Køb og valg af nye vinduer

Vær opmærksom på, at dine nye vinduer skal passe til huset, og køb dem i en ordentlig kvalitet med ventilationsmuligheder. Sørg også for, at de lever op til bygningsreglementets energikrav.

Vindue

En tommelfingerregel er, at de vinduer, som sad i huset fra starten, også er de bedste rent arkitektonisk og proportionsmæssigt. Foto: Torben Klint

Reparation eller udskiftning af vinduer?

Valget mellem at bevare og istandsætte sine gamle vinduer eller købe helt nye kan være svært. Ofte kan man nøjes med at behandle træværket, udskifte det gamle et-lags glas eller termoruder, skifte tætningslisten og justere vinduet ind, så det lukker ordenligt igen.

Er du i tvivl, om du skal reparere eller udskifte vinduerne, så kan du få en byggeteknisk rådgiver til at vurdere deres holdbarhed.

Det kan nemlig være dyrt at købe nye vinduer, og derfor kan du måske nøjes med en grundig renovering af de gamle, hvis de ellers er i god forfatning.

Bemærk at nogle vinduer er en bærende del af en ydervægskonstruktion, hvorfor udgiften til vinduesudskiftning vil være større.

Der er set eksempler fra parcelhuse bygget i1960’erne og 1970’erne, som har vinduer, der er bærende. Bor du i et sådan hus og vil skifte vinduer, bør du alliere dig med en arkitekt, byggeteknisk rådgiver eller ingeniør, som kan se, om de originale vinduesrammer er bærende eller ej, og som kan rådgive dig om, hvad du skal gøre.

Hvilken type vindue passer til dit hus?

Når du skal vælge nye vinduer til dit hus, er der en række forhold, som du skal være opmærksom på. Hvilke vinduestyper passer bedst til netop dit hus?

Vil nye materialer også passe til huset? En tommelfingerregel er, at de vinduer, som sad i huset fra starten, også er de bedste rent arkitektonisk og proportionsmæssigt. Så find de gamle tegninger frem og se, hvilke vinduer der sad i huset oprindeligt. Eller opsøg en rådgiver (gerne en arkitekt), som kan hjælpe dig med de æstetiske overvejelser.

I den eksisterende boligmasse er der set mange dårlige eksempler på valg af nye vinduer, som ikke passer til huset. Andre steder har man erstattet de gamle vinduer med større vinduer, hvilket har givet problemer med indeklimaet.

Ifølge Bygningsreglement er der krav til, at vinduer skal udføres, placeres og evt. afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, så gener ved direkte solstråling, kan undgås.

Småsprossede vinduer

Et eksempel på vinduets betydning er disse småsprossede vinduer i et mansardtag. Foto: Lisbeth Holten

Især i huse fra før 1940'erne var man opmærksom på vinduets betydning for den samlede oplevelse af huset - både indefra og udefra. Derfor havde de gamle vinduer flere detaljer såsom flot profilering (udskæring og detaljering) af karme, vinduesrammer og sprosser.

Yderligere var man dengang meget optaget af proportionering af de enkelte bygningsdele. Det vil sige, at vinduernes størrelse, placering i facaden og den generelle udformning ofte fungerer bedre i gamle huse.

Langt de fleste gamle vinduer er fremstillet af fyrretræ, som herefter er malet med en heldækkende maling. Ældre vinduer er ofte fremstillet af virkelig godt træ, som kan holde i årtier - og længere. Gode vinduer fra fx 1920'erne kan sagtens holde mange år endnu, hvis de vedligeholdes med de respektive intervaller, og hvis de vedligeholdes korrekt.  

I nyere tid begyndte visse vinduesproducenter at anvende træ, som var af ringere kvalitet, og vinduernes holdbarhed blev mærkbart forkortet. En del af disse vinduer begyndte at rådne i løbet af forholdsvis få år. Vinduer af fyrretræ er de seneste år blevet af bedre kvalitet, og samtidig er der også kommet andre og mere holdbare træsorter på markedet såsom lærk, teak, eg og mahogni.

En stor del af de vinduer, som i dag produceres, har en udvendig kappe af aluminium. Det kan være en smagssag, om et nyt materiale passer til husets øvrige farver og overflader, men du bør overveje, hvordan det passer til eventuelt andet træværk omkring huset, tagets materiale og farve samt murværkets overflade og farve.

Skifter du dine gamle fyrretræsvinduer ud med nye og mere vedligeholdelsesfrie af aluminium eller plastik, skal du vide, at nye vinduer i disse materialer ikke har de samme æstetiske kvaliteter. Det betyder ikke, at man ikke bør købe vinduer i disse materialer, men at man skal være opmærksom på, at de godt kan ændre udtrykket på et gammelt hus.  

Som hjælp til valget kan arkitekter, byggesagkyndige, vinduesproducenter og håndværkere ved hjælp af håndtegninger, 3D-visualiseringer og andet vise, hvordan nye vinduestyper, nye materialer og ændringer af et eller flere vinduers udformning og proportionering vil se ud på dit hus.

SE OGSÅ: Komforten i hus

Er der kvalitetsforskelle på vinduer?

Ja, der er stor forskel på kvaliteten af de vinduer, som sælges på det danske marked. Prisen på et almindeligt gennemsnitsvindue kan svinge fra omkring 1.000 kr. til ca. 15.000 kr., afhængigt af størrelse, materiale, isoleringseffekt og producent.

Som det gælder for mange andre byggematerialer, følges pris og kvalitet ofte ad. Det vil sige, at du kan være relativt sikker på, at et dyrt vindue på alle områder også er bedre end et billigt.

En af de mest omtalte forskelle på billige og dyre vinduer er andelen af kernetræ i vinduets rammer og karme. Kernetræet forlænger vinduets levetid, da det bl.a. indeholder mere harpiks og dermed bedre modstår vind og vejr. Kernetræ er derfor efterspurgt i vinduer af fyrretræ.

Certificerede vinduer 

Du kan vælge en producent, hvis vinduer har Vinduesindustriens DVV-mærke. Det er en garantiordning, som skal sikre, at de tilmeldte vinduesfabrikker leverer et produkt, som lever op til en række krav til produktkvalitet, fremstilling, markedsføring og ansvar. Ordningen skal med andre ord garantere relativt ensartede produkter i en god kvalitet, der er egnet til det danske klima.

Der er danske vinduesproducenter, som stiller højere krav til deres produkter end DVV's minimumskrav. Det kan dog være lidt svært at præcisere, hvori forskellene består. Du kan naturligvis spørge firmaerne, om deres vinduer kvalitetsmæssigt er på niveau med DVV eller bedre og i så fald hvordan.

Derudover findes CE-mærket, som er et ’pas’ for varen, så denne frit kan omsættes og anvendes i alle EU-lande. Vinduer og døre produceret efter 1. februar 2010 er omfattet af kravene om CE-mærkning.

CE-mærkningen betyder at virksomheden, der producerer vinduer, skal have et anerkendt kvalitetsstyringssystem, hvor der sikres, at de markedsførte produkter opfylder kravene til de angivne ydeevneegenskaber. Herudover skal de lovgivningsmæssige ydeevnekrav være dokumenteret. Ovenstående krav om CE-mærkning er opfyldt for de virksomheder, der er tilsluttet Vinduesindustriens DVV mærkning.

Forskel på billige og dyre vinduer

Forskel på: Billige vinduer Dyre vinduer
Træets kvalitet (andelen af kernetræ) Lidt eller intet kernetræ Høj andel af kernetræ
Opbygning og udformning Kraftigere og indimellem kluntede træprofiler og sprosser Generelt slankere træprofiler og sprosser
Kvaliteten i den måde vinduet er konstrueret på samt detaljeringen Lavere Højere
Energivenlighed og varmeisoleringsevne Lavere Højere
Produktvarianter Mindre udvalg Større udvalg
Holdbarhed og vedligeholdelse Kortere holdbarhed og mere vedligeholdelse Længere holdbarhed og mindre vedligeholdelse
Innovation og udvikling (nye produkter, funktioner m.v.) Mindre innovation Mere innovation

Hvad siger lovgivningen om vinduer?

Bygningsreglementet stiller en lang række krav til boligens samlede energiforbrug, herunder vinduernes energibalance. Du skal sikre dig, at de lever op til det gældende bygningsreglementets krav - herunder også energikravene.

Hvis du bygger nyt, skal der laves en energirammeberegning for hele huset. Denne rammeberegning tillader, at du nogle steder kan isolere mere for så at isolere mindre andre steder. Isoleringsevnen i en konstruktion angives med en U-værdi, og jo mindre U-værdien er, desto bedre er isoleringen.

Uanset om du bygger nyt, bygger til eller renoverer, er der regler for vinduernes energibalance som du skal forholde dig til som husejer.

Hvad siger lovgivningen om vinduer?

Energistyrelsen og Vinduesindustriens energimærkning svarer til den man kender fra hårde hvidevarer og elpærer. Arkivfoto.

Vinduers energimæssige egenskaber beskrives ud fra to egenskaber:

U-værdien: Angiver vinduets/rudens evne til at begrænse varmetabet. Jo mindre U-værdi, jo bedre isoleringsevne.

g-værdien: Angiver vinduets/rudens evne til at transmittere solstråling som varme ind i huset. Jo større g-værdi, jo mere gratisvarme er der til at dække husets varmebehov.

Hvis man betragter de to egenskaber i fællesskab og køber produkter med de bedste egenskaber, kan man få vinduesprodukter, der på årsbasis har et lavere nettovarmetab end en velisoleret ydervæg. I bedste tilfælde opnår man ligefrem et nettoenergitilskud.

Energibalancen beregnes ud fra U- og g-værdien efter formlen Eref(kWh/m2·år) = 196,4 · g - 90,36 · U. Hvis værdien er negativ, betyder det et netto varmetab. Hvis den er positiv, får bygningen et netto varmetilskud. Værdien er baseret på det danske referencevejrdataår under hensynstagen til en typisk vinduesfordeling mod de fire verdenshjørner.

I gamle dage havde vi et-lags vinduer, hvilket havde et varmetab på -300 kWh/m2 pr. år. Senere i 1970’erne fik vi termoglas, som havde et varmetab på -177 kWh/m2 pr. år.

I 2008 begyndte man at producere vinduer, som havde et varmetab på -60 kWh/m2 pr. år.

I bygningsreglementet 2010 gælder det, at det samlede varmetab ikke må være større end -33 kWh/m2 pr. år. Dette svarer til energimærket C.

I bygningsreglementet 2015 og 2018 er dette sat ned til -17. Dette svarer til energimærket B.

For den frivillige lavenergiklasse (tidligere BR-2020) vil det være 0 kWh/m2 pr. år. Dette svarer til energimærket A.

Da det ikke er så ligetil at foretage den beregning, kan du som udgangspunkt gå efter energimærket. En god ide er at tilgå Energivinduer.dk, hvor du kan finde vinduer, som er på positivlisten.

Energistyrelsen og Vinduesindustrien har indført en energimærkning af vinduer, hvor alle de forhold, der skal regnes på, er medtaget. Mærkningen svarer til den, man kender fra hårde hvidevarer og elpærer. Det er en skala fra A til F, hvor A er det energimæssigt bedste vindue.

Hvis din vinduesleverandør ikke er med i energimærkeordningen, skal du sikre dig, at vinduerne lever op til kravet om, at det samlede varmetab gennem 1 m2 vindue ikke må være større end det, som er gældende i bygningsreglementet.

Vælger du blot at udskifte ruderne, dvs. selve glasset, skal du ikke opfylde specifikke krav i bygningsreglementet.

Andre lovmæssige krav til vinduer

I et hvert beboelsesrum og fra køkkenet skal der være en redningsåbning. Dette kan være en dør eller en lem til det fri, men typisk vil det være et vindue. En redningsåbning anvendes til, at der kan ske redning af personer i bygningen, hvis flugtvejen er blokeret.

For at et vindue skal være en redningsåbning skal den fri åbning i vinduet have en bredde på mindst 0,5 meter og en højde på mindst 0,6 meter. Desuden skal højde plus bredde skal tilsammen være mindst 1,5 meter. 

Lovgivningen omkring vinduer kan være lidt kringlet, og hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du skal opfylde reglerne, kan du kontakte din kommunes tekniske forvaltning eller en byggeteknisk rådgiver (arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør).

Vigtige detaljer inden køb af nye vinduer

Når du skal ud at vælge nye vinduer, er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Husk ventilationsmulighed i vinduerne.
  • Vælg et godt og isolerende lavenergiglas.
  • Vælg den rigtige fuge omkring vinduerne.

Ventilationsmulighed

I dag anbefales det af stort set alle rådgivere at vælge vinduer med friskluftsventiler, som gør det muligt at justere mængden af frisk luft.

Lavenergiruder

Det er vigtigt at få gode og højtisolerende termoruder, som i dag kaldes energivinduer. Hvis du køber vinduerne hos en af de fabrikanter, der anvender energimærkningen, skal du vælge vinduer i klasse A eller B. Så er du sikker på, at de opfylder bygningsreglementets krav.

Hvordan ser en mørtelfuge ud?

Her ses en gammeldags mørtelfuge, der bruges rundt om vinduet. Foto: Torben Klint

Fuge

Det tredje element er valg af fugen omkring vinduerne. Nu om dage bruges tre typer:

a) En elastisk gummifuge, der sprøjtes ind.

b) En gammeldags mørtelfuge, som ligner fugen mellem murstenene i et muret hus.

c) Et fugebånd, som er et klæbrigt og ekspanderende (udvidende) bånd, som stoppes ind mellem vinduet og muren.

Alle tre fugemetoder er gode på hver deres måde.

  • Gummifugen er god, fordi den er fleksibel og holder tæt. En gummifuge kræver løbende vedligehold, når den mister elasticiteten, og enten begynder at slå revner eller falde ud fra sin plads.
  • Mørtelfugen er glimrende og meget anvendt især i ældre murede huse, hvor den passer godt ind i stilen. 
  • Fugebåndet er også en god måde at sikre tætheden imellem vinduet og vindueshullet. Det er relativt nemt at montere og kan skiftes uden de store problemer. 

Fordelen ved fugebåndet er især, at det er mere åbent i sin struktur, og dermed undgår man, at fugt hober sig op inde bag fugen. Ulempen ved det er, at det med tiden begynder at falde ud. Hvis dette sker, så skærer man båndet ud med en hobbykniv og monterer en ny.

Gummifugen er helt tæt (diffusionstæt), og derfor skal fugen på den indvendige side af vinduet være diffusionsåben for at undgå fugtskader i træværket.

Det er vigtigt, at der ikke er tætte fuger både på den udvendige og indvendige side af vinduet.

En af siderne skal have en åben struktur. Det har fugebåndet og mørtelfugen. Bruger du en af disse fugetyper udvendigt, kan du lægge en helt tæt fuge på indersiden, fx en akrylfuge.

Hvor og hvordan kan du købe nye vinduer?

Den almindelige vej til nye vinduer går igennem en tømrermester, som i de fleste tilfælde har adgang til stort set alle vinduesproducenter, enten direkte eller via sin kontakt med den lokale tømmerhandel eller et byggemarked.

Nogle af de store, anerkendte fabrikker vil ikke levere direkte til private husejere. Nogle steder kan private boligejere købe deres vinduer i tømmerhandlen uden om tømrermesteren. Forhør dig i dit lokale byggemarked eller en tømmerhandel.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab