Wow!

Det er næsten altid den første reaktion fra gæster, når de træder ind i stuen hos 53-årige Erik i hans hus i Slagelse. Fra den ene endevæg langs væggen til den anden strækker sig et modeltog-anlæg, der med det samme stjæler fokus. Den ligger på en tilpasset stålreol, hvorpå den drejer hen over endevæggen, løber tilbage mod terrassen, før den igen drejer langs væggen og slutter ved døren i hjørnet.

Erik føler, der er en god balance mellem sin hobby og stue, men der er ingen tvivl om, at den for alvor har sat sine spor i huset. Sammen med hundredvis af bøger om tog fra hele verden, har hans anlæg fundet en central styreplads med en computer, der kun tager sig af signaler og sporskifter - nøjagtigt som det er tilfældet i virkeligheden.

Hvornår og hvordan startede interessen for modeltog?

- Min far kom hjem fra en rejse til Tyskland med et begyndersæt med et batteritog bestående af et lokomotiv, to eller tre vogne og en skinneoval. Det må have været i 1959 eller 1960, og når man tænker på, at jeg har været 4 eller 5 år gammel, så har det måske lige så meget været min fars egen interesse han plejede?

- Legeværdien i en skinnecirkel er ærlig talt temmelig begrænset, så ved min fars næste rejser kom han hjem med først et par vogne mere samt sporskifter og ekstra skinner og ved næste rejse et lokomotiv mere. Batteritoget var et TRIX-Express på papsveller med tre skinner, som tillod at styre to tog helt uafhængigt af hinanden. Min far byggede naturligvis selv sin egen kontrolpult i en tom cigarkasse. Det gjorde man dengang! Herefter var der åbnet op for mange timers hyggeligt samvær med min far omkring batteritoget.

- Jeg begyndte selv at samle min egen bane i 1963, da jeg var otte år gammel.

Hvornår begyndte du at samle den modeltogbane, du har i dag?

- Det er sket glidende over mange år. Det begyndte ganske langsomt at tage mere og mere fart fra sidst i 1970'erne, hvor jeg begyndte at arbejde og dermed tjene mine egne penge. Samtidig er modellerne blevet forbedret i sådan en grad, at de først købte efter­hånden bruges meget lidt. Modeller af dagens og morgendagens nye tog er naturligvis først produceret, efterhånden som de opstod i virkeligheden.

Har du haft det samme toganlæg i alle år?

- Nej, I 1975 konverterede jeg fra Fleischmann til Märklin, og siden har banen kun været flyttet seks gange. Hver gang er den blevet totalt adskilt i de mindste bestandele: skinne for skinne, stump for stump for derefter at blive brugt i et nyt anlæg opbygget helt fra bunden på det nye sted. Mit nuværende anlæg er på knap 10 kvadratmeter og dermed det største.

- Mit sidste anlæg, mens jeg boede i lejlighed, var spiralsnoet i fire etager, så selv om det var mindre, gav anlægget udmærkede køremuligheder.

- Jeg overtog mit nuværende hus i marts 2006. Stålreolen blev købt i juni 2006, men det var først i 2007, at der rigtig kom gang i byggeriet. Egentlig havde jeg planlagt byggeriet opdelt i flere etapemål, men et par ferier - efterår, jul og påske - gjorde, at alt det tekniske nu er helt færdigt.

Hvorfor skifter du ud mellem dine tog?

- Pladsmangel! Meningen er jo, at togene skal kunne køre, så derfor må der ikke være alt for overfyldt og tilklumpet på depotsporene.

- Jeg skifter efter behag og uden fast plan, som regel et par gange om året. Jeg prøver i model at eftergøre det, jeg ser ude i den store virkelighed. Fra slutningen af 1970'erne rejste jeg meget i Tyskland med tog. Ikke mindst for at købe modeltog. Derfor var det naturligt, at der også kom tyske modeller på anlægget. Togenes sammensætning afspejler det, jeg har set, kørt med eller læst om. Anlægget behøver ikke være 100 procent autentisk, men den skal som minimum være både mulig, rimelig og sandsynlig.

- Jeg går rigtig meget op i elektrisk drift. Europa har flere forskellige strøm­styrker på jernbanerne. For få år siden var langt de fleste elektriske lokomotiver bygget, så de kun kunne køre på ét system. Her går jeg ikke på kompromis. Lokomotiver med forskellig spænding blandes aldrig. Der er i tidens løb mange tog, som jeg ikke har købt - uanset hvor pæne og spændende de måtte være - fordi det er urealistisk at blande dem.

- For så vidt angår tyske tog kan jeg vælge mellem 1960'erne med damp, 1980'erne med jerntæppet intakt eller nutiden med det genforenede Tyskland og åbne grænser mod øst. Udskiftningen er ikke 100 procent. Jernbanevogne kan opnå en anseelig alder, og mange af dem kan være med i to perioder. Det, som var nyt i 1980, regnes i dag for ældre, og hvad der i dag er nænsomt restaureret museumsmateriel var i daglig drift i 1960. Det er igen det med, at der skal kunne digtes og fortælles en historie om det!

Hvad er dit næste projekt?

- Jeg er ved at bygge en kopi af den gamle Skovlunde Lufthavn. Det er ikke en eksakt kopi, men den kommer til at ligne den så godt som muligt under de givne forhold. Naturligvis kan jeg ikke få plads til startbanen, men jeg vil prøve at gengive et forpladsområde med parkerede fly osv.

Hvordan kører du typisk med banen?

- Anlægget er bygget til at kunne betjenes af 2-3 personer. Det kan godt lade sig gøre at køre alene, men så vil togene af og til komme til at holde for stop og vente på, at et andet tog bliver flyttet i mellemtiden.

- Da jeg boede i lejligheden havde jeg modeltogsgæster i gennemsnit 1-2 gange om måneden, hvor der blev kørt en lille times tid på anlægget. Resten af tiden blev brugt på at snakke, drikke kaffe og se jernbanevideo. Jeg kører faktisk ikke så meget, som jeg kunne ønske.

Hvor meget tid bruger du gennemsnitligt om ugen på dit anlæg?

- Da anlægsarbejdet i vinterferien var på sit højeste, var det mere end 37 timer om ugen. Om sommeren køres der vel under en halv time om dagen. Lidt mere, hvis der for nyligt er sket ændringer eller tilføjet nye detaljer.

Hvad giver det dig at have denne hobby med modeltog?

- Jeg forbinder meget modellerne med rigtige tog. Når jeg ser toget køre, oplever jeg det som et rigtigt tog med minder, rejser, ture og oplevelser. I mit indre sind kan jeg både se, høre og mærke bevægelserne fra toget.

- Jernbanehobbyen er på ingen måde begrænset til, hvad du kan se i stuen. Den ytrer sig også ved rejser, fotografering, møder, klubber, bøger osv. Gennem internettet har jeg i tidens løb mødt mange med samme interesse. Jernbanehobbyen er det naturlige samlings­punkt for de fleste af mine venner, som jeg har mødt i miljøet.

Hvordan præger din interesse din bolig?

- Dagligstuen er det eneste rum, som er stort nok til at rumme et anlæg af den ønskede størrelse. Alligevel er det lykkedes at opnå en balance, så stuen samtidig kan fungere som et beboeligt hjem.

- Hvis stuen havde været et par meter større, var modelbanen nok også blevet det. Men jeg er tilfreds med den, som den er, og jeg vil ikke sætte det over styr ved at lave murgennembrydninger eller broer, man skal bukke sig under for at komme rundt i hjemmet. Jeg er selv meget tilfreds med resultatet. Reolen er så også det eneste designermøbel i hjemmet. Simpel, solid, stabil, fleksibel og pæn.

Hvad siger besøgende og gæster til anlægget?

- De stopper op og siger: Wow! Men det er efterhånden sjældent, der kommer nye gæster, som ikke kender det i forvejen.

- Da jeg flyttede hertil i 2006 blev det sagt til mig: Du kan da ikke ødelægge den fine stue med modeltog. Svaret hertil var, at mine venner og gæster forventer at finde en modelbane i stuen. Det er den, de kommer for at se og for at køre med.

Hvornår er dit anlæg helt færdigt?

- En modelbane er som en have. Den bliver aldrig helt færdig. Man kan altid finde småting eller detaljer hist og her at forbedre eller lave om på.

Privat

Navn: Erik

By: Slagelse

Civilt arbejde: Overtrafikkontrollør ved Banedanmark

Anlægget

Antal forskellige tog: Cirka 125 lokomotiver plus et ukendt antal vogne.

Antal temaer: 6-8 afhængigt af afgrænsningen.

Meter spor: Kørestrækningen for elektriske tog ad selve hovedsporet er 16½ meter og for dieseltog 12 meter, hvoraf de 8 meter er overlappende. Hertil kommer godt et halvt hundrede meter side- og depotspor på stationerne.

Sporskifter: 47, alle computerstyrede

Togveje: 215, både hoved- og rangertogveje.

Værdi: Bryder jeg mig egentlig ikke om at tænke på. Det er samlet over en periode på 30 år, og at sammenligne priser dengang og i dag giver slet ingen mening. Rigtig mange af vognene er købt ved rejser rundt om i Europa og kan slet ikke købes længere eller kun ved at give overpris på auktioner. Omvendt vil et salg slet ikke kunne hente anskaffelsesprisen hjem.