Spørgsmål

Jeg søger hjælp til, hvordan jeg som datter kan hjælpe min mor videre. Hun er 81 år, og på sigt skal hun forlade/sælge sit hus p.g.a af alder. Hvad kan jeg gøre med hensyn til valg af anden bolig og lign.?

Hilsen Helle

Svar

Hej Helle

Du skal nok prøve at finde ud af, hvilke konkrete muligheder der er, og hvad de forskellige muligheder betyder i forhold til din mor, både praktisk og økonomisk. For det er vigtigt at finde en anden bolig, der opfylder hendes ønsker og muligheder.

Vil hun eksempelvis gerne bo sammen med andre i en form for bofællesskab og slippe for besvær med haven? Eller måske netop har hun stor glæde af at gå i haven, og så kunne det være en bolig med adgang til en lille have. Vil hun gerne vil blive boende i området og have glæde at de etablerede naboskab, til et nyt sted med jævnaldrende naboer, eller vil hun hellere have en lejlighed i et område med blandede aldre og familier. Og skal det være tættere på dig end nu? Derudover skal i selvfølgelig også se på både hendes fysiske form og hendes økonomi.

Der er så mange muligheder og så mange individuelle forhold, der har betydning for, hvad der for jer er den bedste løsning. For at tage hul på snakken kan det ofte være en god ide at besøge et sted eller en bekendt, der fx bor i en mindre bolig, og fremhæve mulighederne i stedet for at tale om, at hendes bolig er for stor og uoverkommelig. Så tal om de muligheder der er, og hvad der er af fordele ved det.

Se også de forskellige fortællinger, der ligger på siden her.

Venlig hilsen Tine

Har du et spørgsmål om livet i den tredje alder? Spørg Tine