Så meget er din varmeregning steget fra 2021 til 2022

Fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, har beregnet, hvor meget det i december 2021 kostede ekstra at opvarme sin bolig om måneden i forhold til december 2020, og hvor meget ekstraregningen var for hele året. At varmeregningen i december blev ekstra stor skyldes både de høje energipriser netop der, og at vi bruger ekstra energi på at varme boligen op i vintermånederne, hvor det er koldt udenfor,

Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitsfamilie.

  • Elvarme: 3.115 kr. ekstra i december 2021 og 8.530 kr. ekstra for hele året. Tallet er baseret på et årligt forbrug på 18.100 kWh.
  • Naturgas: 3.163 kr. ekstra i december 2021 og 7.610 kr. ekstra for hele året.. Tallet er baseret på et årligt forbrug på 18.100 kWh/1.716 m3 naturgas.
  • Oliefyr: 1.100 kr. ekstra i december 2021 og 4.130 kr. ekstra for hele året. Tallet er baseret på et årligt forbrug på 2.750 liter olie.
  • Varmepumpe: 990 kr. ekstra i december 2021 og 2.710 kr. ekstra for hele året. Tallet er baseret på et årligt forbrug på 5.500 kWh.
  • Fjernvarme: Der er ikke tal for december 2021 endnu, men fjernvarmeprisen for en forbruger i en husstand på 130 m2 faldt 1,3 procent fra august 2020 til august 2021.

Kilder: Dansk Energi og Forsyningstilsynets prisstatistik

I de sidste måneder af 2021 gik priserne på el og naturgas én vej: op.

Det har fået store konsekvenser for mange danskere, specielt dem, der opvarmer deres hus med naturgas og elvarme (ikke varmepumpe) – en gennemsnitsfamilie betalte i december 2021 henholdsvis 3.163 og 3.115 kr. ekstra for opvarmning af deres bolig i forhold til december 2020, viser udregninger, som fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, har lavet på baggrund af bl.a. tal fra Dansk Energi.

Hvad koster el og naturgas?

Naturgaspriserne ligger normalt på omkring 7 kr. pr. kubikmeter, men i december 2021 var prisen ca. 15 kr. pr. kubikmeter. Elpriserne er steget med 60 øre pr. kWh, og det betyder, at prisen pr. kWh er på omkring 2,80 kr. ved almindeligt forbrug, mens elprisen for opvarmning er på ca. 1,70 kr. pr. kWh.

Derfor er naturgaspriserne og elpriserne steget

- De stigende priser skyldes flere faktorer. Der er problemer med at skaffe naturgas, bl.a. fordi en række lagre rundt om i verden simpelthen ikke var fyldte og kunne komme i spil på grund af de lave forventninger til energibehovet i 2021 efter en periode med corona og lav produktion.

- Derudover får vi i Danmark omkring 80 procent af vores strøm fra grønne energikilder som vind og vand. Og det havde vi simpelthen mindre af i foråret og sommeren 2021. Dels havde vi en sommer med mindre vind, dels regnede det mindre i Norge og Sverige, hvor vi normalvis får strøm fra vandkraftværker fra. Så det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, der samlet får priserne til at stige, forklarer Tue Patursson.

Selv om både regn og vind er kommet tilbage siden i sommer, er priserne stadig påvirket af den manglende vind- og vandenergi i 2021.

Oliepriser er også steget – fjernvarmepriser holder sig i ro

Også oliepriserne er steget. De omkring 80.000 husstande, der opvarmer deres bolig ved hjælp af oliefyr, fik en ekstraregning i december 2021 på 1.100 kr.

De, der har en varmepumpe til at opvarme deres bolig, har også fået en ekstraregning på grund af de stigende elpriser, men det slår dog ikke helt så meget igennem, så ekstraregningen for december 2021 landede på 995 kr., og dermed er det stadig betydeligt billigere at varme sin bolig op med varmepumpe end fx oliefyr eller gasfyr.

De fleste fjernvarmekunder er ikke lige så hårdt ramt. Fjernvarmepriserne faldt i gennemsnit med 1,3 procent fra august 2020 til august 2021, og en undersøgelse, som Dansk Fjernvarme har lavet, viser, at langt de fleste fjernvarmeselskaber holder priserne i ro i 2022.

Dog har fjernvarmeselskaber, med ca. 100.000 husstande som kunder varslet prisstigninger på mere end 10 procent, mens fjernvarmeselskaber, der har varslet prisstigninger på mindre end 10 procent, leverer varme til cirka 80.000 husstande.

- Langt de fleste fjernvarmeselskaber har flere strenge at spille på. Når priserne på el og naturgas stiger, kan selskaberne i stedet benytte fx biomasse til opvarmning, og det betyder, at priserne for kunderne ikke stiger på samme måde. Der vil dog være nogle, ofte mindre, fjernvarmeværker, som kun har naturgas eller blot en beskeden sideproduktion af andre opvarmningsformer. De selskaber kan have været nødt til at hæve priserne markant i 2022, når der skal kompenseres for de høje priser, vi havde i 2021, siger Tue Patursson.

Så stor er varmeregningen om året

Prisstigningerne betyder, at mange danskerne får en årlig varmeregning, der er langt større end tidligere. En gennemsnitsfamilie får, hvis priserne fra januar 2022 holder, en årlig varmeregning på:

  • Oliefyr (14,2 kr./l): 39.150 kr.
  • Naturgas (15,25 kr./m3): 33.430 kr.
  • Elvarme (1,75 kr./kWh - reduceret pris pga. elopvarmning): 31.750 kr.
  • Fjernvarme (0,71 kr./kWh): 12.850 kr.
  • Varmepumpe (1,75 kr./kWh - reduceret pris pga. elopvarmning): 10.100 kr.

Varmecheck til husstande med ekstra store varmeregninger

De store regninger har fået politikerne til at reagere, og et politisk flertal er blevet enige om hurtigst muligt at udbetale en skattefri varmecheck på 3.750 kr. til ca, 320.000 hustande, der har en husstandsindtægt på under 550.000 kr. (598.000 før AM-bidrag), og er opvarmet med gasfyr, ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 % eller en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigninger, eller har el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde med en tilsvarende prisstigning.

Elpriser stiger: 1 kWh koster 2,75 kroner

Elpriserne er også steget voldsomt, og den større elregning skal lægges oveni den forhøjede varmeregning. I januar 2021 kostede en kWh i gennemsnit 2,20 kr., og efter at have været helt oppe på 3,33 kr. i december 2021, er prisen på en kWh i januar 2022 på ca. 2,80 kr.

Sammenligner man elpriserne fra januar 2021 og januar 2022, svarer det til, at en dansker med et gennemsnitligt elforbrug om året på 1.600 kWh skal betale 960 kr. ekstra om året, mens en gennemsnitlig familie med et årligt elforbrug på 4.400 kWh får en ekstraregning på 2.640 kr. og i alt skal betale 12.320 kr.

Hvornår falder elpriserne og varmepriserne?

Det kan ikke siges med sikkerhed, hvordan både elpriserne og varmepriserne udvikler sig i hele 2022. Priserne toppede i december 2021, og mange af dem er så småt på vej ned. Men Dansk Energi forventer, at priserne tidligst kommer ned i nærheden af 2021-niveau i 2023. Der er lidt usikkerhed om, hvorvidt energipriserne bliver så lave som tidligere.

Gode råd til at spare på el og varme

Med de høje priser er der ekstra grund til at spare på el og varme, og her er der flere muligheder.

- Det bedste, du kan gøre hen over efterår og vinter, er at skrue på boligens varmegrader. Bare én grad lavere kan give en besparelse på varmeregningen på omkring fem procent.

- Derudover kan du skele til de gamle spareråd om at slukke for lyset og tjekke apparaternes standbyforbrug. Endelig kan du shoppe lidt rundt mellem el- og varmeselskaberne, nogle af dem har måske et godt tilbud i den kommende tid. Husk dog at tjekke, hvad priserne bliver efter en eventuel velkomstperiode. De har nemlig tendens til at stige, siger Tue Patursson.

Sådan opvarmes danske boliger i 2021

Her kan du se, hvor mange boliger i Danmark, der har fjernvarme, gasfyr, oliefyr, elvarme, varmepumpe og anden centralvarme som opvarmning.

  • Fjernvarme: 1,8 millioner boliger
  • Gasfyr: 417.000 boliger
  • Oliefyr: 187.000 boliger
  • Elvarme: 117.000 boliger
  • Varmepumpe: 108.000 boliger
  • Centralvarme (ikke olie eller naturgas): 89.000

Kilde: Danmarks Statistik