Sådan gør du

1
Krukke, kapillærkasse eller direkte i jorden
Du kan plante dine tomatplanter direkte i jorden eller i store krukker, plantekummer eller kapillærkasser. 
2
Placering
Stil tomaterne, hvor de får godt med lys i løbet af dagen, men beskyttet mod den direkte sol midt på dagen. Står tomaterne udendørs, bør de beskyttes mod kraftig vind.
3
Vanding
Vand tomaterne jævnligt, men ikke for meget. Tomater kan godt tåle at tørre en lille smule ud. Vand, hvis bladene begynder at hænge en smule.
4
Gødning
Du behøver ikke gøde dine tomatplanter i starten, hvis du har vendt kompost i jorden eller brugt pottemuld med tilsat gødning. Gødes tomater for meget, eller med for kraftig gødning, risikerer du ranglede planter og smagløse tomater.
5
Opbinding
Nogle tomatsorter kan blive høje, og stammen på planten risikerer at knække, hvis de ikke bindes op. Det er derfor en god idé allerede nu at planlægge, om og hvordan dine tomatplanter skal bindes op, så det kan gøres løbende, efterhånden som dine planter vokser sig store.