Reolen får ny rolle i hjemmet

Bøger har trange kår i de danske hjem i disse år, men det betyder ikke, at reolen som møbel er yt – den bliver blot brugt til noget andet. Og dét afspejler sig i moderne reoldesign.

Foto: JDS ARchitects for Muuto

Hvornår har du sidst set en boligreportage fra et hjem fuld af bøger?

Nej, vel? Hjem fyldt med bøger fra gulv til loft er efterhånden et fænomen, der mest ses i +50 segmentet. Det betyder dog langtfra, at vi ikke længere læser bøger, vi udstiller dem bare ikke på samme måde som før. Og flere og flere klarer sig desuden med at læse på tablets eller Kindle.

En reol i et super enkelt design. Showcase 1 er formet af et stykke aluminium og har derfor ingen synlige samlinger. Det ser nærmest ud som om, reolen svæver i rummet. lindelinde.dk Foto: PR

En reol i et super enkelt design. Showcase 1 er formet af et stykke aluminium og har derfor ingen synlige samlinger. Det ser nærmest ud som om, reolen svæver i rummet. lindelinde.dk Foto: PR

Det moderne reoldesign afspejler de nye behov

Men selv om bøgerne fylder mindre i de danske hjem, er reolen ikke blevet arbejdsløs. Det mener indretningsarkitekt Mille Fly fra Fly+Helsted, der både rådgiver om indretning og holder foredrag om tendenser.

- Den klassiske væg-til-væg og gulv-til-loft reol er gammeldags, og jeg tror, at den vil forsvinde. Men derfor vil vi stadig have reoler i vores hjem, vi bruger dem bare på en anden måde, siger Mille Fly.

Vores ændrede behov afspejler sig tydeligt i nutidens reoler. De fås i dag i et utal af former, faconer, dybder og farver, hvor vi kan kombinere åbne hylder, med skuffer og lukkede skabe, hvor vi ifølge Mille Fly kan gemme alt det ”grimme” væk som fx ringbind.

De åbne hylder kan så bruges til at udstille nøje udvalgte ting.

SE TEMA: Indretning af boligen

Bogreolen Angle er nem at placere og kan både stå alene eller sammen med andre Angle-reoler på række. Angle er stabil og fastmonteres til væggen. Reolen er alligevel nem at flytte, når du vil skifte look. Design: Department. Materialer: Eg og acryl.

Bogreolen Angle er nem at placere og kan både stå alene eller sammen med andre Angle-reoler på række. Angle er stabil og fastmonteres til væggen. Reolen er alligevel nem at flytte, når du vil skifte look. Room21.dk Foto: PR

Akrylboksene fra det danske designfirma Neon Living er dekorative og praktiske og lyser op i en mørk tid. Boksene fås som kuber på 20x20x20 cm og som rektangulære bokse på 40x20x10 cm. Fås i 7 transparente farver (blå, grøn, pink, gul, orange, sor

Akrylboksene fra det danske designfirma Neon Living er dekorative og praktiske og lyser op i en mørk tid. Boksene fås som kuber på 20x20x20 cm og som rektangulære bokse på 40x20x10 cm. Fås i 7 transparente farver. neonliving.dk Foto: PR

Reolsystemet Starcked opstod, da arkitekten Julien de Smedt i sit eget hjem satte små reoler sammen i et personligt udtryk. Denne reol kan bygges bred eller høj, som du lyster. Designer: JDS ARchitects for Muuto Foto: PR

Reolsystemet Starcked opstod, da arkitekten Julien de Smedt i sit eget hjem satte små reoler sammen i et personligt udtryk. Denne reol kan bygges bred eller høj, som du lyster. Designer: JDS ARchitects for Muuto Foto: PR

Reoldesign afspejler personligt udtryk

Reolen kan også i sig selv være en slags skulptur i rummet og også udfylde et dekorativt formål. Her nævner Mille Fly Muutos reol Starcked som et godt eksempel.

- I dag ”costumizer” vi reolen og giver den et udtryk og en form, så den passer til vort behov. Selv et så klassisk reolsystem som Montana har fulgt med tiden og fås i dag ikke blot i de kendte kvadratiske moduler, men i både halve og kvarte mål med forskellige dybder og i et væld af farver, siger Mille Fly.

Hun fremhæver også reolsystemet String i metal, som et moderne system, som du kan forme alt efter behov.

Bøgerne vil ikke igen beklæde hele vægge

Mille Fly tror ikke på, at bøgerne igen kommer til at fylde stuerne fra gulv til loft.

- Unge mennesker i dag har jo ingen bøger. Selv hvis du er studerende er dit behov for bøger ret begrænset, det meste litteratur downloades jo i dag. Og i min kommune stiller de montre op på torvet, hvor folk kan bytte bøger. Vi prioriterer ikke mere det at have mange bøger i vores hjem, siger Mille Fly.

Mange i byer lever i dag også på et begrænset antal kvadratmeter, hvorfor der er brug for god opbevaring, og her udfylder de moderne reolsystemer en vigtig rolle, mener Mille Fly.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab