Danmark er alt for sårbar overfor massivt regnfald. Det konstaterer Klima- Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse med klimaminister Dan Jørgensen (S) som underskriver.

Vi skal blive langt bedre til at håndtere de store vandmasser.
Klimaminister Dan Jørgensen (S)

Regeringens budskab i pressemeddelelsen er, at der skal sættes tryk under klimatilpasningen rundt om i landet ved at indføre nye regler, der skal sikre flere og billigere tiltag til regnvandshåndtering i kommunerne.

- Den seneste måneds oversvømmelser viser tydeligt, at klimaforandringerne allerede er en realitet i Danmark. Det har store konsekvenser for de mange mennesker, der er påvirket. Vi skal blive langt bedre til at håndtere de store vandmasser, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Nye regler skal sætte skub i klimatilpasning

Klimaministeren understreger, at klimatilpasning er enorm opgave, og konstaterer, at reglerne ikke er fulgt med tiden. Det betyder, at der ikke er gjort nok for at sikre danskerne mod oversvømmelser.

Som et eksempel på et unødvendigt benspænd siger de nuværende regler fra 2016, at klimatilpasningsprojekter over jorden skal have en kommunal medfinansiering på 25 %. Det har medført færre projekter, da klimatilpasningen dermed er underlagt kommunernes anlægsloft og indgår i en samlet prioritering sammen med fx børnehaver og skoler.

Det har betydet, at vandselskaberne har været nødt til at lave de dyrere projekter under jorden, som de kan gennemføre alene, og det er dyrt for danskernes vandregning. Med de nye regler vil regeringen give vandselskaberne bedre mulighed for også at gennemføre regnvandsprojekter over jorden uden finansiering fra kommunerne.

Tiltrængt spot på konsekvenser af langvarig regn

Ifølge Tue Patursson, fagekspert i klimasikring hos Videncentret Bolius, er det på høje tid, at vedvarende regn kommer højere på dagsordenen.

- Klimakrisen medfører ikke kun kraftigere og hyppigere skybrud og stormfloder. Langvarig regn og problemer med terrænnært grundvand, der står for højt, har længe været underprioriteret i forhold til mere spektakulære fænomener som oversvømmelser efter skybrud og stormflod.

- Det er derfor ubetinget godt, at regeringen også tager højde for de problemer, der kommer snigende, siger Tue Patursson.

Boligejerne nøler med klimasikring

Regeringens udspil retter primært fokus mod klimatilpasningstiltag i det offentlige rum. Men der er ingen tvivl om, at også danske boligejere kan bruge al den hjælp, de kan få, hvis ambitionen er, at der skal klimasikres, hvor det er nødvendigt.

En YouGov-undersøgelse lavet af Videncentret Bolius i november 2019 viste, at størstedelen af danske boligejere ikke bekymrer sig om problemer med vand i boligen, før skaden er sket.

Samtidig svarer 62 % i undersøgelsen, at de enten slet ikke eller kun i mindre grad har overvejet at få lavet forebyggende tiltag. Hele 42 % forventer, at andre løser problemet for dem, og det er helt ude af trit med virkeligheden, vurderer fagekspert Tue Patursson. 

- Som tingene er, kan du ikke forvente, at løsningen kommer udefra. Der arbejdes på mange tiltag i samfundet, men når man er på egen grund, har man som boligejer selv ansvar for huset, haven og kloakkerne, fastslår Tue Patursson.

Vandskader kræver tillægsforsikring

Læg dertil, at en almindelig husforsikring typisk heller ikke hjælper, hvis vandskader opstår som følge af lange perioder med kraftig regn. Det kræver en tillægsforsikring, der rækker ud over den almindelige husforsikring.

Undersøgelsens resultater fik også Jesper Theilgaard, klimaformidler og tidligere tv-meteorolog, til at betegne boligejernes tilbagelænede tilgang som ’nonchalant’ i lyset af, at risikoen for vandskader kun vil vokse i takt med klimaforandringerne.

- Boligejernes største problem er vand. Sidste år slog vi næsten nedbørsrekorden fra 1999 med 905 mm regn, og vi ved, at der kommer meget mere i fremtiden. Det er tid til at erkende, at klimaet ændrer sig, og få gjort noget ved det, lød opsangen fra Jesper Theilgaard.

Sådan vil regeringen ændre reglerne

I dag er der flere forskellige regelsæt, der regulerer vandselskabernes klimatilpasningstiltag, som ikke spiller sammen. Med udspillet foreslår regeringen en række forenklinger og samler de forskellige regelsæt i et. Det skal gøre det lettere at anvende og administrere reglerne. Desuden bliver det muligt for flere aktører at deltage i projekterne, og reglerne begrænses ikke til bestemte geografiske områder.

Som noget nyt vil regeringen have udarbejdet en mekanisme, der sikrer, at pengene bruges samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Udspillet indeholder en række tiltag, der skal sætte gang i klimatilpasningen:

  • Selskaber betaler 100 % af omkostningerne til håndtering af regnvand
  • Kommuner og private betaler som hidtil for udgifter, der alene er deres (legepladser, lygtepæle etc.)
  • Der indføres tilsyn med, at projekter betalt over vandtaksten er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige
  • Selskaber får mulighed for at være projektleder, og andre parter i projekterne skal ikke længere lægge ud for vandselskabernes del
  • Tillæg ensartes, så alle tillæg til selskabernes indtægtsramme til klimatilpasningsprojekter omfattes af effektiviseringskrav
  • Dokumentationskrav harmoniseres og indberetningerne digitaliseres
  • Selskaberne får bedre mulighed for at samarbejde på tværs af områder og aktører

Kilde: Energi- Forsynings- og Klimaministeriet