Et skur er praktisk til opbevaring af haveredskaber, værktøj, cykler osv. Og skure er også et udbredt fænomen blandt husejere, som i gennemsnit har 1,5 skure på deres grund.

At bygge sit eget skur kan godt være et gør det selv-projekt, men skurets størrelse kan have betydning for sværhedsgraden. Er der tale om et mindre skur, kan du godt bygge det selv, og så kan du selv justere mængden af detaljer på dit skur, afhængig af, hvor erfaren du er til gør det selv-arbejde. 

Når du skal bygge dit eget skur, kan du følge disse 8 trin. De forskellige trin bliver uddybet i denne artikel, og der er videoer, som viser, hvordan du laver en hængslet dør, en skydedør og et tag med teglsten eller plastikplader.

Tjekliste: 8 trin til at bygge eget skur

  1. Planlægning. Afklar behov, størrelse, placering, udseende og ikke mindst regler. Herefter valg og indkøb af materialer. 
  2. Placering af stolper. Sørg for, at de står i lod.
  3. Skelet til facaden. Vær opmærksom på at sikre en stabil konstruktion. 
  4. Tagkonstruktion. Læg spær til at bære taget på. 
  5. Læg taget. De mest udbredte typer af tag til skur er plastikplader/trapezplader, bølgeplader/bølgeeternit og tagpap. Du kan dog også vælge teglsten eller andre tagbelægninger. 
  6. Evt. isolering. Hvis skuret skal isoleres, kan dette gøres både før eller efter facaden beklædes. 
  7. Beklædning af facaden. Forebyg både rotter og råd, når du beklæder facaden til dit skur. 
  8. Evt. døre og vinduer. Der er forskellige løsninger til vinduer og døre i et skur, herunder en skydedør eller en hængslet dør. Du kan enten købe det som nyt eller genbrug – eller lave det selv. 

Er det et større skur, kan det blive mere udfordrende, da du skal have styr på dimensioner af bl.a. spær og stolpestørrelse, og du skal måske overveje at få hjælp fra en professionel. Er du til gør det selv-arbejde, kan du også vælge et færdigbygget skur, som du selv kan samle. 

Planlægning af nyt skur

Under planlægningen af et nyt skur er der en række forhold, du skal være opmærksom på: 

  • Regler: Det er vigtigt at få afklaret, om du overhovedet må bygge et skur på din grund. Tjek derfor lokalplan og servitutter. Herudover skal du både være opmærksom på bebyggelsesprocenten, hvis det samlede areal af små bygninger – udhus, garage, carport, overdækninger m.m. – overstiger 50 m2. Vær desuden opmærksom på reglerne for afstand til skel. 
  • Behov: Hvad skal skuret bruges til? Skal det bruges til at overdækning af brænde eller cykler, opbevaring af haveredskaber, eller skal der være plads til et værksted? Hvordan er adgangen til skuret, og skal det være aflåst?
  • Størrelse: Når du har afklaret dit behov, kan du beslutte, hvor stort skuret skal være. Vær opmærksom på bebyggelsesprocenten. Et typisk skur er i gennemsnit 10 m2, men det kan både være større eller mindre. 
  • Placering: Placeringen af skuret kan blandt andet hænge sammen med, hvad skuret skal bruges til. Skal skuret fx bruges til opbevaring af cykler eller græsslåmaskinen, skal det måske placeres, så der er let adgang til skuret. 

    Er der en gavl på bagsiden af huset, hvor det er oplagt at placere skuret, kan du spare lidt på materialer – men på den anden side kan det måske være upraktisk i forhold til at færdes rundt om huset. Når du vælger placering til dit skur, så vær opmærksom på afstanden til skel.

    Tænk også over underlaget, hvor dit skur placeres. Har du et hjørne i haven med ekstra blød og moset jord, er det måske ikke her, du skal placere skuret, da du skal sikre en stabil konstruktion. Det er dog både muligt at placere skuret på græsplænen eller fliser, der ligger i forvejen. Du kan også vælge at lægge fliser i dit skur efterfølgende. 
  • Udseende: Hold gerne skuret i samme stil som de bygninger, der ellers er på grunden. Er der træværk på huset, carport eller lignende? Skal træbeklædningen være lodret eller vandret? Hvilken trætype – eller andet materiale – passer til resten af huset? Det kan være med til at underbygge det samlede, æstetiske udtryk, hvis du bygger et skur i samme stil som de eksisterende bygninger. 
  • Materialer: Overvej forholdet mellem pris, levetid og vedligehold. Et skur med billige brædder og plastiktag koster mindre at etablere. På den anden side vil et plastiktag være mere skrøbeligt over for fx grene, der falder ned, i forhold til et tag med tagpap, og der kan følge reparationer og vedligeholdelse af skuret. 

    Brug certificeret træ, da det sikrer en god kvalitet af træet, som er fældet med omtanke for vores klima. Ønsker du en bæredygtig løsning, kan du overveje at bruge genbrugsmaterialer – er det et større skur, kan det måske kræve lidt at finde nok af det samme genbrugsmateriale. En simpel søgning på internettet efter 'skur af genbrugsmaterialer' kan bidrage med gode idéer og inspiration.

Beregn: Hvad koster det at bygge et træskur

Beregnerens forudsætninger:

Priser er indhentet april 2020 af Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.

Priserne dækker udgifter til alle materialer, der er af god kvalitet og certificerede. Priserne er indhentet som stykpris fra diverse byggemarkeder og afrundet til nærmeste 50'er. Den endelige pris kan blive billigere, hvis du indkøber større eller samlede partier af materialer og/eller hvis du laver en aftale om rabat med forhandleren.

Udgifter til værktøj er ikke medregnet. Arbejdsløn er kun medregnet for el.

Gode råd til at bygge dit eget skur

Der er selvfølgelig forskellige fremgangsmåder afhængig af, hvilket slags skur du skal bygge. Skal det være af mursten, vil murene danne rammen for dit skur, men det mest udbredte er at vælge en konstruktion med stolper og en facade af træ. 

Skal bunden på dit skur bestå af nye fliser, kan du både lægge dem før og efter, du bygger selve skuret. Vælger du at lægge fliserne først, skal du være opmærksom der, hvor stolperne skal være. 

Det kan dog være smart at starte med at grave jord væk og lægge grus, da det er lettere at vibrere, inden stolperne sættes. 

Herefter følger disse opgaver: 

Placering af stolper til et skur

Start med at placere stolperne, som danner rammen for skuret. Når du måler op og marker på jorden, hvor skuret skal være, er det vigtigt, at du ikke sjusser dig frem til stolpernes placering ud fra øjemål, men sikrer dig, at stolperne står på en vinkelret linje. Brug pinde i jorden med snor på og lav fx en galge. En vinkelret linje kan laves med en stor trækant af brædder i forholdet 3:4:5. 

Du kan enten vælge at støbe stolperne i jorden eller bruge stolpesko. Støber du stolperne, vil de stå mere stabilt, men det er bedst med stolpesko, da stolpen ikke i samme omfang er udsat for fugt, hvilket påvirker levetiden. 

Vælger du stolper i jord, er det vigtigt, at de kommer ned i frostfri dybde. Husk desuden, at stolperne skal være egnet til formålet. Det er vigtigt at tjekke, at stolperne står i lod i begge sider. 

Tagkonstruktion på et skur

Herefter monteres spær til taget oven på remmene. 

De fleste vælger et tag med en ensidig hældning eller et sadeltag. Hældningen afhænger af, hvilken tagbelægning du vælger. Vælger du tagpap, kan taget være forholdsvist fladt, mens fibercementplader og tagsten stiller krav til hældningen. Vælger du tagsten, skal der som regel også være et undertag. Vælger du et tag af fibercementplader eller metalplader, er det oftest ikke et krav at lave et undertag, men det kan hjælpe mod kondens. 

Husk at tagkonstruktionen også skal afstives. Det kan du gøre med trælægter eller en træplade eller med et metalbånd, som er stærkt.

Sammenligning af udvalgte tagmaterialer

Materialer til tag

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Zinktag
44,50
Tagpap
4,91
Tegltagsten
15,61
Tagplader af fibercement
5,00
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for tagbelægninger. Udgifter til den resterende konstruktion og til professionelle fagfolk for at opføre taget er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

Læg tag på et skur

Læg den valgte tagbelægning og luk herefter i siderne med sternbrædder og vindskeder. Etabler evt. en tagrende. 

De mest udbredte typer af tag til skur er plastikplader/trapezplader, bølgeplader/fibercementplader og tagpap. Du kan dog også vælge tagsten eller andre tagbelægninger. 

Guides til tag med trapezplader og tagsten

Tag med trapezplader

Du skal bruge: Skruemaskine, skruer med tætningsskiver, trapezplader, evt. krydsfinerplade ca. 10-12 mm tyk.

Fremgangsmåde:

  • Læs altid anvisningerne til at lægge pladerne. Trapezplader fås i forskellige størrelser. Mål tagarealet op, så du kan vælge plader, der passer i størrelsen. 
  • Start i den 'laveste' ende af skuret, det vil sige den ende, vandet løber ned til. 
  • Sæt skruer i hver anden grøft. Der findes specielle skruer med tætningsskiver, der sikrer, at vandet ikke siver ned gennem taget. Skruerne kan købes sammen med pladerne. Hvis det er meget udsat for vind, kan du sætte flere skruer i. 
  • Lav overlap på 2 grøfter mellem pladerne. Hvis taget er stort, kan du lægge en krydsfinerplade på, som du kan flytte rundt og være på, så du kan nå skruerne i midten af taget. 
  • Overlappet i faldretningen afhænger af hældningen på skuret. Jo mindre fald, desto større overlap.

Tag med tagsten

Du skal bruge: Håndsav, hobbykniv, stiksav eller multicutter, skruemaskine, målebånd, vinkelmåler og vaterpas, kridtsnor, hammer og søm, evt. vinkelsliber og høreværn.

Fremgangsmåde: 

  • Læs altid anvisningerne til at lægge teglsten. 
  • Beregn tagets størrelse, så det passer med et helt antal teglsten. Således undgår du at skære teglsten over i siderne – beregn gerne udhæng i siderne. 
  • Læg gerne tagstenene op på jorden, så du kan finde bredden og højden på taget. Hvis du lægger tagstenene med bagsiden opad, kan du lettere sikre dig, at de ikke rykker sig, når du måler. 
  • Den anbefalede hældning fremgår af vejledningen til teglstenene. Der vil være angivet et interval, så du kan evt. tilpasse hældningen til omkringliggende bygninger, så længe det holder sig inden for det givne interval. 
  • Lav et undertag oven på spærene. Det kan enten være et ’fast undertag’, der fx kan bestå af ru tagbrædder eller krydsfinerplader. Det kan også være et ’banevare undertag’, der består af en løs tagdug lavet af et plastmateriale og fås i ruller. Det er bedre at lave undertaget lidt for langt end lidt for kort. Når du lægger tagstenene op på dit tag, kan du finde den præcise længde, og det er lettere at skære lidt af undertaget end omvendt. 
  • Sæt en lægte for hver række af tagsten. Læg tagstenene op og find den præcise længde. Tilpas herefter undertaget. 
  • Tagrenden monteres, så vandet fra undertaget løber ned i tagrenden. Derfor skal du montere rendejern, efter du har lavet undertaget, men inden du lægger tagstenene. 
  • Lav markeringer på lægterne ved hjælp af en kridtsnor, da de hjælper dig til at sikre retningen, når du lægger tagstenene. Markeringerne kan sættes for hver 2.-3. tagsten. Sæt kridtsnoren fast i toppen med et søm og hold den på plads for neden med fx et bræt. Løft og slip kridtsnoren, så den efterlader en lige linje på lægterne. Følg den bredde, der er angivet i vejledningen. Især ved vingetagsten kan du komme til at trække dem lidt til siden, når du lægger dem op, så markeringerne sikrer både, at tagstenene ligger lige og tæt nok. 
  • Tagstenene sættes fast med en binder. Binderens ene ende stikkes ind på bagsiden af teglstenen, mens den anden ende har en lille krog, der sættes fast på lægten. 
  • Det er ikke nødvendigt at sætte samtlige tagsten fast, da stenene også vil holde hinanden på plads. Fastgør som udgangspunkt alle tagsten på øverste og næstnederste række samt alle tagsten i siden. Inden for denne ’firkant’ af fastgjorte sten kan du nøjes med at fastgøre hvad anden i et diagonalt mønster, så du på første række fx fastgør sten nr. 1, 3, 5 osv. og på næste række sten nr. 2, 4, 6 osv. Er skuret placeret så det er udsat for vind, kan der være behov for yderligere fastgørelse.
  • Start med at lægge tagstenene i nederste, højre hjørne og læg først tagsten hele vejen op lang siden, så du har retningen på plads. Det kan være en hjælp herefter at lægge dem forskudt i en slags trekant, fx 4 sten i nederste række, 3 sten i næste, osv. Tagstenen skråt oppe til højre ligger nemlig med overlap i hjørnet til tagstenen skråt nede til venstre, og ved at lægge dem op diagonalt, er det nemmere at lægge hver enkelt tagsten uden at skulle løfte de andre sten. Man kan sagtens lægge fx 3 sten ad gangen i hver række. Husk at følge markeringerne fra kridtsnoren. 
  • Lav afslutninger under tagrenden og i siderne for at holde vand og fugle ude samt sikre et pænt udtryk. I siderne er der flere måder at afslutte på. Er der ikke udhæng, kan du sætte et bræt op, som går forbi tagstenene. Er der udhæng, kan du også lave et hakkebræt, der sidder tæt op under tagstenene. Siderne kan også afsluttes med særlige vindskedetagsten.

Isolering af skur

Afhængig af hvad skuret skal bruges til, ønsker du måske at isolere det. Et isoleret skur kan fx bruges til hobbyrum eller værksted. 

Du kan dog ikke være sikker på at få et helt frostfrit skur, og skal du blot bruge skuret til fx opbevaring af haveredskaber, er der ingen grund til at isolere skuret. 

Det kan skabe problemer med fugt, hvis du efterisolerer et eksisterende skur, så derfor er det bedst at beslutte fra starten af, om skuret skal isoleres. 

Skal skuret isoleres, kan det gøres det både før og efter, du sætter selve facadebeklædningen på. Sæt en vindspærre/vindpap fast på selve skelettet, og sørg for at montere en afstandsliste mellem vindspærren og den ydre beklædning for at sikre, at der kommer ventilation. 

Læg herefter isolering på indefra. I langt de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt at bruge 100 mm isolering. Du skal ikke etablere en dampspærre i skuret, da bygningen ikke er permanent opvarmet. 

Herefter kan du lukke ind til isoleringen med et materiale, der ikke suger fugt, fx profilbrædder, fibercementplader eller krydsfinerplader. Gips er ikke velegnet. 

Du kan også vælge den omvendte rækkefølge, så du starter med indvendig beklædning, isolering, vindspærre osv.

Beklædning af facaden på et skur

Når du er nået til facaden på skuret, sætter du beklædningen fast på skelettet. Har du valgt at beklæde dit skur med træ, er det vigtigt at holde en afstand til jorden, så træet ikke kan suge fugt nedefra og rådne hurtigt. Afhængigt af om der er fast belægning eller plantevækst, skal der som minimum holdes 10-20 cm.

Har du fx valgt at beklæde skuret med lodrette brædder, skal brædderne afsluttes med en drypkant, så vandet ikke løber ned og samler sig på undersiden af brædderne. Det kan du gøre ved at lave et skråt snit indad på brædderne for neden. 

Når beklædningen løftet lidt fra jorden, bør du overveje at sætte spærring op på de nederste 20-30 cm, så fx rotter eller husmår ikke løber ind her. Du kan sætte en fibercementplade eller anden fast plade på, inden beklædningsbrædderne monteres på facaden. 

Sammenligning af udvalgte materialer til din facade

Materialer til facadebeklædning

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Træbeklædning
-0,26
Genbrugsmursten
1,48
Mursten
32,08
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for facadebeklædning. Udgifter til professionelle håndværkere for at opføre facaden er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

Døre og vinduer i skur

Til sidst monterer du dør og evt. et vindue i skuret. Du kan både vælge at lave en hængslet dør eller en skydedør. 

Hvis du vælger en hængslet dør, skal du være opmærksom på området foran døren. Det skal være plant, så døren kan åbne – sørg for lidt ekstra luft under døren, når du bygger skuret, da træet sætter sig lidt med tiden. Jo større dør, desto større område skal være frit foran døren, så den kan åbne. 

Vælger du derimod en skydedør, behøver du ikke at tænke på området foran skuret. Omvendt kan det være, at du ikke får plads til en kravlende rosenbusk eller et vægdrivhus op ad facaden. 

Guides til hængslet dør og skydedør til skur

Lav selv en skydedør til skur

Det skal du bruge: Støbekrydsfinerplade, trykimprægnerede beklædningsbrædder, bundbræt og lister, skydedørsskinne, rullebeslag og bærevinkler, rust- og syrefri skruer, varmeforzinkede franske skruer til beslag, træbeskyttelse, evt. portfang eller bundskinne.

Værktøj: Bore-/skruemaskine, rundsav med skinne, skruetvinger, rystepudser, excentersliber e.l., hammer og træklods, kap- og geringssav, stiksav, evt. bordrundsav, lim, høreværn.

Fremgangsmåde: 

  • Mål op til skydedøren. 
  • Der er flere forskellige måder, du kan lave en skydedør på. Én måde er at lave en ramme ud af nogle lægter, som du beklæder med brædder eller en plade. I videoen her er der i stedet brugt en 12 mm vandfast støbekrydsfinerplade, som bliver bygget op med lister og beklædningsbrædder. 
  • Skær pladen ud i den rette størrelse. Brug fx en rundsav med skinne – det er en god idé at huske høreværn. 
  • Sæt lister på i siderne. Bor for, inden du sætter skruer i, så træet ikke flækker. Da toplisten skal bære rullebeslagene, kan det være en idé at bruge en liste i hårdttræ og desuden forstærke den med lim og ekstra skruer. Brug en excentersliber, rystepudser e.l. til at slibe toppen af pladen, så limen hæfter bedre, og lim herefter toplisten på pladen. Spænd fast med skruetvinger og sæt ekstra skruer i – pas dog samtidig på, at skruerne ikke sættes alt for tæt, da det kan svække træet. 
  • Når du har lavet rammen, skal beklædningsbrædderne skæres til med fx en kap- og geringssav, så de er klar til at sættes ind på pladen. Du kan med fordel imprægnere de afskårne ender på beklædningsbrædderne med træbeskyttelse inden montering, ligesom det er en god idé at gøre med enden på listerne. 
  • Start med et bundbræt og sæt herefter resten af brædderne på – du kan banke dem på plads med en hammer og en træklods. Vent med at skrue brædderne fast – hold dem på plads med skruetvinger – da det giver dig mulighed for at mingelere brædderne på plads. 
  • Hvis du er nødt til at skære det øverste bræt til, kan du bruge en bordrundsav, rundsav eller stiksav. Skru brædderne fast i pladen. Brædderne fastgøres med samme afstand, som sad de på stolper, så det afhænger af dørens samlede bredde. I nogle tilfælde vil det være nok at sætte en skrue i midten, mens brædderne i andre tilfælde bør skrues fast i hver ende – pas i givet fald på, at skruerne ikke sættes for tæt på enden af brættet, da der kan være risiko for, at træet flækker. 
  • Mal døren med træbeskyttelse inden montering. 
  • Der er flere systemer til montering af en skydedør. Det kan fx ske ved hjælp af en topskinne, som sættes fast på facaden, og rullebeslag, der sættes fast på døren. Tjek, hvilken vægt beslagene kan bære. Følg monteringsvejledningen til beslagene. Højden på døren kan som regel justeres lidt på beslagene, men mål gerne den samlede højde på dør og beslag, så du ved, hvor skinnen skal sættes på facaden. 
  • De beslag, der skal bære topskinnen samt vægten og trækket fra skydedøren, skal sættes fast med ekstra stærke skruer. Brug varmeforzinkede franske skruer, der sættes i med en topnøgle. 
  • Brug brædder og kiler til at holde døren oppe, når du monterer rullebeslagene i topskinne. Sæt gerne en stopklods i hver ende af topskinnen, så skydedøren bliver i skinnen. Det er desuden en god idé at lave en inddækning over topskinnen. 
  • Brug et portfang eller en bundskinne til at holde skydedøren på plads, så den ikke klaprer, når det blæser. 
  • Montér dørgreb. 

Lav selv en hængslet dør til skur

Det skal du bruge: Krydsfinerplade med spor/riller, brædder/reglar, hængsler, stalddørsgreb, evt. skudrigle.

Værktøj: Håndsav/fukssvans eller evt. afkortersav, dyksav eller stiksav, rystepudser eller båndpudser, hammer og søm eller sømpistol, lim og skruetvinger, bore-/skruemaskine.

Fremgangsmåde: 

  • Mål op til døren. Beregn gerne 3-4 mm luft, så døren stadig kan lukke, når det er vådt og fugtigt, og træet udvider sig. Skær pladen til med en stiksav eller dyksav. 
  • Lav en plade mere i samme størrelse. 
  • Imellem de plader laves et skelet med reglar. Det er vigtigt, at brædderne har samme tykkelse. Du kan fx bruge gulvbrædder eller færdigt høvlede brædder. 
  • Skelettet består af to brædder på langs og to på tværs, som danner en ramme. Herudover kommer der yderligere to brædder på tværs i midten, hvor hængslerne skal sidde. 
  • Brædderne skæres til, så både brædderne på langs og på tværs går helt ud til kanten i begge ender og sider. De samles i en bladsamling, hvor brædderne skæres halvt igennem med en fukssvans, og enderne lægges oven på hinanden. En bladsamling laves for at gøre døren stivere. 
  • De to brædder på tværs til hængslerne laves dog i en længde, så de kan være inden i rammen. 
  • Lim brædderne fast og sæt skruetvinger på. For at undgå, at brædder og plader skrider under limningen, kan det være en god idé at fastholde dem med et par dykker. Lim den anden rilleplade oven på brædderne, og suppler evt. med en sømpistol. 
  • Når døren er samlet, kan du prøve den foran åbningen i skuret. Lav evt. finjustering af størrelsen på skuret med en dyksav, og slib herefter kanterne med en båndpudser eller rystepudser. 
  • Skru hængslerne fast på henholdsvis facaden og døren, og sæt døren fast på skuret. 
  • Har du lavet en dobbeltdør, kan det være en god idé at montere en skudrigle i toppen eller bunden af skuret. Den sørger for, at den ene dør ikke går op, når du åbner den anden dør. 
  • Montér dørgreb. 

Indretning af skur

Når skuret er færdigbygget, er det en god idé at indrette det, så der er plads til haveredskaber, græsslåmaskine, arbejdsbord, eller hvad du nu har lavet skuret til. 

Gør plads til overskuelig opbevaring og ryd gerne ud i sagerne, så du kun opbevarer de ting, du virkelig har brug for.