Find og fjern husets kuldebroer

Kuldebroer i din bolig giver træk, skimmelsvamp og en større varmeregning. Læs her, hvordan du opdager og slipper af med kuldebroerne i dit hus.

Hvad er en kuldebro?

En kuldebro er et område i huset, hvor varmen har lettere ved at slippe ud og kulden ind som følge af en dårlig isoleringsevne. Ved en kuldebro vil det typisk føles, som om det trækker.

Hvorfor opstår en kuldebro?

En kuldebro kan opstå på grund af tre ting:

  • Manglende isolering.
  • Fast forbindelse mellem ude og inde.
  • Forskel på materialer.

Manglende isolering

En kuldebro kan skyldes, at et område i huset er isoleret for lidt. Det kan være, hvis:

  • Den eksisterende isolering ikke slutter tæt til den øvrige konstruktion.
  • Der mangler isolering nogle steder fx under vinduerne.
  • Isoleringsmaterialet er monteret forkert, har forrykket sig, er hullet eller sunket sammen.

LÆS OGSÅ: Isolering og varmetab

Fast forbindelse mellem ude og inde

Det er oftest i ældre boliger fra før 1970, der findes konstruktioner, som skaber en fast forbindelse mellem ude og inde.

Det kan være:

Termografibillede viser kuldebro ved vindue

Når du tager et termografifoto indefra, skal du være opmærksom på områder i blå og grønne farver, da det vil være her kulden kommer ind i huset. Hold særligt øje med samlingerne imellem væg og loft, eller væg og gulv, og i øvrigt også omkring vinduer og døre. Arkivfoto.

  • Hvor der er anvendt mursten til at forbinde for- og bagmur. (hvor man nu anvender stålbindere) enten som enkelte sten eller i form af murede søjler inde i muren.
  • I murhullet, omkring vinduer, hvis murstenene ikke er blevet brudt i vinduesåbningen.
  • Over vinduer og døre, hvis der er en overligger af jern eller andet med dårlig isoleringsevne, til at bære murværket over vinduet eller døren.
  • I hjørnevinduer, hvor der er en jernsøjle i hjørnet.
  • Mørtelnedfald eller andet byggemateriale, der er kommet ned i hulmuren under opmuring.
  • Ved indmurede stålsøjler, der indgår i det bærende system – altså det, der holder huset oppe. 

Forskel på materialer

Der er stor forskel på, hvor hurtigt og hvor godt forskellige typer materialer leder varme. En kuldebro opstår der, hvor de omgivende materialer har en god varmeledningsevne.

Hurtigt ledende materialer:

  1. Metal
  2. Stål
  3. Jern
  4. Teglsten
  5. Beton

Langsomt ledende materialer:

  • Træ
  • Isoleringsmaterialer
Hvad er en kuldebro?

Eksempel på en kuldebro omkring en vinduesåbning. Kuldebroen opstår, fordi murstenen etablerer en fast forbindelse mellem yder- og indervæg. Illustration: Bolius

En massiv muret væg kan være en kuldebro, men mindre dele i husets konstruktion kan også danne en uhensigtsmæssig bro mellem ude og inde, fx en stålbjælke over et vindue eller en forsatsvæg der er opbygget af stålprofiler, kan være kuldebro. Her vil stolperne være tydelige at se, når den varme luft forsøger at trænge igennem konstruktionen.

Kuldebroer kan vise sig som mørke striber på lofter eller vægge, der opstår, når støv og snavs sætter sig fast i kondens. Kondensen opstår, fordi den kolde overflade ved kuldebroen møder varme.

Hvilke konsekvenser har en kuldebro?

En kuldebro resulterer i varmetab og fugt. Derfor bør en kuldebro så vidt muligt udbedres, så dit hus bedre kan holde på varmen og dermed spare på den mængde energi, du bruger til at opvarmning.

Derudover er der risiko for mug og skimmelsvamp ved en kuldebro pga. den kondens, temperaturforskellene fremkalder. Indeklimaet bliver derfor også bedre, hvis du får brudt kuldebroerne i dit hus.

Hvordan opdager du kuldebroer?

Kuldebroer kan vise sig som mørke striber på lofter eller vægge. Striberne kommer, fordi støv og snavs sætter sig fast i den kondens, der kommer, når den kolde overflade ved kuldebroen møder varme.

Det er sværere at se en kuldebro på mørke områder eller overflader af træ. Her kan du evt. mærke kulde eller en smule træk på indersiden af ydervæggen.

Ved forsatsvægge (indvendigt, isolerede vægge), hvor vægge er efterisolerede med plader i fx masonitplader eller/og celotex, kan man ofte se kuldebroer som små mørke pletter omkring de søm eller skruer, der er brugt til at montere pladerne med.

Man ser også ofte mørke striber i loftet, hvor der lægger spær eller stålbjælker som i sig selv har en dårlig isoleringsevne.

Termografisk undersøgelse

Den mest effektive og grundige måde at opdage kuldebroer på er med en termografisk undersøgelse. Når huset fotograferes med et termografisk kamera, får du fotos med aftegninger af overfladernes temperaturer. Du kan derfor se, hvor varmetabet fra huset er størst, og hvor kuldebroerne er.

På et termografisk foto får varme overflader røde og gule farver, mens kulde viser sig i grønne og blå nuancer.

Faresignaler på et foto af huset udefra

En varm overflade på husets ydermur er tegn på en utæthed/vandskade, en kuldebro eller dårlig isolering. De røde og gule områder på fotoet afslører derfor, hvor varmen slipper ud af dit hus.

Faresignaler på et foto af huset indefra

Her skal du være opmærksom på områder i blå og grønne farver, da det vil være her kulden kommer ind i huset, og varmen dermed også kan slippe ud. Hold særligt øje med samlingerne imellem væg og loft, eller væg og gulv, og i øvrigt også omkring vinduer og døre.

Du får det bedste resultat med et termografisk kamera, når temperaturforskellen mellem inde og ude er minimum 10 grader, for der er det mest synligt, hvor varmen slipper ud.

Er der 20 grader i din bolig, skal temperaturen altså højst være 10 grader udenfor, når termografibillederne tages.

Infrarødt termometer kan anvendes

I stedet for et termografisk kamera kan du bruge et infrarødt termometer. Det kan måle overfladetemperaturen på indersiden af husets ydervægge og finde frem til, hvor der er et temperaturfald og dermed en kuldebro.

Termometeret er en billigere løsning end en undersøgelse med termografisk kamera, men metoden er til gengæld knap så overskuelig.

Termografering er dog ikke et gør det selv-projekt, da det kræver stor byggeteknisk indsigt for at kunne tolke de termografiske billeder korrekt, og en professionel termografør er uddannet og certificeret. Pas derfor meget på fejlfortolkninger fra uprofessionelle personer.

Hvor opstår kuldebroer typisk?

Vægge

Kuldebroer forekommer typisk, hvor vægkonstruktionen er massiv, da det ikke er muligt at isolere, eller fordi konstruktionen begrænser, hvor meget der kan isoleres.

  • I murede vægge kan der fx opstå en kuldebro, hvor inder- og ydermur er muret sammen. Typisk ved vinduer og døre eller i husets hjørner.
  • I murede vægge med hulmur, kan mørtelfugerne have dannet en mørtelpølse imellem for- og bagmur, som rammer hinanden og dermed danne en kuldebro.
  • I ydervægge af træ opstår kuldebroer især ved de stolper og bjælker, hvor beklædningen er fastgjort, da der her vil være en fast forbindelse mellem ude og inde uden mulighed for at isolere.
  • I nogle huse med hulmursisolering er isoleringen med tiden sunket sammen. Derfor vil der i overgangen mellem væg og loft komme karakteristiske mørke aftegninger som tegn på en kuldebro.

Lofter

Kuldebroer på lofter opstår som regel, hvis der mangler isolering, hvis isoleringen er defekt eller ligger ujævnt.

Det vil typisk være ved:

  • Tagkonstruktionens spær
  • En tagterrasse
  • Inddækninger, kviste og ovenlysvinduer.

Gulve

Kuldebroer ved gulvet kan opstå på grund af manglende isolering mellem husets sokkel og indervægge eller mangelfuld isolering mellem terrændæk og gulv.

 

  • I ældre huse, hvor soklen er af massiv beton, kan der opstå kuldebroer i overgangen mellem sokkel, indervæg og gulv.
  • I huse med trægulve på strøer kan isoleringen være mangelfuld eller helt uden isolering.

Hvordan fjernes en kuldebro?

De mørke aftegninger fra kuldebroer kan ofte vaskes væk med rengøringsmiddel. Aftegningerne vil dog komme igen, hvis du ikke gør mere ved problemet. Du bør derfor så vidt muligt fjerne kilden til kuldebroen.

Der er forskel på, hvor nemt det er at udbedre en kuldebro. Det afhænger af, hvor den er, og hvordan den er opstået.

Kuldebroer kan skyldes:

  • Bygningsfejl
  • Sammensunket isolering
  • Tidligere anvendte byggemetoder.

Bygningsfejl

En typisk fejl er, at nogle områder ikke er blevet isoleret, da huset blev bygget. Det kan fx være omkring en stålbjælke eller i vindueslysningen.

Men det kan også skyldes, at der er faldet en stor mængde mørtel ned i hulrummet, da ydermuren blev muret op. Mørtlen kan således have skabt en fast forbindelse mellem yder-og indervæg, hvor det ikke er muligt at isolere, og hvor varme og kulde dermed lettere kan passere. Sådanne bygningsfejl er meget svært at udbedre, da den begrænsede plads i hulmuren ikke tillader håndværkeren at kunne komme ind og slå mørtelresterne af.

Sammensunket isolering

En kuldebro kan også være opstået, fordi isoleringen er sunket sammen. Det vil kræve, at du får åbnet ind til konstruktionen, så du kan fylde nyt isolering i. Dette gøres ved at pille mursten ud de steder hvor fx en termografering har afsløret, at der mangler isolering og hernæst påfylde ekstra hulmursisolering.

Tidligere anvendte byggemetoder

Endelig kan kuldebroer skyldes den byggemetode, der blev anvendt, da huset blev opført.

Flere ældre metoder og byggematerialer har vist sig at være uhensigtsmæssige. Det drejer sig bl.a. om mursten, der er blevet anvendt som murbindere, hjørner i boligen, som er blevet muret massivt op, samt gulve eller lofter uden nødvendig isolering.

Det kan også være den faste forbindelse mellem for- og bagmur omkring vinduer.

Disse kuldebroer er meget svære et udbedre, det kan i praksis kun lade sig gøre, hvis man efterisolerer huset udefra.

Hvordan finder man kuldebroer?

Ved hjælp af en termografisk undersøgelse kan du hurtigt få overblik over, hvor kuldebroerne befinder sig. De mørke områder på billedet angiver, at der er et varmetab. Foto: Venligst udlånt af Foreningen Klimaskærm

Hvilke typer isolering kan du anvende, når du skal fjerne kuldebroer?

Der findes flere måder, du kan fjerne kuldebroer på. Her får du et indblik i forskellige isoleringstyper og inspiration til alternative isoleringsmuligheder.

Når der ikke er plads til at isolere

Isolering af lofter, ydervægge og gulve vil afhjælpe problemet med kuldebroer, men hvis du bor i et ældre hus, kan det være svært at efterisolere inde i konstruktionerne, da der ikke blev lavet plads til ekstra isolering, da huset i sin tid blev opført.

En løsning er i stedet at efterisolere indvendigt i boligen ved at sætte et lag isolering på vægge og lofter og afslutte med en vægbeklædning af gips, gasbeton eller træ. Husk altid dampspærre, og vær opmærksom på, at en indvendig efterisolering skal opbygges med stor omhu, så der ikke opstår kondens imellem den gamle mur og den nyopførte beklædning.

Skyldes kuldebroen derimod konstruktionens opbygning, er det sværere at ordne. Det kan fx være kuldebroer, der viser sig i loftet ved hvert spær, hvor det ikke er muligt at lægge isoleringsmateriale. I de tilfælde kan du være nødt til at efterisolere hele konstruktionen enten indefra eller udefra for at løse problemet.

Efterisolering af vægge

Indvendig efterisolering

  • Lette vægge af træ: På trævægge kan en aluminiumsfolie tapetseret på indersiden af væggen være en løsning. Folien fordeler varmen jævnt på væggen og gør dermed kuldebroen mindre tydelig.
  • Murstensvæg: Har du en ydervæg af mursten med en kuldebro, kan det være nødvendigt at sætte en indvendig isoleret forsatsvæg af gips op. Ulempen er, at det er svært at få til at se ordentligt ud omkring vinduer, døre og installationer osv.

Udvendig efterisolering

Med udvendig efterisolering kan du isolere bedre og dermed spare mere på energien og varmeregningen. Det er samtidig en nemmere løsning, da der ikke skal tages hensyn til installationer, etageadskillelser m.m.

Det er dog et større projekt, fordi du skal finde en ny udvendig facadebeklædning, hvilket uden tvivl vil ændre udseendet på dit hus markant. Derudover skal vinduer med stor sandsynlighed også rykkes ud pga. lysindfald, og du skal være opmærksom på, om tagudhænget er stort nok til, at tykkelsen på væggen kan fortykkes. Det er den bedste løsning for at mindske varmetabet, men samtidig også den dyreste. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at arealet på boligen forøges, og du kan komme tættere på naboskel end tilladt. Det vil have indflydelse på bebyggelsesprocenten og kan påvirke ejendomsskatten.

Facadebatts er en mulighed. Det er specielle isoleringsplader, som man til slut beklæder med en pudset overflade. Det vil kræve en fagmand, der er specialiseret i at opsætte den form for facadebeklædning. Ved træhuse kan man lave en ny træskal og fylde isolering imellem den og de oprindelige ydermure.

Hvordan fjerner man kuldebroer?

Efterisolering af loftet kan ikke kun fjerne kuldebroer - det kan i mange tilfælde også mærkes på varmeregningen, da en stor del af boligens varmetab foregår gennem taget. Arkivfoto.

Hulmursisolering er især en god løsning, hvis væggen ikke er hulmursisoleret i forvejen. Man kan dog ikke altid undgå kuldebroerne helt, hvis problemet til kuldebroen skyldes, at et element sidder mellem for- og bagmur (eller mørtelpølser) og skaber den faste forbindelse, som fremkalder kuldebroen. Det kan fx være en klump mørtel eller en mursten.

Er væggen hulmursisoleret i forvejen, kan løsningen være at fylde efter med isolering, da den eksisterende kan være sunket sammen. Det kan være en god ide at få foretaget en termografering, så man kan se, hvor man skal være ekstra opmærksom. Efterfølgende kan man tage et nyt billede for at være sikker på, at man har ramt alle ’hullerne’.

Efterisolering af gulve

Fundamentet er en typisk kuldebro, særligt i ældre huse, hvor der ikke er lagt isolering. Efterisolering her kræver, at du brækker det gamle gulv op og lægger et nyt. Er der krybekælder i dit hus, skal du være meget forsigtig med at efterisolere, da det kan give store fugtproblemer, hvis isoleringen spærrer for ventilationsåbninger i soklen.

Efterisolering af lofter

Manglende isolering ved loftet er en typisk kuldebro, men det kan løses ved at efterisolere. Vær specielt opmærksom på at isolere omkring spærene - her skal isoleringen lægges ovenpå den nederste del af spæret.

Også uisolerede skunkrum og skråvægge giver anledning til kuldebroer. Her er det forholdsvis nemt at efterisolere. Det er dog vigtigt at sikre ventilation, så tagkonstruktionen ikke bliver fugtig, da det kan være kilde til skimmelsvamp. Dette kan sikres ved at enten at tage mursten ud eller ved at bore huller i hver gavl på ca. 10x5 cm.

Se videoen 'Sådan isolerer du dit loft'

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • BYG-ERFA
  • Teknologisk Institut
  • Rockwool
  • Byggeskadefonden

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab