Større energiforbedringer

En større energirenovering kan være bekostelig. Til gengæld er der mange penge at hente på varmeregningen, hvilket kan betyde en besparelse i det samlede regnskab fra dag et.

Større energibesparelser i boligen

Det hjælper at skrue ned for varmen, hvis du vil spare på energien. Men det er oftest også muligt at hente besparelser ved at energirenovere boligen. Især i ældre huse vil en energirenovering også kunne mærkes på varmeregningen. Arkivfoto.

Hvilke fordele er der ved at foretage større energiforbedringer i din bolig?

Udvendig isolering ændrer ikke nødvendigvis boligarealet

  • Varmeudslippet bliver reduceret markant ved en udvendig efterisolering.
  • Ifølge bygningsreglement er det muligt at efterisolere husets ydervægge udvendig, uden at der ændres på det eksisterende boligareal (etageareal). Udvendig efterisolering på maksimalt 250 mm betragtes nemlig ikke som en udvidelse af etagearealet. Efterisoleringen skal dog indberettes til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
  • Såfremt efterisoleringen betyder, at afstandsbestemmelserne mod naboskel ikke overholdes, skal projektet vurderes i forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet, og projektet skal evt. sendes i nabohøring. Så selvom der minimum skal være 2,5 meter til naboskel, er det dog muligt at få dispensation fra kommunen om at bringe ens facade tættere på naboskel i forbindelse med en efterisolering.

Kilder: Bygningsreglementet og Gentofte Kommune

Energiforbedringer koster en del, men for det meste kan de alligevel godt betale sig. Hvis du skal låne pengene i banken, vil udgiften til lånet i mange tilfælde være mindre end den besparelse, du får på varmeregningen. Så der kan faktisk være penge at spare allerede fra den første dag.

Det er dog altid en god idé at få udgifter og besparelse for dit konkrete energiforbedringsprojekt beregnet. Her kan du med fordel søge hjælp hos en energikonsulent, der vha. tegninger over dit hus og ud fra nuværende energiforbrug kan udarbejde en energiberegning.

Større energiforbedringer er projekter, der for de flestes vedkommende vil kræve, at du får håndværkere til at udføre i hvert fald dele af arbejdet.

Energiforbedringer har andre fordele end besparelsen på varmeregningen. Du får et sundere hus med et bedre indeklima, og du slipper for problemer med træk, fodkulde og kuldenedfald fra utætte vinduer og andre kolde overflader. Dermed opnås en bedre komfort og samtidig en værdiforøgelse, når huset en dag skal sælges.

I nogle tilfælde vil energiforbedringer endda give dit hus en ansigtsløftning, så det kommer til at se nyt ud. Det gælder fx, hvis du efterisolerer ydervæggen udefra på en slidt facade og får ny facadebeklædning eller puds. Ligeledes kan det give et løft, hvis du får nye vinduer i forbindelse med en renovering af taget eller facaden.

Hvilke energiforbedringer er oplagte at udføre ved ombygning og renovering?

Skal du i gang med en større ombygning eller renovering af dit hus, er det altid klogt at tænke energiforbedringer ind i projektet. Det koster som regel ikke ret meget ekstra at efterisolere, når du alligevel er i gang med at bygge om.

Det er fx billigere at efterisolere et fladt tag eller et tag med loft til kip, hvis du alligevel skal skifte tagbelægningen. Det er også en rigtig god idé at få lagt et ekstra lag isolering uden på ydervæggen i dit hus, før du pudser op eller sætter ny beklædning på facaden. Den slags energiforbedringer kan næsten altid betale sig. I nogle tilfælde kan du endda være så heldig, at besparelsen på varmen kan betale store dele af låneudgiften til ombygningsprojektet.

I dag er det et krav, at man skal efterisolere i forbindelse med, at man udskifter tagbelægningen. Kravet går på, at du skal isolere op til samme standard, som gælder for nybyggeri.

Der kan dog være konstruktionsmæssige begrænsninger, der gør det urimelig dyrt eller umuligt at isolere i den krævede tykkelse. I disse tilfælde skal man isolere så meget, som det kan lade sig gøre.

Isolering af ydervægge i ældre huse svarer sig ofte.

Isolering af ydervæggene er en af de tiltag, der ofte giver store energibesparelser i ældre huse. Foto: Torben Klint.

Hvilken type energirenovering kan bedst betale sig?

De energiforbedringsprojekter, som typisk giver den største besparelse, er at:

  • Skifte til energiruder
  • Isolere ydervæg
  • Isolere tag eller loft
  • Isolere gulv
  • Genbruge varmen til ventilation med et ventilationsanlæg med varmegenvinding
  • Skifte fyr eller etablere en anden varmekilde.

Hvornår kan det svare sig at skifte til energiruder?

Der er mange penge at spare ved at skifte ruderne i dine vinduer med energiruder med varm kant. At ruden har varm kant betyder, at der mellem de 2 lag glas er et afstandsprofil af plast, som holder bedre på varmen end almindelige kanter af metal.

Det gælder især, hvis huset har store glaspartier med vinduer fra gulv til loft, som det fx er tilfældet i mange parcelhuse fra 1960'erne eller 1970'erne. Samtidig slipper du for træk fra utætte vinduer og kuldenedfald fra de kolde overflader.

Udskift vindue og spar

Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at de fleste huse har mulighed for at reducere varmeregningen 25-30 procent, og et af de allerstørste potentialer ligger i udskiftning af vinduer.

Hvis det er mere end 15 år siden, at dit hus har fået skiftet vinduer eller ruder, kan det som regel betale sig at skifte ruderne. Der er nemlig sket meget inden for udviklingen af energirigtige ruder siden slutningen af 1990'erne. Nye energiruder taber kun en tredjedel varme sammenlignet med en lidt ældre termorude - hvis du altså vælger den rigtige type ruder.

Du skal vælge energiruder med varm kant, som har en U-værdi på maksimalt 1,1, for at spare mest muligt på varmen. U-værdien er et mål for varmetabet gennem ruden.

Hvis du skifter en hel facade med vinduer, skal de nye vinduer overholde bygningsreglementets krav.

Vinduer med sprosser

Hvis dit hus har småsprossede vinduer, er den bedste løsning ofte at sætte et forsatsvindue med energiglas op på vinduets inderside.

Småsprossede vinduer taber mere varme end vinduer med større glasflader, fordi der siver varme ud langs alle sprossekanter og andre samlinger mellem glas og træ. Du opnår derfor den mest optimale løsning både med hensyn til varmetabet og husets stil og udseende ved at sætte forsatsruder op.

Eksempel

Et sidehængt 2-fløjet vindue af træ/alu, som måler 1.088 x 1.188 mm koster ca. 8.000 kr. i indkøb og 2.500 kr. i arbejdsløn at montere. Den samlet udgift er altså ca. 10.500 kr. inkl. moms (2018-priser).

Hvor meget kan du spare ved at skifte til energiruder?

Prisen for at skifte ruderne i dine vinduer afhænger dels af, hvor mange vinduer der er i huset, og dels af, hvor store vinduerne er.

Besparelsen afhænger bl.a. af, hvilket varmeanlæg du har. Du sparer mest, hvis du har elvarme eller et gammelt oliefyr, og mindst, hvis du har fjernvarme eller et nyt fyr.

Hvornår kan det svare sig at isolere ydervæggene?

Efterisolerign af ydermure kan give skader, hvis muren er udsat for fugt

Det er som regel ikke så dyrt at få efterisoleret ydermurene, men det kan være en god ide at få undersøgt, om de kan tåle den ekstra isolering. Arkivfoto.

Nogle huse har en hulmur, som kan isoleres. Det er som regel ikke så dyrt at få udført og vil derfor kunne svare sig i de fleste tilfælde. Vær dog opmærksom på, at murværket skal kunne klare den ekstra isolering. Få undersøgt murværket grundigt, hvis du er i tvivl, da der kan opstå risiko for frostsprængning i især ældre murværk som følge af en hulmursisolering.

Du skal have et isoleringsfirma til at gøre det for dig, da det foregår ved, at man laver nogle huller i facaden, fx ved at tage enkelte mursten ud, og hernæst blæser et løst isoleringsmateriale (granulat) ind i muren.

I huse, som ikke har hulmur, er det som regel lidt dyrere og mere besværligt at isolere ydervæggen, hvilket naturligt afføder flere overvejelser om, hvorvidt det vil kunne svare sig at efterisolere.

Det er muligt at sætte isoleringsmaterialer op på væggen både udvendigt eller indvendigt, og denne løsning kan også bruges i huse med hulmur, hvor du ønsker at isolere ydervæggen endnu bedre. Det er nemlig begrænset, hvor tykt et lag isolering der er plads til inde i hulmuren.

Fordele ved udvendig efterisolering af ydervæg

Det er bedst at isolere ydervægge udefra af flere årsager:

  • Udvendig efterisolering er den sikreste løsning. Indvendig efterisolering kan give problemer med fugt og skimmelsvampe i væggen, hvis den ikke er udført meget omhyggeligt. Det skyldes bl.a., at dugpunktet ændres i konstruktionen.
  • Udvendig efterisolering giver færre gener for beboerne, og det er lettere at komme til ydervæggen. Til gengæld er det dyrere i materialer.
  • Der går ikke kvadratmeter fra boligarealet, når du isolerer udefra. Det gør der ved indvendig efterisolering, da isoleringsmaterialerne jo tager plads op inde i boligen.
  • Udvendig efterisolering kan samtidig fjerne utætheder og kuldebroer (dvs. steder, hvor kulden kan trænge gennem konstruktionen og ind i huset).

Når du skal efterisolere ydervæggen udefra, kan du vælge mellem flere løsninger. Hvad du skal vælge, afhænger af, hvilken type hus du har, og hvilken type facade du ønsker. De mest anvendte løsninger er:

  • Isoleringsmåtterne placeres bag på en let beklædning af plader eller brædder.
  • Isoleringsmåtterne opsættes på den eksisterende ydervæg, og der lægges et pudslag direkte uden på isoleringen.
  • Der mures en ny ydermur (skalmur) op et lille stykke fra den eksisterende ydervæg, og isoleringen placeres mellem de to vægge.

Hvor meget kan du spare på at efterisolere ydervægge?

Du sparer typisk 2.000-5.000 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere ydervæggen. Hvor stor besparelsen er, afhænger bl.a. af, hvilket varmeanlæg du har og hvor meget isolering det er muligt at efterisolere med.

Det er ikke muligt at komme med et generelt bud på, hvad det koster at efterisolere ydervæggen i et hus. Det afhænger bl.a. af husets størrelse, facadens type, og hvordan isoleringen udføres. Derfor det svært at komme med et konkret bud på, hvor stor en besparelse, der er at hente ved at efterisolere ydervægge.

Her er et par eksempler på, hvad det kan koste at efterisolere og hvilken besparelse, du kan hente:

Hulmursisolering

Det koster ca. 320 kr. pr. kvadratmeter (2018-priser) inkl. arbejdsløn og moms at hulmursisolere en ydervæg, hvor hulrummet er 125 mm bredt. I en klassisk murermestervilla fra 1920 med 170 kvadratmeter hulmur kommer den samlede pris op på ca. 55.000 kr. inkl. moms.

I en murermestervilla med 170 kvadratmeter hulmur kan du spare ca. 10.000 kr. om året til varme, hvis opvarmningskilden er naturgas. Besparelsen er størst, hvis huset har elvarme eller er udstyret med et ældre oliefyr - og mindst, hvis huset har en billig varmekilde som fjernvarme (2018-priser).

Udvendig isolering af ydervæg

Det koster ca. 51.000 kr. inkl. moms til materialer at efterisolere 50 kvadratmeter ydervæg udvendigt med 145 mm isolering og en på to træbeklædning af fyr.

Dertil kommer udgiften til arbejdsløn, hvis du skal have håndværkere til at udføre arbejdet. Arbejdsløn er på omkring 86.000 kr. inkl. moms. Det bringer den samlede udgift op på 137.000 kr. inkl. moms. Det svarer til knap 2.750 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

Ved opvarmning med naturgas, sparer du 4.000-6.000 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere ydervæggen med 145 mm udvendig facadeisolering (2018-priser).

Udvendig efterisolering passer ikke til alle huse

Det passer som regel godt til et parcelhus at få ydervæggen isoleret udefra. Her er tagets udhæng normalt stort nok til, at der er plads til et ekstra lag isolering. Samtidig vil en ny facade af træbeklædning, plader eller puds matche husets oprindelige stil godt. Her kan den udvendige efterisolering altså udføres uden at gå på kompromis med husets oprindelige stil og udseende.

Men det er ikke alle hustyper, der umiddelbart egner sig til at blive efterisoleret udefra. Det er fx svært at få et ordentligt resultat, hvis dit hus er en ældre murermestervilla. En klassisk murermestervilla har ikke noget særlig stort udhæng i gavlene, dvs. at taget ikke rager ret langt ud fra huset. Det betyder, at der ikke er plads under udhænget til et ekstra lag isolering. Det kan kun lade sig gøre at få plads til isoleringen ved at forlænge udhænget, og det er en temmelig dyr løsning. Desuden kræver det stor kyndighed, hvis en så drastisk ændring af huset ikke skal gå ud over husets oprindelige stil og charme. Her vil det være oplagt at undersøge mulighederne for at isolere væggene indefra.

Loftrum der er blevet efterisoleret.

Efterisolering af et ubeboet loft er et af de bedre energitiltag, man kan gøre sig, da meget varme forsvinder gennem tagkonstruktionen. Arkivfoto.

Hvornår kan det svare sig at isolere taget eller loftet?

Huse, der har et ubeboet loftsrum, er lettest og billigst at efterisolere. I huse med andre tag- og loftskonstruktioner er det mere besværligt og dyrere. Det gælder fx, hvis dit hus har fladt tag, førstesal med skråvægge eller et loft, der går til kip.

Hvis der er tilstrækkelig højde i rummet, kan løsningen være at sætte et lag isolering op under loftet og derefter montere et nyt loft uden på isoleringen. Hvis rummet har skunke, kan du isolere inde i dem.

I rum med begrænset rumhøjde, fx en førstesal med skråvægge, kan man ikke altid lægge isoleringen under loftet, da ståhøjden så bliver for lav. Den eneste løsning er at hæve taget. Det er en ret dyr løsning, men den kan anbefales, hvis taget alligevel skal skiftes, fordi det er nedslidt. I så fald koster det ikke så meget ekstra at efterisolere taget, og de ekstra udgifter vil hurtigt tjene sig hjem med besparelserne på varmeregningen.

Hvor meget kan du spare ved at isolere taget eller loftet?

Det er svært at sige noget generelt om, hvad det koster at isolere loftet/taget i et hus, da priserne kan variere meget, men her er et par eksempler:

Eksempel: Isolering af skråvægge

Skal du have isoleret 50 m2 skråvægge med 140 mm isolering koster det ca. 10.000 kr. for isoleringsmaterialet med tillæg af gipsplader, lægter og dampspærre for omtrent 10.000 kr. Dertil skal der medregnes en arbejdsløn på ca. 30.000 kr. Samlet pris for isolering af skråvægge er altså ca.. 50.000 kr. Alle priser er inkl. moms. (2018-priser)

Eksempel: Isolering af skunkrum

Skal du have isoleret 50 m2 skunkrum med 140 mm isolering koster det ca. 7.500 kr. for isoleringsmaterialet inkl. lægter og dampspærre. Dertil skal der medregnes en arbejdsløn på ca. 25.000 kr. Samlede pris for isolering af skunkrum er 32.500 kr.  Alle priser er inkl. moms. (2018-priser).

Hvornår kan det svare sig at isolere gulvet?

Træk og kolde gulve betyder meget for komforten i et hus og også for varmeregningen. De fleste vil nok være tilbøjelige til at skrue ekstra op for varmen, hvis fødderne har det koldt, også selvom temperaturen i resten af rummet er 21 grader.

Et koldt gulv kan skyldes flere ting. Træk hen over gulvet kan fx skyldes utætte vægge eller vinduer og behøver derfor ikke at have noget med selve gulvet at gøre. Men det kan også skyldes, at der ikke er tilstrækkelig isolering under gulvet. Det kan især være tilfældet for gulve, som ligger lige over husets fundament eller over en uopvarmet kælder eller krybekælder.

At efterisolere gulvet kan være en meget krævende omgang, da det i de fleste tilfælde kræver, at de eksisterende gulve tages op og erstattes med nye, efter der er blevet isoleret.

Forskellige måder at efterisolere gulvet på

Der findes flere måder at efterisolere et uisoleret gulv på. Hvad du skal vælge, afhænger af, hvilken slags gulvkonstruktion huset har, og om der er kælder under huset:

  • Hvis der er et hulrum under gulvet, kan du få et isoleringsfirma til at blæse isoleringsgranulat ind i det. Det kan gøres uden at pille hele gulvet op.
  • I huse med krybekælder kan isoleringen monteres på krybekælderens loft, så gulvet isoleres nedefra. Det skal gøres meget omhyggeligt, da det kan give fugtskader, hvis arbejdet udføres forkert. Dampspærren skal placeres rigtigt, dvs. mellem isoleringen og trægulvet, og der skal være tilstrækkelig ventilation af krybekælderen. Det er desuden meget vigtigt at sikre at krybekælderen er tilstrækkelig ventileret.
  • I huse med kælder sættes isoleringen op på det eksisterende loft, og der laves et nyt loft af gipsplader eller lign. Isoleringen og det nye loft tager ca. 20 cm af loftshøjden, så der vil blive lavere til loftet i kælderen. Det er ikke så nødvendigt at isolere gulvet i stueetagen, hvis kælderen er opvarmet. Varmen stiger op gennem gulvet fra kælderen, så du får glæde af den i stueetagen.
  • Det er både svært og dyrt at isolere gulvet i huse, hvor gulvbelægningen ligger direkte over terrændækket, og der ikke er plads til isolering under gulvet. Her er den eneste løsning at bryde betonlaget under huset op og grave ud, så der bliver plads til at lægge isoleringen nede under betonlaget. Til det arbejde skal du have hjælp af erfarne entreprenører.

Gulvvarme

Hvis du alligevel skal i gang med at efterisolere dit gulv, kan du overveje, om du i samme ombæring vil etablere et vandbåret gulvvarmesystem som det primære varmefordelingsanlæg.

Selve materialerne til et vandbåret system er i sig selv ikke særlig dyre set i forhold til den omkostning det er at nedtage det gamle gulv, og derfor vil det relativt set ikke være en markant større meromkostning at få gulvvarme lagt ind.

Du bør aldrig lægge gulvvarme i et gulv, der ikke først er blevet isoleret med minimum 300 mm. For dårlig isolering vil nemlig betyde et meget stort energispild, da en stor del af varmen forsvinder ned gennem gulvet.

Radiatorer er ud fra en energimæssig synsvinkel normalt bedre end gulvvarme, da de typisk er placeret under vinduer, hvormed varmen bliver cirkuleret i rummet. Til gengæld kan gulvvarme være en rigtig god løsning, hvis man sørger for at få isoleret ordentligt. Gulvvarme vil ofte bevirke, at du ved lavere temperaturer opnår en god komfortvarme, da det betyder en del for den måde, vi opfatter varme på, at der ikke er fodkoldt.

Har du planer om at etablere gulvvarme, skal du dog være opmærksom på, at gulvet vil ”bevæge” sig meget, når det bliver udsat for store temperatursvingninger. Det vil især komme til udtryk, hvis du har et massivt trægulv, hvor det ikke ualmindeligt, at der opstår revner.

Du skal også være opmærksom på, at det tager længere tid for systemet at varme op og køle ned. Du skal regne med, at regulering af temperaturen i et rum med gulvvarme kan tage op til et døgn. Derfor er det ikke på samme måde, som ved radiatorer, muligt at lukke effektivt ned for varmen fx om natten.

Hvor meget kan du spare ved at isolere gulvet?

Det er ikke så dyrt at få sprøjtet isoleringsgranulat ind i hulrummet i et eksisterende gulv, mens et større projekt normalt ikke vil være rentabelt ud fra en økonomisk betragtning.

Det koster i omegnen af 4.000 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms at få gravet ud under gulvet, isoleret med 300 mm gulvisolering (polystyrenplader), lagt gulvvarme, støbt betongulv og lagt en ny gulvbelægning. Er gulvet på 150 kvadratmeter, løber det op i en samlet pris på 600.000 kr. inkl. moms (2018-priser).

Naturlig ventilation, som ofte er nødvendig, kan koste på varmeregningen.

Naturlig ventilation, som ofte er nødvendig, kan koste på varmeregningen. Foto: Torben Klint

Genbrug af varmen til ventilation

Det er vigtigt at lufte ud flere gange dagligt for at have et godt og sundt indeklima i boligen- gerne 3 gange om dagen med gennemtræk i 10 minutter. Om vinteren spilder du desværre en del varme, når du åbner vinduer, døre og ventilationsspjæld for at lufte ud.

Derfor kan det være smart at installerer et ventilationsanlæg med varmegenvinding der er udstyret med en CO2- eller fugtniveaumåler. Ved hjælp af måling, regulerer anlægget sig selv, og spare dig for besværet med at regulere op og ned for luftskiftet.

For boliger, hvor ventilationsanlæggene ikke er CO2-styret og i stedet kører med et konstant flow (fx en tidsstyret regulering), vil der være et behov for, at du lufter ud manuelt ved at åbne vinduer. Ulempen er, at der til tider vil være overventilering, mens der underventileres i andre perioder.

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding suger den "beskidte" luft ud fra køkken og badeværelse og udnytter varmen i denne luft til at opvarme den friske luft, som blæses ind i stuer og værelser. Dermed får du luftet huset ud uden at spilde varme.

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding giver et rigtigt godt indeklima, hvis anlægget ellers bliver vedligeholdt jævnligt og bliver indreguleret, så denne er tilpasset beboerne.

Det kan normalt kun betale sig at installere ventilation med varmegenvinding, hvis dit hus er forholdsvis tæt og velisoleret. Ellers går der for meget varme tabt gennem revner og utætheder i huset. I så fald er det bedre at isolere og tætne huset, før du investerer i et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Hvor meget kan du spare ved varmegenvinding?

Et standard ventilationsanlæg med varmegenvinding til et parcelhus koster typisk 45.000-60.000 kr. inkl. moms og installation. Er du gør det selv-typen, kan du indkøbe anlæg med alle dele for omkring 20.000 kr. inkl. moms (2018-priser). Husk dog at få en elektriker eller installatør til at tilslutte strømmen.

Du sparer typisk mellem 15 og 25 procent på varmeudgifterne ved at installere anlægget forbeholdt, at huset er tæt og velisoleret. Det er også vigtigt, at anlægget og ventilationskanalerne er placeret i den opvarmede del af huset, da der ellers går meget varme tabt.

Udskiftning af fyr eller etablering af anden varmekilde

Der kan være mange penge at spare ved at skifte et gammelt fyr ud med et nyt. Nye fyr har en større virkningsgrad, dvs. at de udnytter energien i olien eller gassen væsentligt bedre end ældre fyr.

Fjernvarme er en af de billigste varmekilder, du kan have i dit hus. Opvarmning med brændefyr eller træpillefyr giver også meget billig varme, men er mere besværligt og kræver, at du sætter dig grundigt ind i styringen af fyret, hvis du vil have det optimale ud af det. Du skal desuden fylde brændsel på fyret jævnligt samt have plads til at opbevare brændslet.

En varmepumpe kan også være en løsning, især som supplerende varmekilde eller i huse med et meget lille varmeforbrug. Der findes også vedvarende energikilder, som kan være værd at overveje, fx en solfanger på taget eller et jordvarmeanlæg.

På Energistyrelsens hjemmeside er der en beregner, som viser, om du kan spare penge ved at skifte til en ny type varme, ud fra din adresse. Prøv beregneren her.

Hvor meget kan du spare ved at skifte varmekilde?

Det koster typisk et sted mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. inkl. moms at udskifte et gammelt oliefyr med et nyt olie- eller naturgasfyr. Prisen er inkl. installation. Her kan du gøre brug af det skattemæssige håndværkerfradrag på 12.000 kr. pr. person i husstanden over 18 år (2018). Derudover kan du få energitilskud, hvor forsyningsselskaber giver tilskud, hvis du udskifter et oliefyr til fx en varmepumpe.

Du sparer typisk ca. 7.500 kr. om året på varmeregningen, men der ses besparelser næsten dobbelt så store. Beregningen gælder et parcelhus på 130 kvadratmeter, hvor den årlige varmeudgift var ca. 24.200 kr. med det gamle oliefyr. Med et nyt naturgasfyr eller fjernvarmeanlæg bliver varmeudgiften ca. 11.500-13.500 kr. Det svarer til en besparelse på ca. halvdelen af varmeudgiften.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab