Terrasser af træ

En træterrasse kan skabe en fin overgang mellem hus og have. Der findes mange egnede træsorter, men fælles for dem alle er, at de kræver løbende vedligeholdelse.

Træterrasser har andre egenskaber end terrasser belagt med sten.

Valget står typisk mellem en belægning af træ eller sten, når der skal anlægges en ny terrasse. Begge materialer er egnede - men har meget forskellige egenskaber og krav til vedligeholdelse. Foto: Svend Dyrvig.

Hvilke fordele og ulemper er der ved en træterrasse?

Når man skal anlægge en ny terrasse, står valget typisk mellem en terrasse af træ eller en terrasse af sten. Begge materialer er velegnede men har forskellige egenskaber, holdbarhed og opbygning.

Udgifterne til materialer er stort set det samme, uanset om du vælger en træterrasse eller en stenterrasse. I begge tilfælde vil der være mulighed for at vælge både en billig løsning eller en bedre og dyrere kvalitet.

Fordele ved en træterrasse:

  • Den har en overflade, som føles blød og kan virke mere varm og behagelig end en stenterrasse. Træ har også en hyggelig lyd, når man går på det.
  • Den kan opleves som en forlængelse af huset, hvis man har samme type træ indenfor.
  • Det kan være nemmere at etablere en terrasse af træ end af sten. En stenterrasse kræver en del forarbejde med bærelag og gruslag.
  • I forhold til sten er træ lettere at arbejde kreativt med. Når du bygger en træterrasse, har du derfor gode muligheder for at skabe detaljer, som gør terrassen til noget særligt. Du kan have detaljerede former på en terrasse.

Ulemper ved en træterrasse:

  • Den holder normalt ikke lige så længe som en stenterrasse.
  • De fleste træsorter kræver vedligeholdelse cirka hvert 3. år og gerne oftere, hvis man vil forlænge terrassens levetid og bevare den gyldne glød i træet.
  • En træterrasse er tilbøjelig til at blive glat i regnvejr. Det er muligt at købe riflede terrassebrædder, der er mere skridsikre. De riflede brædder kan dog være lidt sværere at gøre rent.

Hvilken slags træ kan bruges til terrasser?

En træterrasse skal  kunne tåle at stå ude i al slags vejr. Derfor er det vigtigt at vælge en træsort, der kan holde længe, selv når den bliver udsat for sol, vind, kulde og fugt. Det er også vigtigt, at selve veddet er hårdt, så det kan modstå tryk fra havemøblernes ben m.m. 

Selvom en træterrasse stiller skrappe krav til træets holdbarhed, findes der et stort udvalg af både danske og eksotiske træsorter, som kan tåle det danske vejr i mange år. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at træ er et forgængeligt materiale, der med tiden vil blive nedbrudt. 

Når du skal vælge træ, skal du skelne mellem selve terrassebrædderne og det træ, der skal have direkte kontakt med jorden, fx de stolper, som terrassekonstruktionen hviler på. Du bør vælge træ, der naturligt har en meget lang holdbarhed eller  trykimprægneret træ til den del af terrassen, som er i forbindelse med jorden. 

Du kan også vælge støbte fundamenter, som ikke nedbrydes i jorden, som som træstolper  gør med tiden. Du kan fx anvende punktfundamenter, hvori du støber en bjælkesko, som er hævet over terræn. I bjælkeskoen placerer du træsøjlerne eller bjælkerne, som bærer terrassen. Husk at holde en lille afstand, 2-4 mm, mellem bunden af bjælkeskoen og træet, så evt. vand kan løbe væk.

Brug trykimprægneret træ til den del af træterrassens konstruktion, der har jordkontakt.

Du bør normalt vælge trykimprægneret træ til den del af terrassens konstruktion, der har jordkontakt. Arkivfoto.

Trykimprægneret træ

Trykimprægnerede træ er træ, hvor der er presset/trykket kemiske stoffer ind i træet, der forhindrer, at træet nedbrydes af råd og svampe. Du kan  vælge trykimprægneret træ til den del af terrassens konstruktion, der har jordkontakt eller træ, der naturligt har en meget lang holdbarhed. 

Inden du køber trykimprægneret træ, bør du sikre, at kvaliteten er i orden. En del af det trykimprægnerede træ, der er på markedet, holder nemlig ikke mere end 5-8 år, fordi det kun er imprægneret i de yderste millimeter. 

Ved at købe trykimprægneret træ, der har NTR-mærket (Nordisk Træbeskyttelses Råds garantimærke), får du den bedste kvalitet og sikrer derved, at imprægneringen af træet lever op til de normmæssige krav.

Terrassebrædder af trykimprægneret træ, der er mærket NTR Klasse AB, kan  normalt holde i over 25 år, når træet ikke har jordkontakt. Mens trykimprægneret træ, der er beregnet til at have jordkontakt (mærket NTR Klasse A), kan holde i 20-25 år selv med jordkontakt. 

Det er en god idé at spørge forhandleren, hvad du kan behandle træet med, så det får en længere holdbarhed ved jordkontakt. 

Mange vælger også at male trykimprægneret træ, da det har en grønlig farve. Inden du behandler det trykimprægnerede træ, bør du dog være sikker på, at fugtprocenten ikke er højere end 15 procent. Der kan gå op til 1 år, inden det er tilfældet.

Hvad koster en træterrasse?

Der er normalt en sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det gælder valget af træ til en terrasse. Forstået på den måde, at de træsorter, der holder bedst, også er de dyreste. 

Materialeprisen på de forskellige træsorter varierer meget. Trykimprægneret træ er normalt billigst, lærk er lidt dyrere, men stadig relativt billig, mens eg, gran og de eksotiske træsorter er noget dyrere. Teak er en af de dyreste træsorter, men anses også for at være en af de smukkeste til terrasser. Et højt indhold af selvimprægnerende olier gør desuden, at teaktræ er den træsort, der kan holde længst uden behandling og teak er en af de eneste træsorter, der ikke får skimmelvækst på overfladen.

Med vores beregner nedenfor kan du se, hvad en træterrasse kan koste.

     

Se beregnerens forudsætninger 

Eksotiske træsorter

Det er blevet meget almindeligt at bruge eksotiske træsorter fra andre lande til terrassegulv. Træsorter som teak, mahogni og sibirisk lærk er blevet brugt i mange år, men nye træsorter som ipé, jatoba, cambara, cumaru og bankirai er også ved at blive populære, hovedsageligt pga. den noget billigere pris. 

Mange nye træsorter er begyndt at vinde indpas. Der er tale om meget hårde træsorter med et højt niveau af olie og andre naturlige stoffer, der gør dem modstandsdygtige over for råd og svampeangreb. Så selvom de eksotiske træsorter kommer fra fjerne verdensdele, kan de normalt holde længe i det danske klima. 

Det er svært at finde konkrete tal for, hvor længe de forskellige eksotiske træsorter kan holde. Mange af træsorterne har ikke været brugt så længe her i landet, så der er endnu ikke så mange erfaringer med, hvordan de klarer sig i det danske klima igennem længere tid. 

Teak og mahogni er nogle af eksotiske træsorter, som er bedst kendt. De er blandt de absolut dyreste træsorter, men erfaringen er, at de har en meget lang holdbarhed, også i det fri.

Træterrasser - der findes mange gode træsorter.

Terrasser i eksotiske træsorter er efterhånden ved at vinde indpas i de danske haver. Selvom træerne ikke har vokset i Danmark, er mange af dem alligevel hårdføre over for det danske klima. Arkivfoto.

De eksotiske træsorter har forskellige farvenuancer. Teak kan  med tiden få en smuk, sølvgrå farve, mens ipé, jatoba, cumaru bilinga, rubinie får en mørkere, mere varm farve. Farven bevares bedst ved at give det en træbeskyttelse. Lærk og ceder er lyse i farven og bør behandles med træbeskyttelse for at bevare farven. Stort set alle træsorter får dog hurtigt en grå-sort overflade efter blot et par år, og det skyldes  skimmelsvamp. I det danske vil vokse skimmelsvamp på overfladen af stort set alle træsorter. Skimmelsvampen nedbryder ikke træet, men giver det et lidt kedeligt udseende. 

Robinie - også kaldet falsk akacie - er også en meget velegnet træsort, som faktisk også kan vokse i Danmark. Det kan dog være svært at få lange lige brædder, fordi træet har en forholdsvis kroget stamme. Ubehandlet robinie kan normalt holde i 20-25 år udendørs uden jordkontakt. I kontakt med jorden vil denne levetid være 15-20 år. 

Vær opmærksom på, at der findes forskellige mærkningsordninger for træ. Hvis terrassebrædderne er af FSC-mærket træ, er du sikker på, at træet er produceret på en bæredygtig måde. 

Danske træsorter

Du behøver ikke at vælge en eksotisk træsort for at få en terrasse, der kan holde i mange år. Velkendte, danske træsorter som fx gran og eg. Gran har en relativt god modstandsdygtighed over for råd og svamp, og er derfor meget velegnet til terrasser, men bruges ikke så meget. Ubehandlet gran kan normalt holde i 25 år udendørs uden jordkontakt, mens ubehandlet gran, der er i kontakt med jorden, normalt kun holder 5-10 år. 

Eg er en stærk og hård træsort med en meget lang holdbarhed udendørs. Ubehandlet egetræ kan normalt holde i 50 år uden jordkontakt. Ubehandlet egetræ, der er i kontakt med jorden, har normalt en levetid på 15-25 år. Eg er til gengæld ca. 3-4 gange dyrere end gran og robinie. 

De nævnte mål for holdbarhed, , bør  tages med forbehold, da de ikke er opgjort specielt for terrasser, men for udendørs træværk i al almindelighed. Holdbarheden for en træterrasse vil normalt være noget kortere end for fx stakitter og havelåger m.m., fordi vandet ligger i længere tid oven på terrassebrædderne. Det gør brædderne mere udsatte for råd  og angreb af svamp. Især terrasser, der ligger i skygge, er udsatte. 

Stort set alt træ bliver angrebet af skimmelvækst, når det står ude. Skimmelsvampe er ikke trænedbrydende og derfor ikke ”farlige” for træet, men de kan give det et lidt trist grå-sort udseende. Det er derfor altid en god idé at behandle terrassen med et træbeskyttelsesmiddel. Det vil øge dens holdbarhed betragteligt.

Træterrasse i niveau med huset.

Når træterrassen bliver bygget i niveau med huset, kommer den til at fungere som en forlængelse af inderummet. Arkivfoto.

Træfliser

Træfliser er en ny mulighed, hvis du vil anlægge en træterrasse. Fliserne er kvadratiske elementer, der let hæftes sammen. De findes i en række forskellige træsorter, fx azobé, der er en meget hård afrikansk træsort med et højt olieindhold. Du bør dog vælge en træsort, der har en holdbarhed ved jordkontakt på mere end 10 år.

Varmebehandlet træ

Fra år 2000 er man begyndt at bruge varmehandling af træ for at gøre det mere modstandsdygtigt over for råd og svamp. Ved varmebehandling bliver træets indhold at sukkerstoffer nedsat. Det betyder, at der ikke er næring for svampene og træet derfor ikke angribes af råd og svamp i samme grad, som træ der ikke er varmehandlet. Varmebehandlet træ har også den fordel, at det er mere formstabilt. Udseende på varmebehandlet træ er brændt-brunt.

Ulemper ved trykimprægneret træ

Ulempen ved trykimprægneret træ er, at det indeholder giftige stoffer, selv efter mange år. Det er jo netop de giftige stoffer, som hindrer  svampevækst i træet. 

Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at du så vidt muligt undgår at bruge trykimprægneret træ og i stedet vælger træsorter, der naturligt har en lang holdbarhed. 

Trykimprægneret træ kan i nogle tilfælde erstattes af kerneved fra nogle træsorter fx robinie og eg (kerneved er træ fra træet inderste kerne). Disse træsorter er dog noget dyrere. 

Du må aldrig brænde rester af trykimprægneret træ af i haven eller i brændeovnen. Det skal afleveres derimod afleveres i særlige containere på genbrugspladsen.

Det er en god idé at tjekke kvaliteten af brædderne, før du køber. Hvis du finder et rigtigt knaldtilbud på terrassebrædder, kan årsagen til den lave pris være, at brædderne ikke er topkvalitet. 

Bræddernes kvalitet har stor betydning for terrassens holdbarhed, så det kan blive dyrt i længden at købe for billigt.

Tjekliste, når bræddernes kvalitet skal vurderes:

  • Tjek bræddernes overflade og endetræet. Træets overflade må ikke have høvlespor eller flossede partier. Ligesom vindridser og andre revner også er et tegn på dårlig kvalitet. 
  • Tjek, at bræddernes mål stemmer overens - både bredde og tykkelse. Et bræt på 10 cm i bredden skal helst ikke svinge mere end et par millimeter. 
  • Er der fræset profiler ind i træet, så tjek fræsesporene. De bør ikke være skæve og uens.
Hævet træterrasse.

En hævet træterrasse er som regel dyrere end en terrasse direkte på terræn. Arkivfoto.

Andre udgifter

Det er ikke muligt at give et bud på, hvad det koster at få bygget en træterrasse - det afhænger nemlig helt af den konkrete opgave. Så her må du indhente et eller gerne flere tilbud på opgaven hos tømrerfirmaer. 

En hævet terrasse koster normalt en hel del mere end en terrasse, der etableres direkte over jorden. Den er bl.a. dyrere, fordi der skal etableres et fundament af stolper el.lign., som terrassen kan hvile på. 

Oven i prisen på terrassebrædder skal du derfor lægge udgifterne til diverse andre materialer, fx grus, fliser, stolper og træ til den underliggende konstruktion. Dertil kommer en udgift til at få udført terrassen af en tømrer, hvis du ikke selv bygger den. Hævede terrasser har normalt også værn og trapper, som det er tidskrævende at bygge. 

I nogle tilfælde vil trappen og værn koste det samme som resten af terrassen. Desuden skal du regne med, at der skal støbes punktfundamenter til en hævet terrasse. 

Som hovedregel kan du regne med, at det er billigst at få bygget en helt almindelig, firkantet træterrasse, der hviler på et fundament af grus og fliser. Det er væsentligt dyrere, hvis der er tale om en terrasse med en speciel form, en kompliceret konstruktion eller tidskrævende detaljer.

Gode råd når du skal bygge en træterrasse

  • En træterrasse bør hæves mindst 10 cm over jordniveau. Brug indstøbte stolpesko eller klods terrassen op på cementfliser. 
  • Cementfliserne skal ligge stabilt på underlaget. 
  • Husk at stampe underlaget, ellers bliver terrassen ustabil. Brædderne vil langsomt løsne sig, så fugten nemmere trænger ind i træet. En ustabil træterrasse skal vedligeholdes meget oftere - og den nedbrydes hurtigere. 
  • Brug rigtige terrassebrædder, selv om de er lidt dyrere. Terrassebrædder har runde kanter på overfladen. Det mindsker risikoen for splinter. 
  • Pas på med for mørke farver til terrassen - det kan gøre den gloende varm at gå på, når solen skinner om sommeren. 
  • Husk at grunde brædderne med maling, før du monterer dem - ellers holder malingen ikke.

Hvilken vedligeholdelse kræver en terrasse af træ?

De fleste træsorter, der anvendes til træterrasser, bør vedligeholdes løbende. Det vil forlænge terrassens levetid væsentligt, hvis du olierer eller på anden måde overfladebehandler træet hvert 2-4. år. 

De fleste træsorter bliver gråsorte med tiden. Det er fordi der vokser skimmelsvamp på overfladen. Det er svært at undgå i det danske klima. 

Hvis du vil undgå den gråsorte overflade, bør du behandle træet med træbeskyttelse. Det gælder både ceder og lærk, som er lyse træsorter. Men det gælder også de øvrige eksotiske sorter som ipé, jatoba, cumaru, bankirai, som er mørkere i deres glød. 

Nogle træsorter, fx teak, indeholder dog naturligt svampemidler, så de kan holde i mange år uden at blive behandlet. Ubehandlet teak får efterhånden en smuk, gråhvid farve. Hvis du vil bevare teaktræets varme, gyldne glød, kan du vælge at give det træbeskyttelse.. 

Før du giver din terrasse træbeskyttelse, er det en god idé at gøre træet rent med lunkent vand og derefter lade det tørre. Hvis træet er meget snavset eller har algebelægninger el.lign., kan du evt. bruge et rengøringsmiddel til træ. 

Hvis du sliber rester af gammel overfladebehandling af, før du kommer ny overfladebehandling på, får du et pænere resultat. Brug en slibemaskine, som også anvendes til indendørs trægulve.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab