Foto: Jan Ove Kristensen
Der findes mange forskellige bordplader, både af naturlige materialer og af plastbaserede produkter. Bordplader af træ er mere bæredygtige, fordi træ optager CO2 under væksten, mens komposit og rustfrit stål har et større klimaaftryk under produktionen.
Bæredygtige byggematerialer
Vi er vant til at tænke over pris, æstetik og funktion, når vi vælger materialer til vores byggeprojekter. Men i dag er der også kommet øget fokus på bæredygtige byggematerialer.
30 procent af vores samlede CO2-udledning knytter sig til vores bygninger, både dem, vi allerede har, og dem, vi bygger. Derfor skal vi være bevidste om, hvilke materialer vi bruger, uanset om der er tale om renovering eller nybyg. Der er nemlig forskel på, hvor meget det belaster klimaet at producere forskellige materialer.
Vi giver her nogle overordnede råd, hvis du vil vide mere om, hvordan du tager hensyn til klimaet, når du vælger byggematerialer.
- Ønsker du en bordplade i træ, kan du overveje en massiv træbordplade, da den i udgangspunktet har et lavere klimaaftryk. Andre bordplader af træ er også et mere bæredygtige, men fx en spånplade med plastiklag (laminatbordplade) trækker i negativ retning.
Tip! Bliver din træbordplade slidt, kedelig eller fyldt med mærker, så kan du friske den op ved at slibe og behandle den i stedet for at udskifte den med en ny.
- Du kan også overveje en bordplade i bambus, da bambus fx vokser 10 gange så hurtigt som eg. Dog skal bambus transporteres langt, hvilket udleder en del CO2. En anden mulighed for at mindske belastningen af klimaet er at vælge genbrugstræ – enten ved selv at lave en køkkenbordplade af overskydende gulvbrædder eller ved at købe en brugt bordplade.
- Miljømærkerne kan hjælpe dig med at finde en mere klimavenlig bordplade. FSC- og PEFC-mærket findes på træbordplader, mens Svanemærket blandt andet sikrer, at træbordpladen består af en stor del genanvendt træ, savsmuld og/eller træ fra en certificeret bæredygtig skov. Vær opmærksom på, at der til en del træbordplader er brugt lim til samlingen. Indeklimamærket sikrer blandt andet, at maling, lak og lim ikke afgasser generende og allergifremkaldende dampe i den tid, du bruger bordpladen.
- Bordplader af rustfrit stål eller kompositmateriale som fx corian har en høj klimabelastning sammenlignet med træ. Har du forelsket dig i tanken om en kompositbordplade, kan du overveje, om du kan købe den genbrugt og dermed spare miljøet for produktionen af en ny. Du kan også sørge for at beholde din bordplade i rigtig, rigtig mange år.
- Stenmaterialer som fx marmor har et højere klimaaftryk end træ, men lavere end stål og komposit. En marmorbordplade er dog meget sart og tåler ingen syre.
Sammenligning af udvalgte materialer til din køkkenbordplade
Klimaaftryk
Klimaaftryk er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere fx byggematerialer.
Det dækker blandt andet over den CO2, der bliver udledt lige fra udvinding af råstoffer, transport og den energi, der bliver brugt, når materialet bliver bearbejdet og produceret på fabrikken.
Det er desuden værd at forholde sig til levetiden. Jo længere et materiale kan holde, desto mindre skal vi bruge af et nyt tilsvarende materiale.
Denne guide forholder sig generelt til forskellige materialers klimaaftryk. Specifikke produkter kan have et mindre klimaaftryk, hvis der fx er brugt vindenergi i stedet for gas under produktionen på fabrikken.
