Der er stor forskel på, hvor mange penge de danske boligejere bruger på større vedligeholdelsesarbejder på deres huse, alt efter hvor gamle husene er.

Ifølge Bolius' Boligejeranalyse 2014, angiver boligejere med et hus opført før 1959, der har fået udført et større vedligeholdelsesarbejde på deres hus inden for det seneste år, at de har brugt omkring 81.000 kr. på det. Boligejere med et hus opført efter 1980 brugte kun 45.000 kr.

Senioranalytiker i Bolius, Henrik Sonne, understreger, at beløbene. er et estimeret beløb beregnet ud fra gennemsnitsværdier.

Ældre huse skal leve op til nyt bygningsreglement

Husenes alder har betydning for, hvor mange penge de koster at vedligeholde. Men ifølge fagekspert i Bolius, Jeanette Standly Mikkelsen, skyldes forskellen på udgifterne især, at huse fra 1980’erne og frem følger et helt klart bygningsreglement, mens de huse, der blev bygget før 1959, ikke skulle leve op til et bygningsreglement. Det første kom i 1972.

- Det betyder, at hvis man skal renovere på et nyere hus eller udskifte dele af det, kan man gøre det uden de store problemer, fordi huset i højere grad lever op til eksisterende byggetekniske krav om, hvordan huset skal være isoleret osv.

- Går man i gang med at udskifte og renovere på ældre huse fra før det første bygningsreglement, kan det føre en masse ting med sig, for at huset lever op til bygningsreglementet, forklarer Jeanette Standly Mikkelsen.

Udskiftning af gamle tegltage kan blive dyrt

Bygningsingeniør hos firmaet byggesagkyndig.nu, Morten Mathiasen, er enig og påpeger desuden, at mange huse fra 1930’erne til 1950’erne er bygget med tegltag, hvor mange huse fra 1970’erne og 1980’erne har eternittage. Det har stor betydning, hvis taget skal skiftes.

- Hvor det er en relativ simpel operation med eternittag, som kan klares for 90.000-150.000 kr., så er det en noget større operation med tegl. Udskifter man et tegltag i dag, er der krav om, at det skal efterisoleres og have et undertag, hvor man i gamle dage bare kunne stryge det med mørtel. Med det hele kan sådan en operation godt komme op på 300.000-400.000 kr., forklarer Morten Mathiasen.

Renovering af murermestervillaer kræver dyrt stillads

En anden stor forskel på ældre huse og lidt nyere huse er højden, som også på et lavpraktisk plan kan øge udgifterne til vedligeholdelse.

- Mange af de huse, der blev opført i 1950’erne, er murermestervillaer med en 1. sal. De har højere tagrejsning og højere gavle, og det kan være sværere at komme til rundt om på huset, når man skal renovere facader og tag i forhold til de fladere parcelhuse, vi ser senere i 1960’erne og 1970’erne. Man kan være nødt til at opsætte et stillads, hvilket kan fordyre renoveringen, forklarer Morten Mathiasen.

Gamle huse kræver primært udvendig renovering

Både Jeanette Standly Mikkelsen og Morten Mathiasen mener, at man groft kan sige, at renoveringsindsatsen på huse fra før 1950’erne primært er udvendig med tag, facade og vinduer. På nyere huse er det tit indvendig, der skal renoveres – fx vand- og varmerør og kloak (der kan være dækket af forsikringen) og måske fjernvarmeanlæg og oliefyr.

- Men det er jo meget generelt sagt. Der kan være masser af huse fra de omtalte perioder, der har andre behov, understreger Morten Mathiasen.

Vedligeholdelse gør det billigere at eje hus

Begge eksperter anbefaler, at huset jævnligt efterses, så mindre skader undgår at udvikle sig til dyre skader.

- Udskiftningen af forskellige husdele kommer jo på et tidspunkt, men med forebyggelse og vedligeholdelse, kan man godt skubbe udskiftningstidspunktet i 10 år, siger Jeanette Standly Mikkelsen.

Selvom eksperterne mener at det kan svinge meget fra hus til hus og fra år til år, mener de, at man som tommelfingeregel kan gå ud fra, at de årlige udgifter til mindre vedligeholdelse – altså ikke større ting som at udskifte tag eller vinduer - på ældre huse er 6.000-8.000 kr. mens det for nyere huse er 4.000-6.000 kr..

Lav en vedligeholdelsesplan inden du køber nyt hus

Den løbende vedligeholdelsesudgift er vigtig at tænke med, hvis du vil købe hus.

- Før man køber huset, er det vigtigt at få set på, hvor meget der skal laves, og hvad det vil koste om året. Kan man selv lave det måske med hjælpe fra familie og venner, eller skal der professionelle til? Man kan evt. lave en vedligeholdelsesplan for de næste 10 år, så man har en idé om, hvor store udgiftsposter man kan forvente, foreslår Morten Mathiasen.

Det skal du holde øje med på huse bygget efter 1980

  • Gamle fjernvarmeanlæg og oliefyr kan trænge til udskiftning.
  • Træværk, fx gavlbeklædninger, vindskeder og tagudhæng kan trænge til maling eller udskiftning.
  • Kloakker kan begynde at få skader.
  • Rørinstallationer til vand og varme og faldstamme kan kræve renovering (kan være dækket af forsikringen).
  • Tagkonstruktion kan kræve renovering eller udskiftning.

Det skal du holde øje med på huse bygget før 1959

  • Vinduer. Er vinduerne af gammelt kernetræ kan de holde i lang tid, hvis du fx hvert femte år sliber dem ned og giver dem linolie.
  • Tagkonstruktion fra før 1959 trænger til at blive set efter og måske udskiftet.
  • Facaden kan trænge til en renovering, hvis der ikke er blevet gjort noget. Skal alle fugerne kradses ud, kan det blive dyrt.
  • Faldstammer og indvendigt vvs kan du typisk nøjes med at vedligeholde.

Bolius Boligejeranalyse 2014

Bolius Boligejeranalyse er baseret på 3.142 gennemførte interviews af TNS Gallup for Videncentret Bolius og er indsamlet i følgende målgruppe:

  • 25-79 år.
  • Bor i ejerbolig.
  • Bor i enten hus/villa /parcelhus eller række-/klynge-/kædehus eller gård.
    Enten ejes boligen selv, af samlever eller i fællesskab med samleveren.
    Har en eller anden beslutningsindflydelse på vedligeholdelsen af boligen

Se Bolius Boligejeranalyse 2014 her