Sådan gør du

1
Temperatur
Temperaturen i drivhuset skal være minimum 16 grader, også om natten, før du flytter dine agurker ud i drivhuset.
2
Krukke, kapillærkasse eller direkte i jorden
Du kan plante dine agurkeplanter direkte i jorden eller i store krukker, plantekummer eller kapillærkasser.
3
Placering
Agurkeplanter tåler meget sollys, så stil gerne dine planter langs den sydvendte væg i drivhuset. Beskyt dem dog de første par dage mod direkte sollys. 
4
Vanding
I den første tid bør du holde jorden fugtig, men efterhånden som planten er kommet sig, kan du lade jorden tørre let ud mellem vandingerne. Agurker tåler ikke at stå med for fugtig jord omkring stængel, og rodnettet bliver styrket, hvis der ikke vandes direkte rundt om planten. 
5
Gødning
Du behøver ikke gøde dine agurkeplanter i starten, hvis du har vendt kompost i jorden eller brugt pottemuld med tilsat gødning. 2-3 uger efter udplantning kan du begynde at gøde. Følg altid doseringsanvisningen på gødningsproduktet.
6
Opbinding
Alt efter sort kan dine agurker have brug for støtte og opbinding. Det er en god idé allerede nu at gøre klar til opbindingen, så du løbende kan hjælpe dine planter godt på vej, efterhånden som de skyder.