Solen skinner, bølgernes brusen høres svagt i baggrunden, og det varme sand omslutter dine fødder. Du er i sommerhus, du skal ikke nå noget – og det er dejligt.

Omtrent sådan drømmer mange danskere sig væk, når tankerne går på ferievandring. Og det hele kan med lidt held opnås ved de danske kyster. Netop drømmen om natur, frisk luft og større frihed har givet sommerhuset dets betydning – en betydning, det har haft siden slutningen af 1800-tallet.

– Sommerhuset er den rene boligdrøm. Det er her, danskerne drømmer sig væk til et mere simpelt liv, hvor der er større frihed og mindre ansvar. Det startede med overklassen tilbage i romantikken, men nu er sommerhuset for alvor blevet allemandseje – et sted, hvor alle nemt og hurtigt kan komme væk og ud i naturen, siger Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet.

Ifølge Claus Bech-Danielsen viser flere undersøgelser, at sommerhuset faktisk ofte passer bedre til danskernes boligdrømme, end deres primære bolig gør. Men når hverdagen banker på, er det for besværligt at bo i et sommerhus i de landlige omgivelser, hvor du er afsondret fra arbejde, indkøb og børnepasning. Derfor vælger danskerne i høj grad at bo i forstæder og byer og så drøne ud i sommerhuset for at slappe af i weekender og ferier.

Samme melding lyder fra Fremforsk, Center for fremtidsforskning, der vurderer, at nutidens bolig- og livsstil passer perfekt til tanken om at eje et sommerhus.

– Den helt store bølge for tiden er udflytning. Vi ønsker i stigende grad natur og fred omkring os, og her kan sommerhuset udfylde den landdrøm mange har, men som både er upraktisk og logistisk besværlig i en travl hverdag, siger Marianne Levinsen, forsker hos Fremforsk.

Find flere uvildige undersøgelser fra Videncentret Bolius her

Danskerne slapper bedst af i sommerhuset

Kigger man nærmere på danskernes behov for at eje sommerhus, springer især ét parameter i øjnene: afslapning.

Næsten hver tredje af sommerhusejerne siger, at afslapning er den væsentligste årsag til, at de ejer et sommerhus, og 72 procent vurderer det som den ene af flere årsager. Det viser en YouGov-undersøgelse for Videncentret Bolius fra marts 2018. En kvalitativ undersøgelse foretaget af Center for Bolig og Velfærd i 2009 viser samme tendens. Her svarede 79 procent, at afslapning er en af flere årsager til at have et sommerhus. 

– Der er ganske enkelt færre forpligtelser i sommerhuset. Man træder helt automatisk ind i et fritidsmode, hvor der ikke er så travlt. Og så rummer sommerhuset og området omkring en stor genkendelighed, så det er lidt ligesom at komme hjem, hver gang man besøger sit hus, siger Marianne Levinsen.

En af de mange danskere, der bruger sommerhuset som afslapning, er Irene Rudkjøbing. Da hun i 2011 købte et nyrenoveret sommerhus i Kaldred tæt på Kalundborg, var det primære formål at finde et sted, hvor hun kunne ”melde sig ud af samfundet” og måske på sigt bo der hele året rundt. 

– Når jeg er i sommerhus, kommer jeg helt ned i gear. Håret får lov at stritte, makeuppen er gemt langt væk, og weekendhabitten kommer på. Der er ingen stress og jag – kun søndag eftermiddag, når der skal pakkes sammen, for mandag morgen er jeg atter en del af samfundet og arbejdsramt, fortæller hun. 

De sidste to somre har Irene boet fast i sommerhuset, der efter en renovering har standard som en helårsbolig. Efterfølgende har hun droppet planen om at bo der hele året, når hun går på pension – da sommerhuset ”ligger for langt væk fra alt”.

Når jeg er i sommerhus, kommer jeg ned i gear. Håret får lov at stritte, make-uppen er gemt langt væk, og weekendhabitten kommer på.
Irene Rudkjøbing, sommerhusejer

Et naturligt og uformelt sted

Ud over afslapning fremhæver ejerne i de to undersøgelser adgang til natur og vand, et uformelt mødested for venner og familie, investering, at de har arvet det, samt et sted at passe hus og have som væsentlige parametre for at eje et sommerhus. 

Det sidste punkt – at eje en have – er grunden til, at 44-årige Mads Svendsen købte et 50 m2 sort træhus fra 1964 ved Asserbo i december 2016.

– Jeg har et stort ønske om at dyrke mine egne kartofler og gulerødder i min egen have – og det er lidt svært i en lejlighed på Frederiksberg. Da jeg købte sommerhuset, var grunden dog godt bevokset og naturlig, så jeg har brugt en hel del weekender på at lave det om til en mere brugbar have, siger Mads. 

I Videncentret Bolius’ undersøgelse svarer 48 procent, at de arbejder i haven og vedligeholder sommerhuset, når de er der, og 13 procent ser det som en årsag til overhovedet at eje sommerhuset.  

Video: Fun facts om de danske sommerhusejere

Masser af komfort og elektronik 

Tager du et smut ud i de danske sommerhusområder, vil du med stor sandsynlighed se et flertal af velholdte, komfortable sommerhuse fyldt med elektronik og hårde hvidevarer. Standen er selvsagt bedst i de sommerhuse, der lejes ud, men generelt er faciliteterne i de danske sommerhuse af en høj standard.

For eksempel har hele 89 procent af sommerhusejerne fjernsyn ifølge Videncentret Bolius’ undersøgelse. Vaskemaskine, wi-fi, mikrobølgeovn og opvaskemaskine findes i cirka to tredjedele af sommerhusene, og mere end hver tiende har udebruser, sauna og/eller spa. Til gengæld har 10 procent hverken ovn eller bad i sommerhuset, og 3 procent mangler også et toilet. 

– Sommerhuskvarterer kommer i højere og højere grad til at ligne parcelhuskvarterer. Samtidig bliver husene også løbende mere komfortable og teknologiske, men de vil formentlig altid være mere primitive end der, hvor vi bor til hverdag, siger professor Claus Bech-Danielsen.

At standen af sommerhuset og dets faciliteterne har vokseværk, kan Torben Basse, direktør for PLANET Huse, der en af Danmarks førende producenter af nybyggede sommerhuse, nikke genkendende til. 

– Danskerne vil have større og flere terrasser, når de bygger sommerhus. Selve sommerhuset skal også være større end tidligere, og der kommer løbende nye, smarte elementer ind i indretningen, fx efterspørges både udebruser, udekøkken, to ovne og espressomaskiner i høj grad for tiden, siger han. 

Holder drømmen om sommerhuset hele året rundt?

Det lyder pludselig fristende at tage skridtet og flytte permanent ud i sommerhuset. Så kan du udleve drømmen om mere natur, frihed og afslapning hele året rundt – endda i et hus med næsten samme stand og faciliteter som et typisk parcelhus. 

Grundet en planlov, der dækker alle sommerhusudstykninger, er det kun muligt for visse grupper at bo hele året i sommerhuse. Det blev første gang muligt i 1991, og senest blev planloven revurderet i 2017, så pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan bo i deres sommerhus hele året rundt, hvis de har ejet det i mindst ét år og hvis sommerhusets stand lever op til en vis standard.

 Ifølge en undersøgelse foretaget af Nybolig på baggrund af data fra Danmarks Statistik blev 21.000 sommerhuse i 2017 brugt til helårsbeboelse – det er en stigning på 20 procent på otte år. I Videncentret Bolius’ YouGov svarer 7 procent, at de allerede bor i deres sommerhus permanent, og 9 procent overvejer det i høj eller meget høj grad. Ifølge undersøgelsen er det især personer fra Region Sjælland, der bruger sommerhuset som helårsbeboelse – hele 18 procent gør det allerede, og 16 procent overvejer det i høj eller meget høj grad. 

Pensionist Lisbet Hansen bor fast i et sommerhus i Gilleleje på niende år. 

– Roen er det bedste. Men også glæden ved havet, venskaber i nabolaget og det at kende husets historie gør, at jeg bor her hele året, siger hun.

Netop husets historie kender Lisbet særlig godt. Det var nemlig hendes far, der byggede det tilbage i 1958. Dengang var reglerne for sommerhusbebyggelse mere restriktive, så huset fik den beskedne størrelse af 32 m2, og to tredjedele af byggematerialerne var genbrug. Nu, 60 år efter, er hus vokset markant, genbrugsmaterialerne er i høj grad udskiftet, og huset er totalrenoveret. Lisbets børn og børnebørn bruger huset som et sommerhus, og Lisbet selv i høj grad nabolaget.

– Mine legekammerater fra barndommen bor lige overfor; dem har jeg kendt i 61 år. Generelt bor mange naboer herude hele året, og det giver en tryghed.

Der er dog også risici ved at forfølge drømmen og bo fast i i sommerhuset hele året.

– Der kommer en hel del flere forpligtelser, når man bor i sommerhuset hele året. Så det er næsten som at bo i et parcelhus, og derfor skal man ikke forvente samme frihed og afstresning, som hvis sommerhuset kun bruges i fritiden. Dertil er der for samfundet en risiko for, at sommerhusområderne bliver mere som et parcelhuskvarter og dermed mister nogle af de unikke kvaliteter, siger fremtidsforsker Marianne Levinsen.