Spørg Bolius
Renovering badeværelse - må jeg selv udføre vådrumsmembran?
Hej Bolius
Jeg skal til at renovere badeværelse i etageejendom på 2. sal, bl.a. nyt gulv. Må jeg selv ligge vådrumsmembran?
Alt vvs bliver udført af aut. vvs-installatør
Mvh Torben P
Hej Torben P
Ja, det må du gerne. Der er ikke krav til, at vådrumsmembran udføres af professionel, men krav til tæthed og den samlede opbygning og overfladebehandling af vægge og gulv - de specifikke godkendte behandlinger kan du finde i SBI-Anvisning 252 Vådrum.
Så du må gerne selv udføre arbejdet, men det er svært arbejde, der kræver erfaring og håndelag at udføre korrekt, så det bliver helt tæt - og du skal være opmærksom på, at selv de mindste fejl kan have meget store konsekvenser og giver risiko for meget store skader på de omliggende konstruktioner, der både byggeteknisk og økonomisk kan være omfattende.
Læs mere her: Vægge i badeværelser
Der er krav til, at en del vvs- og el-arbejder skal udføres af autoriseret installatør, og at pålægning og samlinger af vådrumsvinyl på gulve og vægge skal udføres af af håndværkere, der har et særligt PVC-svejsecertifikat.
Læs mere her: Love og regler om gør det selv arbejde
og her: Montering af PVC i vådrum
Med venlig hilsen