Det er svært at sammenligne forskellige tagbelægninger med hinanden. Men der er nogle egenskaber ved tagbelægninger, som forenklet set godt kan sammenlignes, og som kan inddeles i enten gode eller mindre gode egenskaber.

Desuden er tagets udseende ikke ligegyldigt. Taget skal passe til huset, og derfor er det æstetiske også et parameter, der kan tænkes ind som en egenskab. Udseendet er dog sværere at måle som en "god" eller "mindre god" egenskab, da det er forskelligt fra hus til hus, hvilken tagbelægning der passer til det.

Holdbarhed

Holdbarheden er naturligvis interessant, både for din økonomi, og fordi der normalt er sammenhæng mellem lang holdbarhed og mindre vedligeholdelse.

Et altid diskuteret emne er pris i forhold til levetid (holdbarhed). Det hænger nemlig sådan sammen, at en tagbelægning, som holder i mange år, som regel også er dyrere.

En undtagelse er dog betontagstenstage og stålpladetage, der har lang levetid og samtidig er relativt billige.

Tæthed

Er alle tage lige tætte? Både ja og nej. Generelt er alle tage tætte, men går du i detaljer, er der tage, som ikke er helt tætte i alle situationer. For eksempel kan der sagtens komme mindre mængder vand igennem et almindeligt tegltag (vingetagsten), hvor teglstenene ikke ligger helt tæt. Et bølgepladetag, som skrues fast ovenfra, er derimod næsten 100 procent tæt. Under de tagbelægninger, der ikke er helt vandtætte, lægges derfor et undertag, som skal "fange" den fugt eller det vand, som i specielle situationer altid vil trænge igennem. Tagbelægninger, som ikke kræver undertag, er ofte billigere end andre.

Materialepris

Materialeprisen er den samlede udgift til tagbelægningen og eventuelt undertag, men uden udgiften til arbejdsløn/lægning af taget. For eksempel er materialeprisen på kobber mange gange højere end på stålplader.

Arbejdsløn

Arbejdsløn er de udgifter, der er forbundet med at lægge taget, dvs. selve udførelsen, og ikke udgiften til materialer. For eksempel er det lettere at montere et bølgepladetag og dermed også billigere end et nyt tegltag. Et nyt tegltag har undertag, som kræver en del mere arbejde, end hvis der ikke er undertag, hvilket bølgepladetage ikke skal have.

Kompleksitet

Arbejdslønnen hænger nøje sammen med, hvor kompliceret arbejdet er, dvs. hvor svært det er at udføre det. Jo sværere et tag er at lave, jo dyrere bliver det i arbejdstimer. Fx kræver det flere arbejdstimer, når der er ovenlysvinduer og skotrender, da der her vil være e mere detaljearbejde for at sikre at taget er tæt. Hvis komplekse tagkonstruktioner udføres forkert, bliver eventuelle følgeskader typisk mere alvorlige sammenlignet med enklere tage. Det er derfor vigtigt, at arbejdet udføres af folk med viden og erfaring på området.

Krav til løbende vedligeholdelse

Nogle tagbelægninger kræver mere vedligeholdelse end andre. For eksempel skal et stråtag vedligeholdes oftere end et zink- eller kobbertag, og det har naturligvis betydning for din økonomi, for ikke at tale om besværet.

Skal jeg vælge et tungt eller et let tag?

Forskellen på et tungt tag og et let tag er tagbelægningens vægt. Oprindeligt blev den tunge tagbelægning lagt oven på tagets trækonstruktion uden at blive gjort fast. Det var alene tagbelægningens vægt, der holdt taget på plads.

I dag er der større viden om vind- og stormpåvirkning, og der er derfor mere fokus på at fastgøre tunge tage til resten af huset for at undgå, at tagbelægning løfter sig eller blæser væk. De lette tagbelægninger har altid været grundigt fastgjort til tagkonstruktionen med enten søm eller skruer.

Tagbelægningens vægt har også betydning for konstruktionen nedenunder. Bjælker og spær skal kunne bære tagbelægningen, når materialet ovenpå er tungt som fx teglsten, betontagsten eller naturskifer.

Overvejer du at etablere solceller eller solvarme en gang i fremtiden, så er det en god idé at forstærke spærene, så de kan bærer vægten. Samtidig kan du også forberede beslagene så montagen af solceller eller solvarme kan ske uden at der blive gjort skade på dit tag eller undertag.

Middeltunge tagbelægninger som bølgepladetage, tagpap,cementbaseret skifer, trætage, kobber-, zink- og glastage kræver ikke så kraftig en konstruktion. De letteste tagbelægninger er stålpladetage og plasttage (anvendes ofte på små bygninger som carporte), som kun kræver en relativ let og spinkel konstruktion nedenunder.

Under normale omstændigheder er det ikke et problem at lægge en let tagbeklædning oven på en tagkonstruktion, som tidligere har båret et tungt tag. Derimod skal du være varsom den anden vej.

Vil du lægge en tung tagbelægning på en tagkonstruktion, hvor der har ligget et let tagmateriale, kan det meget nemt betyde, at spærene - og i få tilfælde også murene - skal forstærkes for at kunne bære den øgede vægt.

I de tilfælde er det en god idé at søge rådgivning hos en ingeniør, som hurtigt kan beregne, om de eksisterende spær kan holde til den nye tagbelægning og om der skal afstives nogle spær i forhold til stabilisering.

Mange vælger at ombygge eller lave et uudnyttet loftsrum om til en udnyttet 1.sal, når de nu allerede er i gang med at udskifte tagbelægningen. Derfor vil det være en god ide at få en arkitekt til at komme med et forslag til indretning.

Tagtype

Holdbarhed

Tæthed

Materialepris

Monteringspris

Kompleksitet

Krav til løbende vedligehold

Tegltag

Lang/mellemlang

Rimelig tæt

Rimelig/dyr

Dyr

Høj

Vingetagsten

Lang/mellemlang

Rimelig tæt

Rimelig/dyr

Dyr

Høj

Falstagsten

Lang

Tæt

Rimelig/dyr

Dyr

Høj

Mange

Betontagsten

Lang

Tæt

Rimelig

Dyr

Høj

Mange

Fibercementskifter

Mellemlang

Rimelig tæt

Rimelig

Dyr

Middel

Mange

Stålpladetag

Lang/ mellemlang

Rimelig tæt

Billig

Billig

Lav

Bølgepladetag

Mellemlang

Tæt

Rimelig

Billig

Lav

Tagpaptag

Mellemlang

Tæt

Rimelig

Billig

Lav

Gummitag

Mellemlang/kort

Rimelig tæt

Billig

Billig

Lav

Plasttag

Kort

Rimelig tæt

Billig

Billig

Lav

Glastag

Mellemlang/kort

Rimelig tæt

Rimelig

Rimelig

Lav

Kobbertag

Lang (længst)

Tæt

Dyr/(dyrest)

Dyr/rimelig

Middel

Naturskifertag

Lang

Rimelig tæt

Dyr

Dyr

Høj

Mange

Zinktag

Lang

Tæt

Dyr

Dyr/rimelig

Middel

Stråtag

Mellemlang/kort

Rimelig tæt

Rimelig

Rimelig/billig

Høj

Mange

Trætag

Mellemlang

Rimelig tæt

Rimelig

Dyr

Høj

Mange

De "bløde" værdier - det æstetiske

Det er ikke alene de hårde facts, der tæller, når du skal vælge tagbelægning. Også husets stil og samlede udtryk har betydning for dit valg.

Udseende

Den æstetiske problematik kan gå hen og blive meget konkret. Udskifter du fx dit tag med en helt anden type end det oprindelige, og falder det nye tag ikke i flertallets smag, kan du få et problem, den dag du skal sælge huset. Det er ikke usædvanligt, at forbedringer og ombygninger ikke kan trække en huspris op, men derimod ned.

Farve

Du skal også overveje tagbelægningens farve. Vil du forsætte med den nuværende farve eller skifte den ud? Om det er den ene eller anden farve, der passer, kan være svært at sige. Men et godt råd er at se sig om i nabokvarteret og kigge på farvesammensætninger, muroverflader, vinduer og tage. Du kan også kontakte en arkitekt, som vil være god at sparre med, når det gælder æstetik og farvevalg.

Størrelse

Et andet vigtigt æstetisk valg er tagstenenes eller tagpladernes størrelse. De seneste år er der kommet mange varianter af plader og tagsten på markedet, og for næsten alle gælder det, at de er større end de eksisterende modeller og derfor ofte større end den oprindelige tagbelægning. Tagplader og tagsten er blevet større, fordi det gør det hurtigere og lettere at montere dem. Vær opmærksom på, at de lidt større tagsten eller plader ikke nødvendigvis passer til husets udseende, og det kan ende med at blive en hæmsko for husets samlede udtryk.

Detaljer

De små detaljer ved taget er meget tit det, der løfter det samlede udtryk. Det kan være detaljer omkring udhænget, eller den måde taget afsluttes på ved gavlen. Men det kan også være materialerne i sig selv - deres overflade, farve og måde at patinere på, som i sidste ende løfter hele husets æstetiske udtryk.

Ikke alle tagbelægninger kan lægges på alle huse

Det kan også være konstruktionsmæssige begrænsninger, der bestemmer valget af tagbelægning.

Tungt eller let tag

Det er ofte ikke noget problem at gå fra et "tungt" tag (tegltag) til et "let" tag (bølgepladetag). Men det kan skabe problemer at gå fra et let til et tungt tag, da spærene ikke nødvendigvis kan bære vægten af f.eks. teglsten. Ofte kan dette problem løses ved at forstærke spærene. Påtænker du at udskifte et let tag med et tungt tag, er det en god idé at søge rådgivning hos en ingeniør, som hurtigt kan beregne, om de eksisterende spær kan holde til den nye tagbelægning.

Hældning

Tagets hældning har også betydning for, hvilken type tagbelægning du kan vælge. Du kan hos producenter af tagbelægninger få at vide, under hvilke omstændigheder produktet må anvendes. Kræver tagbelægningen undertag eller anden form for underlag, og hvor stor skal tagets hældning minimum være? Jo fladere et tag, en tagbelægning kan bruges på, jo tættere er den normalt. Der stilles nemlig større krav til belastningen af et fladt tag end af et stejlt tag.

Den "mindste" tilladte taghældning for forskellige tagbelægninger

Tagtype

Hældning i grader

Hældning i procent

Tagpaptag

1-2 (helst 3-5)

2-3

Gummitag

1-2 (helst 3-5)

2-3

Zinktag

1-2 (helst 3-5)

2-3

Kobbertag

1-2 (helst 3-5)

2-3

Plasttag

1-2 (helst 3-5)

2-3

Glastag

1-2 (helst 3-5)

2-3

Stålpladetag

12

21

Bølgepladetag

14

25

Betontagstenstag

20

36

Tegl (falstagsten)

20 (ned til 15)*

36 (ned til 27)*

Fibercementskifter

18

32,5

Tegl (vingetagsten)

25

46

Naturskifertag

25

46

Trætag (træspåner)

30 (helst 45)*

58

Stråtag

45

100

* I specielle tilfælde kan man gå endnu længere ned i hældning.

Sammenligning af udvalgte materialer til dit tag

Materialer til tag

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Zinktag
24,42
Tagplader af fibercement
5,00
Tagpap
4,49
Tegltagsten
15,88
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for tagbelægninger. Udgifter til den resterende konstruktion og til professionelle fagfolk for at opføre taget er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.