besparelse på 52 procent.

Forskernes bud på det reelle årlige forbrug før og efter renoveringen lå et stykke under de beregnede værdier, fordi familiens faktiske energiforbrug var lavere end det, man havde regnet sig frem til på forhånd. Ikke desto mindre var den forholdsmæssige besparelse lige så stor som forventet, altså 52 procent. Det svarer til en årlig besparelse på 5.700 kr.

Ændrede energirenoveringen huset på andre måder?

Den mest markante ændring på huset var, at den brede skorsten på sydsiden blev fjernet og erstattet med et stort vinduesparti.

På østsiden har gavlen et lidt tungt udseende med træbeklædning med vinduesløse murede partier på hver side. Det har dog lettet det lidt dystre udtryk, at vinduespartiet ved den tidligere terrasse er skubbet helt frem i facaden. Flytningen af vinduespartiet har desuden givet mærkbart mere plads i stuen ved de små børneværelser, så børnene kan  rykke legen ud i selskab med de voksne.

Den store sydvendte tagflade er nu brudt af ovenlysvinduet, der har solcellepaneler på begge sider.

Hvordan blev huset efterisoleret?

Huset blev efterisoleret følgende steder:

  1. Loft
  2. False ved nye vinduer
  3. Gulv under tidligere terrasse

Efterisolering af loftet
Husets loft, der tidligere kun var isoleret med 100 mm mineraluld, blev efterisoleret med 300 mm, så den samlede isoleringstykkelse nu er 400 mm. Efterisolering af loftet er normalt forholdsvist nemt og billigt og har meget stor effekt.

Efterisoleringen blev udført med indblæst granulat, som gør det nemt på et senere tidspunkt at installere et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvor installation og rørføring placeres på loftet.

Isolering af nyt dæk ved tidligere terrasse
Den tidligere terrasse, som nu er inddraget til stue, ligger oven på 325 mm isolering, der blev gravet ned, inden der blev støbt gulv. Derudover er der 75 mm isolering mellem gulvbelægningen og betongulvet.

Hvordan blev husets vinduer energiforbedret?

På sydfacaden blev skorstenen i pejsestuen, der var omgivet af to mindre vinduespartier, erstattet af et nyt stort parti af energivinduer med 3-lags-ruder. De øvrige vinduer i sydfacaden (utidssvarende gamle termovinduer) blev ligeledes udskiftet med 3-lags-lavenergivinduer. På østsiden består det nye fremrykkede vinduesparti ligeledes af 3-lags-lavenergivinduer.

Der blev anvendt nogle af markedets bedste lavenergivinduer, som havde en markant bedre isoleringsevne end standardvinduer, der ofte kun lige akkurat overholdte bygningsreglementets mindstekrav til nye vinduer. Vinduerne kostede kun omkring 20 procent mere end standardvinduer.

De nye lavenergivinduer har en indre del af træ, mens den ydre ramme og karm er lavet af glasfiberarmeret polyester. Dette kompositmateriale isolerer særdeles godt, og det imødegår de problemer med kulde og indvendig kondens, der kan opstå på nogle typer træ/aluvinduer.

Isolering af vinduesfalse
Effekten af selv de bedst isolerende vinduer mindskes, hvis muren omkring dem fungerer som en kuldebro, der leder kulde fra formur ind til bagmur og videre ind i rummene.

Derfor blev der skåret en rille på 30 mm i væggen omkring alle de nye vinduer, inden de blev monteret. Disse riller blev fyldt ud med polystyren.

Hvordan blev husets varmesystem forbedret?

Husets fjernvarmeanlæg blev forbedret med automatisk styring, som sikrer en bedre udnyttelse af fjernvarmevandet de dage i fyringssæsonen, hvor det er lidt lunere i vejret.

En føler registrerer den udvendige temperatur, og systemet blander om nødvendigt lidt af det køligere returvand i det vand, der sendes ud i radiatorerne. Herved opnås en lidt lavere fremløbstemperatur. Det betyder, at der bliver større temperaturforskel på det fjernvarmevand, som kommer ind i huset, og det, som sendes retur til fjernvarmeværket. Den højere udnyttelsesgrad giver bonus på varmeregningen.

Beboerne mærker ingen forskel, da gulvvarme og radiatorer er termostatstyrede, og der holdes dermed en konstant temperatur i rummene.