Så let er det at få sund luft på børneværelset

Med to enkle råd kan vi sikre et bedre indeklima for vores børn. Nyt forsøg undersøger, hvordan vi får rådene gjort til en vane.

Familien med to voksne, Oskar på 4 år og Vilja på 1 år, på børneværelset.

Klaus og Anja Mosekjær Madsen er blevet mere bevidste om indeklimaet i huset. Derfor står døren nu åben til børneværelset om natten, når Oskar og lillesøster Vilja sover. Foto: Kaare Smith.

 De levende stearinlys er for flere år siden blevet skiftet ud med elektriske hjemme hos Klaus Mosekjær Madsen. Han bor med Anja og børnene Oskar på 4 år og Vilja på 1 år i et etplanshus i Holte. Ingen af dem ryger, og de er ret gode til at lufte ud på børneværelserne. 

– Vi er ikke ekstremt fokuserede på det, men vi er opmærksomme på, at et godt indeklima har en betydning. Vores grundlæggende tanke var, at vi egentlig havde et ret godt indeklima, fortæller Klaus. 

Men han skulle blive overrasket. 

Sammen med 59 andre børnefamilier deltog han i starten af året i et forsøg, som Realdania står bag sammen med /KL.7, der arbejder med adfærdsdesign. Her blev der sat partikelmålere op på børneværelserne for at måle CO2-niveauet. 

LÆS OGSÅ TEMA: Indeklima

Om indeklima­projektet

60 familier fik målt niveauet af CO2 på børneværelset i januar, februar og marts 2017. 

  • 20 familier modtog oplysning om indeklima i form af sim­ple råd om udluftning. 
  • 20 familier fik værktøjer til at skabe nye vaner for udluftning, blandt andet et vaneskema og klistermærker med påmindelser om at lufte ud. 
  • 20 familier var kontrolgruppe. 

Projektet fortsætter den kommende vinter, hvor de to tiltag bliver testet igen. Derudover vil der komme to nye grupper, som skal teste nudging og teknologi. 

Bag projektet står Realdania sammen med adfærdsdesign­firmaet /KL.7.

CO2-niveau på børneværelset

Testfamilierne blev delt op i grupper, og Klaus’ familie modtog nogle simple råd om udluftning – blandt andet hvor vigtigt det er at lufte ud lige inden sengetid. I løbet af de tre måneder, hvor forsøget stod på, luftede de jævnligt ud og tænkte, at det nok så fint ud. 

– Men det var en øjenåbner at få resultaterne. Vi blev overrasket over at se, hvordan luften bliver i løbet af en hel nat. Dørene til børnenes værelser har været lukket, når de sover, og det, kunne vi se, var ikke særlig smart, for CO2 stiger fra et niveau, som er helt fornuftigt om dagen, til mere end det dobbelte af det kritiske niveau i løbet af natten. Det var måske indlysende, men det havde vi ikke tænkt over, fortæller Klaus. 

Resultaterne viste blandt andet, at CO2-niveauet var over 1.000 ppm på børneværelset i 53 procent af døgnet. Et CO2-niveau under 1.000 ppm betegnes som godt, mens 1.000-2.000 ppm giver et dårligt indeklima, og over 2.000 ppm er meget dårligt. 

Dårligt indeklima = dårlig søvn

Derfor åbner familien nu døren til børnenes værelser om natten. Den yngste har lidt sværere ved at falde i søvn, så her er døren lukket, indtil hun er faldet i søvn. Indeklima fylder nu mere i familiens bevidsthed, så husholdningen er desuden blevet udvidet med en batteridrevet støvsuger, der let kan fjerne støv og fnuller fra børneværelserne. 

Nu er det blevet nemmere for familie Mosekjær Madsen at fjerne støv og fnuller fra børneværelserne. Foto: Kaare Smith.

Og Klaus’ familie er ikke alene. Blandt boligejere med børn er der 19 procent, som lukker døren helt til børneværelset, mens 31 procent har den stående på klem, viser Bolius Boligejeranalyse 2017.

Analysen viser også, at indeklima er på tredjepladsen over emner, som optager boligejerne, men alligevel er det kun hver fjerde, som laver gennemtræk flere gange om dagen, som det anbefales. 

Hvordan skader for meget CO2?

Et højt CO2-niveau (kuldioxid) er ikke i sig selv sundhedsskadeligt, men for høj koncentration kan give hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Samtidig er et højt kuldioxidniveau tegn på, at den samme luft har været i rummet for længe og trænger til at blive skiftet ud.

CO2 måles i ppm (parts per million, dvs. antallet af CO2-molekyler blandt luftmolekyler).

Under 1.000 ppm er o.k., mens over 2.000 er meget dårligt. 

Indeklima særligt vigtigt for børn

Netop en åben dør til børneværelset om natten og gennemtræk er de to gode råd, der kan være med til at ændre statistikken. En undersøgelse fra Det Økologiske Råd viste sidste år, at halvdelen af børneværelserne har for høj koncentration af CO2 og partikler om natten. Derfor vil Realdania med projektet afklare, hvad der kan ændre vores adfærd – og få os til at følge de to råd. 

– Vi kan se, at en ændret adfærd har en effekt og skaber et bedre indeklima. Men vi kan også se, at det ikke er særlig nemt at ændre adfærden. Man skal ikke bare tænke, at nu lufter vi lige ud, for det gør vi ikke, siger Lene Wiell Nordberg, projektleder hos Realdania. 

18 % laver gennemtræk på børneværelset lige før sengetid.

Bolius Boligejeranalyse 2017

Men selvom det kan være svært at mærke med det samme, når indeklimaet er dårligt, så er det vigtigt at være opmærksom på. 

– Et godt indeklima har indflydelse på vores sundhed og trivsel, og vi ved, at der er en sammenhæng mellem CO2-niveauet og søvnkvaliteten. Et for højt CO2-niveau dæmper hjernens aktivitet, og børn er særligt sårbare, fordi de er i en fase, hvor de skal lære og udvikle sig, forklarer Lene Wiell Nordberg. 

Træk musen rundt på værelset og få gode råd ved at klikke på de små billeder nedenfor.

Godt klima for orkideerne

Klistermærke, der minder om at huske at lufte ud for at sikre et godt indeklima, sidder på en lampe.

En del af kampagnen har været klistermærker, der skulle minde testfamilierne om at lufte ud i boligen, når de åbner køkkenskabet, tænder lampen eller børster tænder. Foto: Privat.

Mens Klaus’ familie udelukkende modtog oplysning, fik den anden gruppe af testfamilier hjælp til at ændre deres vaner i form af skemaer og små klistermærker. Hjemme hos Gry og Rasmus Reese Lundsgaard og børnene Felix på 8 år og Kevin på 16 år i Helsingør luftede de ud, når de huskede det, inden de meldte sig til projektet. 

Men Gry havde på fornemmelsen, at de måske ikke havde det allerbedste indeklima i deres rækkehus, da hendes orkideer altid har stået rigtig flot – så måske var der lidt fugtigt og ikke alt for god en cirkulation af luft.

Projektet skulle teste, om klistermærkerne kunne ændre familiens adfærd ved at koble gennemtræk sammen med en anden fast hverdagsaktivitet. I Grys familie satte de et klistermærke ved krydderierne i køkkenskabet, så de bliver mindet om at åbne vinduerne, når de laver mad. Men det var ikke klistermærkerne, der gjorde den største forskel. Ligesom for Klaus’ familie var det først, da projektet blev afsluttet, at de fik den største øjenåbner. Resultaterne viste nemlig, at CO2-koncentrationen var dårlig i 64 procent af tiden. 

– Det var meget skræmmende at se rapporten, for den viser, at indeklimaet er værre, end jeg troede. Men det gør bare, at vi er blevet endnu mere opmærksomme på at åbne vinduerne, siger Gry. 

Resultater af CO2-målinger på et børneværelse

CO2-målinger på børneværelset viser, hvordan indeklimaet ser ud på en hverdag i januar hos en af testfamilierne i projektet.

Lavere temperatur og bedre indeklima

Hun håber, at indeklimaet er blevet endnu bedre i dag end ved projektets afslutning, fordi den afsluttende rapport var en øjenåbner. 

– Nu er vi så heldige, at vi ikke har udfordringer med astma eller allergi, men vi vil jo alle sammen gerne give vores unger de bedste forudsætninger. Vinduerne står meget mere åbne hjemme hos os i dag, og vi har lært at leve med, at det føles lidt køligt en gang imellem, fortæller Gry. 

Familien har desuden købt en tørretumbler, så håndklæder, sengetøj med mere ikke bliver tørret på et stativ indenfor. 

Hvad kan du gøre ved boligen?

I nye boliger installerer man i dag varmegenvindingsanlæg, der sørger for effektiv udluftning. Sådanne anlæg kan også installeres i ældre boliger, men er en dyr foranstaltning.

Friskluftsventiler i vindueskarmen eller klikfunktion i vinduet sikrer, at der kommer lidt frisk luft ind, når der er åbnet for funktionen.

Ekspert: åben dør har høj effekt

Klaus’ familie i Holte og Grys familie i Helsingør er ikke alene om at have haft et dårligt indeklima på børneværelserne. Det samlede resultat fra projektets første fase viser, at 45 procent af tiden havde værelserne et CO2-niveau over 1.000 ppm ved sengetid, mens det gjaldt for 56 procent af tiden ved sovetid mellem kl. 22 og 6. I løbet af forsøget, som foregik i januar, februar og marts, var der en forbedring af indeklimaet. 

Jo bedre vejret er, desto mere får vi luftet ud, og det er i fyringssæsonen, at der er de største problemer, forklarer Tue Patursson, fagekspert i energi og indeklima hos Bolius. 

– Det er et problem, at indeklimaet er værst, når de sover, for der er de jo netop mest på værelset, siger han. 

Og det er ikke nok at lufte ud lige inden sengetid. Man skal også huske at lade døren stå åben til børneværelset om natten. Har vinduerne friskluftsventiler, skal de gerne stå åbne, medmindre det er ekstrem vinter udenfor.

– Det er min overbevisning, at en åben dør til børneværelset om natten giver den største effekt. Vi kan se, at det har en virkning, hvis man lufter ud om aftenen inden sengetid. Men hvis man ikke sørger for, at der kommer luft ind på værelset om natten, så er vi oppe på et højt CO2-niveau igen kl. 2, og så bliver halvdelen af natten dårlig, forklarer Tue Patursson.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab