Lejligheden på Frederiksberg

I gangen i lejligheden på Frederiksberg står en gammel brun gymnastikbænk. Du kan nærmest se for dig, hvordan ungerne på den lokale skole har hoppet harehop og gået på line på den bænk.  En sådan bænk ville gå som varmt brød på et loppemarked og til nærmest en formue. 

- Men i Jordan rystede folk på hovedet af den bænk, når de kom og besøgte os. For hvorfor havde vi dog sådan noget skrammel stående, fortæller Mette. 

Jordanerne indretter sig noget anderledes end en moderne dansk familie. De kunne ikke drømme om at betale i dyre domme for en gammel kirke- eller gymnastikbænk. De er til mørke stillige møbler, røgfarvet glas, masser af guld og pynt, ikke patina.

Hjemme efter rejsen til Jordan

Sammen med sin mand og 2 drenge kom Mette i sommeren 2011 hjem efter 4 år i Jordan, hvor hendes mand arbejdede for et dansk medie.  

Nu bor de igen i den lille herskabslejlighed på Frederiksberg, der var fremlejet, mens de var af sted.  Men Mette behøver ikke andet end bare kigge sig rundt i lejligheden, så bliver hun straks mindet om tiden i Jordan, og i øvrigt om parrets ophold mange år tidligere i Afrika, før de fik børn, samt rejser til eksotiske himmelstrøg. 

Ting med en historie om samfundet

- Jeg har altid godt kunnet lide at de ting, jeg omgiver mig med, har en historie. Og de må meget gerne have haft en funktion som andet end pyntegenstand, siger Mette.

Hun viser bl.a. et par stempler, som for år tilbage har været brugt i tekstilindustrien i Syrien.

- Nu er den slags stempler samleobjekter og svære at finde, så jeg er ikke den eneste, der synes,de er smukke, siger Mette.

Bolig på 450 kvadratmeter

Familien bestående af Mette, hendes mand Steen og de 2 drenge på 7 og 10 år kom til Amman i Jordan i 2007. Landet blev valgt ud fra, at det lå centralt og var det mest rolige sted at opholde sig med børn. 

- Selv om Amman har ry for at være lidt kedelig og ikke just emmer af Østens magi, som andre af de mellemøstlige byer, så endte jeg med at kunne se byens helt egen æstetik med de mange firkantede sandfarvede stenhuse, fortæller Mette.

Familien lejede stueplanet i et kæmpehus og fik hele 450 kvadratmeter bolig at boltre sig på. Ovenpå boede husets ejer, en ældre kvinde, der havde fået bygget kæmpehuset i forventning om, at hendes søn ville komme og bo der på et tidspunkt. 

- Det er jo meget almindeligt i Mellemøsten, at man bygger til den udvidede familie. Hver generation på sin egen etage, fortæller Mette.

Vænnede sig til bidet

En del af de mange kvadratmeter blev brugt på en slags lounge med et stort blødt gulvtæppe og meget få møbler. Faktisk så få møbler, at de fleste jordanere syntes, det virkede skrabet og måske endda lidt fattigt. 

Herudover havde de hele 5 badeværelser til rådighed. Og det var en luksus, som hele familien i særdeleshed savner i dag, hvor de må stå i kø for at komme til på det ene badeværelse, Frederiksberg-lejligheden rummer. 

På badeværelserne i boligen i Jordan havde den danske familie bidet, og brugte det også til det, det er beregnet til og ikke bare til at bløde vasketøjet op i. 

- Så vi savner et ekstra badeværelse og gerne med bidet, siger Mette. 

Madlavning stilles ikke til skue

Noget atypisk for deres bolig i Amman var, at den ældre dame havde fået etableret et stort køkkenalrum. 

- Normalt vil du ellers opleve, at køkkenerne er gemt lidt væk i boligen. Det er ikke almindeligt med samtalekøkkener, og at værtinden eller værten står og kokkerer, mens gæsterne småsnakker imens som i Danmark, fortæller Mette. 

Ofte har jordanerne tjenestefolk til at lave maden. Og som regel er arbejdskraften importeret fra andre lande, hushjælpen er fra Phillipinerne, mens havemanden er fra Egypten.  

- Vi havde også hushjælp og det tog faktisk lidt tid at slippe den dårlige samvittighed over ikke at gøre det hele selv, siger Mette.

Kuffert fyldt med hygge

Familien fik sendt alle deres møbler til Jordan, primært for drengenes skyld, så der var noget genkendeligt for dem midt i alt det fremmede. Med i læsset var også kassevis af børnenes legetøj. 

Og ved ankomsten til Jordan havde Mette kufferten fyldt med stearinlys og servietter, alt det, der giver hygge. 

- Jeg ved ikke, om jeg havde forestillet mig, at man ikke kunne få den slags i Jordan. Men som dansker tror man jo nærmest, at vi er det eneste folkeslag, som hygger med stearinlys.

Det viste sig nu, at man sagtens kan få både lys og servietter i Mellemøsten.

Gæstfrie og med masser af tid

I Jordan levede familien i udpræget grad et expat-liv, som Mette siger det, med samvær med folk fra en lang række kulturer, en skønsom blanding af jordanere, amerikanere og tyskere osv. 

Jordanere er tro mod deres beduin baggrund. Det betyder bl.a., at enhver besøgende som minimum bliver budt på vand og juice og som regel også lidt frugt eller sødt. Der er også altid tid til en indledende høflig snak om familiens ve og vel. Også selv om man bare skal hente rensetøjet. 

Til gengæld inviterer man ikke så ofte folk hjem til middag, med mindre de er beslægtede eller har et ærinde der som led i et forretningsbesøg. Her havde Mette og familien andre traditioner med sig fra Danmark og inviterede gæster i Jordan, bare for at byde på middag og hyggeligt samvær, uden at være forpligtede eller skulle have noget ud af det.  

Børnekunst på væggen?

Når familien havde besøg i deres bolig, oplevede de indimellem, at folk studsede lidt over deres valg af møblement eller kunst på væggene. 

- Vi har et moderne kunstværk med figurer i stærke farver, og her spurgte nogle gæster, om det var vores børn, der havde malet det, husker Mette.

Andre kunne ikke se, hvordan deres Kjærholm designerstole kunne være noget særligt værd, dem kunne man da hurtigt lige få lavet en kopi af og til en meget bedre pris. 

Rugbrød i madpakken

En af de få danske ting, som Mette holdt stædigt fast ved i de 4 år i Jordan, er rugbrød. 

Hun bagte selv rugbrød i de medbragte rugbrødsforme og af ingredienser, som hun fik alle danske besøgende til at tage med ned til hende. Begge drenge drømte om små poser med chips som de øvrige børn, men fik rugbrødsmadder med i madpakken i stedet.

- Som vores ældste søn sagde med et suk: Jeg tror nok, jeg er den med den sundeste madpakke i klassen, griner Mette.

Ophængning af billeder på øjemål

Håndværkerpriser er et område, hvor der er stor forskel mellem Danmark og Jordan, oplevede Mette. 

- Håndværkere er rigtig billige i Jordan. Men der findes ingen håndværksmæssige uddannelser, så kvaliteten er også derefter. Der er mange, der kan en lille smule af de hele. Så ofte er ham, du ringer efter for at lave vvs-arbejde, den samme der kan gå til hånde med tømrer eller elektriker arbejde, siger Mette.

Hun skulle på et tidspunkt have hængt nogle tunge billedrammer op på væggen og kom med et vaterpas, hun gerne ville have håndværkeren til at bruge.

Efter at have vist ham, hvordan man brugte det, brugte han alligevel øjemålet. Megen palaver senere endte han med at tegne en streg hele vejen rundt om billedet, så måtte hun da være tilfreds.  

- Herhjemme er kvaliteten en anden, men det er prisen så også, griner Mette.