I 2016 præsenterede Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) en række grafer, der rystede den danske bolig- og byggeverden.

De viste, på baggrund af data fra 135.000 danske parcelhuse, at husenes reelle energiforbrug ser meget anderledes ud end det teoretisk beregnede.

 At der var forskel på teori og praksis, var forventet af forskerne. Men forskellene var helt systematiske: Er huset nyt og/eller velisoleret (energimærke A-C), bruger beboerne mere energi end forudsat. Er det gammelt og utæt (typisk D-G), bruger husejerne mindre.

Også andre undersøgelser af nyere lavenergihuse fra SBi viser denne tendens. Det ser ud til, at man dropper uldsokkerne og går i sommertøj indendørs året rundt.

– Folk læner sig tilbage og slår autopiloten til, siger professor Kirsten Gram-Hanssen fra SBi, som har forsket i emnet i over 15 år.

Også projektet Smart Energi i Hjemmet, hvor man systematisk overvågede boligejeres forbrug i et begrænset område i Middelfart, bekræfter, at mange boligejere glemmer, at de selv skal spille en aktiv rolle, selvom der bliver installeret et automatisk sparesystem i deres hjem.

Sådan blev husejerne overvåget

I projektet Smart Energi i Hjemmet fik 200 husejere i Middelfart Kommune fra 2013 til 2015 installeret digital varmestyring. Man rekrutterede bl.a. målrettet husejere fra den ”grønne energilandsby” Føns.

Natsænkning af temperaturen var indstillet automatisk. Desuden kunne husejerne på en hjemmeside melde ferie eller andre tidspunkter, hvor de ikke var hjemme, så teknikken kunne skrue ned for varmen. Det var også muligt for den enkelte at følge med i forbrug af naturgas og fjernvarme. For at minde om sparemuligheder fik deltagerne  via en rapport indblik i  forbruget, om det lå over eller under gennemsnittet i stue og soveværelse.

Større varmeregning i lavenergihus

Det er et problem. Dels fordi staten regner med, at de skrappe krav til nye boliger og energieffektiviseringer vil skære tre fjerdedele af energiforbruget fra frem mod 2020. De samfundsøkonomiske mål, som ikke mindst handler om klimaet, kommer dermed ikke i hus. Og dels fordi husejerne, som nu bliver præsenteret for de teoretiske beregninger, når de planlægger nybyggeri og energirenovering, ofte ender med at blive skuffede.

Et tredje problem kan blive, at husets varmesystem kan blive underdimensioneret, så fx fjernvarmerør ikke installeres i et område, fordi man undervurderer energibehovet.

Også hos Videncentret Bolius kan fagekspert Tue Patursson genkende mønstret ud fra boligejernes henvendelser:

– Efter en energirenovering kommer folk nemt til at bruge lidt mere varme end forventet.
En del undrer sig bagefter over, at det ikke hænger sammen med de beregninger, de fik lavet forinden, for de har stadig samme udgifter på varmen. Det kommer noget bag på dem, fordi deres motivation har været at spare penge. Det, de står tilbage med, er først og fremmest et bedre indeklima og komfort. Men havde de fortsat den samme adfærd som før, havde der været penge at hente, siger han.

En del af forklaringen er, at varmebehov er beregnet ved en rumtemperatur på 20 grader.
Det er noget lavere end den, man i praksis har som gennemsnit i et nyt hus i dag. At beboerne skruer højere op for varmen, har relativt større betydning for det teoretiske varmebehov i et nyere hus. 20-30 procent stiger varmebehovet, hvis folk hæver rumtemperaturen fra 20 til 22-23 grader. Og det gør de.

– I det gamle murermesterhus fra 20’erne kan man godt regne med, at folk har 20 grader. I et nyt lavenergihus er det nærmere 22 eller 23 grader, gennemsnitligt set, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Energimærker er ren teori

En boligs energimærke (som betegner det beregnede forbrug) tager udgangspunkt i en række standardforudsætninger, som skal gøre det muligt at sammenligne, uafhængigt af hvem der bor i huset og deres adfærd. Man forudsætter en ensartet opvarmning af hele boligen til en bestemt temperatur og et bestemt luftskifte.

I praksis ser det helt anderledes ud: Antal personer i husstanden, alder, vaner, forbrug af varmt vand og evt. brug af brændeovn eller elvarme kan betyde enorm variation. En husstand kan bruge to-tre gange så meget energi på at varme deres bolig op som deres nabo i et identisk hus.

Men tendenserne er meget klare statistisk set. Bygningsreglementets krav til de nye energieffektive huse påvirker husstandens adfærd, siger Kirsten Gram-Hanssen. I den forkerte retning.

– Jo mere energieffektivt huset bliver, jo mindre energibesparende bliver beboernes adfærd.

Men hun tilføjer også:
– Det er faktisk ikke så mærkeligt. Hvis du bor i et hus, som er svært at varme op, og du kan mærke, at varmen fiser ud ad døre og vinduer, lukker du dele af huset ned og lader være med at varme det rigtigt op, hvis det er koldt udenfor. Bor du i et topisoleret hus, skænker du det ikke en tanke. Men det har vi ikke været nok opmærksomme på.

Derfor sparer vi på varmen

De tekniske beregninger går således ud fra, at folk bor på den samme måde før og efter.
Men hvor teknikken kommer til kort, kan sociologisk og økonomisk teori godt forklare beboernes adfærd:

Forskere er enige om, at der findes en såkaldt rebound-effekt, som æder en vis del af energieffektiviseringen, fordi folk vælger at veksle besparelsen til komfort, fx ved at varme boligen op til en højere temperatur, tage flere rum i brug og generelt slappe af, over for at skulle spare på varmen.

– Renoverer man et hus fra en klasse G til en klasse D, må man forvente, at en væsentlig del af den forventede besparelse vil blive omsat til øget komfort, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Hvor stor den del er, er mere usikkert. Forskere mener, at  mellem 20 og 50 procent af den besparelse, man teoretisk skulle kunne opnå, ikke nås.

En varm vinter er dyrere end en kold vinter

Også på andre områder er man blevet klar over, at forbrugernes motivation, dvs. oplevelse af, hvor nødvendigt det er at spare, trækker beregninger skæve. For eksempel opererer energiøkonomer med en ”varm vinter-effekt”. Effekten er udtryk for, at energiforbruget generelt er større, når vinteren er lun, end når vinteren er rigtig kold. Det sker, fordi de fleste finder det mere naturligt at spare på varmen, når det er koldt udenfor, for ikke at risikere en løbsk varmeregning.

Ekspert: Kig på dit reelle varmeforbrug

Kirsten Gram-Hanssen peger på, at det ikke har været tydeligt kommunikeret til forbrugere og håndværkere, at det teoretiske forbrug netop er teoretisk. Og at det tal ikke er udviklet til at forudsige reelt forbrug. Undersøgelser tyder også på, at de teoretiske beregninger af energiforbruget i ældre boliger er stærkt fortegnet.

– Og det har store energipolitiske konsekvenser, for man kan ikke spare mere, end man faktisk forbruger.
Derfor har Videncenter for energibesparelse i Bygninger udgivet en pjece til håndværkere og rådgivere netop med det budskab: Tag udgangspunkt i husets reelle forbrug og gør brugerne opmærksom på egen adfærd, hvis de vil opnå besparelser.

Andre undersøgelser viser, at markedsføring af energieffektiviseringer ofte sker med budskabet om både øget komfort og energibesparelser i samme hug.

En undersøgelse fra SBi viser, at fx markedsføring, sælgere og installatører af varmepumper ubevidst kan være med til at skabe nye normer for øget komfort og dermed forhindre, at energisparemål bliver nået.

 – Man glemmer i markedsføringen at fortælle, at de to ting hænger sammen, og at øget temperatur sker på bekostning af energibesparelser, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Hun foreslår, at beregninger af rentabilitet bliver lavet både med udgangspunkt i teoretiske beregninger og det faktiske førforbrug. Det giver et mere reelt billede. Og samtidig skal man vise forbrugerne, hvad en rebound-effekt på 20 procent betyder.

Overvågning af energiforbrug gør os dovne

Projektet Smart Energi i Hjemmet (SEIH) i Middelfart Kommune, hvor 200 boligejeres energiforbrug blev overvåget, blev solgt på, at husejeren kunne spare energi ”uden at løfte en finger”. Det blev dog taget lidt for bogstaveligt af flertallet. Der var nemlig meget store udsving i besparelserne, som gennemsnitligt lagde sig på syv procent. De bedste resultater blev opnået hos dem, der gik med på legen med at få tastet ind i systemet, når der ikke var behov for varme, fortæller Ole Michael Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

– Vi så, at mange faldt af på den. Hvis det ikke kom ind under huden den første uge, fadede det ud, siger han.

Adfærden ligner, hvad man ser med anden ny teknologi.

– Det er lidt ligesom ens mobiltelefon: Hvor meget gider man sætte sig ind i? Mange læner sig tilbage og forlader sig på, at ”systemet” er automatisk. De konstaterer, at de har en fin temperatur, og gør ikke mere. Mange bliver dovne ret hurtigt, konkluderer forskeren. 

Fire måde at spare energi på

Modspillerne

Denne type i Middelfart-forsøget opførte sig nærmest kontraproduktivt i forhold til systemet – måske for at drille det eller prøve det af. De slukkede fx for den automatiske natsænkning og hævede  stuetemperaturen. De endte så med at bruge mere varme end før projektet.

Energiduksene

De opfører sig eksemplarisk, og for dem går der nærmest sport i at spare på energien og følge med i forbruget. De vil gerne have bekræftet, at de er de gode i klassen. De dygtigste opnår besparelser på 20 procent.

De supertravle

Denne type kan godt finde ud af IT, men har så travlt i hverdagen, at det at huske at indstille varmesænkning bliver for meget. De glemmer muligheden for at bruge systemet aktivt, fordi andre ting fylder mere. Sparer kun lidt.

De IT-fremmede

De havde svært ved teknikken i forsøget. Det var typisk ældre mennesker, som var mindre fortrolige med smartphone og computer. Herunder ældre ægtepar, som var hjemme døgnet rundt.