Mange danskere får sig en ubehagelig overraskelse, når de får deres første varmeregning i deres nye bolig. For i mange tilfælde er den en hel del større end forventet.

Ifølge Klagenævnet for Ejendomsformidling er utilfredshed med rådgivning omkring varmeudgifter en af de mest typiske sager blandt de 200-300 klager, nævnet årligt modtager. Også Energitjenesten får mange henvendelser fra folk, som er overraskede over varmeforbruget i den bolig, de har købt. Det samme gør Ejerlejlighedernes Landsforening og Parcelhusejernes Landsforening.

22 graders varme koster dyrt

- Vi oplever en del, som bliver overraskede over varmeudgifterne, når de flytter ind i et nyt hus eller lejlighed. Det, man skal være opmærksom på, er at beregningerne er lavet ud fra, at gennemsnitstemperaturen i huset skal være på 20 grader.

- Og hvis man så ønsker at have en gennemsnitstemperatur på 22-23 grader, så er det altså noget, der kan ses ekstremt kraftigt på varmeregningen. For 1-2 grader rykker rigtig meget, siger formand for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, til Videncentret Bolius.

LÆS OGSÅ: Hvor meget kan du spare ved at skrue en grad ned for varmen?

Stor forskel på varmeregning

Når du køber hus eller lejlighed, skal der altid være en energimærkningsrapport, hvor den forventede varmeudgift er beregnet af en energikonsulent. Hvis huset eller lejligheden er ny, har du kun det beregnede varmeforbrug, hvor der regnes med 20 graders varme, at forholde dig til.

Ellers vil sælgerens varmeforbrug også stå i energimærkningsrapporten og i salgsopstillingen. Men sælgerens forbrug kan være helt skævt i forhold til dit eget.

- Hvis det er en ung familie med 1 eller 2 børn, der flytter i hus, hvor det er 2 folkepensionister, som kun har haft varme på i halvdelen af huset, der er flyttet ud, så kan man ikke regne med samme varmeudgift, som de havde. Og hvis man begynder at bruge en kælder, der tidligere har været et depotrum, til beboelse, så får man altså også en større varmeregning end de tidligere beboere, siger Allan Malskær.

Ifølge Energistyrelsen kan varmeforbruget i helt ens huse svinge med op til 300 procent på grund af forskelle i beboernes energivaner og livsstil.

LÆS OGSÅ: 9 nemme råd til at holde på varmen

Tjek selv varmeforbruget

Ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening skal ejendomsmæglere oplyse til køber, hvis det seneste års forbrug af varme afviger kraftigt fra standard. Hvis det fx er et dødsbo, der har stået tomt og uopvarmet, skal mægleren gøre opmærksom på, at køberen naturligvis skal opjustere varmeforbruget.

Som køber har du også selv et ansvar for at undersøge varmeforbruget nærmere. Du kan altid stille uddybende spørgsmål til ejendomsmægleren. Og hvis du ikke mener, du har fået korrekte oplysninger, kan du klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling.

LÆS OGSÅ: De 10 bedste råd til at nedsætte varmeregningen

Om energimærkning

Når et hus eller en lejlighed skal sælges eller udlejes, skal det have en gyldig energimærkning, der anslår, hvad det koster at opvarme boligen.

Boliger energimærkes på en skala fra A til G. A betyder, at bygningen bruger lidt energi, mens G betyder, at bygningen har et stort energiforbrug.

En energimærkningsrapport udarbejdes af en energikonsulent og består af 2 bud på varmeudgiften:

  1. Sælgers varmeforbrug gennem det seneste år.
  2. Et beregnet forbrug (foretaget af energikonsulenten), som tager udgangspunkt i:
  • Husets energitilstand ud fra energikonsulentens registrering.
  • At der bor et antal personer, som svarer til husets størrelse.
  • At hele huset opvarmes til i gennemsnit 20 °C. Energimærkningsrapporten kommer også med forslag til, hvad der kan gøres ved boligen for at sikre et mindre energiforbrug.

LÆS OGSÅ: Energimærkning af boliger