Terrassen er i douglasgran fra Færgelunden i Jægerspris. Den japanske inspiration skinner igennem i form af husets store udhæng samt regnvandsopsamlingen via kæder. Regnvandsbassinerne med vandplanter har en ekstra funktion som rumdeler på terrassen.
Boligen kort: Et moderne træhus
- Hvem bor her?
Sara Strandstoft, Jakob Andersen og deres to drenge Hugo og Sofus. Følg med i familiens byggeprojekt på Instagram: cltfjordranch. - Hvilken slags hus?
Selvbygget, arkitekttegnet hus. - Hvor mange m2?
159 m2 i halvandet plan. Huset ligger i Jægerspris med 100 meter til skov og fjord. - Hvad koster det?
Samlet pris: ca. 3,5 millioner kr. inklusive grund og honorar til arkitekten på 50-75.000 kr. omfattende idé, skitseforslag, myndighedsprojekt og projektering.
En lav formiddagssol kaster sine stråler ind i det åbne køkken-alrum og forstærker de varme toner fra træet. Og træ er der hele vejen rundt – på køkkenfronter, vægge, lofter og på de rum, der skyder sig ud fra etagen ovenover.
At få et sundt og åndbart hus helt i træ var det afgørende ønske, da husets ejere stod over for at skulle bygge nyt, og efter ihærdig og langvarig research faldt valget på CLT-træ som gennemgående byggemateriale.
– Arkitektonisk kan CLT meget, for du kan få skåret alt ud på millimeter. Det gjorde det muligt at få lavet de forskudte elementer, som vi gerne ville have. Vi ville også have, at træet skulle stå råt indvendigt, for det der med træ – det kan bare noget. Det giver varme, det omsvøber dig, og så synes jeg bare, det er smukt, fortæller Sara Strandstoft, en af husets ejere.
Det behagelige og stabile indeklima er noget af det, som hun og hendes mand, Jakob Andersen, sætter rigtig meget pris på ved deres nybyggede hus. Selv sidste sommer, da temperaturerne indimellem ramte 30 grader, var det en rar oplevelse at gå indenfor i huset, fortæller Sara Strandstoft.
– Træet tager bare varmen eller afgiver den, så der er en meget stabil temperatur. Jeg kan tydeligt mærke forskel på indeklimaet fra det her hus og til andre.
Undgik beton som byggemateriale
Men ud over træets arkitektoniske og sundhedsmæssige fordele var der et andet grundlæggende krav helt fra starten af parrets byggeproces, fortæller Sara Strandstoft, og det var at bygge med så lavt CO2-aftryk som muligt. Ved at vælge CLT til konstruktion, vægge og etageadskillelse kunne de undgå at bruge beton, som er en stor klimasynder og i øvrigt ikke nogen gevinst for indeklimaet.
– Klimahensynet var udgangspunktet. Vi havde en vision om, at vi ville prøve at flippe helt ud. Altså, vi er to, der ikke har prøvet at bygge før, men hvor langt kunne vi nå med ambitionen om at skabe en anderledes bygning, hvor rigtig meget er udført med så lille klimabelastning som muligt – og uden kemi?
Vinduesrammen går i ét med køkkenbordet, så man får det maksimale ud af udsigten og lyset, når man står og kokkererer. Foto: Andreas Mikkel Hansen
Holdningsfællesskab med arkitekten
Sara Strandstoft og Jakob Andersen talte med flere rådgivere, herunder også flere arkitekter, inden de valgte at indgå et samarbejde med arkitekt MAA Anders Brix om at udforme deres kommende hjem.
– Anders havde nogle fede idéer om former, blandt andet inspireret af japanske traditioner, og så er han god til at gøre rummene multifunktionelle. Det bruger japanerne meget, fortæller Sara Strandstoft, og Jakob Andersen tilføjer:
– Og så var der bare god kemi. Anders har været virkelig god til at gribe de ønsker, vi har haft.
Sara Strandstoft og Jakob Andersen beskriver sig selv som bygherrer med stærke holdninger, men fordi de havde et holdningsfællesskab med arkitekten, var de ikke uenige undervejs i processen. Alle var 100 procent med på bæredygtighedsagendaen og på husets alternative udformning.
Rum som en landsby
Inspirationen hentede de ud over fra Japan også fra det nordlige Californien, nærmere bestemt fra 60’er-projektet Sea Ranch, som er et ikonisk boligområde med kystnære træhuse, der smelter sammen med landskabet med sine forskudte former. Arkitekten forklarer:
– Sea Ranch har inspireret til den lodrette form, til rummene, der stikker ud over hinanden, og til en forsænket stue, der bliver lidt huleagtig, fortæller Anders Brix.
De forskudte former ser man tydeligt i køkken-alrummet, som er husets centrale og samlende rum. Herfra kan man træde et par trin ned i stuen, og man kan kigge diagonalt op på næste etage, som delvis skyder sig ud over både køkken og stue med kighuller til rummet nedenunder.
Husets ydre form endte med at blive kubisk, hvilket er en mere bæredygtig løsning end fx et længehus. Den kompakte form betyder nemlig, at huset får en mindre overflade i forhold til sine boligkvadratmeter. Det betyder mindre afgivelse af varme og et mindre materialeforbrug. Og så gav det anledning til husets karakteristiske diagonale form. Undervejs i processen opstod en idé om at designe huset som en landsby.
– Jeg begyndte at tænke på den oplevelse, man kan have i en syditaliensk landsby, hvor folk i en smal gade fra deres altan kan tale til naboerne på en anden altan og til dem nede i gaden. Den der tæthed, hvor man er i sit private rum, men kan referere til andre rum, forklarer arkitekten.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Med den planløsning, han har tegnet til familien, som foruden Sara Strandstoft og Jakob Andersen består af sønnerne Hugo og Sofus, har han arbejdet med en dynamisk variation imellem små, tætte rum og store, åbne rum. Sammen med det diagonale kig på tværs af etagerne bidrager det til, at huset opleves større, end det er. Det gør det også, fordi der er mange rum i rummene, altså mange kroge og nicher med indbyggede møbler, som man kan trække sig tilbage til, fortæller arkitekten.
– De indbyggede bænke og i det hele taget meget indbygget inventar betyder, at der er færre løse dele, og det bidrager alt sammen til at gøre huset både rummeligt og karakterfuldt.
Set fra gavlen får man en fornemmelse af husets indre. Bag de store vinduer findes de sociale rum, og bag de små, runde vinduer er der private rum. Foto: Andreas Mikkel Hansen
Selvbygger af interesse
Selvom hverken Sara Strandstoft eller Jakob Andersen havde prøvet at bygge et hus før, kastede de sig ufortrødent ind i ikke bare research, udformning og byggetilladelser, men også i at være selvbyggere.
Med undtagelse af opsætningen af husets ydre skal og af alt, hvad der kræver autorisation, har parret selv bygget alt. Råhuset, der består af CLT, blev sat op på tre dage med hjælp fra CLT Denmark.
– Som selvbygger er CLT et taknemmeligt materiale, for på tre dage havde vi et råhus, som var lukket, og som vi kunne gå og arbejde i. Tagkonstruktionen var beklædt med en film, som gjorde den vandafvisende, så træet kan klare rigtig meget. Derfra var det bare at bygge på, fortæller Jakob Andersen.
Hvad er CLT?
CLT står for cross-laminated timber, på dansk: krydslamineret massivtræ. Trælamellerne, som træet består af, er limet sammen med en teknik, der giver et meget solidt materiale, som kan bruges til gulve, vægge og tage.
Elementer af CLT bliver skåret til på fabrikken, så de ved levering er klar til at blive monteret. CLT har et lavt klimaaftryk og kan bidrage til at sænke klimaaftrykket i et byggeri, hvis det erstatter mere CO₂-udledende materialer som beton og stål.
Interessen gjorde byggeprocessen til en hobby
Selvom byggeriet har taget tid og stadig mangler den sidste finish hist og her, er han og Sara Strandstoft ikke trætte af det.
– Vi har ingen håndværksmæssig baggrund, men en interesse og synes, det er sjovt. Så det har været en hobby, men selvfølgelig var der mange processer, og der ligger mange tusinde timers arbejde i det, men for os var det en overskuelig proces, tilføjer han.
Ud over at have arkitekten med som sparringspartner undervejs, har de også fået hjælp af en tømrer fra nærområdet, Tommy Aastrup. Han deler parrets kærlighed til træ og har bidraget med rådgivning, ekspertise og praktisk håndelag.
Mulighed for at planlægge detaljer
Som selvbyggere har Jakob Andersen og Sara Strandstoft helt styr på, hvilke materialer der bliver lukket ind i huset, og med CLT er der mange andre materialer, der bliver overflødige.
– Da huset var opført, og vi trådte ind i det, var væggene færdige. Vi skulle ikke til at spartle, sætte filt op og male. Det var dejligt. Og hvis du på forhånd ved, hvor du vil have stikkontakterne, så bliver der fræset ud til kabler og stikdåser i CLT’et. I projekteringsfasen er der rigtig mange muligheder for at planlægge og indføje detaljer, som kan spare meget tid i den videre byggeproces, så også der får du meget foræret, siger han.
Mod og lidt held
Målet er ved at være nået, men parret behøver ikke at komme til at kede sig foreløbig, for to nye projekter venter i horisonten: et orangeri og et tiny house til Sara Strandstofts mor.
Orangeriet vil de opføre ved siden af huset på fundamentet af deres gamle hjem, et lille fiskerhus, som var bygget efter de forhåndenværende søms princip. Det kommende orangeri skal binde familiens nye hus sammen med Sara Strandstofts mors hus, som kommer til at ligge i den ende af grunden, der vender ud mod vejen.
Mormor har allerede bidraget med hjælp i det ambitiøse byggeprojekt, hvor hun har været en uvurderlig hjælp til at få logistikken til at gå op i de perioder, hvor der er blevet arbejdet på højtryk.
– Jeg synes, at Sara og Jakob har været modige, siger arkitekt Anders Brix.
– Især fordi de har valgt ikke-præaccepterede løsninger. Men de har også været lidt heldige. Nogle af de godkendelser, som underbygger, at CLT med en gennembrændingstid på 90 minutter faktisk er modstandsdygtigt over for brand, kom nemlig undervejs, fortæller han.
Søg viden hos eksperter
Sara Strandstoft og Jakob Andersens råd til andre, der vil bygge et hus som deres, er at søge viden og at få rådgivning hos en arkitekt og hos relevante eksperter om fx CLT, biogene materialer og konstruktioner.
– Vi stillede os selv en udfordring: at bygge det her hus og vise, at det ikke behøver at være et flippet økohus. Vi ved godt, det er specielt, men det er jo stadig et hus med almindelige rum. Vi ville vise, at det kan lade sig gøre – også til en overkommelig pris og herude på landet.
Husets materialer
Ejerne er selvbyggere og har også selv stået for planlægning af hele byggeprocessen med rådgivning fra arkitekt Anders Brix, CLT Denmark, Veksebo Savværk/Jens Pedersen samt tømrermester Tommy Aastrup.
Der er brugt håndværkere til de opgaver, der kræver autorisation.
Varmekilde: Luft til vand-/udsugningsvarmepumpe suppleret med solvarme fra ventilationsvinduer. Med åndbare materialer alle steder i konstruktionen og med ventilationsvinduer er både dampspærre og ventilationsanlæg undgået.
Konstruktion: Råhus, indvendige vægge og etagedæk er af CLT, som er krydslamineret træ.
Facade: Dansk douglasgran fra Færgelunden i Jægerspris. Indblæst træfiber som isolering.
Fundament: Bund af limtræ på fundering af jordskruer, som har gjort det muligt at undgå beton samt at lade alle træer stå, da der ikke kræves større gravearbejde.
Tag: 0,8 mm-stålplader fra DS Stålprofil oven på diffusionsåbne Agepan-træfiberplader.
Gulve: Bambus, som er en hurtigvoksende græsart med et meget lavt klimaaftryk.
Indbygget inventar: Bygget af CLT-træ, der blev tilovers fra huset.
